En mors rejse gennem sorg og håb

En mors rejse gennem sorg og håb

Gæsteblog: Sidste sommer var jeg så heldig at lære Alice Marianne Larsen at kende, da hun meldte sig til Writers Walk-retreat på Holmely. Hun kom med det klare formål at komme igang med at skrive sin søns historie. Det var stærke ord, hun skrev, og det var tydeligt for mig, at hun brændte for at få dem ud. 

Det er de nu kommet i bogen “Fortællingen om Thomas”.

Her fortæller hun generøst om vejen dertil.

At miste et barn er en af de mest hjerteskærende og overvældende oplevelser, en forælder kan gennemgå. Hvordan overvinder man tabet af en, man selv har født? Hvordan lader det sig gøre?

Dette er historien om min rejse gennem sorgen efter tabet af min søn, som kun blev 45 år gammel. Den handler om, hvordan jeg fandt styrken til at overleve, og hvordan jeg gennem skrivning og støtte fra andre lærte at leve med sorgen.

Sorggruppen og betydningen af at skrive

Min søn var en lysende diamant, men også en person, der kæmpede med psykisk skrøbelighed. Hans bortgang efterlod mig i en overvældende sorg og følelse af magtesløshed. Hvordan kommer man videre? Kan det overhovedet lade sig gøre?

At rejse gennem sorgen krævede en enorm styrke, som jeg på det tidspunkt ikke havde. Jeg blev optaget i en sorggruppe under NEFOS (Netværket For Selvmordsramte), og det blev et sted, hvor jeg følte mig blandt ligesindede. Det var her, jeg lærte betydningen af at skrive sig gennem sorgen.

Drømmen om en bog til min søn

Skrivningen blev en vigtig del af min sorgproces. Ved at sætte ord på mine følelser og oplevelser kunne jeg bearbejde min sorg på en konstruktiv måde. Det virkede så godt, at jeg fik lyst til at udgive fortællingen om min søn som bog. Det var ikke et ønske om at blive forfatter, men snarere et ønske om at give min søn det bedste eftermæle. At skabe noget blivende om ham, som jeg altid kunne have hos mig.

En mors vej - Karlsø

Et Writers Walk-retreat som vendepunkt

Men hvordan griber man det an, når man ønsker at udgive en bog? Det anede jeg ikke noget om, så jeg søgte på nettet. Der måtte være et højskoleophold eller lignende, hvor man kunne lære lidt om, hvordan man skriver en bog. Det var der også. Jeg faldt for et opslag fra Writers Walk – et tredages ophold i Søhøjlandet for forfatterspirer. Selvforkælelse for kvinder, stod der i opslaget. Jamen, hvem kan ikke bruge det?

Opholdet levede til fulde op til mine forventninger. Det var mange år siden, at jeg havde sovet i telt, og nu skulle jeg for første gang prøve glamping. Fornemmelsen af at ligge i en dejlig varm seng og sove ind til naturens lyde er uovertruffen. Lyden af træernes blade, som rasler i vinden, er beroligende og god til at falde i søvn til. Det samme var morgenen, når solen stod op, og naturen vågnede. Jeg følte mig i live.

En mors vej - skrivestop

Vandring, skrivning og nærvær

Den første dag skulle vi gå tolv kilometer. Jeg var ikke vant til at gå så meget, men da der var mange skrivepauser indlagt, tænkte jeg, at det nok gik an. Mine vandrestøvler var gode og nye, og jeg havde yderligere forsynet dem med effektive indlægssåler, så jo – jeg var helt klar og parat.

Det er ikke for ingenting, at det hedder Søhøjlandet! Vi vandrede op ad bakker og ned i dale, og da vi sad på en udsigtspost højt oppe over Bryrup Langsø, følte jeg mig tæt på min søn. Det var sådan et smukt øjeblik, som gav mening og gav mig styrke til at fortsætte med at skrive. For mig er det vigtigt at formidle, hvordan psykisk skrøbelige og socialt udsatte ofte er blandt samfundets mest sårbare.

Skrivetips og inspiration fra Writers Walk

Jeg blev bestyrket i min tro på, at det, jeg skrev, var værd at læse, og jeg fik gode tips og ideer med mig hjem, så jeg havde lidt mere begreb om, hvordan jeg kunne komme videre med skrivningen.
Bare skriv, hvad der falder dig ind,” sagde Birgit. “Du kan altid rette til og ændre senere. Det er ikke så vigtigt i første omgang.

En mors vej - Alice og Diana

Det gjorde jeg så. Det gik nemt og hurtigt. Nogle hændelser fik jeg beskrevet flere gange, og kapitlerne var rodede og usammenhængende. Men jeg fik dog sammensat noget, som jeg kunne sende til betalæsning.

Fra manuskript til udgivelse

Alle forfatterspirer bør have en betalæser. Det giver god mening, og det hjælper bogen godt på vej. Da manuskriptet kom retur fra læsningen, var det med masser af gode råd og vejledning. Jeg blev anbefalet at slette flere kapitler (som jeg ellers var glad for), og jeg blev vejledt i, at det var vigtigt at kende sin målgruppe. Hvem er det, bogen skrives til? Det er vigtigt at vide, for så er det nemmere at forme teksten, så den rammer målgruppen præcist.

Efter betalæsning var tiden inde til at finde et forlag, som var villigt til at udgive bogen. Jeg fandt et medudgiverforlag, som gerne ville hjælpe mig. Det blev en proces fyldt med læring for en novice som mig. Jeg lærte nye termer som dialogbokse, ombrydning og opsætning. I perioder anede jeg næsten ikke, hvad der var op og ned på noget, men det var en stor tilfredsstillelse at modtage bogen, da den endelig blev til virkelighed. Bogen blev udgivet i december 2024, og planen er nu at afholde foredrag om den. Det er det, jeg arbejder på i øjeblikket.

Sorg og håb - fortællingen om Thomas

At skrive som en vej gennem sorgen

At skrive denne bog har været en rejse gennem sorg og håb, en måde at bearbejde tabet af min søn og finde en vej tilbage til livet. Det er mit håb, at min historie kan give andre, der oplever lignende tab, en følelse af fællesskab og håb. Gennem sorgen har jeg lært, at selv midt i den dybeste smerte kan vi finde styrke og mening i at ære dem, vi har mistet – og i at dele vores historier med verden.

Alice Marianne Larsen: Fortællingen om Thomas

Udgivet på Forlaget Forfatterskabet, december 2024.

Alice holder foredrag om sin bog på Fredericia Bibliotek onsdag den 12. marts 2025 kl. 18.00-19.30.

Det koster 50 kr. som kan betales ved indgangen.

Sorg og håb - rose

Læs mere om Writers Walk-retreat på Holmely, som afholdes igen torsdag den 12. – lørdag den 14. juni 2025.

Naturterapi – er det ikke bare at kramme et træ?

Naturterapi – er det ikke bare at kramme et træ?

Tine Svensson fra Reballegaard er vært, når vi den 22. maj 2024 holder en særlig Writer’s Walk. Tine er med på vandringen og bidrager med sin store viden om naturterapi, som hun her giver et indblik i.

Hvad er naturterapi for en størrelse – ”skal man bare kramme et træ”?

Det hører jeg tit, når jeg fortæller, at jeg laver naturterapi.

Man må gerne kramme et træ, hvis man vil. Det kan faktisk være en meget god sanselig oplevelse bare at mærke noget, der står fuldstændig urokkeligt fast til trods for utallige storme og uvejr, som træet må have overlevet gennem sin tid, at mærke en helt fysisk form for robusthed.

Men der er heldigvis meget mere i naturterapi end blot at kramme en af skovens kæmper.

Naturterapi er en metode til at arbejde med menneskets fysiske, psykiske og sociale sundhed i omgivelser, der påvirker vores fysiologiske processer i kroppen. Metoden påvirker samtidig vores nervesystem på en måde, som vi ikke kan opnå ved at gøre de samme øvelser indendørs.

Dengang vi levede i og af naturen

Alle de vitale og grundlæggende processer, som vi ikke selv kan kontrollere bevidst, så som åndedræt, blodtryk, svedproduktion, hormonudskillelse og meget mere, er kontrolleret og reguleret af vores centrale nervesystem. Det har faktisk ikke udviklet sig synderligt meget, siden dengang vi levede i og af naturen. Men det har vores livsstil til gengæld.

Vi mennesker er ligesom alle andre arter her på kloden bygget til at være i naturen og er en del af naturen, men vi har måske glemt det. I hvert fald er en stor del af vores liv med nutidens livsstil meget opdelt fra naturen. Derfor kan naturterapi være en måde at genskabe kontakten, følelsen af forbundethed og det at registrere sine omgivelser og tillade sig selv at opleve og mærke sanseindtryks indflydelse på vores basale nervesystem.

Kort fortalt, så slapper vores nervesystem bedre af i naturen, for det er der, vi er skabt til at være.

Naturterapi - svampe

Sanseindtryk og nærvær

At kigge op i trækronerne, mærke vinden på huden, høre fuglene kvidre, dufte den regnvåde muld, smage på en frisk skovsyre, mærke kroppens indre funktioner, når man bliver forpustet eller skal holde balancen. Det er alt sammen sanseindtryk, hvor vi oplever øjeblikke af tilstedeværelse i nuet, uden fortidens og fremtidens bekymringer, som ellers optager enorme mængder af vores hjernekapacitet og opmærksomhed.

I en stor del af vores liv er vi i beredskab. I gang med at tolke, analysere og tænke enten frem eller tilbage. Vi mennesker er den art på jorden, som har mest vanskeligt ved at være i nutiden, fordi vores hjerner har et ekstra lag. Dette ekstra lag hedder frontallapperne og er det sted i hjernen, hvor alt analyse- og fortolkningsarbejde udspiller sig.

Det er både en evolutionær velsignelse, men også vores forbandelse, for det kan gøre vores hjerne så umådelig udtrættet og overbelastet at bruge denne del af hjernen hele tiden.

En måde at være i naturen på

Naturterapi er en måde at være i naturen på, som ikke er en løbetur gennem skoven med musik i ørerne eller en sludre gåtur, hvor verdenssituationen vendes med en nær.

Ved naturterapeutiske øvelser har man derimod et bevidst fokus på at stimulere vores sanser, bruge kroppen, arbejde bevidst med åndedrættet og stimulere ikke bare vores fysiske krop, men også vores mentale funktioner og vores evne til at regulere vores nervesystem op og ned.

Hele menneskets eksistens svinger mellem behag og ubehag eller tryghed og utryghed i bølger op og ned. Hvis vores system er presset, kan dette tolerancevindue for, hvornår vi har det godt og trygt blive snævert.

Naturterapi - Reballegaard

Ro og velvære

Ved at arbejde med øvelser, der både regulerer vores nervesystem til at være i gang og til at være i hvile, kan vi bevidst arbejde med at udvide vores tolerancevindue og opnå en større grad af velvære eller ro. I naturen kan vores hjerner scanne vores omgivelser og registrere, om der er fare på færde og ellers slappe af.

Det er meget mere vanskeligt for vores hjerner i vores dagligdag med mange mails, sociale medier og gøremål, der SKAL gøres m.v. Måske befinder os i tæt bebyggelse, trafik, ved computere eller andet, der forstyrrer.

Naturen tilbyder vores hjerne en tiltrængt pause og et kravløst miljø, der ikke forventer noget af os, men derimod skaber plads både til fordybelse, ro, nærvær, kropslig udfoldelse og leg.

Nogle vil sige, at det lyder som noget, der er meget ’oppe i tiden’, men sandheden er, at naturen til alle tider har haft en betydning for menneskets sundhed. Naturterapi er ikke et nyt fænomen, men det har udviklet sig gennem tiden.

Den historiske baggrund for naturterapi

I mange kulturer har man til alle tider erkendt naturen som et særligt rum med helbredende kræfter og brugt naturen både spirituelt og åndeligt. Allerede i antikken anvendte man naturmiljøer til at komme sig over forskellige sygdomme.
I Athen grundlagde den græske filosof Epikur (341-270 f.kr.) sin skole ved navn ’Haven’ med fokus på frihed, sindsro, rekreation, glæde og refleksion som middel til at fremme sundhed og komme sig over sygdomme. I middelalderens klosterhaver værdsatte man naturens helbredende kræfter.

Efter verdenskrigene kom der et særligt fokus på at inkludere havemiljøer til rehabiliterende formål. Der har derfor historisk set altid været en grundlæggende forståelse hos mange mennesker om, at naturen påvirker forskellige dele af menneskers helbred positivt. Men det er først de seneste årtier, at brugen af natur som del af forebyggelse eller behandling har været genstand for forskning.

Naturterapi - svamp Karl Johan

Min vej ind i naturterapien

Min egen vej ind i at bruge disse redskaber til at arbejde med sundhed kommer af en fascination af menneskekroppen og hele vores fysiologi. Som fysioterapeut oplevede jeg en mangel på holistisk tilgang til mennesket udover fokus på bevægeapparatet, og således ledte jeg efter en metode til også at rumme den mentale del af vores sundhed.

Grundet mit eget behov for at være i naturen blev jeg gennem mit kandidatstudie mere og mere fokuseret på at arbejde med natur og sundhed og fokus på vores omgivelser. Hvordan skaber vi et sundhedsfremmende miljø, der bidrager positivt til at fremme både den mentale, fysiske og sociale sundhed?

Jeg skrev mit speciale om naturterapi og har siden da taget uddannelse hos Vinatur, som har lavet en del dataindsamling, forskning samt PhD-afhandling på deres metode, som hedder NBMC. Dette står for: Nature, Body, Mind & Community, hvor disse fire søjler vægter forskelligt gennem de forskellige naturterapeutiske aktiviteter. Og for mig er det metoden til at arbejde med det hele menneskes sundhed i naturen.

Artiklen er skrevet af: Tine Svensson, fysioterapeut, naturterapeut og ejer af Reballegaard

Tine Svensson-1
Gæst på bloggen: Giv mig en pause, nu tak!

Gæst på bloggen: Giv mig en pause, nu tak!

Dette indlæg er skrevet af Susie Kierkegaard, psykoterapeut MPF, forfatter og foredragsholder – samt initiativtager til Sommerfuglebevægelsen. Susie skriver om en helt særlig dag på Endelave i september 2021. ”Giv mig en pause, nu tak!” var det hun tog med sig fra dagen – og gik hjem og gjorde noget ved det.

D. 8. 9. 2021 var jeg med på Birgits Writers Walk på Endelave.

Det var surrealistisk om morgenen at køre nordpå ad motorvejen – landet var sandelig kommet i gang igen efter nedlukningen. 3 rækker af biler strømmede hastigt den modsatte vej, mens jeg kørte mod Snaptun og skulle med færgen.

Der var diset i Jylland og skyerne hang ind over land.

Jo nærmere færgen kom til Endelave, jo lysere blev det og der var et hul i skyerne, hvor solen strålede ned over øen, mens vi nærmede os.

Det var let at finde Birgit med hendes skilt, da vi kom fra færgen og hun tog imod os på havnen.

Vi startede med at gå til højre hen langs stranden og da vi nåde et område med nogle store sten satte vi os og fik hver udleveret en bog vi kunne skrive i og en kuglepen.

10 minutters flowskrivning over et tema – som jeg ikke vil afsløre, det skal man selv opleve 😊

Bagefter gik vi op til Endelave Lægeurtehave, som har adskillige smukke bede med sjældne planter – både spiselige og giftige.

Endelave Madpakkehuset Writers Walk

Lilla lyng mellem små egetræer

Her fik vi først en rundvisning, derefter frokost og så lavede vi endnu en skriveøvelse.

Nu skulle vi tværs over øen i stille vandring og til venstre.

Vi gik ca. en times tid og så en masse kaninhuller langs med stranden, til vi kom til Birgits sommerhus.

Lyngen blomstrede med lilla blomster mellem små egetræer som dannede en fin åbning ned mod havet når man sad på verandaen og kiggede. Solens stråler glimtede gyldent i havets blå.

Vi fik kaffe og lun hjemmebagt blommekage og lavede naturligvis endnu en skriveøvelse.
Så gik vi retur over øen et nyt sted og tilbage til havnen.

Mens vi sad og ventede på færgen, fik vi den sidste øvelse. Vi skulle læse det igennem som vi havde skrevet i løbet af dagen og samle det i et ord eller en sætning.

Vi fik en rund skive træ, som vi kunne skrive det på.

Susie Kierkegaard - Giv mig en pause nu tak

Giv mig en pause

På den ene side skrev jeg; ’Giv mig en pause’ og på den anden side; ’Nu, tak’

Da jeg kom hjem, tilføjede jeg; ’Under Nåde & på en hel perfekt måde.’

Pauser kan man jo få på mange måder og jeg ville gerne være fit for fight, hellere end at ligge ned.
Kort tid efter tilbød min mand at han ville betale for at jeg kunne holde 3 måneders orlov. Tusind tak for det!

I den periode fik jeg min børnebog Sofia & Stjernekatten færdig og udgivet 😊

Tusind tak Birgit for en livsforvandlende tur Endelave rundt med Writers Walk.

PS. Skriften er falmet af at stå i vindueskarmen i solens lys i et års tid.

Susie Kierkegaard - Giv mig en pause
Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.