Urtesnaps er naturen på flaske i små sanseeksplosioner

Her i januar gør jeg nogle af de urtesnapse, der skal trække længst, klar til at drikke. Slåen, kvæde, valnød og agern har trukket i vodka flere måneder og bliver til de fineste urtesnapse. Det er en skøn beskæftigelse, når det rusker, regner og sner udenfor. Sommerens afgrøder kommer til live igen, når jeg hælder dem gennem filter over på flaske.

Dette blogindlæg ligger egentlig udenfor fokus for det, bloggen på Writers Walk handler om. Alligevel vil jeg fortælle lidt om, hvordan du kan bruge naturen til mere end bare at se på – og skrive i, som jeg elsker at gøre og har skrevet en masse om.

Du kan også drikke naturen. Gemme smagene på flasker, hvis du indsamler urter og frugter og trækker essensen ud med alkohol.

Måske er din automatreaktion: ”Snaps, det er overhovedet ikke mig!” Sådan har jeg selv tidligere haft det. Men lad dig overraske! Tro mig, man bliver bidt af at hælde natur på flaske og smage den i små, karakterfyldte mundfulde.

Årstider for indsamling

Nu er det vinter, og der er ikke mange urter at samle. I følge Politikens bog om urtesnapse er det faktisk kun rødder af mælkebøtte og tormentil, der er i sæson i januar og februar. Dem skal du til gengæld kende godt for at kunne genkende den trætte version, de står i lige nu. Selvom mælkebøtte er nemt genkendelig om sommeren, når den står med de gule blomster, så kan dens blade faktisk minde om flere andre planter, fx cikorie og høgeurt.

Urtesnapse - timian og birkeblade

Om sommeren bugner det med urter, man kan lave snaps af. Det kan være svært at begrænse sig. Derfor har jeg efterhånden et stort lager af mange forskellige urtesnapse, som jeg laver smagninger af og sælger i begrænset omfang.

Den første urtesnaps

Jeg begyndte at lave urtesnaps for tre år siden. Lægeurtehaven, som jeg havde overtaget ansvaret for pasningen af, har flere bede med snapseurter. Det måtte jeg afprøve, og det gav mig ’smag’ for mere. Ikke fordi jeg drikker snaps hele tiden. Men fordi jeg blev fascineret af de mange forskellige smage, der kommer frem af urterne.

Den første snaps jeg lavede var en forkølelsessnaps, som jeg fandt en opskrift på på nettet. Den består af hyldeblomster, pebermynte og røllike. Hvis man ved lidt om naturen, kan man hurtigt regne ud, at det kan være lidt svært med den kombination, da hyldeblomst stort set er afblomstret, når rølliken begynder at blomstre.

 Trækketider

Siden er jeg gået over til at trække essens af urter og frugter hver for sig. På den måde får man den rene smag fra den enkelte urt og kan give den optimale trækketid. Det er nemlig forskelligt, hvor lang tid planteemnerne skal trække.

Blomster og blade skal trække kort tid, typisk 1-2 uger. Nogle er dog så kraftigt smagende, at de kun skal trække et døgns tid. Det gælder fx malurt og den beslægtede ambra. Frugter trækker et par måneder. Nødder som valnød og agern skal trække 4-6 måneder. De skal typisk fortyndes kraftigt, da de har et stort indhold af bitterstof, men de smager samtidig rigtig godt, når man rammer blandingsforholdet. Det er lidt af et laboratorieeksperiment at smage til. Find nogen til at hjælpe dig, hvis du kaster dig ud i det, så I kan smage til sammen.

Urtesnaps - perikon

Jeg bliver ofte spurgt, hvad der er min egen yndlingssnaps. Det har jeg svært ved at svare på. Det er variationen i smagen, der gør det spændende at lave urtesnaps. At smage hvor forskelligt de falder ud. Fornemme smagsnoterne, så man næsten ser urterne for sig. Derudover er der en snaps til hver en lejlighed. Timian, malurt og ambra er for eksempel gode til sild, mens likøragtige snapse som slåen, kvæde og æble er gode til ost.

Urtesnaps for begyndere

Vil du gerne i gang, så er timian et godt sted at starte. Planten er nem at kende; snapsen er hurtig at lave og resultatet er en mild, karakteristik drik, som smager rigtig godt.

Du tager nogle stilke frisk timian, lægger i et syltetøjsglas eller lignende og fylder op med vodka. Lader det trække en uge, smager om det har fået nok smag og filtrerer så timianen fra. Evt. kan du fortynde den, hvis den er blevet for kraftig. Jeg kan godt lide at søde snapsen en lille smule (begynd med en god stor skefuld) for at knække alkoholsmagen. Det gør jeg med karamelliseret sukker (dvs. smeltet på en pande til brune karamelstykker). Du kan også søde med honning.

Vil du hellere lave en snaps, der minder om likør, kan du lave æblesnaps. Skær æbler i tern (du behøver hverken skrælle eller fjerne kernehus), fyld på glas og hæld vodka over. Lad det trække mindst en måned. Smag på det og filtrer, hvis du synes, smagen er kraftig nok. Ellers kan du lade den trække lidt længere.

God fornøjelse med at prøve det af!

Urtesnaps - æble

Lidt om historien bag urtesnapse

I middelalderen blev det, vi i dag kalder snaps, kaldt for brændevin, fordi det var/er vin, der blev brændt. Man ved ikke præcis, hvornår man begyndte at brænde vin i Danmark, men fundet af Bjørnkærsættet (et keramiksæt til destillering) ved Hou viser, at det skete i middelalderen.

Munkene kaldte det ’Livets vand’ Aqua Vitae, og det blev betragtet som medicin. Lægen Thaddeus Florentinus (1210-1295) skrev at brændevin er ”alle lægemidlers moder og dronning”.

Når urterne kom i alkohol, kunne de holde sig længere og bedre. Det var ikke altid rent vand, udtrækkene blev lavet af, og alkoholen slog bakterierne ihjel. Endelig gav urterne brændevinen meget bedre smag.

Nogle af de virksomme stoffer i urterne er alkoholopløselige, og derfor får man først det fulde udbytte, når det udtrækkes i alkohol.

Stofferne trækkes ud af forskellige dele af planterne: Blomster, blade, rod og frugter. Det er forskelligt fra plante til plante, hvilken del man bruger. Nogle kan man trække forskellige dele af på forskellige tidspunkter. Hyben er et godt eksempel. Man kan lave snaps på blomsterne og senere frugterne.

Birgit Juel Martinsen

Birgit Juel Martinsen

Skribent & Guide

Jeg skriver, vandrer og læser med en baggrund som cand.mag., journalist og kommunikatør.

Mor til tre, gift med min ungdomskæreste og bosat i Horsens. Elsker Endelave, hvor vi har sommerhus, og jeg er kommet, siden jeg var spæd i 1969.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også synes om …

Glimt af ø-stemning – en refleksion

Glimt af ø-stemning – en refleksion

Jeg faldt over teksten her i mine gemmer fra Corona-tiden og fik lyst til at dele den lille refleksion over det særlige ved at komme til en ø.

Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.