Hvorfor virker det at gå og skrive i naturen?

Hvorfor virker det at gå og skrive i naturen?

Siden jeg første gang fik tanken at kombinere en vandretur med skrivning har jeg samlet en bunke erfaringer. Dem vil jeg gerne dele. Det er nemlig overraskende, hvor godt det fungerer, når man tager notesblokken med på sin vandring og skriver undervejs.

Jeg gik første gang en Writer’s Walk i marts 2020 under Corona lockdown. I september 2020 havde jeg første gang inviteret andre med for at afprøve, hvordan jeg skulle facilitere en tur. Det gik over al forventning.

En skrev:

”Jeg har selvfølgelig tænkt på, hvorfor din tur gik rent ind hos mig. Jeg tror, det var, fordi der ikke på noget tidspunkt blev lagt et pres på, at vi skulle præstere. Du havde nogle klare udmeldinger, hvor og hvornår vi skulle skrive.”

En anden:

”Jeg oplevede, at Writers Walk gav mulighed for fordybelse. Samtidig var det spontane i opgaverne meget inspirerende.”

Siden har jeg lavet Writers Walk i to sæsoner. Det er på høje tid at lave en slags status. En opsamling på hvad jeg har fundet ud af efter ca. 20 vandringer med mange forskellige mennesker.

Vi får det bedre, når vi bevæger os

Et forsøg på at forklare, hvad det er deltagerne får ud af at være med på en Writer’s Walk. Hvorfor er det værd at bruge tid og penge på at gå en tur og skrive undervejs?

Helt enkelt fordi – som alle undersøgelser viser – så får vi det bedre, når vi bevæger os og får frisk luft. Vores krop er skabt til at blive brugt, og når vi bevæger os, tænker vi mere klart. Det kan vi så bruge, når vi holder et stop og skriver ned, hvad der kommer.

Gå og skrive i naturen - Efterår på Kyststien

Deltagerne er primært kommet via opslag på sociale medier. Nogle har modtaget turen som gave. Nogle er kommet parvis (typisk veninder eller kolleger), men de fleste kommer alene. Klar til at kaste sig ud i en anderledes oplevelse, fordi de grundlæggende er nysgerrige på metoden og gerne vil skrive. De har ikke nødvendigvis skrevet ret meget tidligere, men er parate til at prøve det af.

Ingen aldersgrænse på at gå og skrive i naturen

Hovedparten af deltagerne på Writers Walk er kvinder, der er midt i livet eller ældre. Men de mænd og kvinder i andre aldersgrupper, der har deltaget har altid følt sig velkomne. Der er ingen aldersgrænse på at gå og skrive i naturen.

De fleste melder sig til turene på fastlandet, fordi det ikke tager helt så lang tid, som hvis man deltager i Writers Walk på Endelave. Mange bliver overvældede over, hvad naturen gør ved kreativiteten. Følelsen af at være i skoven og tæt på havet.

I løbet af en Writer’s Walk ændrer stemningen sig, efterhånden som vi lærer hinanden at kende. Først ser man hinanden lidt an. Efter den første skrivepause deler vi en fælles oplevelse og kommer allerede tættere på hinanden. Når vi taler om teksterne og måske læser højt, hører vi hvor forskelligt man kan gå til en opgave.

Gå og skrive i naturen - Endelave med skrivning på stranden

Forskellige erfaringer giver forskellige tekster

Sådan fortsætter vi og for hver gang, der bliver delt tekster eller oplevelser i forhold til, hvad der blev skrevet frem, får vi større forståelse for hinanden. Vi har hver vores erfaringer at trække på og behov for at skrive frem.

Kunne man så ikke bare sætte sig i et klasselokale og skrive sig frem til samme resultat? Nej, det er her Writers Walk er noget særligt. Vandringen mellem hver opgave og muligheden for at lufte hovedet og give plads til nye tanker er det unikke. Det der gør, at deltagerne oplever at skrive sig frem til nye erkendelser. Og oplever at de kan skrive.

Roen på en ø

Dem der tager til Endelave fortryder ikke, at de har revet en hel dag ud af kalenderen og taget færgen til øen. Roen, der indfinder sig, mens man sejler, fortsætter, mens vi vandrer rundt på øen. Der er en særlig stemning på en ø, hvor der ikke er så meget til at forstyrre.

I evalueringen efter hver Writer’s Walk spørger jeg altid, hvilken øvelse deltagerne bedst kan lide. Selvom øvelserne varierer, har jeg altid en øvelse om stilhed – givet lige efter den midterste del af turen, hvor vi går ’silent walk’. Det er den øvelse langt de fleste udpeger som den bedste. Jeg tror det har noget at gøre med, at stilheden midt mellem natur, skrivning og samværet med de andre, sætter gang i tanker, der stikker dybere end ellers.

Gå og skriv i naturen - Retreat afslutning med gruppen

Retreat giver mere tid til fordybelse

I sommer lavede jeg for første gang et retreat, hvor deltagerne tilbragte godt et døgn sammen med mig på Holmely og på vandretur ved Bryrup Langsø. Reaktionerne på denne udvidede version af Writers Walk var overvældende positive.

En af reaktionerne efterfølgende var:

”Med få ord vil jeg beskrive retreatet som: Magisk, berigende, inspirerende og dejligt. Jeg var fyldt med glæde og taknemmelighed. Jeg følte mig inspireret og forbundet.”

Den ekstra tid til fordybelse og til at opleve roen i naturen, giver bonus. Jeg kunne ønske for alle, at de havde mulighed for at komme med på retreat. Men de kortere ture kan også sætte gang i en bevægelse mod at skrive mere eller få ryddet op i tanker, der har hobet sig op. Det er den mest betydningsfulde erfaring, jeg har samlet op.

En erfaring jeg håber at dele med mange flere i det kommende år.

Vil du læse flere reaktioner fra tidligere deltagere, kan du finde flere testimonials her.

Datoer for vandringer i første halvår af 2023 er klar og ligger her: Aktuelle ture.

Mangler du en julegaveidé til en person, som ønsker sig oplevelser frem for ting, kan du give et gavekort til Writers Walk. Læs mere om gavekort her.

Skriveblokering kan gås væk

Skriveblokering kan gås væk

Skriveblokering er en frygtet følgesvend for de fleste skrivende. Ind imellem går man simpelthen i stå. Sidder bare og glor ind i skærmen og kan ikke finde de ord, fingrene skal taste ind i dokumentet.

Skriveblokeringen kan have forskellige årsager. For mange er det den indre kritiker, der sidder derinde bag hjerneskallen og siger, at det, du vil skrive, ikke er godt nok. De perfekte ord, du forestiller dig, bliver til den perfekte tekst, vil bare ikke komme.

Forsøg at sænke dine forventninger.

Det er bare en tekst, du skal skrive. Ikke nødvendigvis en god tekst. Det kan den måske blive, men i første omgang er det bare en tekst. Ord på papir (eller skærm – du ved, hvad jeg mener).

Gå dig fra din skriveblokering

Der er hjælp at hente. I første omgang opfordrer jeg dig til at forlade skriveværelset og komme ud i naturen. En af de mest effektive måder at komme af med en skriveblokering er at gå en tur og få gang i kroppen. Frisk luft og gang i blodomløbet sætter også gang i kreativiteten.

Mens du går, kan du for eksempel fundere over din motivation for at skrive. Hvorfor vil du skrive den tekst, du ikke rigtig kan komme i gang med? Hvis det er, fordi du er tvunget til det, kan du så finde ind til en mere lystbetonet grund til det?

Prøv om du med sætningen: ”Jeg vil fortælle at …” kan finde ind til kernen af det, du skal skrive. Det kan være, svaret er langt og indviklet, men jo mere du kan koge det ned, jo tættere kommer du på din grund til at skrive, og jo nemmere bliver det at skrive.

Skriveblokering - gå en tur

Læs for at skrive

Hvis du vil blive bedre til at skrive, skal du læse. Det råd har du sikkert hørt før. Det er udviklende for din egen skrift at finde inspiration i andre skrivendes tekster. Både de tekster, der ligner dét, du selv vil skrive, og tekster der ligger langt fra dig stil- og indholdsmæssigt.

Variationen smitter af og kan give dig idéer til at skrive, så det bliver afvekslende og interessant at læse dine tekster. Føler du dig skriveblokeret, så prøv at læse noget, der er meget forskelligt fra det, du selv er i gang med. Læs gerne højt for at mærke sprogets rytme. Eller lyt til lydbøger. Det giver en anderledes fornemmelse for sproget, når du ikke ser skriften, men lytter til den.

Hvad skal du skrive?

Din skriveblokering kan også bunde i, at du er i tvivl om, hvad du skal skrive. Det er den blokering, som mange af os selvstændige (og forfattere) løber ind i, når vi hele tiden skal gøre os synlige på de sociale medier. Kravet om indholdsproduktion er umætteligt i den konstante nyhedsstrøm. Den skriveblokering kan afhjælpes ved, at du laver planer for dit indhold, så du ikke både skal skrive OG finde på, hvad indholdet skal være.

En teknik der ofte virker for mig, hvis jeg er gået i stå (ud over at gå en tur) er at skrive flowskrivning. Det går helt enkelt ud på, at jeg sætter en timer til fx 10 minutter, og så skriver jeg uafbrudt, indtil uret ringer. Hvis jeg går i stå undervejs, skriver jeg, at jeg går i stå. Der kommer altid uventet tekst, når du tvinger dig selv til at skrive.

Vil du vide mere om flowskrivning, kan du tjekke Bo Skjoldborgs hjemmeside. Tilmeld dig hans gratis nyhedsbrev, som er et skrivekursus, der introducerer til flowskrivning.

Skriveblokering - notesbog

Lav research

Lad være med at slå dig selv i hovedet over, at du er gået i stå. Gør noget andet i stedet for at sidde og glo ind i et tomt dokument. Lav research på emnet. Lav en liste over emner, du kan skrive om (hvis det er emner til dine sociale medier, du mangler). Så længe dine overspringshandlinger har et formål, er det jo ikke spild af tid, vel? Og det er i orden at følge sin lyst ind imellem.

Har du lyst til at skrive, men mangler et emne at skrive om, kan du lave skriveøvelser. Der findes mange på nettet (jeg har også nogle her på min blog). Det eneste formål med skriveøvelser er at lade fantasien blomstre og skrive af ren lyst og sproglig legesyge. Det gode ved skriveøvelser er, at du ikke skal bruge teksten til noget, og kan lade din indre kritiker holde sig i ro.

Skriv morgensider

Skriveblokering er et velkendt og udbredt fænomen. Julia Cameron har med sin bog ”Kreativitet” (originaltitel ”The Artist’s Way”) introduceret begrebet ’Morgensider’ som en vej til at undgå skriveblokeringer og fremme sin kreativitet. Jeg skriver selv morgensider hver morgen og har gjort det snart et halvt år.

Pointen er, at du ved at tømme hovedet og skrive tankerne ned i en flydende strøm med håndskrift i en notesbog, frigør din kreativitet, så du kan skrive – eller på anden måde udfolde dig kreativt. Læs mere om bogen her.

Har du råd eller kommentarer til, hvad der virker for dig, så del dem endelig i kommentarfeltet herunder. 

Rigtig god skrivelyst!

Rapport fra en lang vandretur med skrivning undervejs

Rapport fra en lang vandretur med skrivning undervejs

Writers Walk er vandring med indlagte skriveopgaver. Normalt har jeg andre med på tur, men en mandag i oktober gik jeg alene ud på en lang tur med skrivning på programmet. Jeg pakkede notesbog og madpakke i rygsækken og gik i området syd for Horsens Fjord. Læs med og se video fra turen.

Mandag morgen i oktober. Jeg ser ud af vinduet og mærker en uro i kroppen, da solens stråler rammer mig og den blå himmel kalder fristende. I dag skal jeg bruge tiden ude, beslutter jeg. Tage min egen medicin og pakke notesbogen i tasken for at skrive undervejs på en dejlig lang gåtur. Mine opgaver har hobet sig op i længere tid, og jeg føler mit hoved er ved at sprænges.

Jeg smører en madpakke, fylder kaffe i min termokande og pakker min turrygsæk, før jeg går ud af min hoveddør i Tyrsted i det sydlige Horsens og begiver mig til Boller Overskov. Herfra går turen til Klokkedal. Jeg følger Klokkedalstien, som for nylig har fået nydelige skilte, som viser vej i de to skove.

lang vandretur med skrivning - skilt

Et kor af fugle og en halv dværg

Ved bord-bænkesættet midt i skoven skriver jeg i min notesbog:

”Der er overraskende meget fuglesang i luften sådan en oktoberdag. Jeg sidder midt i skoven og lytter til den svage raslen i bladene og spredte fuglestemmer.

Min arbejdsdag i dag skal henlægges til en vandretur. Jeg overvejede, om jeg skulle køre et andet sted hen, men er endt med at gå ud af hoveddøren med kurs mod min egen skov. Det første stop er efter en time og fem kilometer. Jeg drikker kaffe og har spist kage. Jeg lytter til de sidste timer af ”Højsangen fra Palermovej” af Annette Bjergfeldt. Det er en vildtvoksende slægtsroman med et fantastisk blomstrende sprog med mange spændende metaforer og beskrivelser. Centralt er to søstre, som ikke har ret meget held i kærlighed, men lever interessante kunstnerliv. Eller rettere: den ene meget mere interessant end den anden.

Jeg ved, at fra nu af vil jeg forbinde det skarpe sving før bordbænke-sættet med en flodhest, der bider en dværg halvt over. Ordene fra de bøger jeg hører på vandreture har det med at indprente sig på de fysiske steder, jeg hørte dem.”

Hævet over landskabet

Jeg pakker sammen og går videre efter at have hilst på en gammel mand, der nikker fra sin cykel. Jeg når udgangen af skoven ved Klokkedalsvej og går op ad bakken til Uth. Nu åbner landskabet sig, og markerne breder sig til kanten af mit øjesyn. Fremme venter stigningen til Purhøj, som får min puls til at stige og hjertet til at hamre i brystet. På toppen venter den flotteste udsigt over området. Jeg sidder lidt, men skriver ikke.

lang vandretur med skrivning - purhøj

Lidt efter bevæger jeg mig nedad igen gennem skov og ad snoede veje. Der går et par timer, før jeg finder notesbogen frem og skriver.

Let i hovedet, tung i fødderne

”Jeg har hørt bogen færdig. Det var en skøn livsbekræftende bog at gå og høre. Nu sidder jeg i udkanten af Bjerre Skov og lytter til vindens susen i de store bøgetræer. Jeg er gået over Purhøj og har siddet og set ud over hele området, fortsat ind over bakkerne i Bjerre Herred, hvor vejen slynger sig mellem marker, skove og huse.
Jeg har spist min madpakke og følt hovedet blive lettere efterhånden, som fødderne er blevet tungere og benene går af sig selv. Jeg har kigget på et kort for at se, hvordan jeg skal gå det sidste stykke hjem. Det bliver en fin tur, tror jeg, selvom jeg ikke havde planlagt den i detaljer, før jeg gik hjemmefra. Der er masser af svampe i skovbunden. Ikke mange af de spiselige, jeg kan lide, men det er flot, som de pryder skovbunden.”

Dagens tur endte på knap 21 kilometer. Jeg kom hjem med trætte fødder og godt humør.

Har du ikke prøvet at gå langt, så prøv. Start med kortere ture og læg efterhånden flere kilometer til. De lange ture gør underværker for krop og sjæl.

Videoen her er fra min vandring. God tur på din egen!

Magien i haven – og hvordan vi skriver i Lægeurtehaven

Magien i haven – og hvordan vi skriver i Lægeurtehaven

Lægeurtehaven på Endelave er fuld af magiske planter. Bogstavelig talt. Planter som har været brugt til at hele, før man udviklede moderne medicin. Og planter som blev tillagt magiske egenskaber. Magi opstår også, når deltagerne på Writer’s Walk sætter sig og skriver om noget fra haven, de lige har set.

Jeg har efterhånden skrevet meget om at gå i naturen. Vandring over lange stræk er skønt. At bevæge sig fra et sted til et andet og opleve naturens omskiftelighed og variation er en lise for sjælen.

Men den natur der findes i en have, er også en gave, som giver masser af glæde – og emner at skrive om. Det seneste halvandet år har jeg fået et særligt forhold til havelivet efter, at jeg er begyndt at arbejde i Lægeurtehaven på Endelave. Det er et deltidsjob med et begrænset antal timer, men det fylder mere end lønkronerne retfærdiggør. Det er et arbejde med stor indbygget jobglæde.

Lægeurtehavens ukrudt

Haven er natur, der er under en vis form for kontrol. Vi fjerner nogle planter for at fremme andre planters vækst. Skelnen mellem hvad der er ukrudt og ’nytteplanter’ findes ikke rigtig, for mange af lægeurterne kan ligeså vel være planter, der anses for at være ukrudt. Vejbred og brændenælder er velkendte eksempler. Ligesom perikon og baldrian og … jeg kunne blive ved, men det er ikke det, indlægget her skal handle om.

I haven er årstidernes skiften meget tydelig. Om foråret er det et detektivarbejde at holde styr på hvilke skud, der skal fjernes og hvilke, der skal beskyttes og plejes. Nogle vækster skyder tidligt, andre sent og hvis man fjerner for meget, risikerer man at få nogle af de sent spirende planter med op, så de så at sige bliver kvalt ved fødslen.

Magi i Lægeurtehaven - rundvisning

Magiske planter med smukke navne

Marietidsel, korbendikt og bibernelle er nogle af dem, jeg har holdt øje med og givet ekstra pleje for at være sikker på, at de findes i haven. Alle tre er lægeurter, der er hentet hertil af munke i middelalderen, da der blev etableret klosterhaver rundt om i Danmark.

Når jeg holder Writer’s Walk på Endelave er et af stoppene i Lægeurtehaven. Haven er delt op i en urtehaven med omkring 200 gamle lægeplanter og en Endelave-have med over 100 planter som vokser vildt på øen.

Alrune og diktam

Jeg viser rundt i haven og fortæller om nogle af planterne. Der er så mange historier at fortælle. For eksempel om de magiske urter med alrunen som den mest magiske af dem alle. Det er den der i Harry Potter skriger så hjerteskærende (og farligt!) at børnene må bruge høreværn under deres første lektion i botanik på Hogwarts.

Der er den hvide diktam, hvis indhold af æteriske olier er så højt, at den kan selvantænde, hvis solen skinner direkte på de spændte blomsterknopper i forsommeren. Efter sigende var det den, der i biblen blev beskrevet som den brændende busk, Moses så på Sinai-bjerget.

Bronzefennikel i Lægeurtehaven

Te- og snapseurter

Der er også planterne man kan spise – og dem man absolut skal holde sig fra. Jeg eksperimenterer med at lave snaps på urter og frugter. Det svære ved det er, at det tager tid at smage til! I Lægeurtehaven har vi også en lille afdeling med urter, der er gode til te. Når urterne er høstet, kan vi tørre dem i et tørrerum, der bevarer smagen i planterne, så vi kan lave skønne teer. Det tager også tid at smage dem til, men der er så den sideeffekt, at det er sundt.

Den opgave, jeg som regel giver, når vi er i Lægeurtehaven på Writer’s Walk går ud på at vælge en (eller flere) af de planter, vi er gået forbi. Måske en plante vi har duftet til, rørt ved eller smagt på. Planter kan bringe minder frem, som man troede var glemt. Om fars rosenbed, måden bedstemor klippede purløg eller smagen af forbudte æbler.

Skriveøvelse om haven

Jeg har også en skriveøvelse til dig.

Gå en tur i din egen have eller en park med forskellige bede og planter. Gør dig umage med at dufte til planterne. Gnid på krydderurternes blade og fornem deres smag og duft, brug næsen til at lugte til blomsterne, mærk fornemmelsen af alt det levende. Fornem hvor det befinder sig i sin livscyklus. Er det i vækstperioden, blomstring eller ved at sætte frugt?

Efteråret er så småt på vej, så mange af planterne er på vej i dvale. De enårige smider frø, der kommer næste år. De flerårige samler kræfter til næste års vækst. Buske og træer begynder at falme og falde ned i farverige lag på jorden.

Når du har gået rundt i haven og brugt tid og nærvær i den, sætter du dig et roligt sted, hvor du stadig kan fornemme den. Skriv flowskrivning i 15 minutter – det vil sige uden at løfte pennen fra papiret; bliver du i tvivl om, hvad du skal skrive, så skriver du dét (’jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, men …’) – om det første der falder dig ind fra haven. Oplev, hvor skriften tager dig hen.

God skrivelyst!

Endelave-haven
Hvornår er man forfatter?

Hvornår er man forfatter?

Hvis du skriver, bare fordi du kan lide det, har du sikkert tænkt tanken: ”Tænk at være forfatter.” Men hvornår er man egentlig det?

Så snart man sætter sig og skriver tekst med udgivelse for øje? Når man siger højt til andre, at man skriver? Når man lægger tekster på sociale medier? Når man har selvudgivet? Når man har fået udgivet noget på et forlag? Skal man kunne leve af det på fuldtid, før det tæller? – Eller i hvert fald have en vis indtægt på det?

Jeg tror, tvivlen er der hos mange. Lige som lysten til at skrive en bog findes hos mange. De fleste, der skriver, har oplevet, at bordherren/-damen begynder at fortælle om den bog, de selv drømmer om at skrive, hvis man fortæller, at man skriver.

Der er noget ærefrygtindgydende ved forfattertitlen. Som om man skal bevise et vist niveau for at kunne tage titlen på sig. Og hvordan beviser man det – både for sig selv og andre?

Du skal ikke have tilladelse til at skrive

Julia Cameron skriver i ”The Artist’s Way” (”Kreativitet”), at du ikke skal have tilladelse af nogen andre end dig selv til at skrive eller udgive en bog. Det er en vigtig pointe.

Alle har en stemme. Alle har lov at bruge den. Du må gerne kalde dig forfatter eller kunstner, hvis du arbejder med din kreativitet.

Hvordan resultatet bliver, kan du så arbejde for at gøre så læseværdigt som muligt, så bogen/teksten finder det publikum, du ønsker.

skriveredskaber - hvornår er man forfatter

Drømmen om en bog

Jeg udgav en faglitterær bog i 2011. En biografi om min veninde Lone Nørgaard Jensen, der var kræftramt og levede med en dødsdom. Bogen blev udgivet på Unitas Forlag (nu Eksistensen), og den blev både omtalt og anmeldt.

Det var en drøm for mig at udgive en bog. Pudselig var historien lige foran mig, og det var en stor tilfredsstillelse at få den ud i verden. Både for mig og for Lone.

Jeg tjente ikke meget på bogen i forhold til den store indsats – altså var det ikke mit job. Jeg fik ikke engang bibliotekspenge udbetalt, fordi bagatelgrænsen var ret høj.

Men historien var ude og blev læst og værdsat. Det var det vigtigste.

Siden blev jeg overrumplet af livet og fik ikke prioriteret at skrive. Min skrivning var der stadig, bare i små, mere faglige tekster. Jeg havde nogle historier i baghovedet, men de kom ikke ned på papir (eller rettere i computeren).

Smid den indre kritiker overbord

I 2017 gik jeg i gang med at skrive min første roman. Startskuddet blev skriveprojektet National Novel Writing Month (NaNoWriMo), som gav mig rygstødet til at smide den indre kritiker overbord og bare gå i gang (konceptet er at man skal skrive 50.000 ord op en måned).

Fra at have skrevet det første udkast til en roman og til det færdige produkt, er der dog usandsynlig langt. Redigering er en lang, sej proces.

Arbejdet med et skønlitterært værk er meget specielt som debutant, for mens man arbejder på det, ved man ikke, om der overhovedet er et forlag, der i sidste ende vil være interesseret i at udgive det. Man er forfatter af noget, som ikke eksisterer for andre end én selv. Der fylder det til gengæld ufattelig meget.

Skrivning i sommerhus

Er der ingen forlag, der vil udgive ens værk, kan man selvudgive, og så går en proces i gang med at forbedre manuskriptet og selv sørge for alt det praktiske med at trykke og markedsføre bogen.

Der er masser af tidspunkter undervejs, hvor man får lyst til at opgive. Der er lang vej fra de første euforiske sider, der næsten skriver sig selv, til man står med et sammenhængende værk, der fungerer og giver en længere, samlet fortælling uden plothuller, usammenhængende karakterer eller inkonsistens.

Ens eget forventningspres er stort.

Hvornår er man så forfatter?

Jeg kan efter de fleste definitioner kalde mig selv forfatter, for jeg har en bog på værklisten. Og jeg skriver. Alligevel rammes jeg af impostersyndrom, når jeg tager forfattertitlen på mig. Men der er ingen, der siger, man skal sammenligne sig med J.K. Rowling, Bjarne Reuter eller en af de topsælgende forfatterstjerner for at være forfatter.

Du er forfatter, når du selv føler, du er det. Og du skal ikke have tilladelse af nogen til at kalde dig det. Det må være svaret på det svære spørgsmål.

Skriv gerne en kommentar om dine overvejelser: Hvornår synes du, man kan kalde sig forfatter?

 

Writers walk - notesbog
Tolv uger med morgensider og Julia Camerons ”Kreativitet”

Tolv uger med morgensider og Julia Camerons ”Kreativitet”

Hvordan får du skrevet den bog, du føler, du har i dig? Eller malet, tegnet, spillet musik som du føler brænder inden i dig? Det lover Julia Cameron at hjælpe dig med, hvis du bruger tiden på at læse hendes bog ”Kreativitet” – og gør, hvad hun sætter dig til.

Måske har du hørt om morgensider. Idéen om at skrive tre siders uredigeret tøm-hovedet-tekst som det første om morgenen, når du står op. Det er den ene grundpille i Julia Camerons bog ”Kreativitet” – på engelsk ”The Artist’s Way”, som udkom i 1992. Bogen er siden blevet en bibel for mange kreative mennesker.

Da jeg for tredje gang var blevet mødt med spørgsmålet: ”Har du læst ”Kreativitet” af Julia Cameron?”, besluttede jeg, at det måtte jeg gøre. Om ikke andet kunne jeg da svare: ”Ja, det har jeg.” For helt ærligt havde jeg ikke regnet med, at bogen ville flytte en hel masse for mig.

Plads til mere kreativitet

Jeg følte mig allerede langt i min proces for at give kreativiteten plads i min liv. Har jeg måske ikke slået ind på en friere levevej, hvor jeg indpasser kreativiteten og netop lærer andre at slå den indre kritiker fra, så de kan opleve friheden ved at skrive?

Så det var med en vis skepsis, at jeg gik i gang med bogen. I første omgang lånte jeg den på biblioteket. Jeg læste de første kapitler og besluttede at gennemføre det 12 ugers kursus, som bogen er bygget op som. Hurtigt besluttede jeg, at jeg måtte eje bogen. Jeg kunne jo ikke være sikker på at genlåne den gennem hele forløbet, men jeg vidste også hurtigt, at jeg ville beholde den.

Citater som ”Perfektionisme er, når man ikke vil give sig selv lov til at komme videre” ramte mig lige i maven. Ja, det er sådan, det er. Så jeg begyndte at skrive morgensider. Tre sider hver dag med alle de ord, der fandt vej fra tanke til tekst.

The Artist’s Date

Den anden grundpille i Julia Camerons ”Kreativitet” er den ugentlige oplevelse. På engelsk: ”The Artist’s Date”. Altså en aftale med dig selv, hvor du skal forkæle din indre kunstner med noget, der morer dig og nærer kreativiteten. Det kan være en gåtur, en tur på museum, en film eller en eftermiddag med saks, papir og lim, hvor du laver en collage.

Kreativitet - Morgensider

,Julia Cameron forklarer de to elementer sådan her:

”Evnen til at lytte er en evne, vi dyrker både med morgensideme og ugens oplevelse. Morgensiderne træner os i at høre andet end vor indre kritiker. Ugens oplevelse hjælper os med at høre inspirationens stemme.”

Svært at finde på kunstnerdate

Det overraskede mig, hvor svært det var at finde på og at gennemføre kunstnerdaten med mig selv. Ofte har jeg skubbet det foran mig, som noget jeg lige skulle huske at gøre, men som hele tiden blev nedprioriteret. Det har været en øjenåbner, at jeg skulle gøre så stor en indsats for at nære mig selv og min kunstneriske nysgerrighed.

Samtidig har det været en fornøjelse at gennemføre det – og nyde, hvad jeg forkælede mig selv med. Nogle gange bare tid. Den seneste date jeg havde med mig selv var et par timer på stranden, hvor jeg lavede en naturmandala. Det føltes så befriende at tillade mig selv at lege med former og farver og give fantasien fri.

Morgensider

De daglige sider skriver jeg tidligt om morgenen, før resten af familien står op (eller når jeg er alene på Endelave). Det har været nemmere, end jeg troede at skrive de tre sider hver morgen. Dog er det blevet noget tidskrævende, efter jeg gik fra min notesbog i A5-størrelse til en ny i A4. Cameron mener, at store sider skaber store tanker. Det ved jeg ikke rigtig, om jeg giver hende ret i. Men det kræver vedholdenhed at fylde tre A4-sider hver morgen. Det er en god øvelse i en periode.

Julia Cameron Kreativitet - notesbøger

Bogen er bygget op med indledende kapitler om morgensiderne og den ugentlige kunstnerdate. Derefter følger et kapitel for hver uge. Hver uge er der fokus på et særligt emne, og Julia Cameron stiller en række spørgsmål og giver øvelser til uddybning af temaet. Desuden er der spørgsmål til ugens status, som du opfordres til at lave sidst på ugen. Mine kursusuger gik fra fredag til fredag, så jeg skrev status for ugen og læste næste uges kapitel om torsdagen.

Skabelsesprocessen

Julia Cameron taler en del om den kunstneriske skabelsesproces som en guddommelig kraft. Som læser må man give sig hen til dette. Det giver en stor frihed at turde stole på, at du vil få friheden til at skabe dit værk – hvadend det er – hvis du giver dig hen til det og lytter til din indre kunstner.

Jeg hørte i en podcast Julia Cameron fortælle, at ”The Artist’s Way” i første omgang udkom som en selvudgivelse. Hun lod sig ikke bremse af, om et forlag ville udgive hendes bog. Hun følte bare behovet for at skrive den, fordi hun havde noget at fortælle verden. Noget hun havde oplevet – en stemme hun måtte dele med verden.

Kun du kan skrive DIN bog

På samme måde opfordrer hun alle til at lade deres egen stemme blive hørt. Der er ingen andre end DIG, der kan fortælle DIN historie med præcis din stemme. Du skal ikke have tilladelse af nogen til at skrive dit værk, male dit maleri, spille din musik. Du skal bare gøre det.

“Det er et sundt led i kreativiteten – at slippe værket. Man gør altid det bedste man formår ved det lys, der nu er at se ved.”

Julia Cameron: “Kreativitet”

Selvfølgelig skal du arbejde med værket og gøre det så godt, som du kan. Der er ingen, der lover dig, at dit værk bliver en succes, men du skal turde lave noget dårligt, før du kan lave noget godt.

Nu har jeg afsluttet de 12 uger, men jeg fortsætter morgensiderne og ugens oplevelse. I hvert fald 12 uger mere, for jeg har lovet mig selv, at jeg skal nå nogle mål inden næste forløb er slut, og så må jeg jo blive ved.

Båd på blåt vand
P.S. Et surt opstød om forlagsarbejdet

Til sidst er jeg simpelthen nødt til at harcelere over den sjuskede udgave af bogen, som man er henvist til at erhverve sig, hvis man køber bogen her 30 år efter den første udgivelse. 2. L&R udgave virker, som om den er tekstscannet fra en tidligere udgave og så sat nødtørftigt op uden, nogen har gidet læse korrektur på den.

Der mangler et utal af punktummer, men man kan jo regne ud, hvor de skulle have været ud fra de ord, der står med stort. Det er så grelt med den manglende korrektur, at de ti grundprincipper er blevet til 11, fordi der er et umotiveret linjeskift i grundprincip 4, og autonummereringen så skifter til nr. 5 midt i en sætning.

Sidehenvisninger er konsekvent forkerte, da de formentlig henviser til en anden udgave af bogen. Jeg lånte en anden udgave på biblioteket, som virkede meget lækrere sat op med alle citaterne i bogen markeret tydeligt i marginen. Hvorfor man ikke bare kunne genoptrykke den, er mig en gåde.

Nå, men min anbefaling må nok være at anskaffe sig bogen på engelsk eller forsøge at få fat i en anden udgave end 2. L&R-udgave.

Gæst på bloggen: Giv mig en pause, nu tak!

Gæst på bloggen: Giv mig en pause, nu tak!

Dette indlæg er skrevet af Susie Kierkegaard, psykoterapeut MPF, forfatter og foredragsholder – samt initiativtager til Sommerfuglebevægelsen. Susie skriver om en helt særlig dag på Endelave i september 2021. ”Giv mig en pause, nu tak!” var det hun tog med sig fra dagen – og gik hjem og gjorde noget ved det.

D. 8. 9. 2021 var jeg med på Birgits Writers Walk på Endelave.

Det var surrealistisk om morgenen at køre nordpå ad motorvejen – landet var sandelig kommet i gang igen efter nedlukningen. 3 rækker af biler strømmede hastigt den modsatte vej, mens jeg kørte mod Snaptun og skulle med færgen.

Der var diset i Jylland og skyerne hang ind over land.

Jo nærmere færgen kom til Endelave, jo lysere blev det og der var et hul i skyerne, hvor solen strålede ned over øen, mens vi nærmede os.

Det var let at finde Birgit med hendes skilt, da vi kom fra færgen og hun tog imod os på havnen.

Vi startede med at gå til højre hen langs stranden og da vi nåde et område med nogle store sten satte vi os og fik hver udleveret en bog vi kunne skrive i og en kuglepen.

10 minutters flowskrivning over et tema – som jeg ikke vil afsløre, det skal man selv opleve 😊

Bagefter gik vi op til Endelave Lægeurtehave, som har adskillige smukke bede med sjældne planter – både spiselige og giftige.

Endelave Madpakkehuset Writers Walk

Lilla lyng mellem små egetræer

Her fik vi først en rundvisning, derefter frokost og så lavede vi endnu en skriveøvelse.

Nu skulle vi tværs over øen i stille vandring og til venstre.

Vi gik ca. en times tid og så en masse kaninhuller langs med stranden, til vi kom til Birgits sommerhus.

Lyngen blomstrede med lilla blomster mellem små egetræer som dannede en fin åbning ned mod havet når man sad på verandaen og kiggede. Solens stråler glimtede gyldent i havets blå.

Vi fik kaffe og lun hjemmebagt blommekage og lavede naturligvis endnu en skriveøvelse.
Så gik vi retur over øen et nyt sted og tilbage til havnen.

Mens vi sad og ventede på færgen, fik vi den sidste øvelse. Vi skulle læse det igennem som vi havde skrevet i løbet af dagen og samle det i et ord eller en sætning.

Vi fik en rund skive træ, som vi kunne skrive det på.

Susie Kierkegaard - Giv mig en pause nu tak

Giv mig en pause

På den ene side skrev jeg; ’Giv mig en pause’ og på den anden side; ’Nu, tak’

Da jeg kom hjem, tilføjede jeg; ’Under Nåde & på en hel perfekt måde.’

Pauser kan man jo få på mange måder og jeg ville gerne være fit for fight, hellere end at ligge ned.
Kort tid efter tilbød min mand at han ville betale for at jeg kunne holde 3 måneders orlov. Tusind tak for det!

I den periode fik jeg min børnebog Sofia & Stjernekatten færdig og udgivet 😊

Tusind tak Birgit for en livsforvandlende tur Endelave rundt med Writers Walk.

PS. Skriften er falmet af at stå i vindueskarmen i solens lys i et års tid.

Susie Kierkegaard - Giv mig en pause
Sådan forlænger du feriefølelsen

Sådan forlænger du feriefølelsen

Lige om lidt er det slut med sommerferien 2022. Måske glæder du dig til at komme tilbage til hverdagen med forudsigelige opgaver og dage, der ligner hinanden. Måske knap så meget. Uanset hvad er det dejligt at holde fast i feriefølelsen et stykke tid endnu.

“Jeg holder af hverdagen” skrev Dan Turell, og det er også vigtigt at have hverdage, der er til at holde ud. Det er hverdagene, der er flest af. Sæt pris på det, hvis du er en af dem, der har en hverdag, der fungerer.

Det kan være, du er en af dem, der får lidt ondt i maven ved tanken om at vende tilbage til hamsterhjulet efter dejlige dage uden arbejde. Måske er det svært at overskue at skulle tilbage til pressede hverdage. Ferier og fridage er blevet åndehuller, der gør hverdagene tålelige, og du siger til dig selv, at om lidt bliver det bedre.

Sådan havde jeg det selv i lange perioder, da jeg havde et almindeligt lønmodtagerjob.

Forlæng feriefølelsen - mad

Hold fast i de gode vaner

Uanset hvordan du har det, så er det skønt at holde lidt fast i feriefølelsen. Lidt ligesom med nytårsforsætterne, så er det vigtigt at holde fast i de gode vaner, du fik begyndt på. Det kan være at gå en tur hver dag. Sætte tid af til at skrive, hvis det er det, du drømmer om. Bare en halv time hver morgen.

Prioritér det og prøv at undgå at droppe det ved første lejlighed, hvor det ikke lige passer i det pressede hverdagsprogram.

For min familie og mig er der især to ting, der forlænger feriefølelsen: Mikroudflugter og hverdagsindkøb fra vores ferie. 

Mikroudflugter forlænger feriefølelsen

Sensommeren er så smuk i Danmark, og bare fordi det ikke længere er ferie, kan du sagtens grille ved stranden, i skoven eller et andet skønt sted i naturen omkring dig. Noget af det, min familie og jeg har praktiseret i mange år for at fastholde følelsen af ferie i hverdagene er at pakke aftensmaden og tage ud til en strand (Pøt syd for Horsens er vores favoritsted).

Forlæng feriefølelsen - solnedgang

Vi har en picnickurv med alt, hvad vi skal bruge (den er 25 år gammel og bundet sammen med ståltråd for ikke at falde fra hinanden). Derudover har vi et lager af engangsgriller købt på tilbud (Og ja, lige her ved vi godt, at vi bør være mere klimabevidste og købe en grill, der ikke skal smides ud hver gang). Kort sagt har vi gjort det nemt at komme ud af døren i en fart.

Menuen varierer lidt, men min anbefaling er, at det skal være nemt, så I er sikre på at komme afsted. Lav en kartoffelsalat (eller køb en god færdiglavet), køb en færdigblandet salat, pak pølser, kyllingebryst eller en hakkebøf og noget brød. Det er noget særligt at lave maden i det fri, spise og bade, mens solen går ned. Også selvom man skal op og på arbejde dagen efter. Dét at flytte sig et andet sted hen for at spise aftensmaden gør en kæmpe forskel.

Eksotiske hverdagsvarer

En anden ting der forlænger feriefølelsen er, når du kan hive en pose oliven hentet direkte fra Grækenland frem til aftenens salat. Eller en eller anden syltet specialitet fra Schweiz. Når jeg rejser sammen med mand er en af de faste punkter på programmet at gå på opdagelse i et helt almindeligt supermarked. Vi prøver at spotte varer, som vi ikke har i Danmark, og nogle af dem kommer med hjem. Når vi så i oktober hiver olien fra Italien frem, får vi en brise af varm italiensk sommer ind i hverdagen.

Tag en pause

Måske overvejer du, om du overhovedet har den rette hverdag og om det job, du er kommet tilbage til, er det rigtige for dig. Så kan jeg anbefale at tage med på en Writer’s Walk, hvor skrivningen hjælper dig med at sætte ord på følelserne.

Hvis den ferie, du havde, ikke gav dig tid nok til at finde ro i dig selv, kan det være, du skal tage på retreat. I Writers Walk har jeg to retreats i sensommeren og det tidlige efterår. Det kan være lige det, du har brug for til at give tilstrækkelig tid til at komme i overskud igen. Læs mere om dem her.

Retreat Bøgaa rosenly
Et retreat giver dig den tid, du har brug for

Et retreat giver dig den tid, du har brug for

I juni holdt jeg det første retreat med Writers Walk. Det blev alt det, jeg havde håbet på. Men hvorfor er det sådan en god ide med et retreat? En af grundene er at det kan hjælpe dig med at ændre din praksis med at skrive.

Retreat betyder at trække sig tilbage. Væk fra hverdagen, de vante omgivelser og normale opgaver. I stedet giver du dig selv lov til at finde ro, tænke nye tanker, opleve andre måder at være i verden på. Det er blevet populært at tage på retreat, og der er mange tilbud.

For mig er det oplagt at afholde retreat med Writers Walk som omdrejningspunkt, fordi jeg har oplevet, hvordan en Writer’s Walk kan flytte deltagernes opfattelse af at skrive. Og at skrivningen kan åbne for mange andre erkendelser. Når udbyttet er så stort på nogle timer, hvor meget kan man så ikke opnå, når man har et døgn eller mere?

Retreat-Holmely-gruppe

Jeg er blevet spurgt om Writers Walk er skriveterapi. Det kan virke terapeutisk at skrive i naturen, men det er egentlig ikke målet. Writers Walk er vandringer i naturen, hvor vi bruger energien i omgivelserne og vores egen bevægelse til at åbne for skrivning. Uden begrænsninger, men ud fra konkrete opgaver. Om du vil bruge det til at skrive mere og måske udgive et værk, eller om du ’bare’ vil have en god oplevelse med at skrive, er op til dig. Jeg kan støtte dig i begge dele.

Et særligt fællesskab

I Writers Walk gennemførte jeg det første retreat sammen med Heidi Holm på hendes skønne ”Holmely” i det østjyske bakkelandskab udenfor Bryrup i juni 2022. At have et helt døgn til rådighed for at skrive, vandre og reflektere løftede Writer’s Walk’en til et niveau, jeg knap havde turdet drømme om.Vi gik lidt længere, og vi lavede flere skrivepauser end på de ’almindelige’ Writers Walks. Ikke mindst var der mere tid til samtale. Der udviklede sig et helt særligt fællesskab mellem de fire deltagere, som jeg følte mig privilegeret at være med i. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle tilbyde retreats igen.

I sensommeren og det tidlige efterår tilbyder jeg derfor to nye retreats.

Retreat Holmely vild skrivning

Retreat på Holmely – Bryrup

Sammen med Heidi fra Holmely holder jeg igen retreat med én overnatning. Vi vandrer ved Bryrup Langsø og Karlsø og tilbringer tiden sammen med at lave mad over bål og være tæt på naturen. På Holmely er der mulighed for at vælge at overnatte i Treetop-shelter, glampingtelt, anneks eller værelser i hovedhuset (de kan studeres nærmere på Holmelys hjemmeside.)

Retreat på Bøgaa – Endelave

Endelave er central for Writers Walk, da jeg bor og arbejder på øen en stor del af sommerhalvåret. Den særlige ro, der er på en ø, giver en Writer’s Walk en ekstra dimension. Også fordi det simpelthen tager længere tid. Deltagerne skal tage færgen frem og tilbage og tilbringer en hel dag på Endelave, når der er Writer’s Walk.

Det første retreat på Endelave bliver afholdt på pensionatet Bøgaa, der ligger i udkanten af det store fredede naturområde Øvre. Retreatet er med to overnatninger og foregår onsdag den 24. – fredag den 26. august 2022. Der er fuld forplejning, og vi får maden serveret af Ena og Jørgen Ulvund på Bøgaa. De sætter en ære i, at maden i videst muligt omfang er økologisk og lokal. Bøgaa har fire nyrenoverede værelser indendørs og nogle dejlige udendørs sovepladser i shelter eller hængekøje i bålhytten midt i havens store blomstereng.

Retreat Bøgaa rosenly

Naturen som kreativ drivkraft

For mig er naturen et stærkt element for at udvikle kreativitet. Begge steder, hvor vi skal have Writers Walk retreats, er naturen helt tæt på os. Vi skal gå ture og skrive. Hygge om aftenen. Have tid til at tænke og skrive. Det ville glæde mig, hvis du har lyst til at tage med og opleve det.

Når du tvinger dig selv til at skrive, kommer ordene

Når du tvinger dig selv til at skrive, kommer ordene

Flowskrivning er måden, vi skriver på i Writers Walk. Det handler om at skrive lige, hvad der falder dig ind for at give plads til det uventede.

Writers Walk har fokus på modet og lysten til at skrive. Baggrunden, for at jeg har startet virksomheden, er, at jeg selv ved, hvor svært det kan være at komme i gang med at skrive.

Hvordan det er at sidde og glo ind i skærmen og ikke kunne finde de ord, der skal ned på papiret (eller ind i dokumentet).

Hvordan det er at surfe rundt på nettet og læse ligegyldige nyheder og artikler, mens man håber på, at inspirationen kommer dumpende ned i hovedet på én.

Hvordan det er at blive suget ind i et hul af overspringshandlinger.

Alt imens man bliver mere og mere sur på sig selv over ikke at komme i gang med at skrive.

giv kritikeren mundkurv på

Min løsning er at tvinge mig selv til at skrive. Samtidig giver jeg kritikeren, der sidder på min skulder og bedømmer alt, hvad jeg skriver, mundkurv på. Så stiller jeg en alarm til fx 10 minutter og skriver i et flow. Uafbrudt. Alt hvad der kommer til mig. Fjollet, ubrugeligt, hovedtømmende.

Jeg lader fingrene flyve over tasterne, mens jeg får skrevet en tekst, som ingen andre end jeg skal læse.

Flowskrivning i hånden

Det er, som om der kommer hul på nogle ord og emner, som ikke kunne komme ud tidligere, fordi de sad fast bag et panser af tanker. Tankerne rumsterer rundt i hovedet. Når jeg har skrevet mig forbi dem, kommer spændende ting frem. Det overrasker mig altid, hvad det er, der kommer. Jeg tror, det er sådan forfattere oplever det, når teksten får sit eget liv og fiktive karakterer handler på egen hånd.

Du kan også skrive dig frem til nye indsigter, når du tvinger dig selv til at blive ved med at skrive, når du ikke tror, du har mere i dig.

Flowskrivning i naturen

Lige nu sidder jeg ved en computer og skriver. Når jeg er ude at gå, bliver jeg påvirket af naturen omkring mig. Det giver et ekstra lag. Er det nyt at skrive, kan det give dig emner at skrive om. Eller åbne dine sanser. Flowskrivning virker altid, men endnu bedre i naturen. I Writers Walk faciliterer jeg vandringen og skrivningen, så du mærker, at du kan skrive. Altid. Om alt. Den følelse kan du tage med dig hjem og bruge fremadrettet.

Også samværet med andre mennesker giver et ekstra lag. De skriver på en anden måde end dig. Opfatter og tolker opgaverne anderledes, og det giver andre løsninger. Når vi bagefter taler om, hvordan vi hver især har skrevet om et emne, er det en øjenåbner at høre, hvordan man også kunne have gjort. Og tænke lidt over hvorfor man selv valgte at skrive, som man gjorde.

Flowskrivning - udsigt Endelave

Når uret ringer, og du har skrevet dig varm og tom for ord (det bliver man gudskelov aldrig, men du ved, hvad jeg mener), kan du læse teksten igennem og se om noget af det duer til noget. Det er der garanteret. Skriv derefter videre på det.

Det er langt nemmere at redigere, bearbejde og skrive videre på tekst end det er at sidde med det blanke papir.

Brug flowskrivning til alle slags tekster

Er det så kun forfattere, der kan bruge sådan en teknik til at skrive? Slet ikke. Din tekst kan være hvad som helst: en rapport, et brev, en mail eller et opslag fra en forening, du er frivillig i. Hvem kender ikke følelsen af at skulle skrive noget, men ikke rigtig at kunne komme i gang? Prøv flowskrivning næste gang.

Jeg er inspireret af Bo Skjoldborg, som har specialiseret sig i flowskrivning. Jeg kan anbefale, at du tager et kig hos ham, hvis du vil et lag dybere. Hjemmesiden Powerwriting om bl.a. flowskrivning finder du her.

Har du fået lyst til at prøve flowskrivning med mig i naturen, kan du se de kommende ture her.

 

Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.