Livsstil Arkiv - Writers Walk

Skriv om kvinderne i din familie

af Birgit Juel Martinsen | mar 8, 2024 | Livsstil, Skriveøvelser

I dag er det 8. marts og dermed Kvindernes Internationale Kampdag. Det er en dag, hvor der hvert år bliver spurgt retorisk: Er der mere at kæmpe for? Har vi ikke opnået ligestilling i Danmark? Kvinder har de samme muligheder som mænd – de skal bare gribe dem …?

Måske er det faktisk synd for mændene? Det er jo dem, der ligger lavest i statistikkerne om fx flest selvmord. Dem der går mest i hundene og klarer sig dårligst, når det er den slags statiskker, vi ser på.

Men al forskning viser, at der stadig er et stykke vej til ligestilling, hvor mænd og kvinder får samme løn for samme arbejde. Hvor kvinder har de samme muligheder for at opnå magtfulde positioner i erhvervslivet, hvis det er det, de gerne vil.

Det er faktisk slet ikke det, dette blogindlæg skal handle om. Jeg føler mig ikke kompetent til at tage den komplekse debat om ligestilling, fordi den er så omfattende og i høj grad handler om bias. Antagelser om hvordan ting hænger sammen. Det er bias, som vi alle har, og som vi bruger hele tiden for at kunne fungere og ikke stille spørgsmål til alt, vi møder i vores daglige liv.

Foregangskvinderne

Det jeg derimod gerne vil skrive om, er kvinderne, der er gået forud for os. Ikke de kendte foregangskvinder blandt kunstnere, forfattere, politikere og videnskabskvinder – dem er der andre, der skriver dygtigt om. Derimod de kvinder du har i din egen familie. Hvem af dem tænker du på som stærke kvinder?

Min opfordring skal lyde på at skrive om din mor, mormor, farmor, oldemor eller grandtante på Kvindernes Internationale Kampdag. Dem der er gået før dig og ikke havde de samme muligheder, som du har i dag.

Siden jeg begyndte at grave i min egen families historie og læste gamle breve, har jeg fået et nyt syn på flere af de kvinder, jeg knap – eller slet ikke – kendte. Jeg er også blevet opmærksom på, at nogle af de historier, jeg havde hørt, ikke holder vand – eller i hvert fald har rigtig mange nuancer.

Min oldemors stemme

Jeg følte for eksempel, at jeg for første gang ’hørte’ min oldemors stemme, da jeg læste breve, hun havde skrevet til sin mand i begyndelsen af 1930’erne. Han var rejst til USA i foråret 1929 for at etablere sig, så resten af familien kunne følge efter. Skæbnen ville, at han var derovre, da verdensøkonomien ramlede med krakket i Wall Street, og han endte med at sidde fast i USA indtil 1935.

Imens var min oldemor hjemme i Vejle med tre mindre børn. Den ældste var min morfar, der var 8 år, da faderen rejste. Den yngste datter blev født efter, han var rejst afsted. Hun var seks år, da hun så sin far første gang.

Fra Norge til Danmark

Ikke nok med at min oldemor var blevet tilbage i Vejle for at afvente, hvornår familien kunne emigrere. Hun havde faktisk allerede forladt ét hjemland. Mine oldeforældre mødte hinanden i Norge, hvor min oldefar var på rundrejse som naver. Han var en eventyrlysten tømrer, der efter en tur til Tyskland, Østrig og Schweiz rejste til Norge for at finde arbejde.

De to mødte hinanden, blev gift og blev forældre til min morfar. Hvorfor de rejste til Danmark efter 10 år i Norge, er der ingen familieoverleveringer, der fortæller. I et af de breve jeg har fundet, lyder det som om han overtalte hende til at tage til Danmark, fordi mulighederne var større der. Det endte ikke lykkeligt. Det er en lang, lang historie, som jeg håber at kunne fortælle en dag.

Ikke født med stemmeret

Jeg har ikke mange minder om min oldemor, men jeg husker, hun talte på en speciel måde. Hun bevarede den særlige syngende tone i sit sprog fra sit norske modersmål. I nutidens lys ser jeg hende som en stærk kvinde, der levede et langt liv, hvor hun måtte indordne sig.

Hun var ikke født med stemmeret, men fik den som ung. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfund og bevidst om sit eget værd. Hun fik dog også ry for at være skrap. Mine oldeforældre endte med at blive skilt, da alle tre børn var flyttet hjemmefra. I sig selv temmelig usædvanligt på den tid. De endte med at blive meget gamle begge to. Han blev gift igen, mens hun tog ud og rejse. Der fulgte store konflikter i kølvandet, som farvede de fortællinger, der er blevet fortalt i generationer.

Skriv kvindernes historier

Min morfars mor er blot en af kvinderne i min familie, hvis historie er en spejling af samfundsudviklingen. Tænk hvis vi hver især graver de historier frem. Ser på hvad de gennemlevede, og hvad de IKKE fik lov at gøre. De muligheder de kæmpede for, at deres døtre skulle få i stedet.

Skriv de historier på Kvindernes Internationale Kampdag. I det lys bliver kampen tydeligere og nemmere at forstå.

Mere om livshistorier

Læs tidligere blogindlæg om at skrive sin egen livshistorie

Tip til at komme i gang med slægtsforskning: Danske slægstforskere

Masser af inspiration til kvindehistorier hos Gry Jeksen på Instagram: Kvinde kend din historie

Urtesnaps er naturen på flaske i små sanseeksplosioner

af Birgit Juel Martinsen | jan 26, 2024 | Livsstil

Her i januar gør jeg nogle af de urtesnapse, der skal trække længst, klar til at drikke. Slåen, kvæde, valnød og agern har trukket i vodka flere måneder og bliver til de fineste urtesnapse. Det er en skøn beskæftigelse, når det rusker, regner og sner udenfor. Sommerens afgrøder kommer til live igen, når jeg hælder dem gennem filter over på flaske.

Dette blogindlæg ligger egentlig udenfor fokus for det, bloggen på Writers Walk handler om. Alligevel vil jeg fortælle lidt om, hvordan du kan bruge naturen til mere end bare at se på – og skrive i, som jeg elsker at gøre og har skrevet en masse om.

Du kan også drikke naturen. Gemme smagene på flasker, hvis du indsamler urter og frugter og trækker essensen ud med alkohol.

Måske er din automatreaktion: ”Snaps, det er overhovedet ikke mig!” Sådan har jeg selv tidligere haft det. Men lad dig overraske! Tro mig, man bliver bidt af at hælde natur på flaske og smage den i små, karakterfyldte mundfulde.

Årstider for indsamling

Nu er det vinter, og der er ikke mange urter at samle. I følge Politikens bog om urtesnapse er det faktisk kun rødder af mælkebøtte og tormentil, der er i sæson i januar og februar. Dem skal du til gengæld kende godt for at kunne genkende den trætte version, de står i lige nu. Selvom mælkebøtte er nemt genkendelig om sommeren, når den står med de gule blomster, så kan dens blade faktisk minde om flere andre planter, fx cikorie og høgeurt.

Om sommeren bugner det med urter, man kan lave snaps af. Det kan være svært at begrænse sig. Derfor har jeg efterhånden et stort lager af mange forskellige urtesnapse, som jeg laver smagninger af og sælger i begrænset omfang.

Den første urtesnaps

Jeg begyndte at lave urtesnaps for tre år siden. Lægeurtehaven, som jeg havde overtaget ansvaret for pasningen af, har flere bede med snapseurter. Det måtte jeg afprøve, og det gav mig ’smag’ for mere. Ikke fordi jeg drikker snaps hele tiden. Men fordi jeg blev fascineret af de mange forskellige smage, der kommer frem af urterne.

Den første snaps jeg lavede var en forkølelsessnaps, som jeg fandt en opskrift på på nettet. Den består af hyldeblomster, pebermynte og røllike. Hvis man ved lidt om naturen, kan man hurtigt regne ud, at det kan være lidt svært med den kombination, da hyldeblomst stort set er afblomstret, når rølliken begynder at blomstre.

Trækketider

Siden er jeg gået over til at trække essens af urter og frugter hver for sig. På den måde får man den rene smag fra den enkelte urt og kan give den optimale trækketid. Det er nemlig forskelligt, hvor lang tid planteemnerne skal trække.

Blomster og blade skal trække kort tid, typisk 1-2 uger. Nogle er dog så kraftigt smagende, at de kun skal trække et døgns tid. Det gælder fx malurt og den beslægtede ambra. Frugter trækker et par måneder. Nødder som valnød og agern skal trække 4-6 måneder. De skal typisk fortyndes kraftigt, da de har et stort indhold af bitterstof, men de smager samtidig rigtig godt, når man rammer blandingsforholdet. Det er lidt af et laboratorieeksperiment at smage til. Find nogen til at hjælpe dig, hvis du kaster dig ud i det, så I kan smage til sammen.

Jeg bliver ofte spurgt, hvad der er min egen yndlingssnaps. Det har jeg svært ved at svare på. Det er variationen i smagen, der gør det spændende at lave urtesnaps. At smage hvor forskelligt de falder ud. Fornemme smagsnoterne, så man næsten ser urterne for sig. Derudover er der en snaps til hver en lejlighed. Timian, malurt og ambra er for eksempel gode til sild, mens likøragtige snapse som slåen, kvæde og æble er gode til ost.

Urtesnaps for begyndere

Vil du gerne i gang, så er timian et godt sted at starte. Planten er nem at kende; snapsen er hurtig at lave og resultatet er en mild, karakteristik drik, som smager rigtig godt.

Du tager nogle stilke frisk timian, lægger i et syltetøjsglas eller lignende og fylder op med vodka. Lader det trække en uge, smager om det har fået nok smag og filtrerer så timianen fra. Evt. kan du fortynde den, hvis den er blevet for kraftig. Jeg kan godt lide at søde snapsen en lille smule (begynd med en god stor skefuld) for at knække alkoholsmagen. Det gør jeg med karamelliseret sukker (dvs. smeltet på en pande til brune karamelstykker). Du kan også søde med honning.

Vil du hellere lave en snaps, der minder om likør, kan du lave æblesnaps. Skær æbler i tern (du behøver hverken skrælle eller fjerne kernehus), fyld på glas og hæld vodka over. Lad det trække mindst en måned. Smag på det og filtrer, hvis du synes, smagen er kraftig nok. Ellers kan du lade den trække lidt længere.

God fornøjelse med at prøve det af!

Lidt om historien bag urtesnapse

I middelalderen blev det, vi i dag kalder snaps, kaldt for brændevin, fordi det var/er vin, der blev brændt. Man ved ikke præcis, hvornår man begyndte at brænde vin i Danmark, men fundet af Bjørnkærsættet (et keramiksæt til destillering) ved Hou viser, at det skete i middelalderen.

Munkene kaldte det ’Livets vand’ Aqua Vitae, og det blev betragtet som medicin. Lægen Thaddeus Florentinus (1210-1295) skrev at brændevin er ”alle lægemidlers moder og dronning”.

Når urterne kom i alkohol, kunne de holde sig længere og bedre. Det var ikke altid rent vand, udtrækkene blev lavet af, og alkoholen slog bakterierne ihjel. Endelig gav urterne brændevinen meget bedre smag.

Nogle af de virksomme stoffer i urterne er alkoholopløselige, og derfor får man først det fulde udbytte, når det udtrækkes i alkohol.

Stofferne trækkes ud af forskellige dele af planterne: Blomster, blade, rod og frugter. Det er forskelligt fra plante til plante, hvilken del man bruger. Nogle kan man trække forskellige dele af på forskellige tidspunkter. Hyben er et godt eksempel. Man kan lave snaps på blomsterne og senere frugterne.

10 idéer til bevidste pauser – der får dig i gang

af Birgit Juel Martinsen | jan 4, 2024 | Livsstil

Du er tilbage efter ferien. Der er masser af opgaver, der venter på at blive løst. Hvordan kommer du i gang uden overspringshandlinger? Ved at holde bevidste pauser med god samvittighed.

Mon du kender det med at have en masse ting, der ligger og venter på at blive gjort? Du kommer bare ikke rigtig i gang. Måske især efter en ferie, hvor du skal have hovedet indstillet på nye tanker. Det kan være opgaver, der er svære at komme i gang med, fordi de indebærer noget nyt og får dig ud af din komfortzone. Eller det kan være noget du skal i gang med at skrive, hvor ordene ikke vil komme.

Hvad gør du, når du er gået i stå? Holder en pause eller laver overspringshandlinger? De to ting er ikke det samme, men det kan være svært at skelne mellem pausen og overspringshandlingen, fordi det kan være nogle af de samme ting, du gør. Kigger på Facebook, tjekker vejret, tager en kop kaffe.

De vigtige pauser er bevidste

Pauser er vigtige. De giver dig energi til at komme videre med det, du skal have gjort. Når du er bevidst om, at du tager en pause og kobler af med noget meningsfuldt, er det godt. Falder du i overspringshandlinger med fx at surfe i timevis på nettet efter ’research’ langt ud over det nødvendige, bliver du i dårligt humør, når det går op for dig, at det var spild af tid.

10 forslag til bevidste pauser

Her har jeg samlet en liste over handlinger, jeg tyer til, når jeg er gået i stå med arbejdet. Måske du kender nogle af dem – eller kan finde inspiration i listen.

1) Lav en flowskrivning

Den skal handle om, hvad der er det vigtigste lige nu. Sæt et stopur til 10 minutter og skriv så uafbrudt, hvad der fylder i hovedet, og hvorfor det er så svært at komme i gang. Hvad stopper dig? Hvorfor irriterer det dig? (Vil du vide mere om flowskrivning, så læs mere her.)

2) Gå en tur

Det kan være i skoven eller i naturen omkring dig. Mærk den friske luft og lad tankerne vandre. Jeg lover, du har det bedre, når du kommer tilbage og er klar til at få noget fra hånden. Jeg undervurderer selv igen og igen, hvor meget det hjælper at rejse sig fra skrivebordet og komme ud. Bevæge kroppen, mærke den friske luft. Se naturen som den slår dig i møde lige præcis nu, ligegyldigt om det så er vintervådt, efterårsblæst, sommervarme eller forårsmildhed.

3) Skriv en to-do liste

Listen giver dig overblik over de opgaver, der ligger og fylder inde i hovedet – skriv også de små opgaver ned. Dem du bare ikke lige får gjort. De kan fylde rigtig meget alligevel og det kan hjælpe at gøre dem synlige.

4) Afkryds noget fra to-do-listen

Udfør nogle af opgaverne fra din på to-do-liste. Begynd med de nemme. Mærk lettelsen over, at du fik krydset noget af. Det betyder mere, end du tror!

5) Gør noget godt for dig selv

Giv dig selv en belønning for at have udrettet noget. Det kan være små ting som en kop varm kakao eller en blomst på bordet.

6) Lav en meditation eller en guidet mindfulness

Meditation er et kapitel for sig. Jeg syntes, det var svært at komme i gang med og fik først knækket koden efter et forløb med praktisk undervisning. Nu er jeg meget glad for stille meditationer, hvor jeg bruger de teknikker, jeg har lært.
Hvis du synes meditation er svært, er guidede meditationer eller mindfulness en måde, der fungerer for de fleste. Der er masser at finde på youtube, hvis du har brug for det. Jeg kan fx godt lide ”Stranden” og ”Øen” af Niels Larsen.

7) Dyrk yoga

Yoga er en anden god måde at få energi på. Igen er holdtræning dejligt, men du kan også lave øvelser hjemme. Der er masser at finde på Youtube, fx på Youtube-kanalen ’Yoga with Kassandra’ hvor der er programmer for enhver smag og ethvert behov.

8) Se en god film eller læs en god bog

Igen: Hvad end der gør dig glad og virker inspirerende eller beroligende på dig. Min egen go to er den efterhånden gamle tv-serie Matador. Jeg bliver aldrig træt af at se den, selvom jeg kender den ud og ind.

9) Ryd op

Det er sikkert ikke alle, der har brug for dette råd, men for mig gælder det, at bunkerne har det med at vokse omkring mig. Hvis du har det lige sådan, kan det give god energi at rydde op.

Der er sikkert et skab, en skuffe eller en hylde, der roder eller en bunke med papirer, du har haft liggende i evigheder, som trænger til at blive fjernet fra din bevidsthed.

10) Hold fri med god samvittighed

Du kan ikke arbejde hele tiden. Skil tingene ad og tænk på arbejde, når du arbejder og hold fri, når du holder fri. Så får du overskud til at virkeliggøre dine drømme.

Vi kommer ikke udenom, at der skal handlinger til for, at vores drømme bliver til virkelighed.

Del dine erfaringer

Har du flere idéer til bevidste pauser, eller har du erfaringer med nogle af forslagene fra listen?

Del meget gerne dine input i kommentarerne herunder.

Lad vintersolhverv være din inspiration til ro

af Birgit Juel Martinsen | dec 19, 2023 | Livsstil

Smag på ordet: solhverv. Er det ikke smukt? Jeg synes, det ligger godt i munden med sin poetiske klang. ’Hverv’ er et gammelt ord for vending, og på den måde giver det mening. Solen vender. Rotationen om jorden sender lyset den anden vej.

Fredag den 22. december er det vintersolhverv. Dagen er kun lige godt syv timer lang. Du skal være hurtig for at nå at være ude, mens det er lyst. Okay, overdrivelse fremmer forståelsen – syv timer er alligevel en god lang gåtur. Men hvis du har et almindeligt arbejde, kan du være sikker på at tilbringe alle de lyse timer indendørs.

Måske er min fascination af selve ordet solhverv forbundet med den fortryllende vished om, at dagene bliver længere. Lige når vi har mest brug for det. Heldigvis har vores forfædre lagt traditioner for fejring i kalenderen netop nu, hvor det er allermørkest. Vi har brug for at tænde lys og hygge indenfor, når mørket fylder størstedelen af døgnet.

Selvom det er mørkt, trist og kedeligt i de allermørkeste måneder, vil jeg ikke undvære årstiderne og de store udsving i antallet af lyse timer, som vi har her i Danmark.

Tid til vinterpause

I Writers Walk betyder den mørke tid vinterpause. Jeg har tid til at forberede den kommende sæson, lægge planer, drømme om hvad der skal ske i det kommende år. Tid til at skrive på noget af det, jeg ellers ikke når.

Det er et tveægget sværd, for det giver dårlig samvittighed, når jeg så alligevel ikke når alt det, jeg havde håbet på. Fordi jeg forventer det samme energiniveau som om sommeren. Sådan fungerer det jo ikke.

Vinteren er også hviletid. Tid til at komme til kræfter og gå lidt i hi. Det harmonerer ikke helt med alle de ambitioner om at få skrevet, som jeg går og drømmer om.

Inspiration fra naturen

Jeg ville egentlig skrive et blogindlæg med gode råd og ideer til at gå den lyse tid i møde. Men i dag på min gåtur kom jeg til at tænke på, at det snarere skal være en opfordring til at give tid til at slappe af og være i mørket. Hvile og få ny energi, ligesom planterne der ligger i jorden.

I eftersommeren plantede jeg en ny lille lægeurtehave hjemme i min parcelhushave i Horsens, fordi jeg fra næste sæson ikke længere skal passe Lægeurtehaven på Endelave. Jeg tog stiklinger og aflæggere af de planter, jeg gerne vil dyrke selv og plantede dem i min have.

Jeg såede også alrunefrø, for de skal have frost for at spire. Alrunen har en særlig plads i mit hjerte. Jeg ved, jeg skal væbne mig med tålmodighed, før den bliver lige så fin som den, der står i Endelave Lægeurtehave. En alrune skal være fem år, før den begynder at blomstre og sætte frugter.

Alrunens magi

Måske min fascination af alrunen skyldes dette langsommelige tilløb til, at anstrengelserne rigtig bærer frugt? I hvert fald er der en vis sammenlignelighed med Writers Walk, som jeg nu har haft i tre år. Jeg passer og plejer min virksomhed, mens den vokser stille og roligt. Ind imellem kan tålmodigheden blive sat på prøve, fordi det ikke går hurtigere. Som nu, hvor det er vinter og der ikke sker så meget.

I naturen følger væksterne en cyklus med årstidernes skiften. Lige nu samler de kræfter i jorden til at spire og vokse, når foråret kommer. Det samme vil jeg gøre. Give mig selv ro og lade den dårlige samvittighed blive i skammekrogen.

Jeg håber, du nyder vintersolhvervet – og derefter får en dejlig juletid med fred og tid til at nyde lys og mørke.

P.S. Hvis du mangler noget at ønske dig her på falderebet, kan du overveje et gavekort til Writers Walk. Der ligger allerede fire vandreture og et retreat i kalenderen og flere ture er på vej.

Glimt af ø-stemning – en refleksion

af Birgit Juel Martinsen | okt 11, 2023 | Livsstil

Teksten her er skrevet under Coronaen (mundbindet afslører, at den ikke er ny). Jeg faldt over den i mine gemmer og fik lyst til at dele den. En lille refleksion over det særlige ved at komme til en ø.

Hovedgaden i Snaptun ender i en bakke, der fører direkte ned til færgelejet. Holder du til venstre, kan du komme til Hjarnø på fem minutter. Holder du til højre, kommer du til Endelave. Det er der, jeg er på vej hen.

Straks jeg ruller på færgen, mærker jeg ø-stemningen kravle ind under huden. Denne aften i februar er bildækket knap halvt fyldt. Jeg sætter mig ved et af to mands bordene, hvor der er stikkontakt, så jeg kan oplade min telefon. Nikker og smiler bag mundbindet til nogle af de lokale og spotter en småbørnsfamilie, jeg gætter på, er på vej til et lejet sommerhus. Deres forventningsfulde feriehumør står som en aura omkring dem.

Færgen har navn efter øen, den tilhører. Majestætisk og roligt skærer den vej gennem vandet for at bringe varer og mennesker til og fra Endelave midt i Kattegat. Der skal store bølger til, før man mærker dem synderligt, når man sidder i opholdsområderne over dækket. Øverst på færgen er det åbne dæk, der så snart vejret arter sig, er stuvende fuld af rejsende, der nyder den salte havluft mod ansigtet og solens spejlinger i havet.

I selskab med Karen Blixen bringer færgeturen mig i hvilepuls på de 65 minutter, der går, inden vi igen er på land. Jeg er alene på vej til vores sommerhus for at arbejde i fred og ro. Når weekenden kommer, vil min mand og yngste søn slutte sig til mig.

Biler og passagerer forlader færgen gennem bovporten, der åbner sig som munden på en hval i et eventyr. På land står folk og venter. På at tage imod rejsende, modtage gods eller bare deltage i et af ø-livets højdepunkter. Jeg triller ned ad molen, der ser ud, som jeg forestiller mig den for 120 år siden, da den blev bygget. Selve havnen, som kun er til lystbåde (fiskerierhvervet forsvandt efter den store ålegræsdød i 1943) er udvidet til mindst tredobbelt størrelse siden jeg kom her første gang for 51 år siden. Da var jeg tre måneder gammel, og jeg husker selvfølgelig ingenting fra den sommer. Men jeg husker tydeligt det gamle badehus yderst på molen, hvor vi om sommeren klædte om tættest på døren, fordi mørket inderst var for skummelt at nærme sig. I dag er badehuset skiftet ud med en arkitekttegnet servicebygning til lystsejlerne på et nyinddæmmet område ind mod byen.

Jeg kører langsomt gennem byen mod øens sydøstlige hjørne, hvor vores hus ligger sammen med hovedparten af øens feriehuse. Her bliver træerne sjældent mere end 3-4 meter høje, og de står med fødderne i lyng og græs. Vi har gamle krogede egetræer og tætte forgrenede birk på vores grund. De tager noget af vores sol om sommeren, men betaler rigeligt tilbage med læ. Vi elsker træerne som familiemedlemmer. Om foråret fjerner vi døde grene og rydder ud i de unge træer, der kæmper for en plads. Fra vores hus ser vi gennem en port af egetræer mod stranden. Havet er temperamentsfuldt, og vi indretter os efter det. Nogle gange brøler det som en motorvej. Andre gange er det så roligt, at stilheden kan høres. Om natten lyser himlen med mange flere stjerner end på fastlandet.

Vi kalder os fritidsendelavitter, fordi vi tilbringer en stor del af vores fritid her og bidrager til øens foreningsliv. Skolen lukkede for snart tre år siden, og ingen tror længere på, at her igen kommer et ”almindeligt” samfund med småbørnsfamilier og en aldersfordeling som i andre områder af landet. Men der er mange andre muligheder.

Der er en helt særlig stemning på en ø, fordi færgen begrænser trafikken til og fra. Færgen kommer med byens puls, men den tager også stressen med sig igen. Vi nyder vekselvirkningen og takker forsynet og alverdens tilfældigheder for at denne plet i verden er vores.

(Coverfoto: Carsten Lundager)

Endelave – Kattegats perle med kaniner og natur i særklasse

af Birgit Juel Martinsen | aug 11, 2023 | Livsstil, Vandring

Da jeg var barn, havde jeg en t-shirt med en tegning af Endelave og teksten: Endelave – Kattegats perle. Det var min barndoms ø, som jeg forbandt med sommer, badeture, slik hos købmanden, flade, grønne marker og masser af kaniner.

Endelave er en lille ø, du kommer til med færgen fra Snaptun ved mundingen af Horsens fjord. Sejlturen tager en god times tid. Du ser kysterne på Fyn og Jylland, mens du sejler. Når du nærmer dig øen, kan du være heldig at spotte sælerne, der holder til på sandbanken Møllegrunden nord for Endelave.

Indbyggertallet er nede under 150 fastboende. Dertil kommer en masse fritidsendelavitter fra de ca. 100 sommerhuse. Mange bruger rigtig meget tid på øen og lægger kræfter i de frivillige foreninger. Det er helt nødvendigt, for mange af institutionerne på øen er blevet nedlagt som offentligt støttede institutioner og omdannet til frivillige foreninger, for at de kan blive ved med at eksistere. Det gælder fx museet, skolen og Lægeurtehaven.

Skæbnen ville, at jeg nu selv har fritidshus på Endelave. Det er også blevet mit arbejdssted, fordi jeg har deltidsjob som haveleder i Endelave Lægeurtehave.

Kaninoen og naturen

Naturen på Endelave er rig og varieret. Du kan gå næsten hele vejen rundt langs kysten. Det har lagt grunden for vandreruten Kaninoen, som følger øen de 21 km hele vejen rundt. Går du Kaninoen, får du en god fornemmelse af variationen i Endelaves natur.

Der er det flade landbrugsland på vestøen, hvor det vrimler med kaniner. Der er de stenede strande og det lækre badevand. Der er det fredede hede-, skov- og strandengsområde Øvre på den nordlige spids. Der er vadehavsområdet i bugten med et utrolig rigt fugleliv.

Er du heldig, ser du en af ørnene flyve over dig. Siden 2016 har der været et ynglende ørnepar på Lynger. Parret har stort set hvert år siden fået unger på vingerne. Rådyr er der masser af, og i indhegningen på Lynger går dådyr og krondyr. En gruppe af dådyrene er sluppet ud og færdes i området.

Writer’s Walk på Endelave

Kommer du med på en Writer’s Walk på Endelave med mig, går vi kun en lille del af Kaninoen. Vi skal jo have tid til at stoppe og skrive også.

Turen begynder langs kysten mod vest, hvor vi går af en næsten eventyrlig strand hen til Suderbjerget, som er så fuld af kaninhuller, at det burde hedde Kaninbjerget. Her holder vi første skrivepause med en skriveopgave, der tager udgangspunkt i det hav, vi sidder og ser ud over.

Herfra fortsætter turen ind over øen til Lægeurtehaven. Det er en 30 år gammel have fuld af historiske lægeurter i den ene del af haven og hjemmehørende planter fra øen i den anden. Desuden er der den frodige te- og snapsehave med aromatiske buske, blomster og urter, der pirrer alle sanser. I Lægeurtehaven holder vi pause igen og laver en skriveøvelse, før vi spiser frokost inde i haven.

Stillevandring

Nu skal vi fortsætte til sydkysten. Det gør vi i stilhed. Roen til at gå i egne tanker er en gave, vi giver hinanden. Langs stranden med havets lyde i ørerne og vinden blidt om huden, går vi ca. 3 kilometer til sommerhusområdet Lynger. Her er tredje skrivepause i mit sommerhus, der ligger i læ mellem krogede egetræer og vajende birke.

Mens du skriver, bliver kaffen klar, og vi får frugttærte efter skriveøvelsen. Der er tid til at nyde omgivelserne og tale om indtrykkene indtil videre. (Og så er det her, der er toilet.)

Historierne blomstrer

Bagefter fortsætter vi ind over øen med kurs tilbage mod havnen. Vi går forbi den gamle proprietærgård Louisenlund, der har en lang og broget historie med løver, børn på feriekoloni og meget andet.

Fjerde skrivepause holder vi midt på øen i Madpakkehuset. Til sidst går vi ad Maries vej – som ikke står på kortet – ned til Strandvejen og tilbage til havnen. Ofte er tiden gået så hurtigt, at den sidste øvelse bliver nødt til at vente til færgen. Men der er så også god tid til at skrive på turen hjem, hvor dagens oplevelse kan bundfælde sig i ro og mag. Jeg vinker farvel til jer på havnen, når I fortsætter hjem.

Vil du læse mere?

Vil du læse, hvad andre har oplevet på Endelave, kan du fx læse Susie Kierkegaards gæsteindlæg på bloggen her. For hende var vandreturen ligefrem ’livsomvæltende’, har hun kaldt det. Hun fik inspiration til at gøre sin børnebog om “Sofia og Stjernekatten” færdig – og gik hjem og gjorde det!

Se her på oversigten, hvornår næste Writer’s Walk på Endelave er. Jeg glæder mig til at vise dig min barndoms ø: Endelave – Kattegats perle.

Gå og skriv dig ud af stress

af Birgit Juel Martinsen | jun 7, 2023 | Livsstil

Du kan gå Caminoen og finde fred og ro i sindet. Du kan skrive dig til et bedre psykisk helbred med skriveterapi. Men måske tror du, at du ikke kan skrive. Eller du gider faktisk ikke rigtig at gå. Det skal være lysten, der driver dig til at gå og skrive. Måske kan det friste, hvis du oplever, at det virker.

Egentlig er jeg ikke til smarte overskrifter, der giver indtryk af, at forfatteren har et endegyldigt svar på et problem, som mange mennesker kender. Det er dog nødvendigt at formulere sig skarpt, hvis jeg overhovedet skal gøre mig håb om, at du kommer til at læse dette.

Det, jeg vil fortælle om, er min erfaring med, hvad vandring og skrivning kan gøre i kombination. Det er nemlig baggrunden for, at jeg laver Writer’s Walks – vandringer hvor vi holder pauser for at skrive på korte, konkrete øvelser.

Writers Walk er ikke terapi, for terapi betyder behandling, og jeg er hverken terapeut eller behandler. Jeg tager dig med ud i smuk natur og præsenterer dig for en metode til at få skrevet tanker ned. Tanker, der fylder og skal ud i verden, ned på papiret, så du kan forholde dig til dem og komme videre.

Forskning i massevis

Der findes masser af bøger og artikler, der præsenterer forskning i naturens virkning på os. Det er anerkendt, at ophold i naturen virker stressnedsættende, fordi det sænker niveauet af kortisol, giver lavere blodtryk og styrker immunforsvaret – for bare at nævne nogle af de positive effekter. (Et eksempel her.)

Det er også bevist og anerkendt, at det at gå virker stressnedsættende og har mange sundhedsmæssige gevinster. Professor Bente Klarlund har bl.a. skrevet den letlæste ”Gå-bogen”, hvor meget forskning lægges frem. (Læs min anmeldelse her.)

Skriveterapi og skriveøvelser

Skriveterapi er en anden anerkendt behandlingsmetode, hvor man skriver sig til forståelse af det indre. Det virker, fordi den fysiske gerning i at skrive tankerne ned, giver plads for nye tanker, så der kommer erkendelser frem, som man ikke havde før. Det er som en samtale med papiret, hvor man skriver sig frem til en dybere forståelse.

Oplevelsen af, at der hentes ny inspiration fra sindets dyb, oplever forfattere også, når de bruger skriveøvelser for at få gang i skriveprocessen. Skriveøvelser er et effektivt værktøj til at få skrivningen til at flyde. Man skriver på noget tilfældigt og pludselig får man hul til en kreativ kilde af historier.

Alt det bare for at sige: Natur og skrivning virker mod stress. Det er bevist.

Min egen historie

Jeg oplever det sådan, at en gåtur løsner op for tanker. Jeg får hele tiden nye sanseindtryk, som flytter mit fokus. De negative mønstre bliver brudt, når jeg ser en nyudsprunget blomst, en fugl, der fodrer unger, vandpytter med dråberinge eller alt muligt andet.

I 2017 gik jeg ned med stress efter en lang periode, hvor jeg ikke trivedes på mit arbejde. Arbejdsmiljøet var presset, og kommunikationen med min nærmeste chef var dårlig. Det endte med en fyring, der gav mig fire måneder til at tænke mig om. Den historie har jeg skrevet om i et af de første indlæg på bloggen.

At gå og skrive sig ud af stress kræver handling

I den periode vandrede jeg Endelave tynd (det endte med at blive grundlag for Kaninoen, men det er en helt anden historie). Jeg begyndte også at skrive mere. Det blev til alt muligt: Kortprosa, blogindlæg, anmeldelser og en roman. Især fik jeg øjnene op for den kreativitet, der kan frigives, når man slipper den indre kritiker og skriver løs med flowskrivning og skriveøvelser.

Men en ting er at gå og skrive sig til erkendelse af, hvorfor jeg fik stress. For at komme videre er det vigtigt at handle på det. Det er en lang, sej proces at komme ud af stress. Når det er arbejdsrelateret, må du finde ud af, om det er et helt nyt arbejdsliv, der skal til. Bunder det i familierelationer, må du i gang med at forbedre dem. Skabe nye rammer, hvor der er plads til alle. Også dig.

Ingen quick fixes her

Det er på ingen måder nemt. Men første skridt er at forstå, hvad problemet er. Og ikke mindst hvad det er egentlig er, du gerne selv vil. For de fleste er det nemt at svare på, hvad de ikke vil. Det er meget sværere at indkredse, hvad det er de gerne vil. Her kan det også hjælpe at skrive sig ind på det.

Det er det, vi gør på Writer’s Walk. Skriver fra hjertet om det, der ligger under overfladen. Det kan begynde med et minde eller en følelse og pludselig har man skrevet sig frem til en erkendelse af, hvad man ønsker sig.

2023 er min tredje sæson med Writers Walk. Før sæsonen begyndte med en jævndøgnsvandring i marts på Endelave, skrev jeg en status på mine erfaringer med Writers Walk for de første to sæsoner.

Læs her, hvad andre har oplevet og hvordan det typisk foregår, når jeg har deltagere med på vandringer, hvor vi skriver undervejs.

Find og book en Writer's Walk

Gode vaner – om at skrive, gå, leve sundt og alt det andet vi gerne vil

af Birgit Juel Martinsen | feb 9, 2023 | Livsstil

Du kender dem selv: Spis 6 om dagen, sov 8 timer, gå 10.000 skridt, arbejd med Pomodoro-metoden (eller 3-3-3), lav yoga, meditér, skriv morgensider/taknemlighedsord, fortsæt selv listen … Du har med garanti læst om gode vaner, som du kunne tænke dig at få ind under huden.

Da 2022 blev til 2023 havde jeg intentioner om, at NU skulle jeg med gode vaner nå de mål, jeg har sat mig. Nogle vaner havde jeg allerede, andre skulle etableres. Jeg kunne tænke mig at begynde året med at indføre nogle af de gode råd, jeg har samlet op rundt omkring.

Jeg har for nylig læst ”The ONE thing” af Gary Keller og Jay Papasan. Hovedbudskabet i bogen er, at det handler om at fokusere – og en af vejene dertil er at etablere gode vaner. Bliv god til at gøre, hvad der er vigtigt og træn dig selv i at skære igennem det overflødige for at kunne arbejde på den ENE ting, der vil gøre den store forskel.

Vaner bliver rutiner

Når en vane bliver en rutine ligger den på rygraden, og du tænker ikke over den. Det kan fx være at børste tænder morgen og aften. Undersøgelser har (i følge ”The ONE thing”) vist, at man i gennemsnit skal udføre en handling 66 dage, før den bliver en vane. Dernæst kan den efter et stykke tid blive en rutine, du ikke tænker over, men bare GØR.

Det har jeg mærket på min egen krop.

Jeg har haft et fitnessur (Garmin) siden 2014. Det er blevet en vane for mig, at tallet skal op på 10.000 skridt hver dag. Den vane er så indgroet, at jeg lynhurtigt kom tilbage i rytmen efter, jeg i seks måneder ikke havde brugt det. Nu har jeg igen et ur, der virker. De mange år med den indarbejdede rutine gjorde, at jeg uden problemer får gået 10.000 skridt hver dag – og nyder det!

Morgensider – hver morgen

En anden vane, der er ved at være indarbejdet, er morgensider, som jeg begyndte på i april 2022. I begyndelsen kunne jeg springe en dag over eller synes, det var svært at få det gjort, men sådan har jeg det ikke længere. Det er blevet en fast rutine, som jeg står op i tide til at kunne nå, ligegyldigt hvilke andre planer jeg har.

Hovedårsagen til, at morgensiderne er blevet en vane, er selvfølgelig, at det gør mig godt at skrive dem. Hvis vanen ikke bidrager med noget positivt i dit liv, så holder det op helt af sig selv.

Gode vaner efter 66 dage

Min januar er gået med at holde de løfter jeg gav mig selv ved årets begyndelse om at skabe nogle nye vaner – og fastholde dem! Men der er langt til 66 dage, og delkonklusionen på mit eksperiment er derfor også, at det skal køre længe endnu for, at jeg kan sige, jeg har de nye vaner indarbejdet.

Konkret handlede det om at skrive morgensider, få en morgenyoga-praksis, få læst flere fagbøger. Derefter besluttede jeg, at jeg skulle arbejde fokuseret på min roman om formiddagen og lave ’pligtopgaver’ om eftermiddagen. Lave en plan for ugens opgaver, netværksaktiviteter og møder og holde den løbende opdateret. (Dét med planlægning er en evig udfordring for mig!)

Vægten er jeg i øvrigt også gået i infight med, for december var ikke god for en kvindekrop i overgangsalder. Så der er sund mad på tallerkenen og et minimum af alkohol i glasset. En vane, man også kommer ind i, når sukkertrangen har lagt sig.

For meget af det gode

Det er rart at have styr på tingene, overkomme meget og dermed forhåbentlig få succes med karrieren, virksomheden eller skriveprojektet. MEN der skal være plads til det uperfekte. På en mærkelig måde bliver det perfekte faktisk uperfekt i al sin strømlinethed.

Der kom simpelthen for mange ting ind på listen over ting, der var godt at gøre. Jeg kom til at bruge for meget tid på at huske mig selv på de gode vaner til, at jeg kunne nyde at udføre dem og få udbytte af dem.

Ikke mit første forsøg med gode vaner

Det paradoksale er, at det slet ikke burde komme bag på mig, at der skal lang tid til at ændre vaner. Jeg lavede nemlig et vaneændringsprojekt allerede for fem år siden. Det var inspireret af Jon Kjær Nielsen. Her skulle man fastlægge 10 daglige vaner i et afkrydsningsskema og krydse af hver dag. Dengang fandt jeg også, ud af at man ikke skal ændre for meget på en gang. Du kan finde mit blogindlæg om de tre måneders vaneændringer her.

Gode vaner - til at gå og skrive hver dag

Så gode vaner skal etableres langsomt – helst én ad gangen. Det tager tid, og du må være tålmodig.

Mon ikke det er menneskeligt, at man gerne vil handle på de idéer, der hele tiden dukker op til at til at nå i mål med sine drømme? Så gaber man over mere, end man kan overkomme i håb om, at det alligevel går.

Jeg fastholder mine gode vaner med at gå og at skrive. Så må jeg have tålmodighed med de andre. Bare jeg engang mellem får gennemført de andre gode aktiviteter, så kan de efterhånden også blive vaner.

Book din Writer's Walk

Hvornår er man forfatter?

af Birgit Juel Martinsen | aug 21, 2022 | Livsstil

Hvis du skriver, bare fordi du kan lide det, har du sikkert tænkt tanken: ”Tænk at være forfatter.” Men hvornår er man egentlig det?

Så snart man sætter sig og skriver tekst med udgivelse for øje? Når man siger højt til andre, at man skriver? Når man lægger tekster på sociale medier? Når man har selvudgivet? Når man har fået udgivet noget på et forlag? Skal man kunne leve af det på fuldtid, før det tæller? – Eller i hvert fald have en vis indtægt på det?

Jeg tror, tvivlen er der hos mange. Lige som lysten til at skrive en bog findes hos mange. De fleste, der skriver, har oplevet, at bordherren/-damen begynder at fortælle om den bog, de selv drømmer om at skrive, hvis man fortæller, at man skriver.

Der er noget ærefrygtindgydende ved forfattertitlen. Som om man skal bevise et vist niveau for at kunne tage titlen på sig. Og hvordan beviser man det – både for sig selv og andre?

Du skal ikke have tilladelse til at skrive

Julia Cameron skriver i ”The Artist’s Way” (”Kreativitet”), at du ikke skal have tilladelse af nogen andre end dig selv til at skrive eller udgive en bog. Det er en vigtig pointe.

Alle har en stemme. Alle har lov at bruge den. Du må gerne kalde dig forfatter eller kunstner, hvis du arbejder med din kreativitet.

Hvordan resultatet bliver, kan du så arbejde for at gøre så læseværdigt som muligt, så bogen/teksten finder det publikum, du ønsker.

skriveredskaber - hvornår er man forfatter

Drømmen om en bog

Jeg udgav en faglitterær bog i 2011. En biografi om min veninde Lone Nørgaard Jensen, der var kræftramt og levede med en dødsdom. Bogen blev udgivet på Unitas Forlag (nu Eksistensen), og den blev både omtalt og anmeldt.

Det var en drøm for mig at udgive en bog. Pudselig var historien lige foran mig, og det var en stor tilfredsstillelse at få den ud i verden. Både for mig og for Lone.

Jeg tjente ikke meget på bogen i forhold til den store indsats – altså var det ikke mit job. Jeg fik ikke engang bibliotekspenge udbetalt, fordi bagatelgrænsen var ret høj.

Men historien var ude og blev læst og værdsat. Det var det vigtigste.

Siden blev jeg overrumplet af livet og fik ikke prioriteret at skrive. Min skrivning var der stadig, bare i små, mere faglige tekster. Jeg havde nogle historier i baghovedet, men de kom ikke ned på papir (eller rettere i computeren).

Smid den indre kritiker overbord

I 2017 gik jeg i gang med at skrive min første roman. Startskuddet blev skriveprojektet National Novel Writing Month (NaNoWriMo), som gav mig rygstødet til at smide den indre kritiker overbord og bare gå i gang (konceptet er at man skal skrive 50.000 ord op en måned).

Fra at have skrevet det første udkast til en roman og til det færdige produkt, er der dog usandsynlig langt. Redigering er en lang, sej proces.

Arbejdet med et skønlitterært værk er meget specielt som debutant, for mens man arbejder på det, ved man ikke, om der overhovedet er et forlag, der i sidste ende vil være interesseret i at udgive det. Man er forfatter af noget, som ikke eksisterer for andre end én selv. Der fylder det til gengæld ufattelig meget.

Er der ingen forlag, der vil udgive ens værk, kan man selvudgive, og så går en proces i gang med at forbedre manuskriptet og selv sørge for alt det praktiske med at trykke og markedsføre bogen.

Der er masser af tidspunkter undervejs, hvor man får lyst til at opgive. Der er lang vej fra de første euforiske sider, der næsten skriver sig selv, til man står med et sammenhængende værk, der fungerer og giver en længere, samlet fortælling uden plothuller, usammenhængende karakterer eller inkonsistens.

Ens eget forventningspres er stort.

Hvornår er man så forfatter?

Jeg kan efter de fleste definitioner kalde mig selv forfatter, for jeg har en bog på værklisten. Og jeg skriver. Alligevel rammes jeg af impostersyndrom, når jeg tager forfattertitlen på mig. Men der er ingen, der siger, man skal sammenligne sig med J.K. Rowling, Bjarne Reuter eller en af de topsælgende forfatterstjerner for at være forfatter.

Du er forfatter, når du selv føler, du er det. Og du skal ikke have tilladelse af nogen til at kalde dig det. Det må være svaret på det svære spørgsmål.

Skriv gerne en kommentar om dine overvejelser: Hvornår synes du, man kan kalde sig forfatter?

Sådan forlænger du feriefølelsen

af Birgit Juel Martinsen | jul 26, 2022 | Livsstil

Lige om lidt er det slut med sommerferien 2022. Måske glæder du dig til at komme tilbage til hverdagen med forudsigelige opgaver og dage, der ligner hinanden. Måske knap så meget. Uanset hvad er det dejligt at holde fast i feriefølelsen et stykke tid endnu.

“Jeg holder af hverdagen” skrev Dan Turell, og det er også vigtigt at have hverdage, der er til at holde ud. Det er hverdagene, der er flest af. Sæt pris på det, hvis du er en af dem, der har en hverdag, der fungerer.

Det kan være, du er en af dem, der får lidt ondt i maven ved tanken om at vende tilbage til hamsterhjulet efter dejlige dage uden arbejde. Måske er det svært at overskue at skulle tilbage til pressede hverdage. Ferier og fridage er blevet åndehuller, der gør hverdagene tålelige, og du siger til dig selv, at om lidt bliver det bedre.

Sådan havde jeg det selv i lange perioder, da jeg havde et almindeligt lønmodtagerjob.

Hold fast i de gode vaner

Uanset hvordan du har det, så er det skønt at holde lidt fast i feriefølelsen. Lidt ligesom med nytårsforsætterne, så er det vigtigt at holde fast i de gode vaner, du fik begyndt på. Det kan være at gå en tur hver dag. Sætte tid af til at skrive, hvis det er det, du drømmer om. Bare en halv time hver morgen.

Prioritér det og prøv at undgå at droppe det ved første lejlighed, hvor det ikke lige passer i det pressede hverdagsprogram.

For min familie og mig er der især to ting, der forlænger feriefølelsen: Mikroudflugter og hverdagsindkøb fra vores ferie.

Mikroudflugter forlænger feriefølelsen

Sensommeren er så smuk i Danmark, og bare fordi det ikke længere er ferie, kan du sagtens grille ved stranden, i skoven eller et andet skønt sted i naturen omkring dig. Noget af det, min familie og jeg har praktiseret i mange år for at fastholde følelsen af ferie i hverdagene er at pakke aftensmaden og tage ud til en strand (Pøt syd for Horsens er vores favoritsted).

Vi har en picnickurv med alt, hvad vi skal bruge (den er 25 år gammel og bundet sammen med ståltråd for ikke at falde fra hinanden). Derudover har vi et lager af engangsgriller købt på tilbud (Og ja, lige her ved vi godt, at vi bør være mere klimabevidste og købe en grill, der ikke skal smides ud hver gang). Kort sagt har vi gjort det nemt at komme ud af døren i en fart.

Menuen varierer lidt, men min anbefaling er, at det skal være nemt, så I er sikre på at komme afsted. Lav en kartoffelsalat (eller køb en god færdiglavet), køb en færdigblandet salat, pak pølser, kyllingebryst eller en hakkebøf og noget brød. Det er noget særligt at lave maden i det fri, spise og bade, mens solen går ned. Også selvom man skal op og på arbejde dagen efter. Dét at flytte sig et andet sted hen for at spise aftensmaden gør en kæmpe forskel.

Eksotiske hverdagsvarer

En anden ting der forlænger feriefølelsen er, når du kan hive en pose oliven hentet direkte fra Grækenland frem til aftenens salat. Eller en eller anden syltet specialitet fra Schweiz. Når jeg rejser sammen med mand er en af de faste punkter på programmet at gå på opdagelse i et helt almindeligt supermarked. Vi prøver at spotte varer, som vi ikke har i Danmark, og nogle af dem kommer med hjem. Når vi så i oktober hiver olien fra Italien frem, får vi en brise af varm italiensk sommer ind i hverdagen.

Tag en pause

Måske overvejer du, om du overhovedet har den rette hverdag og om det job, du er kommet tilbage til, er det rigtige for dig. Så kan jeg anbefale at tage med på en Writer’s Walk, hvor skrivningen hjælper dig med at sætte ord på følelserne.

Hvis den ferie, du havde, ikke gav dig tid nok til at finde ro i dig selv, kan det være, du skal tage på retreat. I Writers Walk har jeg to retreats i sensommeren og det tidlige efterår. Det kan være lige det, du har brug for til at give tilstrækkelig tid til at komme i overskud igen. Læs mere om dem her.

Læs mere om de to retreats

Writers Walk på Bøgaa, Endelave onsdag d. 7. – fredag d. 9. juni 2023

Writers Walk på Holmely ved Bryrup mandag den 19. – tirsdag d. 20. september 2022

« Gamle poster