OM SKRIBENTEN

Fem idéer til din sommerskrivning

af Birgit Juel Martinsen | jun 27, 2024 | Skrivning

Sommeren er over os (ja, det er en kliche, men det er, fordi det er sandt!). Måske er du allerede gået på sommerferie, ellers er det sikkert lige før, du pakker hverdagen sammen og planlægger nogle ugers daseliv.

Måske står der ”mere skrivning” på din ønskeliste over ting, du vil bruge ferien på. Så er denne artikel til dig. Jeg har samlet nogle ideer til din sommerskrivning, som hjælper dig i gang – eller videre – med at skrive.

1. Skriv morgensider

Skriv tre sider hver morgen som det første, når du står op. Tøm hovedet og bare skriv, hvad der falder dig ind. Lån evt. Julia Camerons bog ”Kreativitet” (eng.: ”The Artist’s Way”), hvor morgensiderne er beskrevet. De er en del af et 12 ugers kursus for at blive mere kreativ. Du kan også bare skaffe dig en notesbog og beslutte dig for at skrive tre sider hver morgen. Se hvad der sker.

Vil du vide mere om morgensiderne, så læs videre her.

2. Lav skriveøvelser

Når jeg har deltagere med på Writer’s Walk, er dét, der overrasker dem mest, hvor meget man når at skrive, når man skriver på en skriveøvelse. Og hvor langt man når omkring emnemæssigt.

Skriveøvelser er tekster skrevet på kort tid ud fra en stillet opgave.

Et eksempel:

Din mor

Skriv om din mors måde at lave mad på.

Hvad har du taget med dig fra din barndoms spisebord?

….

Skriv 10 minutter – nonstop. Skriv hvad der kommer – uanset hvad.

Du kan finde eksempler og ideer til at gå på jagt efter flere i artiklen her.

Sådan bruger du AI til din skrivning - i skoven

3. Prøv at skrive med hjælp fra ChatGPT

Bed ChatGPT om at give dig en opgave eller hjælpe dig i gang med et emne. Hvis du prompter (giver ChatGPT en opgave) præcist, får du overraskende gode input tilbage, som kan hjælpe dig videre.

Se mere i artiklen her, hvor jeg giver konkrete anvisninger til at komme i gang.

Galgebakken udsigt - ideer til sommerskrivning

4. Læs gode bøger

Hvad er gode bøger? Det er et vidt begreb, for vi er heldigvis forskellige, og der er genrer til enhver smag. Læs bøger i den genre, du selv kunne tænke dig at skrive i. Læs digte, hvis du vil digte; noveller, hvis du vil skrive noveller. Rejsebeskrivelser, hvis du vil skrive om rejser. Du bliver en bedre skribent af at læse, hvordan andre gør.

Lad dig inspirere. Læg mærke til hvad du godt kan lide – eller netop ikke kan lide – så du kan lære af det. Gå på biblioteket og spørg efter anbefalinger, hvis du mangler nogle gode ideer.

Alle med træer - ideer til sommerskrivning

5. Gå en rigtig lang tur

Sådan en, der gør dig så træt, at du tror, du ikke kan gå de sidste kilometer. For det kan du godt alligevel, og det føles fantastisk, når du er fremme. Du ved bedst selv, hvor meget det er. Måske går du normalt kun ture på max 5 km, så giv dig selv en udfordring og gå 8-10 km. Eller hvis du sagtens kan gå 10 km, så gå 15-20 km. Find en spændende rute i nærheden af, hvor du bor eller er på sommerferie og gå en spændende ny rute.

Men hvad har en gåtur at gøre med ideer til sommerskrivning? En gåtur kan give masser af inspiration til at skrive. En ting er de historier, fantasien kan sætte i gang. En anden er sanseindtrykkene du udsætter dig selv for ude i naturen. Det er godt for kreativiteten.

Hvis du vil forkæle dig selv

Når du er kommet godt i gang og gerne vil videre eller har brug for et kærligt skub, så kan du tage med på en Writer’s Walk efter ferien. Find oversigten via linket herunder. Du kan også tilmelde dig nu – før ferien – så du har noget at se frem til efter ferien.

Hav en skøn sommer!

Book din Writer's Walk

P.S.

Alligevel lige en enkelt læseanbefaling fra mig. Jeg har lige læst “Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt”, der udkom i april i år. Den er skrevet af Claus Schjødt, der (lige som jeg) bor i Horsens. Han har skrevet flere novellesamlinger og en roman tidligere, men dette er hans første udgivet på Politikens forlag med en vis bevågenhed. Det er en rigtig fin historie om Frank og hans liv i den lille midtjyske Ny Kistrup. Den passer perfekt til en hyggelig sommerlæsning. Find den her.

Skriveinspiration til øret: De bedste danske podcasts om at skrive

af Birgit Juel Martinsen | maj 29, 2024 | Skrivning

Mangler du inspiration til podcasts om at skrive, så er her en guide. Det er podcasts med indsigt, inspiration og konkrete tips fra erfarne forfattere – hjulpet godt på vej af engagerede værter.

Er du en af dem, der elsker at have en podcast eller en lydbog i ørerne på din gåtur? Måske lytter du, mens du er optaget af alt muligt andet end lige at skrive. Jeg er vild med podcasts af og med forfattere, hvor de deler deres tanker om skriveprocessen og de værker, der kommer ud af den.

Podcasts om at skrive kan opdeles i flere kategorier: 1) de private, engagerede podcasts typisk drevet af værter, der selv skriver, 2) podcasts fra radiokanaler 3) forlagenes egne podcasts og 4) øvrige, hvor jeg placerer fx Københavns Bibliotekers podcast. Derudover er der podcasts, som aktuelt udgiver episoder og der er arkivguldet af podcasts, som ikke længere sender nye episoder, men har arkiver med masser af værdifuldt indhold.

Forfattere der laver podcasts om at skrive

For øjeblikket er min egen yndlingspodcast om at skrive ”Bogskaberiet” med forfatterne Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen. De fortæller personligt og ærligt om deres egen skriveproces og deler læssevis af gode råd til andre skrivende om alle dele af forfatterlivet. Der er for eksempel afsnit om økonomi, forlag, skrivekriser og heldigvis: opture!

Find “Bogskaberiet” her.

Maratonpodcast

”Plotcast” er en imponerende konsistent podcast med over 100 episoder tilgængelige. Den har forfatter Palle Schmidt som vært, men i de første mange episoder høres også Malene Kirkegaard, som var med til at starte ”Plotcast” (hun har i dag travlt med skrivefællesskabet ”Forfatterhouse”). Plotcast er ”samtaler med forfattere om det at skrive”. Episoderne når naturligt nok vidt omkring emnemæssigt. Jeg har hørt mange episoder og vil anbefale, at du kigger i kataloget for at finde emner, der interesserer dig.

“Plotcast” finder du her.

En podcast, jeg ikke har lyttet så meget til, er ”Forfatterterapi” af og med forfatter Jesper Riel. Det er ligesom ”Plotcast” personlige samtaler med forfattere. Han er god til at skabe et fortroligt rum, så der skabes interessante samtaler. Mit indtryk er, at det primært er fantasyforfattere, der er i stolen.

Her ligger “Forfatterapi”

Bibliotekets podcast

En podcast, jeg hører stort set hver gang, der kommer et nyt afsnit, er ”Månedens forfatter” fra Københavns Biblioteker. Programmet varer normalt en time og har Claus Vittus (med en behagelig blød stemme) som vært. Nogle gange er programmerne optaget live med skiftende værter ved arrangementer på Hovedbiblioteket i København. Her får man fornemmelsen af publikum og liv i salen med i købet.

Emnet for programmerne er altid en forfatter og vedkommendes aktuelle værk. Find “Månedens forfatter” her.

Radioprogrammer der også er podcasts

DR’s litteraturprogram ”Skønlitteratur” på P1 sendes en gang om ugen og bestyres af Nanna Mogensen, som har en meget personlig stil. Jeg lytter til den, når emnet interesserer mig, men kan godt synes, det bliver lige lovlig nichet og elitært. Det kan omvendt være en styrke, for det faglige niveau er tårnhøjt. Bliver et af de emner, man interesserer sig for taget op, er man garanteret en særdeles lytteværdig time.

På Radio4 har de podcasten ”Mellem linjerne”. Det er en podcast, der især vil afdække forfatternes arbejde bag bøgerne. Det er en interessant podcast, som jeg har hørt en del programmer fra. Jeg er dog også nødt til indrømme, at jeg har en irrationel modvilje mod værten, Karoline Kjær Hansen. Det er som med oplæsere af lydbøger; nogle stemmer tager bare fokus væk fra indholdet, og jeg er ret flov over at have den følelse – men sådan er det. Det skal ikke hindre dig i at lytte.

Litteraturprogrammet ”Bogstaveligt talt” er et samarbejde mellem r8Dio og Gyldendal. Så her handler podcasten om udgivelser fra Gyldendal. Denne podcast er jeg først for nylig begyndt at lytte til. Vært er Molly Balsby og emnerne kan være ét værk eller et emne, der dækker flere værker og forfattere.

Forlagenes egne samtaler med deres forfattere

Naturligvis har de store forlag materiale på deres hjemmeside med deres forfattere. Videoer og podcasts er en selvfølge i markedsføringen af forfattere i dag. Jeg har ikke givet mig i kast med dem, men vil alligevel nævne dem kort.

Gyldendal har et imponerende udvalg af både video og lyd, bl.a. podcasten ”Blixen eller kaos”. Den seneste udgivelse er fra 23. september 2023, men Gyldendal har en overflod af videomateriale på hjemmesiden.

Gutkind har et udvalg af forfattersamtaler m.m. liggende på hjemmesiden her.

Politikens Forlag lavede indtil 2022 en fortrinlig podcast, der hed(der) “Tid til bøger”. De virkelig mange gode afsnit kan findes i arkivet her.

Er du abonnent på Politiken, kender du måske allerede podcasten “Bogfolk”. Det er en podcast om bøger og dem, der skriver dem. Den lyttede jeg meget til, da den var gratis. På mit forfatterbudget er der desværre ikke plads til (endnu et) avisabonnement, men ’Bogfolk’ kunne bestemt være en vægtig grund til at finde penge til det, for det er en god podcast!

Podcasts om at skrive - AI-genereret billede

Masser af gode arkiver

Podcasts kommer og går, men heldigvis ligger mange af dem i arkiv, så selvom der ikke kommer nye afsnit, ligger de gamle på nettet, så du kan gå på opdagelse i dem. Mange afsnit er fagligt inspirerende og interessante, selvom de ikke er dagsaktuelle.

I den kategori er “Forfatterhjørnet” med Charlotte Heje Haase, hvis seneste afsnit er fra marts 2023. Der ligger mange spændende samtaler om det at være forfatter i arkivet.

”Om at skrive” med forfatterne Jacob Ulrich og Pernille Nielsen er ikke udkommet siden 2020. Det er en podcast, der tager fat i mange helt konkrete problematikker om det at skrive. Værterne tager ofte udgangspunkt i andre forfatteres bøger og råd om at skrive. Der ligger en del episoder tilgængelige, som er inspirerende at lytte til for deres store nærvær.

Frøkjær & forfatterne er en serie forfatterinterviews med Cecilie Frøkjær som vært. Serien er lavet for Jyllandsposten og kan findes i forskellige podcastapps. Serien sluttede i 2018, men der er 85 afsnit med forfattere, der fortæller om bøger, der var aktuelle i 2017 og ’18.

God lyttelyst!

Der er efterhånden så stort et udvalg af podcasts – også om at skrive – at man må prioritere sin lytning. Der skal jo også være tid til at lytte til de bøger, der kommer ud af forfatternes anstrengelser!

Skriv meget gerne i kommentarerne under indlægget, hvis der er podcasts, du vil anbefale.

Naturterapi – er det ikke bare at kramme et træ?

af Birgit Juel Martinsen | apr 26, 2024 | Gæsteblog

Tine Svensson fra Reballegaard er vært, når vi den 22. maj 2024 holder en særlig Writer’s Walk. Tine er med på vandringen og bidrager med sin store viden om naturterapi, som hun her giver et indblik i.

Hvad er naturterapi for en størrelse – ”skal man bare kramme et træ”?

Det hører jeg tit, når jeg fortæller, at jeg laver naturterapi.

Man må gerne kramme et træ, hvis man vil. Det kan faktisk være en meget god sanselig oplevelse bare at mærke noget, der står fuldstændig urokkeligt fast til trods for utallige storme og uvejr, som træet må have overlevet gennem sin tid, at mærke en helt fysisk form for robusthed.

Men der er heldigvis meget mere i naturterapi end blot at kramme en af skovens kæmper.

Naturterapi er en metode til at arbejde med menneskets fysiske, psykiske og sociale sundhed i omgivelser, der påvirker vores fysiologiske processer i kroppen. Metoden påvirker samtidig vores nervesystem på en måde, som vi ikke kan opnå ved at gøre de samme øvelser indendørs.

Dengang vi levede i og af naturen

Alle de vitale og grundlæggende processer, som vi ikke selv kan kontrollere bevidst, så som åndedræt, blodtryk, svedproduktion, hormonudskillelse og meget mere, er kontrolleret og reguleret af vores centrale nervesystem. Det har faktisk ikke udviklet sig synderligt meget, siden dengang vi levede i og af naturen. Men det har vores livsstil til gengæld.

Vi mennesker er ligesom alle andre arter her på kloden bygget til at være i naturen og er en del af naturen, men vi har måske glemt det. I hvert fald er en stor del af vores liv med nutidens livsstil meget opdelt fra naturen. Derfor kan naturterapi være en måde at genskabe kontakten, følelsen af forbundethed og det at registrere sine omgivelser og tillade sig selv at opleve og mærke sanseindtryks indflydelse på vores basale nervesystem.

Kort fortalt, så slapper vores nervesystem bedre af i naturen, for det er der, vi er skabt til at være.

Sanseindtryk og nærvær

At kigge op i trækronerne, mærke vinden på huden, høre fuglene kvidre, dufte den regnvåde muld, smage på en frisk skovsyre, mærke kroppens indre funktioner, når man bliver forpustet eller skal holde balancen. Det er alt sammen sanseindtryk, hvor vi oplever øjeblikke af tilstedeværelse i nuet, uden fortidens og fremtidens bekymringer, som ellers optager enorme mængder af vores hjernekapacitet og opmærksomhed.

I en stor del af vores liv er vi i beredskab. I gang med at tolke, analysere og tænke enten frem eller tilbage. Vi mennesker er den art på jorden, som har mest vanskeligt ved at være i nutiden, fordi vores hjerner har et ekstra lag. Dette ekstra lag hedder frontallapperne og er det sted i hjernen, hvor alt analyse- og fortolkningsarbejde udspiller sig.

Det er både en evolutionær velsignelse, men også vores forbandelse, for det kan gøre vores hjerne så umådelig udtrættet og overbelastet at bruge denne del af hjernen hele tiden.

En måde at være i naturen på

Naturterapi er en måde at være i naturen på, som ikke er en løbetur gennem skoven med musik i ørerne eller en sludre gåtur, hvor verdenssituationen vendes med en nær.

Ved naturterapeutiske øvelser har man derimod et bevidst fokus på at stimulere vores sanser, bruge kroppen, arbejde bevidst med åndedrættet og stimulere ikke bare vores fysiske krop, men også vores mentale funktioner og vores evne til at regulere vores nervesystem op og ned.

Hele menneskets eksistens svinger mellem behag og ubehag eller tryghed og utryghed i bølger op og ned. Hvis vores system er presset, kan dette tolerancevindue for, hvornår vi har det godt og trygt blive snævert.

Ro og velvære

Ved at arbejde med øvelser, der både regulerer vores nervesystem til at være i gang og til at være i hvile, kan vi bevidst arbejde med at udvide vores tolerancevindue og opnå en større grad af velvære eller ro. I naturen kan vores hjerner scanne vores omgivelser og registrere, om der er fare på færde og ellers slappe af.

Det er meget mere vanskeligt for vores hjerner i vores dagligdag med mange mails, sociale medier og gøremål, der SKAL gøres m.v. Måske befinder os i tæt bebyggelse, trafik, ved computere eller andet, der forstyrrer.

Naturen tilbyder vores hjerne en tiltrængt pause og et kravløst miljø, der ikke forventer noget af os, men derimod skaber plads både til fordybelse, ro, nærvær, kropslig udfoldelse og leg.

Nogle vil sige, at det lyder som noget, der er meget ’oppe i tiden’, men sandheden er, at naturen til alle tider har haft en betydning for menneskets sundhed. Naturterapi er ikke et nyt fænomen, men det har udviklet sig gennem tiden.

Den historiske baggrund for naturterapi

I mange kulturer har man til alle tider erkendt naturen som et særligt rum med helbredende kræfter og brugt naturen både spirituelt og åndeligt. Allerede i antikken anvendte man naturmiljøer til at komme sig over forskellige sygdomme.
I Athen grundlagde den græske filosof Epikur (341-270 f.kr.) sin skole ved navn ’Haven’ med fokus på frihed, sindsro, rekreation, glæde og refleksion som middel til at fremme sundhed og komme sig over sygdomme. I middelalderens klosterhaver værdsatte man naturens helbredende kræfter.

Efter verdenskrigene kom der et særligt fokus på at inkludere havemiljøer til rehabiliterende formål. Der har derfor historisk set altid været en grundlæggende forståelse hos mange mennesker om, at naturen påvirker forskellige dele af menneskers helbred positivt. Men det er først de seneste årtier, at brugen af natur som del af forebyggelse eller behandling har været genstand for forskning.

Min vej ind i naturterapien

Min egen vej ind i at bruge disse redskaber til at arbejde med sundhed kommer af en fascination af menneskekroppen og hele vores fysiologi. Som fysioterapeut oplevede jeg en mangel på holistisk tilgang til mennesket udover fokus på bevægeapparatet, og således ledte jeg efter en metode til også at rumme den mentale del af vores sundhed.

Grundet mit eget behov for at være i naturen blev jeg gennem mit kandidatstudie mere og mere fokuseret på at arbejde med natur og sundhed og fokus på vores omgivelser. Hvordan skaber vi et sundhedsfremmende miljø, der bidrager positivt til at fremme både den mentale, fysiske og sociale sundhed?

Jeg skrev mit speciale om naturterapi og har siden da taget uddannelse hos Vinatur, som har lavet en del dataindsamling, forskning samt PhD-afhandling på deres metode, som hedder NBMC. Dette står for: Nature, Body, Mind & Community, hvor disse fire søjler vægter forskelligt gennem de forskellige naturterapeutiske aktiviteter. Og for mig er det metoden til at arbejde med det hele menneskes sundhed i naturen.

Artiklen er skrevet af: Tine Svensson, fysioterapeut, naturterapeut og ejer af Reballegaard

Sådan bruger du AI i din skrivning

af Birgit Juel Martinsen | apr 17, 2024 | Skriveøvelser, Skrivning

AI – kunstig intelligens – er her, der og alle vegne. Det er et værktøj, der er kommet for at blive. Men er det noget, du kan bruge i en kreativ proces? Svaret er et klart og tydeligt: Ja! Her får du nogle bud på, hvordan du kan bruge AI til at blive bedre til at skrive – eller få mere sjov og inspiration ind i skrivningen.

Umiddelbart skulle man tro, at en kreativ proces er noget mellem dig og dit skriveværktøj. Men nogle gange går du sikkert i stå. Eller du ved ikke, hvordan du skal løse en udfordring. Eller du har brug for et skub til at komme videre. Det er her, værktøjer som ChatGPT eller Google Gemini kan hjælpe dig.

Udviklingen går fantastisk hurtigt, og de store techfirmaer konkurrerer om at kunne levere de bedste løsninger til os almindelige brugere. Samtidig skal vi finde ud af, hvordan vi kan bruge det. Og det er noget af en revolution. På et øjeblik kan du få genereret tekst ud fra din forespørgsel – din prompt. Et nyt ord, der lynhurtigt er kommet ind i hverdagssproget.

Skriv for din egen skyld

Nogle former for tekstarbejde kommer nok i nær fremtid til at blive overtaget af skriverobotter. Men jeg synes, du skal fortsætte med at skrive for din egen skyld, fordi det simpelthen er godt for dit mentale velvære at skrive tanker og ideer ned i det tempo, de strømmer gennem din hjerne og ud gennem din pen eller i dit tastatur – men det er et andet blogindlæg.

Ingen andre end du kan heller fortælle netop din historie.

Alligevel kan du bruge AI på forskellige kreative måder som skrivende. Det vigtige, når du skal bruge AI til at hjælpe dig i den kreative proces, er at give så detaljerede input som muligt om, hvad du leder efter.

Sådan kommer du i gang

Jeg har prøvet både Google Gemini og ChatGPT og har bedst erfaringer med ChatGPT. ChatGPT (ejet af OpenAI) var først på markedet og har stadig en fordel, men om Google Gemini eller Microsoft Copilot kommer til at overhale dem på kvalitet er muligt på længere sigt.

I indlægget her har jeg brugt ChatGPT, fordi svarene var bedst på nuværende tidspunkt.

Det er nemt at komme igang med de gratis udgaver af AI-systemerne. Har du ikke allerede prøvet ChatGPT, så kan du finde det her: ChatGPT. Når du er på hjemmesiden, skal du oprette en brugerprofil, og så kan du starte en samtale ved at begynde at skrive i feltet midt på siden.

Brug evt. en guide til at komme igang, hvis du aldrig har prøvet det før.

Sådan bruger du AI til din skrivning - inspiration

Hvordan kan du bruge AI i skriveprocessen

Du kan bruge AI (fx ChatGPT) i flere situationer:

Få genereret skriveøvelser
Få konkrete skriveidéer du kan arbejde videre med
Få input til din skriveproces
Få tips om genrer osv.

Når du trænger til at komme videre eller er gået i stå, kan du få ChatGPT til at lave skriveøvelser, fx om bestemte emner.

Prøv at se, hvad der sker, hvis du skriver: ”Vil du give mig ti skriveøvelser, der handler om natur?” Du kan give flere informationer om, hvad du gerne vil have ideer til, eller hvor øvet du er.

Systemet hedder ‘ChatGPT’ af en grund: Du kan nemlig chatte med AI’en. Når du skriver en prompt (den indledende forespørgsel), starter du en chat. Er du ikke helt tilfreds med det svar du får, beder du bare om noget andet eller mere.

Jeg bad om ti øvelser til begyndere og fik den liste, du finder længere nede i indlægget. Bagefter bad jeg om at få noget konkret til en erfaren forfatter. Det svar kan du også se herunder.

Inspiration til plot og historieudvikling

ChatGPT kan give dig forslag til, hvad du kan skrive, hvis du giver den en prompt om det, du gerne vil skrive om. Du kan for eksempel bede om skitsen til en novelle. Det kan lyde sådan her: ”Jeg vil gerne skrive en novelle og mangler en god idé. Kan du skitsere et plot, jeg kan skrive en novelle på 3000 ord om? ”

Svaret jeg fik, finder du herunder. Vær opmærksom på, at AI’en altid laver nye svar. Dens svar er kontekstafhængige, så du vil sandsynligvis få andre svar, end jeg har fået.

Genrer og billeder

Du kan også få gode råd til at skrive i forskellige genrer. Jeg bad om input til at skrive et digt med denne prompt: ”Jeg vil gerne skrive et digt, men jeg er helt uerfaren som digter. Hvilke regler er der for at skrive digte, og kan du give mig et oplæg, jeg kan prøve at skrive et digt ud fra? ”

Et godt råd er at være så specifik så muligt, når du skriver din prompt. Tænk over, hvad du gerne vil have input om og beskriv det så detaljeret som muligt. Se svaret på min prompt om digte herunder.

Illustrationerne, jeg har brugt i blogindlægget her, er skabt af billedgeneratoren Dall-E, der ligger i den betalte version af ChatGPT. Med Dall-E kan du skabe alle de illustrationer, du har fantasi til at skabe. Igen handler det om at være specifik i prompten, hvor du beskriver, hvad du gerne vil have illustreret.

Billederne har en tendens til at være lidt glittede. Men prøv dig frem. Der er mange muligheder, som du kan se af eksemplerne her.

Sådan bruger du AI til din skrivning - undervisning old

Herunder kan du se, hvad ChatGPT har svaret på noget af det, jeg har spurgt den om i forhold til skriveprocessen. Som du kan se, er det omfattende og meningsfulde svar.

Jeg håber, det giver dig mod på at prøve det selv.

ChatGPT’s forslag til skriveøvelser til begyndere

Øjebliksbilledet: Vælg et bestemt tidspunkt på dagen og skriv en detaljeret beskrivelse af naturen omkring dig. Beskriv farver, lyde, og lugte. Det kunne være ved daggry, skumring eller midt på en solrig eftermiddag.

Vejrfølelser: Skriv en kort historie eller et digt, hvor vejret afspejler hovedpersonens følelser. For eksempel, hvordan en storm kan symbolisere vrede eller hvordan en mild brise kan repræsentere ro.

Naturens perspektiv: Vælg et element i naturen, som en blomst, et træ, eller en flod, og skriv fra dens perspektiv. Hvordan opfatter denne del af naturen verden omkring sig? Hvordan interagerer den med andre elementer i naturen?

Naturvandring: Tag en gåtur i naturen og notér dine observationer. Når du kommer hjem, brug dine noter til at skrive en detaljeret beskrivelse af din oplevelse, og fokuser på dine sanselige indtryk.

Årstidernes skifte: Skriv en beskrivelse af den samme placering i fire forskellige sæsoner. Hvordan ændres landskabet, dyrelivet, og plantelivet? Hvordan påvirker disse ændringer stemningen i beskrivelsen?

Dyrisk dialog: Skriv en dialog mellem to dyr i deres naturlige habitat. Hvad kunne de tale om? Hvordan kunne deres samtaleemner reflektere deres overlevelsesstrategier eller interaktioner med miljøet?

Min yndlingsplads i naturen: Beskriv din yndlingsplads i naturen. Det kunne være en park, en skovsti, en strand eller et bjerg. Hvad gør dette sted særligt for dig? Hvordan føles det at være der?

Naturens overlevelse: Skriv en historie, hvor en karakter skal bruge sine kendskab til naturen for at overleve et farligt eventyr. Hvordan hjælper naturen karakteren, og hvad lærer de om naturens kraft og deres egen styrke?

Historisk natur: Vælg et historisk tidspunkt og sted, og skriv om, hvordan naturen så ud i den periode. Hvordan interagerede folk med naturen? Hvordan har menneskelig aktivitet ændret landskabet siden da?

Kontrast og konflikt: Skriv en historie, der viser en konflikt mellem naturen og menneskelig udvikling. Hvordan påvirker byggeri, industrialisering eller landbrug det naturlige landskab og økosystemet?

Sådan bruger du AI til din skrivning - i skoven 2

ChatGPT’s svar om digte

At skrive digte kan være en utrolig berigende og personlig oplevelse, og det skønne ved poesi er, at det virkelig kan være så frit, som du ønsker. Her er nogle grundlæggende retningslinjer, som mange digtere finder nyttige, især når de starter:

Form og Struktur: Digtets form kan variere meget. Du kan eksperimentere med traditionelle former som sonetter eller haiku, eller du kan vælge frie vers uden faste rim eller rytme.

Rim og Rytme: Rim er ikke nødvendigt i moderne poesi, men det kan tilføje en musikalitet til dit digt. Rytme, også kendt som metrik, refererer til den taktmæssige struktur, som kan hjælpe med at give dit digt flow.

Billedsprog: Poesi bruger ofte metaforer, sammenligninger, personificering og andre former for billedsprog til at male billeder i læserens sind og vække følelser.

Koncist Sprog: Poesi er ofte mere koncentreret end prosa. Hvert ord tæller, og mange digtere stræber efter at udtrykke komplekse følelser eller tanker med få, men kraftfulde ord.

Redigering: Selv de mest erfarne digtere skriver sjældent et perfekt digt i første forsøg. Redigering er en vigtig del af processen.

For at komme i gang med at skrive, kan det være nyttigt at have et konkret oplæg eller en prompt. Her er et oplæg, du kan bruge til at inspirere dit første digt:

Oplæg: Forestil dig, at du går gennem en gammel, forladt by, hvor naturen har taget over. Bygninger er overgroede med planter, og gaderne er stille. Mens du vandrer, reflekterer du over tidens gang og naturens vedholdenhed. Skriv et digt, der udforsker disse temaer af tid, forfald og fornyelse.

Hvordan du vælger at fortolke dette oplæg, er helt op til dig, og det er skønheden ved at skrive digte. God skrivelyst!

Sådan bruger du AI til din skrivning - på stranden

ChatGPT’s forslag til en novelle

Titel: Efter Stormen

Plot

Indledning: Historien begynder i en lille kystby, hvor hovedpersonen, Anna, en middelaldrende kvinde, er ved at komme sig efter tabet af sin mand, der døde i en bådulykke for et år siden. Byen er præget af sorg og eftertanke, da mange familier har mistet deres kære til havet. En aften, da en kraftig storm rammer byen, søger Anna ly i et gammelt fyrtårn, som hun ofte besøger for at føle sig tættere på sin mand.

Udvikling: Mens stormen raser, opdager Anna en skadet og forvirret ung mand, Tom, der søger tilflugt i fyrtårnet. Tom er på flugt fra sit eget liv i storbyen, plaget af skyld over en tragisk bilulykke, han mener, han er ansvarlig for. Sammen tilbringer de natten i fyrtårnet, deler deres sorgfulde historier og finder trøst i hinandens selskab. Stormens intensitet tvinger dem til at konfrontere deres følelser og sorg.

Klimaks: Efterhånden som stormen aftager, finder Anna og Tom gamle dagbøger gemt i fyrtårnet—dagbøger skrevet af en tidligere fyrvogter, som beskriver lignende tab og sorg. Inspireret af fyrvogterens ord og hans evne til at finde håb, beslutter de sig for at se fremad og begynde helingsprocessen.

Konklusion: Når solen stiger op, og stormen er ovre, har Anna og Tom fundet en ny forståelse for, hvordan man kan leve med sorg. De beslutter sig for at støtte hinanden i deres rejse mod tilgivelse og genopbygning. Novellen slutter med et billede af dem, der går væk fra fyrtårnet, mens byen langsomt begynder at rydde op efter stormen.

Temaer: Sorg og heling, tilgivelse, venskab og styrken i at dele sin historie. Novellen udforsker, hvordan tragedie kan forbinde mennesker og lede dem mod personlig vækst og fornyet håb.

ChatGPT’s forslag til en skriveøvelse for forfattere

Her er en skriveøvelse designet til at hjælpe en erfaren forfatter med at overvinde skriveblokering, især når de arbejder på en udviklingsroman. Øvelsen kombinerer elementer af flowskrivning og dybdegående karakterudvikling:

Skriveøvelse: “En dag i livet”

Formål: At genoplive forfatterens kreative flow ved at dykke ned i en af de centrale karakterers hverdagsliv, hvilket giver mulighed for at udforske karakterens indre liv og udvikling på en intim og detaljeret måde.

Instruktioner

Vælg en karakter: Vælg en af dine hoved- eller bipersoner fra din roman.

Planlæg scenariet: Forestil dig en helt almindelig, ikke særlig bemærkelsesværdig dag i denne karakters liv, som ikke er en del af din romanens hovedhandling. Det kan være en dag, hvor karakteren har fri fra arbejde eller skole, en lørdag, hvor de ordner praktiske sager, eller en stille morgen alene hjemme.

Fokus på detaljerne: Start med at beskrive karakterens morgenrutine. Hvordan vågner de op? Hvad er det første, de gør? Hvordan forbereder de sig til dagen? Vær meget detaljeret i din beskrivelse — tænk på, hvad de spiser til morgenmad, hvilken slags tøj de vælger, hvordan deres hjem ser ud, og hvordan de interagerer med deres omgivelser.

Udforsk karakterens tanker og følelser: Mens din karakter bevæger sig gennem dagen, skal du fokusere på deres indre dialog. Hvad tænker de om, mens de går omkring deres daglige gøremål? Hvordan reagerer de følelsesmæssigt på små hændelser, som f.eks. en samtale med en fremmed, en gammel sang i radioen, eller synet af noget, der minder dem om fortiden?

Konflikter og refleksioner: Introducer små konflikter eller problemer gennem dagen, som kan udfordre karakteren eller få dem til at reflektere over større temaer i deres liv eller din roman. Hvordan håndterer de disse situationer? Hvad siger det om deres udvikling som person?

Afslut dagen: Afslut med at skrive om, hvordan karakteren afrunder deres dag. Hvordan føler de sig ved dagens ende? Har noget ændret sig for dem gennem dagen, selv subtilt?

Formål med øvelsen

Denne øvelse er designet til at dykke dybt ned i en karakters psyke og hverdag, hvilket kan genoplive forfatterens interesse og forbindelse med deres karakterer og historie. Ved at skrive uden direkte mål om at inkludere teksten i romanen, kan forfatteren finde nye veje og dybder i deres karakterers udvikling, som kan inspirere videre skrivning på hovedprojektet.

Sådan bruger du AI til din skrivning - mand skriver

God fornøjelse med at gå på opdagelse i ChatGPT’s kreative univers og god skrivelyst, når du har fået en dosis inspiration fra den kunstige intelligens.

Har du erfaringer, du vil dele om at bruge ChatGPT i skriveprocessen, så skriv dem endelig herunder!

Skriv om kvinderne i din familie

af Birgit Juel Martinsen | mar 8, 2024 | Livsstil, Skriveøvelser

I dag er det 8. marts og dermed Kvindernes Internationale Kampdag. Det er en dag, hvor der hvert år bliver spurgt retorisk: Er der mere at kæmpe for? Har vi ikke opnået ligestilling i Danmark? Kvinder har de samme muligheder som mænd – de skal bare gribe dem …?

Måske er det faktisk synd for mændene? Det er jo dem, der ligger lavest i statistikkerne om fx flest selvmord. Dem der går mest i hundene og klarer sig dårligst, når det er den slags statiskker, vi ser på.

Men al forskning viser, at der stadig er et stykke vej til ligestilling, hvor mænd og kvinder får samme løn for samme arbejde. Hvor kvinder har de samme muligheder for at opnå magtfulde positioner i erhvervslivet, hvis det er det, de gerne vil.

Det er faktisk slet ikke det, dette blogindlæg skal handle om. Jeg føler mig ikke kompetent til at tage den komplekse debat om ligestilling, fordi den er så omfattende og i høj grad handler om bias. Antagelser om hvordan ting hænger sammen. Det er bias, som vi alle har, og som vi bruger hele tiden for at kunne fungere og ikke stille spørgsmål til alt, vi møder i vores daglige liv.

Foregangskvinderne

Det jeg derimod gerne vil skrive om, er kvinderne, der er gået forud for os. Ikke de kendte foregangskvinder blandt kunstnere, forfattere, politikere og videnskabskvinder – dem er der andre, der skriver dygtigt om. Derimod de kvinder du har i din egen familie. Hvem af dem tænker du på som stærke kvinder?

Min opfordring skal lyde på at skrive om din mor, mormor, farmor, oldemor eller grandtante på Kvindernes Internationale Kampdag. Dem der er gået før dig og ikke havde de samme muligheder, som du har i dag.

Siden jeg begyndte at grave i min egen families historie og læste gamle breve, har jeg fået et nyt syn på flere af de kvinder, jeg knap – eller slet ikke – kendte. Jeg er også blevet opmærksom på, at nogle af de historier, jeg havde hørt, ikke holder vand – eller i hvert fald har rigtig mange nuancer.

Min oldemors stemme

Jeg følte for eksempel, at jeg for første gang ’hørte’ min oldemors stemme, da jeg læste breve, hun havde skrevet til sin mand i begyndelsen af 1930’erne. Han var rejst til USA i foråret 1929 for at etablere sig, så resten af familien kunne følge efter. Skæbnen ville, at han var derovre, da verdensøkonomien ramlede med krakket i Wall Street, og han endte med at sidde fast i USA indtil 1935.

Imens var min oldemor hjemme i Vejle med tre mindre børn. Den ældste var min morfar, der var 8 år, da faderen rejste. Den yngste datter blev født efter, han var rejst afsted. Hun var seks år, da hun så sin far første gang.

Fra Norge til Danmark

Ikke nok med at min oldemor var blevet tilbage i Vejle for at afvente, hvornår familien kunne emigrere. Hun havde faktisk allerede forladt ét hjemland. Mine oldeforældre mødte hinanden i Norge, hvor min oldefar var på rundrejse som naver. Han var en eventyrlysten tømrer, der efter en tur til Tyskland, Østrig og Schweiz rejste til Norge for at finde arbejde.

De to mødte hinanden, blev gift og blev forældre til min morfar. Hvorfor de rejste til Danmark efter 10 år i Norge, er der ingen familieoverleveringer, der fortæller. I et af de breve jeg har fundet, lyder det som om han overtalte hende til at tage til Danmark, fordi mulighederne var større der. Det endte ikke lykkeligt. Det er en lang, lang historie, som jeg håber at kunne fortælle en dag.

Ikke født med stemmeret

Jeg har ikke mange minder om min oldemor, men jeg husker, hun talte på en speciel måde. Hun bevarede den særlige syngende tone i sit sprog fra sit norske modersmål. I nutidens lys ser jeg hende som en stærk kvinde, der levede et langt liv, hvor hun måtte indordne sig.

Hun var ikke født med stemmeret, men fik den som ung. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfund og bevidst om sit eget værd. Hun fik dog også ry for at være skrap. Mine oldeforældre endte med at blive skilt, da alle tre børn var flyttet hjemmefra. I sig selv temmelig usædvanligt på den tid. De endte med at blive meget gamle begge to. Han blev gift igen, mens hun tog ud og rejse. Der fulgte store konflikter i kølvandet, som farvede de fortællinger, der er blevet fortalt i generationer.

Skriv kvindernes historier

Min morfars mor er blot en af kvinderne i min familie, hvis historie er en spejling af samfundsudviklingen. Tænk hvis vi hver især graver de historier frem. Ser på hvad de gennemlevede, og hvad de IKKE fik lov at gøre. De muligheder de kæmpede for, at deres døtre skulle få i stedet.

Skriv de historier på Kvindernes Internationale Kampdag. I det lys bliver kampen tydeligere og nemmere at forstå.

Mere om livshistorier

Læs tidligere blogindlæg om at skrive sin egen livshistorie

Tip til at komme i gang med slægtsforskning: Danske slægstforskere

Masser af inspiration til kvindehistorier hos Gry Jeksen på Instagram: Kvinde kend din historie

Skriv et kærestebrev på Valentinsdag

af Birgit Juel Martinsen | feb 14, 2024 | Skrivning

Hvornår har du sidst skrevet et kærestebrev? Eller selv fået et kærestebrev? Der er langt mellem dem her i 2024. Skriv et kærestebrev på Valentinsdag, hvis du virkelig vil vise din elskede din kærlighed på en måde, han/hun ikke glemmer.

Tiderne har ændret sig, og der er stor forskel på konstant at have mobilen indenfor rækkevidde og tidligere, hvor brevet var den eneste måde at være i kontakt med sin elskede. Kærestebrevet har ingen praktisk funktion, for det er meget hurtigere at sende en sms eller ringe, hvis man trænger til at komme i kontakt med den elskede. Alligevel kan der være gode grunde til at sætte kærlige ord på papiret.

For nylig gennemgik jeg en kasse med gamle breve og dokumenter. Der var breve mellem mine bedsteforældre og mellem mine oldeforældre. Det er en særlig oplevelse at læse for længst afdøde slægtninges egne ord. Det er, som om de træder lyslevende frem gennem deres ord.

Gamle kærestebreve

Jeg ’hørte’ min oldemor og oldefar ’tale’ med hinanden om at være adskilt i årevis. Jeg læste min unge mormor og morfar savne hinanden, da han var udstationeret som politibetjent i Oksbøllejren efter 2. verdenskrig. Han kaldte min mor, der lå i sin mors mave for ’han’. Min mormor sendte kys og bekymrede tanker sammen med de rene sokker.

Valentinsdag og kærestebrev - lys i vindue

I generationen efter – sidste halvdel af 1960erne – var mine forældre adskilt nogle måneder i begyndelsen af deres forhold, da min mor var på højskolen. Purunge og helt øre af forelskelse var deres eneste måde at holde kontakten at skrive breve til hinanden. ”De breve smed vi ud, da vi flyttede første gang,” fortalte min mor, da vi snakkede om de andre gamle breve for nylig.

”Vi skulle ikke risikere at nogen fandt dem,” sagde hun, ”det var noget værre sødsuppe.” Det kan vi ærgre os over i dag.

Vidnesbyrd om sårbare følelser

Mon ikke de fleste sukkersøde kærestebreve kan give skriverne røde ører? Men når det hele kommer på afstand, så er brevene et vidnesbyrd om følelser, man har svært ved at genskabe i eftertiden. De flyder over af den skrivendes inderste, mest sårbare følelser, som de udfoldede sig lige der – i nuet.

Kærlighedsbrevet tager tid at skrive og er derfor et symbol på hengivenhed og romantik. I dag kan vi hurtigt sende en kysseemoji, nogle søde ord eller et billede til den elskede. Det er også vigtigt! De små opmærksomme hilsner med kærlige ord styrker det gode forhold. Min opfordring til dig er derudover at skrive et kærestebrev til den, du elsker.

Inspiration til kærestebrevet

Brevet skal indeholde din uforbeholdne kærlighedserklæring. Der er ikke nogen formel for hvordan du gør, for brevet skal jo netop afspejle dig og din måde at gøre det på. Du kan lade dig inspirere af nogle spørgsmål om din elskede og jeres forhold.

Skriv hvorfor du holder af din kæreste
Hvilke kvaliteter har din kæreste, som du sætter pris på?
Hvad glæder du dig til, I skal opleve sammen i fremtiden?
Hvad er du glad for, at I har oplevet sammen indtil nu?

Et kærestebrev behøver ikke være langt. Det skal bare være ægte, komme fra hjertet og vise dine ærlige følelser overfor modtageren. Er det svært med ordene, kan du bruge citater til hjælp. Her kan du fx finde nogle kærlighedscitater.

God skrivelyst og rigtig god Valentinsdag 💘

Urtesnaps er naturen på flaske i små sanseeksplosioner

af Birgit Juel Martinsen | jan 26, 2024 | Livsstil

Her i januar gør jeg nogle af de urtesnapse, der skal trække længst, klar til at drikke. Slåen, kvæde, valnød og agern har trukket i vodka flere måneder og bliver til de fineste urtesnapse. Det er en skøn beskæftigelse, når det rusker, regner og sner udenfor. Sommerens afgrøder kommer til live igen, når jeg hælder dem gennem filter over på flaske.

Dette blogindlæg ligger egentlig udenfor fokus for det, bloggen på Writers Walk handler om. Alligevel vil jeg fortælle lidt om, hvordan du kan bruge naturen til mere end bare at se på – og skrive i, som jeg elsker at gøre og har skrevet en masse om.

Du kan også drikke naturen. Gemme smagene på flasker, hvis du indsamler urter og frugter og trækker essensen ud med alkohol.

Måske er din automatreaktion: ”Snaps, det er overhovedet ikke mig!” Sådan har jeg selv tidligere haft det. Men lad dig overraske! Tro mig, man bliver bidt af at hælde natur på flaske og smage den i små, karakterfyldte mundfulde.

Årstider for indsamling

Nu er det vinter, og der er ikke mange urter at samle. I følge Politikens bog om urtesnapse er det faktisk kun rødder af mælkebøtte og tormentil, der er i sæson i januar og februar. Dem skal du til gengæld kende godt for at kunne genkende den trætte version, de står i lige nu. Selvom mælkebøtte er nemt genkendelig om sommeren, når den står med de gule blomster, så kan dens blade faktisk minde om flere andre planter, fx cikorie og høgeurt.

Om sommeren bugner det med urter, man kan lave snaps af. Det kan være svært at begrænse sig. Derfor har jeg efterhånden et stort lager af mange forskellige urtesnapse, som jeg laver smagninger af og sælger i begrænset omfang.

Den første urtesnaps

Jeg begyndte at lave urtesnaps for tre år siden. Lægeurtehaven, som jeg havde overtaget ansvaret for pasningen af, har flere bede med snapseurter. Det måtte jeg afprøve, og det gav mig ’smag’ for mere. Ikke fordi jeg drikker snaps hele tiden. Men fordi jeg blev fascineret af de mange forskellige smage, der kommer frem af urterne.

Den første snaps jeg lavede var en forkølelsessnaps, som jeg fandt en opskrift på på nettet. Den består af hyldeblomster, pebermynte og røllike. Hvis man ved lidt om naturen, kan man hurtigt regne ud, at det kan være lidt svært med den kombination, da hyldeblomst stort set er afblomstret, når rølliken begynder at blomstre.

Trækketider

Siden er jeg gået over til at trække essens af urter og frugter hver for sig. På den måde får man den rene smag fra den enkelte urt og kan give den optimale trækketid. Det er nemlig forskelligt, hvor lang tid planteemnerne skal trække.

Blomster og blade skal trække kort tid, typisk 1-2 uger. Nogle er dog så kraftigt smagende, at de kun skal trække et døgns tid. Det gælder fx malurt og den beslægtede ambra. Frugter trækker et par måneder. Nødder som valnød og agern skal trække 4-6 måneder. De skal typisk fortyndes kraftigt, da de har et stort indhold af bitterstof, men de smager samtidig rigtig godt, når man rammer blandingsforholdet. Det er lidt af et laboratorieeksperiment at smage til. Find nogen til at hjælpe dig, hvis du kaster dig ud i det, så I kan smage til sammen.

Jeg bliver ofte spurgt, hvad der er min egen yndlingssnaps. Det har jeg svært ved at svare på. Det er variationen i smagen, der gør det spændende at lave urtesnaps. At smage hvor forskelligt de falder ud. Fornemme smagsnoterne, så man næsten ser urterne for sig. Derudover er der en snaps til hver en lejlighed. Timian, malurt og ambra er for eksempel gode til sild, mens likøragtige snapse som slåen, kvæde og æble er gode til ost.

Urtesnaps for begyndere

Vil du gerne i gang, så er timian et godt sted at starte. Planten er nem at kende; snapsen er hurtig at lave og resultatet er en mild, karakteristik drik, som smager rigtig godt.

Du tager nogle stilke frisk timian, lægger i et syltetøjsglas eller lignende og fylder op med vodka. Lader det trække en uge, smager om det har fået nok smag og filtrerer så timianen fra. Evt. kan du fortynde den, hvis den er blevet for kraftig. Jeg kan godt lide at søde snapsen en lille smule (begynd med en god stor skefuld) for at knække alkoholsmagen. Det gør jeg med karamelliseret sukker (dvs. smeltet på en pande til brune karamelstykker). Du kan også søde med honning.

Vil du hellere lave en snaps, der minder om likør, kan du lave æblesnaps. Skær æbler i tern (du behøver hverken skrælle eller fjerne kernehus), fyld på glas og hæld vodka over. Lad det trække mindst en måned. Smag på det og filtrer, hvis du synes, smagen er kraftig nok. Ellers kan du lade den trække lidt længere.

God fornøjelse med at prøve det af!

Lidt om historien bag urtesnapse

I middelalderen blev det, vi i dag kalder snaps, kaldt for brændevin, fordi det var/er vin, der blev brændt. Man ved ikke præcis, hvornår man begyndte at brænde vin i Danmark, men fundet af Bjørnkærsættet (et keramiksæt til destillering) ved Hou viser, at det skete i middelalderen.

Munkene kaldte det ’Livets vand’ Aqua Vitae, og det blev betragtet som medicin. Lægen Thaddeus Florentinus (1210-1295) skrev at brændevin er ”alle lægemidlers moder og dronning”.

Når urterne kom i alkohol, kunne de holde sig længere og bedre. Det var ikke altid rent vand, udtrækkene blev lavet af, og alkoholen slog bakterierne ihjel. Endelig gav urterne brændevinen meget bedre smag.

Nogle af de virksomme stoffer i urterne er alkoholopløselige, og derfor får man først det fulde udbytte, når det udtrækkes i alkohol.

Stofferne trækkes ud af forskellige dele af planterne: Blomster, blade, rod og frugter. Det er forskelligt fra plante til plante, hvilken del man bruger. Nogle kan man trække forskellige dele af på forskellige tidspunkter. Hyben er et godt eksempel. Man kan lave snaps på blomsterne og senere frugterne.

10 idéer til bevidste pauser – der får dig i gang

af Birgit Juel Martinsen | jan 4, 2024 | Livsstil

Du er tilbage efter ferien. Der er masser af opgaver, der venter på at blive løst. Hvordan kommer du i gang uden overspringshandlinger? Ved at holde bevidste pauser med god samvittighed.

Mon du kender det med at have en masse ting, der ligger og venter på at blive gjort? Du kommer bare ikke rigtig i gang. Måske især efter en ferie, hvor du skal have hovedet indstillet på nye tanker. Det kan være opgaver, der er svære at komme i gang med, fordi de indebærer noget nyt og får dig ud af din komfortzone. Eller det kan være noget du skal i gang med at skrive, hvor ordene ikke vil komme.

Hvad gør du, når du er gået i stå? Holder en pause eller laver overspringshandlinger? De to ting er ikke det samme, men det kan være svært at skelne mellem pausen og overspringshandlingen, fordi det kan være nogle af de samme ting, du gør. Kigger på Facebook, tjekker vejret, tager en kop kaffe.

De vigtige pauser er bevidste

Pauser er vigtige. De giver dig energi til at komme videre med det, du skal have gjort. Når du er bevidst om, at du tager en pause og kobler af med noget meningsfuldt, er det godt. Falder du i overspringshandlinger med fx at surfe i timevis på nettet efter ’research’ langt ud over det nødvendige, bliver du i dårligt humør, når det går op for dig, at det var spild af tid.

10 forslag til bevidste pauser

Her har jeg samlet en liste over handlinger, jeg tyer til, når jeg er gået i stå med arbejdet. Måske du kender nogle af dem – eller kan finde inspiration i listen.

1) Lav en flowskrivning

Den skal handle om, hvad der er det vigtigste lige nu. Sæt et stopur til 10 minutter og skriv så uafbrudt, hvad der fylder i hovedet, og hvorfor det er så svært at komme i gang. Hvad stopper dig? Hvorfor irriterer det dig? (Vil du vide mere om flowskrivning, så læs mere her.)

2) Gå en tur

Det kan være i skoven eller i naturen omkring dig. Mærk den friske luft og lad tankerne vandre. Jeg lover, du har det bedre, når du kommer tilbage og er klar til at få noget fra hånden. Jeg undervurderer selv igen og igen, hvor meget det hjælper at rejse sig fra skrivebordet og komme ud. Bevæge kroppen, mærke den friske luft. Se naturen som den slår dig i møde lige præcis nu, ligegyldigt om det så er vintervådt, efterårsblæst, sommervarme eller forårsmildhed.

3) Skriv en to-do liste

Listen giver dig overblik over de opgaver, der ligger og fylder inde i hovedet – skriv også de små opgaver ned. Dem du bare ikke lige får gjort. De kan fylde rigtig meget alligevel og det kan hjælpe at gøre dem synlige.

4) Afkryds noget fra to-do-listen

Udfør nogle af opgaverne fra din på to-do-liste. Begynd med de nemme. Mærk lettelsen over, at du fik krydset noget af. Det betyder mere, end du tror!

5) Gør noget godt for dig selv

Giv dig selv en belønning for at have udrettet noget. Det kan være små ting som en kop varm kakao eller en blomst på bordet.

6) Lav en meditation eller en guidet mindfulness

Meditation er et kapitel for sig. Jeg syntes, det var svært at komme i gang med og fik først knækket koden efter et forløb med praktisk undervisning. Nu er jeg meget glad for stille meditationer, hvor jeg bruger de teknikker, jeg har lært.
Hvis du synes meditation er svært, er guidede meditationer eller mindfulness en måde, der fungerer for de fleste. Der er masser at finde på youtube, hvis du har brug for det. Jeg kan fx godt lide ”Stranden” og ”Øen” af Niels Larsen.

7) Dyrk yoga

Yoga er en anden god måde at få energi på. Igen er holdtræning dejligt, men du kan også lave øvelser hjemme. Der er masser at finde på Youtube, fx på Youtube-kanalen ’Yoga with Kassandra’ hvor der er programmer for enhver smag og ethvert behov.

8) Se en god film eller læs en god bog

Igen: Hvad end der gør dig glad og virker inspirerende eller beroligende på dig. Min egen go to er den efterhånden gamle tv-serie Matador. Jeg bliver aldrig træt af at se den, selvom jeg kender den ud og ind.

9) Ryd op

Det er sikkert ikke alle, der har brug for dette råd, men for mig gælder det, at bunkerne har det med at vokse omkring mig. Hvis du har det lige sådan, kan det give god energi at rydde op.

Der er sikkert et skab, en skuffe eller en hylde, der roder eller en bunke med papirer, du har haft liggende i evigheder, som trænger til at blive fjernet fra din bevidsthed.

10) Hold fri med god samvittighed

Du kan ikke arbejde hele tiden. Skil tingene ad og tænk på arbejde, når du arbejder og hold fri, når du holder fri. Så får du overskud til at virkeliggøre dine drømme.

Vi kommer ikke udenom, at der skal handlinger til for, at vores drømme bliver til virkelighed.

Del dine erfaringer

Har du flere idéer til bevidste pauser, eller har du erfaringer med nogle af forslagene fra listen?

Del meget gerne dine input i kommentarerne herunder.

Lad vintersolhverv være din inspiration til ro

af Birgit Juel Martinsen | dec 19, 2023 | Livsstil

Smag på ordet: solhverv. Er det ikke smukt? Jeg synes, det ligger godt i munden med sin poetiske klang. ’Hverv’ er et gammelt ord for vending, og på den måde giver det mening. Solen vender. Rotationen om jorden sender lyset den anden vej.

Fredag den 22. december er det vintersolhverv. Dagen er kun lige godt syv timer lang. Du skal være hurtig for at nå at være ude, mens det er lyst. Okay, overdrivelse fremmer forståelsen – syv timer er alligevel en god lang gåtur. Men hvis du har et almindeligt arbejde, kan du være sikker på at tilbringe alle de lyse timer indendørs.

Måske er min fascination af selve ordet solhverv forbundet med den fortryllende vished om, at dagene bliver længere. Lige når vi har mest brug for det. Heldigvis har vores forfædre lagt traditioner for fejring i kalenderen netop nu, hvor det er allermørkest. Vi har brug for at tænde lys og hygge indenfor, når mørket fylder størstedelen af døgnet.

Selvom det er mørkt, trist og kedeligt i de allermørkeste måneder, vil jeg ikke undvære årstiderne og de store udsving i antallet af lyse timer, som vi har her i Danmark.

Tid til vinterpause

I Writers Walk betyder den mørke tid vinterpause. Jeg har tid til at forberede den kommende sæson, lægge planer, drømme om hvad der skal ske i det kommende år. Tid til at skrive på noget af det, jeg ellers ikke når.

Det er et tveægget sværd, for det giver dårlig samvittighed, når jeg så alligevel ikke når alt det, jeg havde håbet på. Fordi jeg forventer det samme energiniveau som om sommeren. Sådan fungerer det jo ikke.

Vinteren er også hviletid. Tid til at komme til kræfter og gå lidt i hi. Det harmonerer ikke helt med alle de ambitioner om at få skrevet, som jeg går og drømmer om.

Inspiration fra naturen

Jeg ville egentlig skrive et blogindlæg med gode råd og ideer til at gå den lyse tid i møde. Men i dag på min gåtur kom jeg til at tænke på, at det snarere skal være en opfordring til at give tid til at slappe af og være i mørket. Hvile og få ny energi, ligesom planterne der ligger i jorden.

I eftersommeren plantede jeg en ny lille lægeurtehave hjemme i min parcelhushave i Horsens, fordi jeg fra næste sæson ikke længere skal passe Lægeurtehaven på Endelave. Jeg tog stiklinger og aflæggere af de planter, jeg gerne vil dyrke selv og plantede dem i min have.

Jeg såede også alrunefrø, for de skal have frost for at spire. Alrunen har en særlig plads i mit hjerte. Jeg ved, jeg skal væbne mig med tålmodighed, før den bliver lige så fin som den, der står i Endelave Lægeurtehave. En alrune skal være fem år, før den begynder at blomstre og sætte frugter.

Alrunens magi

Måske min fascination af alrunen skyldes dette langsommelige tilløb til, at anstrengelserne rigtig bærer frugt? I hvert fald er der en vis sammenlignelighed med Writers Walk, som jeg nu har haft i tre år. Jeg passer og plejer min virksomhed, mens den vokser stille og roligt. Ind imellem kan tålmodigheden blive sat på prøve, fordi det ikke går hurtigere. Som nu, hvor det er vinter og der ikke sker så meget.

I naturen følger væksterne en cyklus med årstidernes skiften. Lige nu samler de kræfter i jorden til at spire og vokse, når foråret kommer. Det samme vil jeg gøre. Give mig selv ro og lade den dårlige samvittighed blive i skammekrogen.

Jeg håber, du nyder vintersolhvervet – og derefter får en dejlig juletid med fred og tid til at nyde lys og mørke.

P.S. Hvis du mangler noget at ønske dig her på falderebet, kan du overveje et gavekort til Writers Walk. Der ligger allerede fire vandreture og et retreat i kalenderen og flere ture er på vej.

Glimt af ø-stemning – en refleksion

af Birgit Juel Martinsen | okt 11, 2023 | Livsstil

Teksten her er skrevet under Coronaen (mundbindet afslører, at den ikke er ny). Jeg faldt over den i mine gemmer og fik lyst til at dele den. En lille refleksion over det særlige ved at komme til en ø.

Hovedgaden i Snaptun ender i en bakke, der fører direkte ned til færgelejet. Holder du til venstre, kan du komme til Hjarnø på fem minutter. Holder du til højre, kommer du til Endelave. Det er der, jeg er på vej hen.

Straks jeg ruller på færgen, mærker jeg ø-stemningen kravle ind under huden. Denne aften i februar er bildækket knap halvt fyldt. Jeg sætter mig ved et af to mands bordene, hvor der er stikkontakt, så jeg kan oplade min telefon. Nikker og smiler bag mundbindet til nogle af de lokale og spotter en småbørnsfamilie, jeg gætter på, er på vej til et lejet sommerhus. Deres forventningsfulde feriehumør står som en aura omkring dem.

Færgen har navn efter øen, den tilhører. Majestætisk og roligt skærer den vej gennem vandet for at bringe varer og mennesker til og fra Endelave midt i Kattegat. Der skal store bølger til, før man mærker dem synderligt, når man sidder i opholdsområderne over dækket. Øverst på færgen er det åbne dæk, der så snart vejret arter sig, er stuvende fuld af rejsende, der nyder den salte havluft mod ansigtet og solens spejlinger i havet.

I selskab med Karen Blixen bringer færgeturen mig i hvilepuls på de 65 minutter, der går, inden vi igen er på land. Jeg er alene på vej til vores sommerhus for at arbejde i fred og ro. Når weekenden kommer, vil min mand og yngste søn slutte sig til mig.

Biler og passagerer forlader færgen gennem bovporten, der åbner sig som munden på en hval i et eventyr. På land står folk og venter. På at tage imod rejsende, modtage gods eller bare deltage i et af ø-livets højdepunkter. Jeg triller ned ad molen, der ser ud, som jeg forestiller mig den for 120 år siden, da den blev bygget. Selve havnen, som kun er til lystbåde (fiskerierhvervet forsvandt efter den store ålegræsdød i 1943) er udvidet til mindst tredobbelt størrelse siden jeg kom her første gang for 51 år siden. Da var jeg tre måneder gammel, og jeg husker selvfølgelig ingenting fra den sommer. Men jeg husker tydeligt det gamle badehus yderst på molen, hvor vi om sommeren klædte om tættest på døren, fordi mørket inderst var for skummelt at nærme sig. I dag er badehuset skiftet ud med en arkitekttegnet servicebygning til lystsejlerne på et nyinddæmmet område ind mod byen.

Jeg kører langsomt gennem byen mod øens sydøstlige hjørne, hvor vores hus ligger sammen med hovedparten af øens feriehuse. Her bliver træerne sjældent mere end 3-4 meter høje, og de står med fødderne i lyng og græs. Vi har gamle krogede egetræer og tætte forgrenede birk på vores grund. De tager noget af vores sol om sommeren, men betaler rigeligt tilbage med læ. Vi elsker træerne som familiemedlemmer. Om foråret fjerner vi døde grene og rydder ud i de unge træer, der kæmper for en plads. Fra vores hus ser vi gennem en port af egetræer mod stranden. Havet er temperamentsfuldt, og vi indretter os efter det. Nogle gange brøler det som en motorvej. Andre gange er det så roligt, at stilheden kan høres. Om natten lyser himlen med mange flere stjerner end på fastlandet.

Vi kalder os fritidsendelavitter, fordi vi tilbringer en stor del af vores fritid her og bidrager til øens foreningsliv. Skolen lukkede for snart tre år siden, og ingen tror længere på, at her igen kommer et ”almindeligt” samfund med småbørnsfamilier og en aldersfordeling som i andre områder af landet. Men der er mange andre muligheder.

Der er en helt særlig stemning på en ø, fordi færgen begrænser trafikken til og fra. Færgen kommer med byens puls, men den tager også stressen med sig igen. Vi nyder vekselvirkningen og takker forsynet og alverdens tilfældigheder for at denne plet i verden er vores.

(Coverfoto: Carsten Lundager)

« Gamle poster