Min stresshistorie endte med Writers Walk

At skrive og at vandre har for mig været vejen ud på den anden side af stress. Det her er min stresshistorie.
For ikke så længe siden fik jeg feedback fra en betalæser på første kapitel af den roman, jeg skriver på. Hun skrev, at hun ikke kunne læse videre i teksten efter, at en bikarakter havde sagt til hovedpersonen, at hendes stress var en sygdom. ”Stress er IKKE en sygdom!” lød dommen fra betalæseren. Jeg blev temmelig paf over den voldsomme reaktion, men egentlig burde det ikke overraske.

Stress er en udbredt ‘diagnose’, som mange har et personligt forhold til. Bare det at jeg vil skrive om det her, sætter gang i en myriade af overvejelser om, hvor meget jeg skal skrive om, hvad stress egentlig er, men det må de godt 9 milliarder (!) hits på Google hjælpe dig med at afklare. Der er ikke noget kort svar.

Mit ærinde er at fortælle min egen historie med stress, fordi den er en væsentlig grund til, at jeg i dag har lavet Writers Walk. Og i virkeligheden er min stresshistorie motor for den roman, jeg skriver på, så at korte det ned til et blogindlæg er i grunden lovlig ambitiøst.

Stresshistorie kort fortalt

Den korte version af min stresshistorie er, at jeg – som sikkert mange andre kvinder – stiller store krav til mig selv, som realiteterne nogle gange har spændt ben for. Det vil sige: Nogle gange har jeg villet mere, end jeg kunne nå eller tingene er ikke gået som forventet. At lære at håndtere det, har taget mange år og en del terapi.

Første gang jeg oplevede det, var som pseudotvillingemor og specialestuderende i en ny by. Min mand havde fået sit første job som lærer, og vi var flyttet til Horsens. Først var jeg på barsel, dernæst sad jeg med næsen i bøgerne og gjorde mit speciale som cand.mag. færdigt. Jeg var småbørnsmor til to tumlinge under 2 år med ambitioner om at være en god mor og partner samt en dygtig studerende. Der var simpelthen ikke timer nok i døgnet til at samle overskud til at klare det hele, så til sidst knækkede jeg sammen.

Med hjælp af en god familie og en fantastisk psykolog kom jeg igennem krisen og ud på den anden side. Til et sted hvor der var plads til at være mig og lægge energien de rigtige steder.

Arbejdsmarkedets udfordringer

Ikke at det var en dans på roser på arbejdsmarkedet. Jeg havde nogle løse ansættelser, før jeg endelig landede mit første faste akademikerjob. I en styrelse i Aarhus hvor jeg skulle lave kommunikations- og projektarbejde. Der fulgte nogle år med en travl hverdag og lang transporttid.

Ambitionerne for mit arbejdsliv levede ikke rigtig op til virkeligheden, men i privatlivet var der plads til at virkeliggøre drømme. Vi rejste med vores drenge på 8 og 9 jorden rundt på 15 uger i 2004. Halvandet år efter vi kom hjem, fik vi en efternøler til stor glæde for hele familien.

Efter barslen fortsatte trummerummen i styrelsen. Jeg følte mig ikke rigtig tilfreds. Oplevede at jeg ikke fik de udfordringer, jeg gerne ville have. Blev forbigået ved forfremmelser, selvom jeg havde løst store opgaver. Kunne ikke finde et nyt job, selvom jeg søgte. Jeg følte en konstant murrende utilfredshed over dårlig ledelse.

Dramatisk himmel - stresshistorie

Min første bog

Tanken om at gøre mere ved skrivningen tog mere og mere form. Og det endte da også med, at jeg skrev min første bog. Det var en biografi om min veninde Lone, der levede med uhelbredelig kræft. Bogen blev udgivet i 2011. At fortælle hendes historie er noget af det mest meningsfulde arbejde, jeg nogensinde har lavet. Til gengæld er det også det, jeg har tjent mindst ved.

I styrelsen skete der jævnligt omstruktureringer, og i 2013 blev jeg ”omstruktureret” fra styrelsen til ministeriet. Det lignede nok en god løsning hos ledelsen, men for mig og mange af mine kolleger betød det rod og kaos. Jeg fandt et andet job efter 15 måneder. Det havde tilknytning til det, jeg kom fra, og nissen flyttede med. Søvnløshed, tankemylder og dårligt humør fyldte mere og mere i mit liv.

Hvor kommer stressen fra?

Her er det, at det bliver rigtig svært at skrive om stress og ”min historie”. For det handler om mennesker. Stressen kommer af at være presset uhensigtsmæssigt. Men hvor kommer presset fra?

Jeg vil gerne forklare det, men der er ikke nogen enkel forklaring. Hvad er min egen skyld? (Hvis man overhovedet kan tale om ”skyld” i den sammenhæng. Under alle omstændigheder vil man søge en forklaring i et eller andet.) Den måde jeg er i verden på? De krav jeg stiller til mig selv? Er jeg bare ikke dygtig nok til det, jeg tror, jeg er?

Som stresset vender man det indad. ”Jeg må tage mig sammen.” ”Jeg må klare det – det kan de andre.”

Noget vendes også udad. Mod uhåndterbare krav og vanskelige relationer til ledelse eller kolleger.

Og i et større perspektiv til forhold, som jeg ikke har den mindste indflydelse på. Bias i samfundet i forhold til køn, som gør at man som kvinde ikke får de samme chancer som mænd. Bias i forhold til at det er bedre at være udadvendt end indadvendt. Konjunkturer som betyder, at der er alt for mange højtuddannede, ens faglige profiler på et presset jobmarked. Tilfældighedernes spil som betyder, at jeg ikke nødvendigvis har mødt de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter. Tværtimod.

Himmel og strand - stresshistorie

Et vink med en vognstang

Uanset forklaringen så er resultatet i hvert fald, at jeg stoppede i mit job i 2017 mere nedslidt af stress, end jeg troede. Den første tid var jeg fritstillet, og jeg vandrede og koblede af. Da jeg begyndte at søge arbejde, var jeg optimistisk, men det skulle vise sig at være særdeles svært at finde et job. Om det nu er skæbnen eller hvad, så var den lange ledighedsperiode et vink med en vognstang om, at jeg skulle noget andet.

Langsomt tegnede sig et billede, der havde noget med vandrestøvler og en pen at gøre.

Jeg havde allerede vandret i nogle år. Nu gik jeg Hærvejen.

Jeg havde også skrevet en masse. Nu gjorde jeg forsøget med fiktion.

Efter en årelang erkendelsesproces af at en higen efter anerkendelse i et fast job måske ikke var den vej, jeg skulle, sprang jeg i efteråret 2020 ud i at etablere Writers Walk. Resultatet finder du her på hjemmesiden.

I mine blogindlæg og på mine sociale medier, primært Instagram, deler jeg mine overvejelser. En del ligger allerede på min forfatterhjemmeside

Skriv dig op til mit nyhedsbrev for at følge med. Jeg deler tips om vandring og skrivning – og giver selvfølgelig gode tilbud på Writers Walks. 

 

Birgit Juel Martinsen

Birgit Juel Martinsen

Skribent & Guide

Jeg skriver, vandrer og læser med en baggrund som cand.mag., journalist og kommunikatør.

Mor til tre, gift med min ungdomskæreste og bosat i Horsens. Elsker Endelave, hvor vi har sommerhus, og jeg er kommet, siden jeg var spæd i 1969.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også synes om …

Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.