historien bag

Om Writers Walk

Kvinden bag Writers Walk

Writers Walk er skabt af mig, Birgit Juel Martinsen, i 2020. I Writers Walk tilbyder jeg vandreture med indlagte skrivepauser.

Writers Walk kombinerer det, jeg bedst kan lide: At vandre og at skrive. Min vision for Writers Walk er at give andre glæden ved at skrive gennem vandring. Hvordan konceptet opstod, kan du læse her.

Jeg hjælper mennesker, der vil udvikle deres skrivning ved at vise nye måder at udfolde sig på og finde ro i en stresset tid.

Udover at lave vandringer i Writers Walk løser jeg freelance-opgaver indenfor kommunikation og markedsføring, og jeg er rundviser på Industrimuseet i Horsens.

Indsigt - bænk

Baggrund

Jeg er født i 1969, blev gift med Jacob i 1993 og er mor til tre sønner (født i 1995, 1996 og 2006). I 1997 blev jeg cand.mag. i litteraturvidenskab og kulturformidling, og i godt 20 år arbejdede jeg med kommunikation, konferencer og undervisning. Det meste af tiden i Undervisningsministeriet og Styrelsen for It &Læring.

Siden 2018 har jeg blogget og delt kortprosa på min egen hjemmeside. Det gør jeg fortsat, og du kan finde mine forfatteraktiviteter på hjemmesiden birgitjuelmartinsen.dk.

SKribenten

Skrivning er for mig en måde at komme af med tanker og oplevelser, som brænder på indeni. Jeg har altid haft det sådan, at ordene formede sig i hovedet på mig, når noget satte mine følelser i kog. Det er blevet til mange skriverier om bl.a. rejser.

Men der ligger ikke hengemte digtsamlinger eller halve og hele røverhistorier i mine skuffer. Tværtimod er fiktion noget, jeg først har kastet mig over de seneste år.

I stedet har jeg har skrevet professionelle ‘fakta-tekster’: Artikler, marketingtekster, informationstekster og en fagbog om at leve med uhelbredelig kræft om en venindes utrolige historie.

Her kan du følge mig

Du kan følge mig på mine kanaler på de sociale medier.

Jeg lægger videoer på Youtube om vandring og skrivning.

Jeg deler billeder på Instagram, fordi jeg er ret vild med at tage billeder – de fleste billeder her på hjemmesiden er mine egne.

Facebook lægger jeg aktuelle ture op og deler nyheder. 

Og så er du selvfølgelig mere end velkommen til at skrive dig op til mit nyhedsbrev.

 

Birgit Juel Martinsen ved pc

Kontakt mig her!

4 + 4 =

Kom med

Writers Walk sætter fokus på lysten og modet til at skrive.
Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.