Skriv et kærestebrev på Valentinsdag

Skriv et kærestebrev på Valentinsdag

Hvornår har du sidst skrevet et kærestebrev? Eller selv fået et kærestebrev? Der er langt mellem dem her i 2024. Skriv et kærestebrev på Valentinsdag, hvis du virkelig vil vise din elskede din kærlighed på en måde, han/hun ikke glemmer.

Tiderne har ændret sig, og der er stor forskel på konstant at have mobilen indenfor rækkevidde og tidligere, hvor brevet var den eneste måde at være i kontakt med sin elskede. Kærestebrevet har ingen praktisk funktion, for det er meget hurtigere at sende en sms eller ringe, hvis man trænger til at komme i kontakt med den elskede. Alligevel kan der være gode grunde til at sætte kærlige ord på papiret.

For nylig gennemgik jeg en kasse med gamle breve og dokumenter. Der var breve mellem mine bedsteforældre og mellem mine oldeforældre. Det er en særlig oplevelse at læse for længst afdøde slægtninges egne ord. Det er, som om de træder lyslevende frem gennem deres ord.

Gamle kærestebreve

Jeg ’hørte’ min oldemor og oldefar ’tale’ med hinanden om at være adskilt i årevis. Jeg læste min unge mormor og morfar savne hinanden, da han var udstationeret som politibetjent i Oksbøllejren efter 2. verdenskrig. Han kaldte min mor, der lå i sin mors mave for ’han’. Min mormor sendte kys og bekymrede tanker sammen med de rene sokker. 

Valentinsdag og kærestebrev - lys i vindue

I generationen efter – sidste halvdel af 1960erne – var mine forældre adskilt nogle måneder i begyndelsen af deres forhold, da min mor var på højskolen. Purunge og helt øre af forelskelse var deres eneste måde at holde kontakten at skrive breve til hinanden. ”De breve smed vi ud, da vi flyttede første gang,” fortalte min mor, da vi snakkede om de andre gamle breve for nylig.

”Vi skulle ikke risikere at nogen fandt dem,” sagde hun, ”det var noget værre sødsuppe.” Det kan vi ærgre os over i dag.

Vidnesbyrd om sårbare følelser

Mon ikke de fleste sukkersøde kærestebreve kan give skriverne røde ører? Men når det hele kommer på afstand, så er brevene et vidnesbyrd om følelser, man har svært ved at genskabe i eftertiden. De flyder over af den skrivendes inderste, mest sårbare følelser, som de udfoldede sig lige der – i nuet.

Kærlighedsbrevet tager tid at skrive og er derfor et symbol på hengivenhed og romantik. I dag kan vi hurtigt sende en kysseemoji, nogle søde ord eller et billede til den elskede. Det er også vigtigt! De små opmærksomme hilsner med kærlige ord styrker det gode forhold. Min opfordring til dig er derudover at skrive et kærestebrev til den, du elsker. 

Kærestebrev - lavendel

Inspiration til kærestebrevet

Brevet skal indeholde din uforbeholdne kærlighedserklæring. Der er ikke nogen formel for hvordan du gør, for brevet skal jo netop afspejle dig og din måde at gøre det på. Du kan lade dig inspirere af nogle spørgsmål om din elskede og jeres forhold.

  • Skriv hvorfor du holder af din kæreste. Hvilke kvaliteter har din kæreste, som du sætter pris på?
  • Hvad glæder du dig til, I skal opleve sammen i fremtiden?
  • Hvad er du glad for, at I har oplevet sammen indtil nu?

Et kærestebrev behøver ikke være langt. Det skal bare være ægte, komme fra hjertet og vise dine ærlige følelser overfor modtageren. Er det svært med ordene, kan du bruge citater til hjælp. Her kan du fx finde nogle kærlighedscitater.

God skrivelyst og rigtig god Valentinsdag 💘

Urtesnaps er naturen på flaske i små sanseeksplosioner

Urtesnaps er naturen på flaske i små sanseeksplosioner

Her i januar gør jeg nogle af de urtesnapse, der skal trække længst, klar til at drikke. Slåen, kvæde, valnød og agern har trukket i vodka flere måneder og bliver til de fineste urtesnapse. Det er en skøn beskæftigelse, når det rusker, regner og sner udenfor. Sommerens afgrøder kommer til live igen, når jeg hælder dem gennem filter over på flaske.

Dette blogindlæg ligger egentlig udenfor fokus for det, bloggen på Writers Walk handler om. Alligevel vil jeg fortælle lidt om, hvordan du kan bruge naturen til mere end bare at se på – og skrive i, som jeg elsker at gøre og har skrevet en masse om.

Du kan også drikke naturen. Gemme smagene på flasker, hvis du indsamler urter og frugter og trækker essensen ud med alkohol.

Måske er din automatreaktion: ”Snaps, det er overhovedet ikke mig!” Sådan har jeg selv tidligere haft det. Men lad dig overraske! Tro mig, man bliver bidt af at hælde natur på flaske og smage den i små, karakterfyldte mundfulde.

Årstider for indsamling

Nu er det vinter, og der er ikke mange urter at samle. I følge Politikens bog om urtesnapse er det faktisk kun rødder af mælkebøtte og tormentil, der er i sæson i januar og februar. Dem skal du til gengæld kende godt for at kunne genkende den trætte version, de står i lige nu. Selvom mælkebøtte er nemt genkendelig om sommeren, når den står med de gule blomster, så kan dens blade faktisk minde om flere andre planter, fx cikorie og høgeurt.

Urtesnapse - timian og birkeblade

Om sommeren bugner det med urter, man kan lave snaps af. Det kan være svært at begrænse sig. Derfor har jeg efterhånden et stort lager af mange forskellige urtesnapse, som jeg laver smagninger af og sælger i begrænset omfang.

Den første urtesnaps

Jeg begyndte at lave urtesnaps for tre år siden. Lægeurtehaven, som jeg havde overtaget ansvaret for pasningen af, har flere bede med snapseurter. Det måtte jeg afprøve, og det gav mig ’smag’ for mere. Ikke fordi jeg drikker snaps hele tiden. Men fordi jeg blev fascineret af de mange forskellige smage, der kommer frem af urterne.

Den første snaps jeg lavede var en forkølelsessnaps, som jeg fandt en opskrift på på nettet. Den består af hyldeblomster, pebermynte og røllike. Hvis man ved lidt om naturen, kan man hurtigt regne ud, at det kan være lidt svært med den kombination, da hyldeblomst stort set er afblomstret, når rølliken begynder at blomstre.

 Trækketider

Siden er jeg gået over til at trække essens af urter og frugter hver for sig. På den måde får man den rene smag fra den enkelte urt og kan give den optimale trækketid. Det er nemlig forskelligt, hvor lang tid planteemnerne skal trække.

Blomster og blade skal trække kort tid, typisk 1-2 uger. Nogle er dog så kraftigt smagende, at de kun skal trække et døgns tid. Det gælder fx malurt og den beslægtede ambra. Frugter trækker et par måneder. Nødder som valnød og agern skal trække 4-6 måneder. De skal typisk fortyndes kraftigt, da de har et stort indhold af bitterstof, men de smager samtidig rigtig godt, når man rammer blandingsforholdet. Det er lidt af et laboratorieeksperiment at smage til. Find nogen til at hjælpe dig, hvis du kaster dig ud i det, så I kan smage til sammen.

Urtesnaps - perikon

Jeg bliver ofte spurgt, hvad der er min egen yndlingssnaps. Det har jeg svært ved at svare på. Det er variationen i smagen, der gør det spændende at lave urtesnaps. At smage hvor forskelligt de falder ud. Fornemme smagsnoterne, så man næsten ser urterne for sig. Derudover er der en snaps til hver en lejlighed. Timian, malurt og ambra er for eksempel gode til sild, mens likøragtige snapse som slåen, kvæde og æble er gode til ost.

Urtesnaps for begyndere

Vil du gerne i gang, så er timian et godt sted at starte. Planten er nem at kende; snapsen er hurtig at lave og resultatet er en mild, karakteristik drik, som smager rigtig godt.

Du tager nogle stilke frisk timian, lægger i et syltetøjsglas eller lignende og fylder op med vodka. Lader det trække en uge, smager om det har fået nok smag og filtrerer så timianen fra. Evt. kan du fortynde den, hvis den er blevet for kraftig. Jeg kan godt lide at søde snapsen en lille smule (begynd med en god stor skefuld) for at knække alkoholsmagen. Det gør jeg med karamelliseret sukker (dvs. smeltet på en pande til brune karamelstykker). Du kan også søde med honning.

Vil du hellere lave en snaps, der minder om likør, kan du lave æblesnaps. Skær æbler i tern (du behøver hverken skrælle eller fjerne kernehus), fyld på glas og hæld vodka over. Lad det trække mindst en måned. Smag på det og filtrer, hvis du synes, smagen er kraftig nok. Ellers kan du lade den trække lidt længere.

God fornøjelse med at prøve det af!

Urtesnaps - æble

Lidt om historien bag urtesnapse

I middelalderen blev det, vi i dag kalder snaps, kaldt for brændevin, fordi det var/er vin, der blev brændt. Man ved ikke præcis, hvornår man begyndte at brænde vin i Danmark, men fundet af Bjørnkærsættet (et keramiksæt til destillering) ved Hou viser, at det skete i middelalderen.

Munkene kaldte det ’Livets vand’ Aqua Vitae, og det blev betragtet som medicin. Lægen Thaddeus Florentinus (1210-1295) skrev at brændevin er ”alle lægemidlers moder og dronning”.

Når urterne kom i alkohol, kunne de holde sig længere og bedre. Det var ikke altid rent vand, udtrækkene blev lavet af, og alkoholen slog bakterierne ihjel. Endelig gav urterne brændevinen meget bedre smag.

Nogle af de virksomme stoffer i urterne er alkoholopløselige, og derfor får man først det fulde udbytte, når det udtrækkes i alkohol.

Stofferne trækkes ud af forskellige dele af planterne: Blomster, blade, rod og frugter. Det er forskelligt fra plante til plante, hvilken del man bruger. Nogle kan man trække forskellige dele af på forskellige tidspunkter. Hyben er et godt eksempel. Man kan lave snaps på blomsterne og senere frugterne.

10 idéer til bevidste pauser – der får dig i gang

10 idéer til bevidste pauser – der får dig i gang

Du er tilbage efter ferien. Der er masser af opgaver, der venter på at blive løst. Hvordan kommer du i gang uden overspringshandlinger? Ved at holde bevidste pauser med god samvittighed.

Mon du kender det med at have en masse ting, der ligger og venter på at blive gjort? Du kommer bare ikke rigtig i gang. Måske især efter en ferie, hvor du skal have hovedet indstillet på nye tanker. Det kan være opgaver, der er svære at komme i gang med, fordi de indebærer noget nyt og får dig ud af din komfortzone. Eller det kan være noget du skal i gang med at skrive, hvor ordene ikke vil komme.

Hvad gør du, når du er gået i stå? Holder en pause eller laver overspringshandlinger? De to ting er ikke det samme, men det kan være svært at skelne mellem pausen og overspringshandlingen, fordi det kan være nogle af de samme ting, du gør. Kigger på Facebook, tjekker vejret, tager en kop kaffe.

De vigtige pauser er bevidste

Pauser er vigtige. De giver dig energi til at komme videre med det, du skal have gjort. Når du er bevidst om, at du tager en pause og kobler af med noget meningsfuldt, er det godt. Falder du i overspringshandlinger med fx at surfe i timevis på nettet efter ’research’ langt ud over det nødvendige, bliver du i dårligt humør, når det går op for dig, at det var spild af tid.

Kom i gang med at skrive en bog

10 forslag til bevidste pauser

Her har jeg samlet en liste over handlinger, jeg tyer til, når jeg er gået i stå med arbejdet. Måske du kender nogle af dem – eller kan finde inspiration i listen.

1) Lav en flowskrivning

Den skal handle om, hvad der er det vigtigste lige nu. Sæt et stopur til 10 minutter og skriv så uafbrudt, hvad der fylder i hovedet, og hvorfor det er så svært at komme i gang. Hvad stopper dig? Hvorfor irriterer det dig? (Vil du vide mere om flowskrivning, så læs mere her.)

2) Gå en tur

Det kan være i skoven eller i naturen omkring dig. Mærk den friske luft og lad tankerne vandre. Jeg lover, du har det bedre, når du kommer tilbage og er klar til at få noget fra hånden. Jeg undervurderer selv igen og igen, hvor meget det hjælper at rejse sig fra skrivebordet og komme ud. Bevæge kroppen, mærke den friske luft. Se naturen som den slår dig i møde lige præcis nu, ligegyldigt om det så er vintervådt, efterårsblæst, sommervarme eller forårsmildhed.

3) Skriv en to-do liste

Listen giver dig overblik over de opgaver, der ligger og fylder inde i hovedet – skriv også de små opgaver ned. Dem du bare ikke lige får gjort. De kan fylde rigtig meget alligevel og det kan hjælpe at gøre dem synlige.

4) Afkryds noget fra to-do-listen

Udfør nogle af opgaverne fra din på to-do-liste. Begynd med de nemme. Mærk lettelsen over, at du fik krydset noget af. Det betyder mere, end du tror!

5) Gør noget godt for dig selv

Giv dig selv en belønning for at have udrettet noget. Det kan være små ting som en kop varm kakao eller en blomst på bordet.

Bevidste pauser - solnedgang
6) Lav en meditation eller en guidet mindfulness

Meditation er et kapitel for sig. Jeg syntes, det var svært at komme i gang med og fik først knækket koden efter et forløb med praktisk undervisning. Nu er jeg meget glad for stille meditationer, hvor jeg bruger de teknikker, jeg har lært.
Hvis du synes meditation er svært, er guidede meditationer eller mindfulness en måde, der fungerer for de fleste. Der er masser at finde på youtube, hvis du har brug for det. Jeg kan fx godt lide ”Stranden”  og ”Øen” af Niels Larsen.

7) Dyrk yoga

Yoga er en anden god måde at få energi på. Igen er holdtræning dejligt, men du kan også lave øvelser hjemme. Der er masser at finde på Youtube, fx på Youtube-kanalen ’Yoga with Kassandra’  hvor der er programmer for enhver smag og ethvert behov.

8) Se en god film eller læs en god bog

Igen: Hvad end der gør dig glad og virker inspirerende eller beroligende på dig. Min egen go to er den efterhånden gamle tv-serie Matador. Jeg bliver aldrig træt af at se den, selvom jeg kender den ud og ind.

9) Ryd op

Det er sikkert ikke alle, der har brug for dette råd, men for mig gælder det, at bunkerne har det med at vokse omkring mig. Hvis du har det lige sådan, kan det give god energi at rydde op.

Der er sikkert et skab, en skuffe eller en hylde, der roder eller en bunke med papirer, du har haft liggende i evigheder, som trænger til at blive fjernet fra din bevidsthed.

10) Hold fri med god samvittighed

Du kan ikke arbejde hele tiden. Skil tingene ad og tænk på arbejde, når du arbejder og hold fri, når du holder fri. Så får du overskud til at virkeliggøre dine drømme.

Vi kommer ikke udenom, at der skal handlinger til for, at vores drømme bliver til virkelighed.

Bevidste pauser - bro

Del dine erfaringer

Har du flere idéer til bevidste pauser, eller har du erfaringer med nogle af forslagene fra listen?

Del meget gerne dine input i kommentarerne herunder.

Lad vintersolhverv være din inspiration til ro

Lad vintersolhverv være din inspiration til ro

Smag på ordet: solhverv. Er det ikke smukt? Jeg synes, det ligger godt i munden med sin poetiske klang. ’Hverv’ er et gammelt ord for vending, og på den måde giver det mening. Solen vender. Rotationen om jorden sender lyset den anden vej.

Fredag den 22. december er det vintersolhverv. Dagen er kun lige godt syv timer lang. Du skal være hurtig for at nå at være ude, mens det er lyst. Okay, overdrivelse fremmer forståelsen – syv timer er alligevel en god lang gåtur. Men hvis du har et almindeligt arbejde, kan du være sikker på at tilbringe alle de lyse timer indendørs.

Måske er min fascination af selve ordet solhverv forbundet med den fortryllende vished om, at dagene bliver længere. Lige når vi har mest brug for det. Heldigvis har vores forfædre lagt traditioner for fejring i kalenderen netop nu, hvor det er allermørkest. Vi har brug for at tænde lys og hygge indenfor, når mørket fylder størstedelen af døgnet.

Selvom det er mørkt, trist og kedeligt i de allermørkeste måneder, vil jeg ikke undvære årstiderne og de store udsving i antallet af lyse timer, som vi har her i Danmark.

Tid til vinterpause

I Writers Walk betyder den mørke tid vinterpause. Jeg har tid til at forberede den kommende sæson, lægge planer, drømme om hvad der skal ske i det kommende år. Tid til at skrive på noget af det, jeg ellers ikke når.

Vintersolhverv - rønnebær

Det er et tveægget sværd, for det giver dårlig samvittighed, når jeg så alligevel ikke når alt det, jeg havde håbet på. Fordi jeg forventer det samme energiniveau som om sommeren. Sådan fungerer det jo ikke.

Vinteren er også hviletid. Tid til at komme til kræfter og gå lidt i hi. Det harmonerer ikke helt med alle de ambitioner om at få skrevet, som jeg går og drømmer om.

Inspiration fra naturen

Jeg ville egentlig skrive et blogindlæg med gode råd og ideer til at gå den lyse tid i møde. Men i dag på min gåtur kom jeg til at tænke på, at det snarere skal være en opfordring til at give tid til at slappe af og være i mørket. Hvile og få ny energi, ligesom planterne der ligger i jorden.

I eftersommeren plantede jeg en ny lille lægeurtehave hjemme i min parcelhushave i Horsens, fordi jeg fra næste sæson ikke længere skal passe Lægeurtehaven på Endelave. Jeg tog stiklinger og aflæggere af de planter, jeg gerne vil dyrke selv og plantede dem i min have.

Jeg såede også alrunefrø, for de skal have frost for at spire. Alrunen har en særlig plads i mit hjerte. Jeg ved, jeg skal væbne mig med tålmodighed, før den bliver lige så fin som den, der står i Endelave Lægeurtehave. En alrune skal være fem år, før den begynder at blomstre og sætte frugter.

Vintersolhverv - citronmelisse

Alrunens magi

Måske min fascination af alrunen skyldes dette langsommelige tilløb til, at anstrengelserne rigtig bærer frugt? I hvert fald er der en vis sammenlignelighed med Writers Walk, som jeg nu har haft i tre år. Jeg passer og plejer min virksomhed, mens den vokser stille og roligt. Ind imellem kan tålmodigheden blive sat på prøve, fordi det ikke går hurtigere. Som nu, hvor det er vinter og der ikke sker så meget. 

I naturen følger væksterne en cyklus med årstidernes skiften. Lige nu samler de kræfter i jorden til at spire og vokse, når foråret kommer. Det samme vil jeg gøre. Give mig selv ro og lade den dårlige samvittighed blive i skammekrogen.

Vintersolhverv - båd

Jeg håber, du nyder vintersolhvervet – og derefter får en dejlig juletid med fred og tid til at nyde lys og mørke.

P.S. Hvis du mangler noget at ønske dig her på falderebet, kan du overveje et gavekort til Writers Walk. Der ligger allerede fire vandreture og et retreat i kalenderen og flere ture er på vej.

Glimt af ø-stemning – en refleksion

Glimt af ø-stemning – en refleksion

Teksten her er skrevet under Coronaen (mundbindet afslører, at den ikke er ny). Jeg faldt over den i mine gemmer og fik lyst til at dele den. En lille refleksion over det særlige ved at komme til en ø.

Hovedgaden i Snaptun ender i en bakke, der fører direkte ned til færgelejet. Holder du til venstre, kan du komme til Hjarnø på fem minutter. Holder du til højre, kommer du til Endelave. Det er der, jeg er på vej hen.

Straks jeg ruller på færgen, mærker jeg ø-stemningen kravle ind under huden. Denne aften i februar er bildækket knap halvt fyldt. Jeg sætter mig ved et af to mands bordene, hvor der er stikkontakt, så jeg kan oplade min telefon. Nikker og smiler bag mundbindet til nogle af de lokale og spotter en småbørnsfamilie, jeg gætter på, er på vej til et lejet sommerhus. Deres forventningsfulde feriehumør står som en aura omkring dem.

Færgen har navn efter øen, den tilhører. Majestætisk og roligt skærer den vej gennem vandet for at bringe varer og mennesker til og fra Endelave midt i Kattegat. Der skal store bølger til, før man mærker dem synderligt, når man sidder i opholdsområderne over dækket. Øverst på færgen er det åbne dæk, der så snart vejret arter sig, er stuvende fuld af rejsende, der nyder den salte havluft mod ansigtet og solens spejlinger i havet.

I selskab med Karen Blixen bringer færgeturen mig i hvilepuls på de 65 minutter, der går, inden vi igen er på land. Jeg er alene på vej til vores sommerhus for at arbejde i fred og ro. Når weekenden kommer, vil min mand og yngste søn slutte sig til mig.

Biler og passagerer forlader færgen gennem bovporten, der åbner sig som munden på en hval i et eventyr. På land står folk og venter. På at tage imod rejsende, modtage gods eller bare deltage i et af ø-livets højdepunkter. Jeg triller ned ad molen, der ser ud, som jeg forestiller mig den for 120 år siden, da den blev bygget. Selve havnen, som kun er til lystbåde (fiskerierhvervet forsvandt efter den store ålegræsdød i 1943) er udvidet til mindst tredobbelt størrelse siden jeg kom her første gang for 51 år siden. Da var jeg tre måneder gammel, og jeg husker selvfølgelig ingenting fra den sommer. Men jeg husker tydeligt det gamle badehus yderst på molen, hvor vi om sommeren klædte om tættest på døren, fordi mørket inderst var for skummelt at nærme sig. I dag er badehuset skiftet ud med en arkitekttegnet servicebygning til lystsejlerne på et nyinddæmmet område ind mod byen.

Jeg kører langsomt gennem byen mod øens sydøstlige hjørne, hvor vores hus ligger sammen med hovedparten af øens feriehuse. Her bliver træerne sjældent mere end 3-4 meter høje, og de står med fødderne i lyng og græs. Vi har gamle krogede egetræer og tætte forgrenede birk på vores grund. De tager noget af vores sol om sommeren, men betaler rigeligt tilbage med læ. Vi elsker træerne som familiemedlemmer. Om foråret fjerner vi døde grene og rydder ud i de unge træer, der kæmper for en plads. Fra vores hus ser vi gennem en port af egetræer mod stranden. Havet er temperamentsfuldt, og vi indretter os efter det. Nogle gange brøler det som en motorvej. Andre gange er det så roligt, at stilheden kan høres. Om natten lyser himlen med mange flere stjerner end på fastlandet.

Vi kalder os fritidsendelavitter, fordi vi tilbringer en stor del af vores fritid her og bidrager til øens foreningsliv. Skolen lukkede for snart tre år siden, og ingen tror længere på, at her igen kommer et ”almindeligt” samfund med småbørnsfamilier og en aldersfordeling som i andre områder af landet. Men der er mange andre muligheder.

Der er en helt særlig stemning på en ø, fordi færgen begrænser trafikken til og fra. Færgen kommer med byens puls, men den tager også stressen med sig igen. Vi nyder vekselvirkningen og takker forsynet og alverdens tilfældigheder for at denne plet i verden er vores.

(Coverfoto: Carsten Lundager)

Insidertips til Kaninoen - Øvre
Endelave – Kattegats perle med kaniner og natur i særklasse

Endelave – Kattegats perle med kaniner og natur i særklasse

Da jeg var barn, havde jeg en t-shirt med en tegning af Endelave og teksten: Endelave – Kattegats perle. Det var min barndoms ø, som jeg forbandt med sommer, badeture, slik hos købmanden, flade, grønne marker og masser af kaniner.

Endelave er en lille ø, du kommer til med færgen fra Snaptun ved mundingen af Horsens fjord. Sejlturen tager en god times tid. Du ser kysterne på Fyn og Jylland, mens du sejler. Når du nærmer dig øen, kan du være heldig at spotte sælerne, der holder til på sandbanken Møllegrunden nord for Endelave.

Indbyggertallet er nede under 150 fastboende. Dertil kommer en masse fritidsendelavitter fra de ca. 100 sommerhuse. Mange bruger rigtig meget tid på øen og lægger kræfter i de frivillige foreninger. Det er helt nødvendigt, for mange af institutionerne på øen er blevet nedlagt som offentligt støttede institutioner og omdannet til frivillige foreninger, for at de kan blive ved med at eksistere. Det gælder fx museet, skolen og Lægeurtehaven.

Skæbnen ville, at jeg nu selv har fritidshus på Endelave. Det er også blevet mit arbejdssted, fordi jeg har deltidsjob som haveleder i Endelave Lægeurtehave.

Endelave - Kattegats perle - vandrere

Kaninoen og naturen

Naturen på Endelave er rig og varieret. Du kan gå næsten hele vejen rundt langs kysten. Det har lagt grunden for vandreruten Kaninoen, som følger øen de 21 km hele vejen rundt. Går du Kaninoen, får du en god fornemmelse af variationen i Endelaves natur.

Der er det flade landbrugsland på vestøen, hvor det vrimler med kaniner. Der er de stenede strande og det lækre badevand. Der er det fredede hede-, skov- og strandengsområde Øvre på den nordlige spids. Der er vadehavsområdet i bugten med et utrolig rigt fugleliv.

Er du heldig, ser du en af ørnene flyve over dig. Siden 2016 har der været et ynglende ørnepar på Lynger. Parret har stort set hvert år siden fået unger på vingerne. Rådyr er der masser af, og i indhegningen på Lynger går dådyr og krondyr. En gruppe af dådyrene er sluppet ud og færdes i området.

Endelave - strandurter

Writer’s Walk på Endelave

Kommer du med på en Writer’s Walk på Endelave med mig, går vi kun en lille del af Kaninoen. Vi skal jo have tid til at stoppe og skrive også.

Turen begynder langs kysten mod vest, hvor vi går af en næsten eventyrlig strand hen til Suderbjerget, som er så fuld af kaninhuller, at det burde hedde Kaninbjerget. Her holder vi første skrivepause med en skriveopgave, der tager udgangspunkt i det hav, vi sidder og ser ud over.

Herfra fortsætter turen ind over øen til Lægeurtehaven. Det er en 30 år gammel have fuld af historiske lægeurter i den ene del af haven og hjemmehørende planter fra øen i den anden. Desuden er der den frodige te- og snapsehave med aromatiske buske, blomster og urter, der pirrer alle sanser. I Lægeurtehaven holder vi pause igen og laver en skriveøvelse, før vi spiser frokost inde i haven.

Lægeurtehaven - urter

Stillevandring

Nu skal vi fortsætte til sydkysten. Det gør vi i stilhed. Roen til at gå i egne tanker er en gave, vi giver hinanden. Langs stranden med havets lyde i ørerne og vinden blidt om huden, går vi ca. 3 kilometer til sommerhusområdet Lynger. Her er tredje skrivepause i mit sommerhus, der ligger i læ mellem krogede egetræer og vajende birke.

Mens du skriver, bliver kaffen klar, og vi får frugttærte efter skriveøvelsen. Der er tid til at nyde omgivelserne og tale om indtrykkene indtil videre. (Og så er det her, der er toilet.)

Endelave - Gøgeurtvej

Historierne blomstrer

Bagefter fortsætter vi ind over øen med kurs tilbage mod havnen. Vi går forbi den gamle proprietærgård Louisenlund, der har en lang og broget historie med løver, børn på feriekoloni og meget andet.

Fjerde skrivepause holder vi midt på øen i Madpakkehuset. Til sidst går vi ad Maries vej – som ikke står på kortet – ned til Strandvejen og tilbage til havnen. Ofte er tiden gået så hurtigt, at den sidste øvelse bliver nødt til at vente til færgen. Men der er så også god tid til at skrive på turen hjem, hvor dagens oplevelse kan bundfælde sig i ro og mag. Jeg vinker farvel til jer på havnen, når I fortsætter hjem.

Endelave Madpakkehuset Writers Walk

Vil du læse mere?

Vil du læse, hvad andre har oplevet på Endelave, kan du fx læse Susie Kierkegaards gæsteindlæg på bloggen her. For hende var vandreturen ligefrem ’livsomvæltende’, har hun kaldt det. Hun fik inspiration til at gøre sin børnebog om “Sofia og Stjernekatten” færdig – og gik hjem og gjorde det!

Se her på oversigten, hvornår næste Writer’s Walk på Endelave er. Jeg glæder mig til at vise dig min barndoms ø: Endelave – Kattegats perle.

Endelave - Udsigten i solnedgang
Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

Hvordan udgiver jeg en bog? Fra idéen om en bog til den kommer ud i verden, er der langt. Drømmen om at se sit værk stå hos boghandleren, på biblioteket eller hjemme i reolen er forjættende for alle med en spirende forfatter i maven.

Jeg har tænkt mange gange på at skrive dette blogindlæg. Når jeg ikke har gjort det tidligere, er det fordi, det føles sårbart at dele jagten på udgivelse af sit værk, mens den står på. Egentlig er det lidt mærkeligt, for alle ved, at det er en lang proces at komme igennem til et forlag.

Stephen King skriver om det i sin bog ”Om at skrive” (virkelig anbefalelsesværdig bog for alle skrivende!): Det er en lang, sej kamp at finde nogen, der vil udgive din tekst. Og hvem kender ikke historien om, at J.K. Rowling fik afslag fra 12 forlag, inden megasuccesen om troldmandslærlingen Harry Potter blev udgivet?

Alligevel er det en drøm, at lige præcis MIN bog er så uimodståelig, at den straks må udgives. Selvfølgelig springer det første forlag, jeg kontakter til, fordi de ikke vil gå glip af manuskriptet. Håbet er lysegrønt.

Mine erfaringer med at finde forlag

Det er ingen skam at skulle gennem en lang proces, før man får sin tekst udgivet. Derfor vil jeg skrive om mine egne erfaringer med at finde forlag, selvom jeg ikke er i mål med at finde et forlag til min roman.

Jeg har dog samlet temmelig meget erfaring og viden, som jeg gerne vil dele med dig, der læser med her. Nogle gange er det rart bare at læse andres erfaringer. Også dem der er midt i processen.

Udgivelse - jagten på et forlag - papirbunke

Jeg skriver dette til dig, der ikke allerede er velbevandret indenfor emnet ’forlagsjagt’. Måske drømmer du om at skrive en bog og vil gerne vide, hvordan processen hen mod udgivelse af en bog er. Jeg har erfaringer med både faglitteratur og skønlitteratur, og der er stor forskel på udgivelsesprocessen hos forlagene.

Faglitteratur

Min første bog hørte under kategorien ’Faglitteratur’. Da jeg fik udgivet biografien ”Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft” henvendte jeg mig til forlag med en synopsis for bogen med kapiteloversigt og de første kapitler. Når det drejer sig om faglitteratur vil forlagene gerne tidligt ind i processen, så der er mulighed for at tilrette det faglige indhold. Jeg henvendte mig til tre forlag, der gav afslag. De to af dem med begrundelser og anbefalinger til den videre proces.

Biografien blev antaget hos Unitas Forlag (der siden har skiftet navn til Eksistensen). Da de besluttede at udgive bogen, gik en redigeringsproces i gang, hvor forlagets redaktør var tæt på arbejdet. Det betød, at vi lavede nogle justeringer i opbygningen, og jeg skrev en stor del af bogen, efter aftalen var indgået. Vi havde så en løbende dialog, hvor jeg rettede til undervejs.

Fiktion og skønlitteratur

Arbejdet med skønlitteratur er meget anderledes. Her fortæller du en historie, som skal tale til et publikum – og forlaget skal tro på, at bogen kan sælges. Du skal både have et interessant, velskrevet budskab med din fortælling og nogle læsere, der har lyst til at læse det. Man kommer ikke uden om, at det er nemmere at få udgivet noget, hvis man har et navn, der er kendt i forvejen. Simpelthen fordi det er nemmere at sælge bøger, som køberne allerede har en relation til.

Udgivelse - jagten på et forlag - hald hovedgaard

Julia Cameron (hende med morgensider og bogen ”Kreativitet”) pointerer, hvor vigtigt det er ikke at fokusere på slutresultatet, mens du skriver. Hvis du tror, du skal skrive en prisvindende bog, som alle falder i svime over, kommer du aldrig i gang af bare præstationsangst. Du skal bare koncentrere dig om at skrive. Ingen andre kan skrive DIN bog. Det er det eneste, du skal huske på.

Når du har skrevet den – og brugt tid, energi og måske penge på at redigere og rette til – kan du gå i gang med at finde forlag.

Lang proces

Den bog, jeg har skrevet og søger forlag til nu, er en udviklingsroman. Sådan en vil forlagene have så gennemarbejdet som muligt. Det er kun veletablerede forfattere, der får skønlitteratur antaget, før det faktisk er skrevet.

Det betyder, at jeg har skrevet og redigeret på mit værk LÆNGE. Jeg skrev første udkast i 2017. Jeg havde ret hurtigt en betalæser på, som gav mig feedback til at forbedre teksten. Jeg har deltaget i skriveklubber siden 2020. Tre gange har jeg været afsted på en uges skriveophold for at kunne koncentrere mig 100% om at få skrevet.

Da jeg endelig sendte til det første forlag, følte jeg mig derfor helt klar. Halvanden måned senere kom et afslag på tre linjer. Ingen begrundelse eller noget at arbejde videre på. Nedtur.

Redaktørhjælp

Jeg vidste, jeg ikke kunne komme videre uden hjælp og tog derfor kontakt til en freelanceredaktør, som jeg betalte for en manuskriptvurdering. Simpelthen fordi jeg ikke ville opgive, men havde brug for at vide, hvordan jeg skulle komme videre.

Redaktøren, Birgitte Vestergaard fra Vejle, læste og gav mig en grundig tilbagemelding med forslag til forbedringer på de overordnede linjer. Med den vurdering af at der faktisk var håb og med påpegning af svage punkter, kunne jeg redigere igen og sende til et nyt forlag.

Efter to måneders ventetid kom et nyt afslag – uden begrundelse. Jeg tog en dyb indånding og drak et glas vin. (Og slettede forlaget fra mine sociale medier og abonnementet på deres nyhedsbreve – lidt retfærdighed må der vel være.)

Udgivelse - jagten på et forlag - korrektur

Så valgte jeg, hvilket forlag jeg derefter kunne tænke mig at tilbyde manuskriptet til. Rettede følgebrevet til og sendte manuskriptet afsted. Nu med al god energi rettet mod lige præcis dét forlag. En pointe omkring forlagene er jo, at de skal vælge mellem mange indsendte manuskripter, og det er mange ting, der er afgørende for, om de vælger at udgive et manuskript.

Forlagenes valg

Bogen skal passe ind i deres profil. Den må ikke ligge tæt op af andre udgivelser. Måske ønsker forlaget en særlig forfatterprofil; det kan være de har for mange i en særlig aldersgruppe eller mangler nogle særlige profiler. Og så er smag bare forskellig.

Det siges, at følgebrevet, man sender med sit manuskript, hvori man fortæller om sit manuskript, er vigtigt. Jeg har også brugt tid på at formulere, hvad det er for en bog, jeg har skrevet, og hvad jeg vil med den. Derudover har jeg skrevet kort om mig selv og min baggrund for at skrive. Et spændende følgebrev kan nok tænde forventningerne til manuskriptet, men om det har afgørende betydning, for om man kommer gennem nåleøjet, tvivler jeg på.

Lige nu er jeg i venteposition. Jeg vil gerne udkomme på et forlag, fordi jeg gerne vil have den hjælp, der indgår i et forlagssamarbejde. Både redaktionelt og markedsføringsmæssigt. Det betyder også noget for mig, at der er en vis blåstempling i at blive godkendt af et forlag.

Udgivelse - jagten på et forlag - portræt

Selvudgivelse er en mulighed

Det betyder dog ikke, at en forlagsudgivelse er den eneste mulighed, jeg kan forestille mig. Da jeg anmeldte bøger på min bogblog, læste jeg flere kvalitetsbøger, der var selvudgivet. Du kan købe dig til hjælp fra en redaktør, så kvaliteten af din bog sikres. (Jeg kan anbefale Birgitte.)

Fordelen ved at selvudgive er også, at du selv beholder alle rettigheder og indtægter fra salget af bøger. På et forlag får forfatteren typisk 15% af indtægterne fra bogen. Lav selv regnestykket for en bog, der er kommet på udsalg.

Del dine erfaringer

Nåleøjet til forlag er lille, og der er mange måder at udgive sin bog på. Jeg er i proces og ved ikke, hvor min roman ender. Men nu har jeg i hvert fald delt nogle af mine erfaringer og overvejelser omkring det.

Del gerne dine egne overvejelser eller spørgsmål i kommentarfeltet herunder.

Gå og skriv dig ud af stress

Gå og skriv dig ud af stress

Du kan gå Caminoen og finde fred og ro i sindet. Du kan skrive dig til et bedre psykisk helbred med skriveterapi. Men måske tror du, at du ikke kan skrive. Eller du gider faktisk ikke rigtig at gå. Det skal være lysten, der driver dig til at gå og skrive. Måske kan det friste, hvis du oplever, at det virker.

Egentlig er jeg ikke til smarte overskrifter, der giver indtryk af, at forfatteren har et endegyldigt svar på et problem, som mange mennesker kender. Det er dog nødvendigt at formulere sig skarpt, hvis jeg overhovedet skal gøre mig håb om, at du kommer til at læse dette.

Det, jeg vil fortælle om, er min erfaring med, hvad vandring og skrivning kan gøre i kombination. Det er nemlig baggrunden for, at jeg laver Writer’s Walks – vandringer hvor vi holder pauser for at skrive på korte, konkrete øvelser.

Writers Walk er ikke terapi, for terapi betyder behandling, og jeg er hverken terapeut eller behandler. Jeg tager dig med ud i smuk natur og præsenterer dig for en metode til at få skrevet tanker ned. Tanker, der fylder og skal ud i verden, ned på papiret, så du kan forholde dig til dem og komme videre.

Forskning i massevis

Der findes masser af bøger og artikler, der præsenterer forskning i naturens virkning på os. Det er anerkendt, at ophold i naturen virker stressnedsættende, fordi det sænker niveauet af kortisol, giver lavere blodtryk og styrker immunforsvaret – for bare at nævne nogle af de positive effekter. (Et eksempel her.)

Strand - gå og skriv dig ud af stress

Det er også bevist og anerkendt, at det at gå virker stressnedsættende og har mange sundhedsmæssige gevinster. Professor Bente Klarlund har bl.a. skrevet den letlæste ”Gå-bogen”, hvor meget forskning lægges frem. (Læs min anmeldelse her.)

Skriveterapi og skriveøvelser

Skriveterapi er en anden anerkendt behandlingsmetode, hvor man skriver sig til forståelse af det indre. Det virker, fordi den fysiske gerning i at skrive tankerne ned, giver plads for nye tanker, så der kommer erkendelser frem, som man ikke havde før. Det er som en samtale med papiret, hvor man skriver sig frem til en dybere forståelse.

Oplevelsen af, at der hentes ny inspiration fra sindets dyb, oplever forfattere også, når de bruger skriveøvelser for at få gang i skriveprocessen. Skriveøvelser er et effektivt værktøj til at få skrivningen til at flyde. Man skriver på noget tilfældigt og pludselig får man hul til en kreativ kilde af historier.

Alt det bare for at sige: Natur og skrivning virker mod stress. Det er bevist.

Min egen historie

Jeg oplever det sådan, at en gåtur løsner op for tanker. Jeg får hele tiden nye sanseindtryk, som flytter mit fokus. De negative mønstre bliver brudt, når jeg ser en nyudsprunget blomst, en fugl, der fodrer unger, vandpytter med dråberinge eller alt muligt andet.

I 2017 gik jeg ned med stress efter en lang periode, hvor jeg ikke trivedes på mit arbejde. Arbejdsmiljøet var presset, og kommunikationen med min nærmeste chef var dårlig. Det endte med en fyring, der gav mig fire måneder til at tænke mig om. Den historie har jeg skrevet om i et af de første indlæg på bloggen.

Lysning - gå og skriv dig ud af stress

At gå og skrive sig ud af stress kræver handling

I den periode vandrede jeg Endelave tynd (det endte med at blive grundlag for Kaninoen, men det er en helt anden historie). Jeg begyndte også at skrive mere. Det blev til alt muligt: Kortprosa, blogindlæg, anmeldelser og en roman. Især fik jeg øjnene op for den kreativitet, der kan frigives, når man slipper den indre kritiker og skriver løs med flowskrivning og skriveøvelser.

Men en ting er at gå og skrive sig til erkendelse af, hvorfor jeg fik stress. For at komme videre er det vigtigt at handle på det. Det er en lang, sej proces at komme ud af stress. Når det er arbejdsrelateret, må du finde ud af, om det er et helt nyt arbejdsliv, der skal til. Bunder det i familierelationer, må du i gang med at forbedre dem. Skabe nye rammer, hvor der er plads til alle. Også dig.

Ingen quick fixes her

Det er på ingen måder nemt. Men første skridt er at forstå, hvad problemet er. Og ikke mindst hvad det er egentlig er, du gerne selv vil. For de fleste er det nemt at svare på, hvad de ikke vil. Det er meget sværere at indkredse, hvad det er de gerne vil. Her kan det også hjælpe at skrive sig ind på det. 

Det er det, vi gør på Writer’s Walk. Skriver fra hjertet om det, der ligger under overfladen. Det kan begynde med et minde eller en følelse og pludselig har man skrevet sig frem til en erkendelse af, hvad man ønsker sig.

Klokkedalruten - notesbog

2023 er min tredje sæson med Writers Walk. Før sæsonen begyndte med en jævndøgnsvandring i marts på Endelave, skrev jeg en status på mine erfaringer med Writers Walk for de første to sæsoner.

Læs her, hvad andre har oplevet og hvordan det typisk foregår, når jeg har deltagere med på vandringer, hvor vi skriver undervejs.

 

Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

Det lyder drabeligt: at slå dine elskede ihjel – men tag det ikke så bogstaveligt. ”Kill your darlings” betyder, at du har skrevet så meget, at du skal redigere og kun bruge det, der gør den endelige tekst fantastisk. Det er en nødvendig proces.

Skrivning har to overordnede faser: Først skriver du – så meget, så lystbetonet og så intuitivt, du kan. Dernæst redigerer du det skrevne, så du ender med en velkomponeret, gennemarbejdet og læseværdig tekst.

Når du redigerer, skal du fjerne noget af det, du allerede har skrevet. ”Kill your darlings” – betyder at fjerne tekst eller elementer, du faktisk er glad for. Du har jo skrevet det af en grund. Men det kan være nødvendigt at fjerne det for at få det vigtige i teksten til at stå tydeligere frem. Og intet er spild af tid – det er en nødvendig del af processen, at du får skrevet tekst, der kan redigeres i.

Du kan ikke tænke dig til ’perfekt’ tekst

Det kan føles hårdt at fjerne tekst, men der er ingen vej udenom. De to faser af skriveprocessen er lige vigtige. Du kan ikke tænke dig frem til ’perfekt’ tekst, hvor alt skal med i det endelige produkt. Men hvis du ikke kommer i gang og får skrevet noget, du kan redigere i, får du aldrig et færdigt produkt.

Måske har du prøvet at gå i stå fra starten af skriveprocessen, fordi du sidder og ser på det blanke papir eller den blinkende cursor på skærmen. Ordene vil ikke komme, for du tror, du skal skrive noget genialt. Der kommer bare ikke noget.

Skriveøvelser - notesbog

Jeg har selv lige gået rundt og tænkt over, hvad jeg skulle skrive og ikke rigtig kunnet komme i gang. Så hjælper det at lukke ned for al indre kritik og tvinge sig selv til at skrive nonstop.

Ofte vil du efter meget kort tid opleve flow, hvor ordene flyder ud af dig. Der kommer nye ideer strømmende helt af sig selv. Når først du har fået ryddet ud i de tanker, der lå øverst, bliver der plads til nogle nye.

Bevægelse sætter gang i det hele

Skriver du på en opdigtet historie, skriver du måske en scene eller opdigter en fantasihistorie, der vokser vildt. Måske dukker der en person op i historien, som du ikke havde forestillet dig, før du begyndte at skrive. Skriver du på faglitteratur kommer der måske en idé, du ikke havde tænkt på, før du tvang dig selv til at skrive.

Det er bevist, at man bliver mere kreativ af at gå en tur. Frisk luft og bevægelse sætter simpelthen gang i hjernecellerne, så der kommer gang i idéer og kreativitet (professor Bente Klarlund gennemgår det fx i ”Gå-bogen”). Giver du dig selv en skriveøvelse – eller finder/får en – sætter det gang i en tankerække, du ikke havde forestillet dig. Det er fantasien, der tager over. Aktiverer helt friske tanker og fremkalder glemte minder og erfaringer.

Når jeg har deltagere med på Writer’s Walk handler det om at få gang i skriveprocessen. Det er den første del af skrivningen, hvor der skal tekst på papiret. Her lader du alt finde vej til papiret. Du tømmer hovedet og lader fantasien eller tankestrømmen løbe løbsk.

lang vandretur med skrivning - træer

Glemte minder og erfaringer hentes frem

Når vi er i naturen, og jeg giver en opgave på en Writer’s Walk, oplever jeg, at de skrivende får adgang til erindringer, de ikke har tænkt på i årevis. Det kan være en duft fra en blomst, der minder om bedstefars særlige lugt, når han røg pibe. Eller når mor en sjælden gang bagte pandekager. Eller når to søstre får forskellige minder om den samme hændelse.

Måske kan du bruge teksten senere til at skrive på din livshistorie eller til at skrive videre på en anden slags tekst. Måske kommer du aldrig til at læse teksten igen, men du har fået fornemmelsen af, hvordan du udløser din skrivelyst ved at skrive derudaf på en opgave eller en øvelse.

Kill your darlings med den røde pen

Redigeringsprocessen er den del af skriveprocessen, der gør din tekst læseværdig for andre end dig selv. Her skal du hente din indre kritiker frem og spidse den røde rettepen. Det er også her, du kan være nødt til at slette tekst, du var glad for – ”kill your darlings”. Det har alle skrivende været ude for. Og det er kun godt. Det betyder, at du har skrevet så meget, at du er nødt til at tage noget ud for, at det, der bliver tilbage, står klarere.

Jeg har selv fjernet uanede mængder af tekst fra den roman, jeg i øjeblikket har liggende til vurdering hos forlag. En redaktør anbefalede mig at fjerne de to første kapitler af bogen og gøre det til en prolog. Det skar mig i hjertet, men jeg ved, at det er det rigtige at gøre.

Derfor er de to kapitler på i alt 20 sider kogt ned til ½ sides prolog. De to kapitler har jeg selvfølgelig stadig. Måske det første kapitel bliver til en novelle. Måske var de mange sider et nødvendigt forarbejde. Jeg holder stadig af dem, selvom de ikke kommer ud til et bredere publikum.

Alt er en del af processen.

Gode bøger om at skrive

Stephen King: “Om at skrive – En forfatters erindringsbog om håndværket”

Dette er med rette en meget berømmet bog, der giver praktiske anvisninger til at skrive på en humoristisk og konkret måde. Stephen King har om nogen bevist, at han gør, hvad han siger: Er konsekvent, skriver hver dag, læser en masse for at lære af andre.

Bogen findes også på Mofibo som lydbog, hvor forfatteren selv læser op – sådan hørte jeg den, og det var en stor oplevelse.

Julia Cameron: “Kreativitet”

Bogen om morgensider, som er udformet som et skrivekursus på 12 uger, der får dig i gang med at skrive intuitivt. Giver masser af vitaminer til din skrivelyst, så du får skrevet tekst, der kan redigeres. Læs mit blogindlæg om bogen her.

 

Du kan også tage med på Writer’s Walk og selv opleve at få skubbet gang i skrivelysten med spændende skriveøvelser ude i naturen.

Insidertips til Kaninoen på Endelave

Insidertips til Kaninoen på Endelave

Første gang jeg skrev om Kaninoen var i juli 2018. Det var før den allerførste tur på ruten. Kaninoen opstod som en guidet vandretur i forbindelse med Aktiv Ø på Endelave. Nu er den afmærket og gået til af mange hundreder vandrere. Her får du mine insidertips til Kaninoen.

Jeg har gjort det til en tradition, at jeg én gang om året går Kaninoen om morgenen, så jeg oplever solen stå op over Endelave. Det skal ske i foråret eller efteråret, så jeg ikke skal alt for tidligt op. I år blev det langfredag. Vejrudsigten så fortræffelig ud. Koldt, men solrigt. Jeg var oppe klokken 6, så jeg kunne se solopgangen ude på vandreruten kl. 6.35.

I videoen kan du se Kaninoen, som den tog sig ud den morgen i april. Ruten begynder ikke det officielle sted på havnen, men i sommerhusområdet Lynger, hvor jeg har sommerhus og bor, når jeg passer mit arbejde i Lægeurtehaven.
Insidertips til Kaninoen - Pæl

Lavvande er en fordel

Det er en fordel at gå Kaninoen ved lavvande. Det kan derfor være en god idé at tjekke tidevandet for den dag, du vælger at gå. Tidevandstabeller kan du finde her.

Ved lavvande er stranden bred, og det er nemmere at finde fast strandbred at gå på. Ellers kan der være mange sten på stranden. Kysten ændrer sig konstant, så det er ikke de samme steder, der ligger mange sten hvert år.

Der er steder, det er blevet nemmere at gå i år (2023), synes jeg. Du kan passere langt de fleste steder, selv når det er meget højvandet, men det kan være en smal bræme mellem strandvold/klint og stranden, du skal gå på, når vandet står højt.

Vil du have spidsen af Endelave med, skal du ud på stranden og væk fra den afmærkede rute, som følger markvejen på Øvre. Lad dagsformen afgøre, om det er dét du skal. I videoen kan du se, at jeg fulgte stranden hele vejen op langs østkysten, fordi stranden var meget bred.

Insidertips til Kaninoen - Øvre

Lørdag er tiden presset

Vær opmærksom på, at det udenfor skolernes sommerferie er en dårlig idé at gå Kaninoen om lørdagen, hvis du kun er på dagstur.

Der er så kort tid mellem, færgen kommer ind og den sidste færge afgår igen, at du skal gå hurtigt for at nå hele turen. Det er synd at give sig selv stress over at skulle nå færgen, så der ikke bliver tid til at nyde turen.

Tjek færgetiderne her og vurdér, hvor lang tid du vil have til at gå de 21,4 kilometer, så du samtidig har god tid til pauser. Der skal jo også være tid til at nyde den dejlige natur.

Insidertips til Kaninoen - Kloben
I det hele taget anbefaler jeg, at du bruger to dage på at gå Kaninoen, så du får tid til andet end at vandre øen rundt.

Der er mange muligheder for overnatning fra primitiv naturlejrplads, sheltre, campingplads med hytter, kroen og flere Bed & Breakfasts. Find oversigten på øens hjemmeside lige her.

Når du nu er der, så gik forbi Lægeurtehaven. Måske er jeg der, så sig lige hej! Find mere om Lægeurtehaven her.

Insidertips til Kaninoen - Klinten

I spotlightet

Siden 2018 har Kaninoen trukket både vandrere og medier til Endelave. Sidste år var en journalist fra Aller forbi og det kom der bl.a. en artikel med mig ud af. Den ligger nu på alt.dk.

Vil du vide endnu mere?

Du er velkommen til at skrive i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål om Kaninoen, jeg kan hjælpe med.

Insidertips til Kaninoen - Birgit
Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.