Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

Det lyder drabeligt: at slå dine elskede ihjel – men tag det ikke så bogstaveligt. ”Kill your darlings” betyder, at du har skrevet så meget, at du skal redigere og kun bruge det, der gør den endelige tekst fantastisk. Det er en nødvendig proces.

Skrivning har to overordnede faser: Først skriver du – så meget, så lystbetonet og så intuitivt, du kan. Dernæst redigerer du det skrevne, så du ender med en velkomponeret, gennemarbejdet og læseværdig tekst.

Når du redigerer, skal du fjerne noget af det, du allerede har skrevet. ”Kill your darlings” – betyder at fjerne tekst eller elementer, du faktisk er glad for. Du har jo skrevet det af en grund. Men det kan være nødvendigt at fjerne det for at få det vigtige i teksten til at stå tydeligere frem. Og intet er spild af tid – det er en nødvendig del af processen, at du får skrevet tekst, der kan redigeres i.

Du kan ikke tænke dig til ’perfekt’ tekst

Det kan føles hårdt at fjerne tekst, men der er ingen vej udenom. De to faser af skriveprocessen er lige vigtige. Du kan ikke tænke dig frem til ’perfekt’ tekst, hvor alt skal med i det endelige produkt. Men hvis du ikke kommer i gang og får skrevet noget, du kan redigere i, får du aldrig et færdigt produkt.

Måske har du prøvet at gå i stå fra starten af skriveprocessen, fordi du sidder og ser på det blanke papir eller den blinkende cursor på skærmen. Ordene vil ikke komme, for du tror, du skal skrive noget genialt. Der kommer bare ikke noget.

Skriveøvelser - notesbog

Jeg har selv lige gået rundt og tænkt over, hvad jeg skulle skrive og ikke rigtig kunnet komme i gang. Så hjælper det at lukke ned for al indre kritik og tvinge sig selv til at skrive nonstop.

Ofte vil du efter meget kort tid opleve flow, hvor ordene flyder ud af dig. Der kommer nye ideer strømmende helt af sig selv. Når først du har fået ryddet ud i de tanker, der lå øverst, bliver der plads til nogle nye.

Bevægelse sætter gang i det hele

Skriver du på en opdigtet historie, skriver du måske en scene eller opdigter en fantasihistorie, der vokser vildt. Måske dukker der en person op i historien, som du ikke havde forestillet dig, før du begyndte at skrive. Skriver du på faglitteratur kommer der måske en idé, du ikke havde tænkt på, før du tvang dig selv til at skrive.

Det er bevist, at man bliver mere kreativ af at gå en tur. Frisk luft og bevægelse sætter simpelthen gang i hjernecellerne, så der kommer gang i idéer og kreativitet (professor Bente Klarlund gennemgår det fx i ”Gå-bogen”). Giver du dig selv en skriveøvelse – eller finder/får en – sætter det gang i en tankerække, du ikke havde forestillet dig. Det er fantasien, der tager over. Aktiverer helt friske tanker og fremkalder glemte minder og erfaringer.

Når jeg har deltagere med på Writer’s Walk handler det om at få gang i skriveprocessen. Det er den første del af skrivningen, hvor der skal tekst på papiret. Her lader du alt finde vej til papiret. Du tømmer hovedet og lader fantasien eller tankestrømmen løbe løbsk.

lang vandretur med skrivning - træer

Glemte minder og erfaringer hentes frem

Når vi er i naturen, og jeg giver en opgave på en Writer’s Walk, oplever jeg, at de skrivende får adgang til erindringer, de ikke har tænkt på i årevis. Det kan være en duft fra en blomst, der minder om bedstefars særlige lugt, når han røg pibe. Eller når mor en sjælden gang bagte pandekager. Eller når to søstre får forskellige minder om den samme hændelse.

Måske kan du bruge teksten senere til at skrive på din livshistorie eller til at skrive videre på en anden slags tekst. Måske kommer du aldrig til at læse teksten igen, men du har fået fornemmelsen af, hvordan du udløser din skrivelyst ved at skrive derudaf på en opgave eller en øvelse.

Kill your darlings med den røde pen

Redigeringsprocessen er den del af skriveprocessen, der gør din tekst læseværdig for andre end dig selv. Her skal du hente din indre kritiker frem og spidse den røde rettepen. Det er også her, du kan være nødt til at slette tekst, du var glad for – ”kill your darlings”. Det har alle skrivende været ude for. Og det er kun godt. Det betyder, at du har skrevet så meget, at du er nødt til at tage noget ud for, at det, der bliver tilbage, står klarere.

Jeg har selv fjernet uanede mængder af tekst fra den roman, jeg i øjeblikket har liggende til vurdering hos forlag. En redaktør anbefalede mig at fjerne de to første kapitler af bogen og gøre det til en prolog. Det skar mig i hjertet, men jeg ved, at det er det rigtige at gøre.

Derfor er de to kapitler på i alt 20 sider kogt ned til ½ sides prolog. De to kapitler har jeg selvfølgelig stadig. Måske det første kapitel bliver til en novelle. Måske var de mange sider et nødvendigt forarbejde. Jeg holder stadig af dem, selvom de ikke kommer ud til et bredere publikum.

Alt er en del af processen.

Gode bøger om at skrive

Stephen King: “Om at skrive – En forfatters erindringsbog om håndværket”

Dette er med rette en meget berømmet bog, der giver praktiske anvisninger til at skrive på en humoristisk og konkret måde. Stephen King har om nogen bevist, at han gør, hvad han siger: Er konsekvent, skriver hver dag, læser en masse for at lære af andre.

Bogen findes også på Mofibo som lydbog, hvor forfatteren selv læser op – sådan hørte jeg den, og det var en stor oplevelse.

Julia Cameron: “Kreativitet”

Bogen om morgensider, som er udformet som et skrivekursus på 12 uger, der får dig i gang med at skrive intuitivt. Giver masser af vitaminer til din skrivelyst, så du får skrevet tekst, der kan redigeres. Læs mit blogindlæg om bogen her.

 

Du kan også tage med på Writer’s Walk og selv opleve at få skubbet gang i skrivelysten med spændende skriveøvelser ude i naturen.

Insidertips til Kaninoen på Endelave

Insidertips til Kaninoen på Endelave

Første gang jeg skrev om Kaninoen var i juli 2018. Det var før den allerførste tur på ruten. Kaninoen opstod som en guidet vandretur i forbindelse med Aktiv Ø på Endelave. Nu er den afmærket og gået til af mange hundreder vandrere. Her får du mine insidertips til Kaninoen.

Jeg har gjort det til en tradition, at jeg én gang om året går Kaninoen om morgenen, så jeg oplever solen stå op over Endelave. Det skal ske i foråret eller efteråret, så jeg ikke skal alt for tidligt op. I år blev det langfredag. Vejrudsigten så fortræffelig ud. Koldt, men solrigt. Jeg var oppe klokken 6, så jeg kunne se solopgangen ude på vandreruten kl. 6.35.

I videoen kan du se Kaninoen, som den tog sig ud den morgen i april. Ruten begynder ikke det officielle sted på havnen, men i sommerhusområdet Lynger, hvor jeg har sommerhus og bor, når jeg passer mit arbejde i Lægeurtehaven.
Insidertips til Kaninoen - Pæl

Lavvande er en fordel

Det er en fordel at gå Kaninoen ved lavvande. Det kan derfor være en god idé at tjekke tidevandet for den dag, du vælger at gå. Tidevandstabeller kan du finde her.

Ved lavvande er stranden bred, og det er nemmere at finde fast strandbred at gå på. Ellers kan der være mange sten på stranden. Kysten ændrer sig konstant, så det er ikke de samme steder, der ligger mange sten hvert år.

Der er steder, det er blevet nemmere at gå i år (2023), synes jeg. Du kan passere langt de fleste steder, selv når det er meget højvandet, men det kan være en smal bræme mellem strandvold/klint og stranden, du skal gå på, når vandet står højt.

Vil du have spidsen af Endelave med, skal du ud på stranden og væk fra den afmærkede rute, som følger markvejen på Øvre. Lad dagsformen afgøre, om det er dét du skal. I videoen kan du se, at jeg fulgte stranden hele vejen op langs østkysten, fordi stranden var meget bred.

Insidertips til Kaninoen - Øvre

Lørdag er tiden presset

Vær opmærksom på, at det udenfor skolernes sommerferie er en dårlig idé at gå Kaninoen om lørdagen, hvis du kun er på dagstur.

Der er så kort tid mellem, færgen kommer ind og den sidste færge afgår igen, at du skal gå hurtigt for at nå hele turen. Det er synd at give sig selv stress over at skulle nå færgen, så der ikke bliver tid til at nyde turen.

Tjek færgetiderne her og vurdér, hvor lang tid du vil have til at gå de 21,4 kilometer, så du samtidig har god tid til pauser. Der skal jo også være tid til at nyde den dejlige natur.

Insidertips til Kaninoen - Kloben
I det hele taget anbefaler jeg, at du bruger to dage på at gå Kaninoen, så du får tid til andet end at vandre øen rundt.

Der er mange muligheder for overnatning fra primitiv naturlejrplads, sheltre, campingplads med hytter, kroen og flere Bed & Breakfasts. Find oversigten på øens hjemmeside lige her.

Når du nu er der, så gik forbi Lægeurtehaven. Måske er jeg der, så sig lige hej! Find mere om Lægeurtehaven her.

Insidertips til Kaninoen - Klinten

I spotlightet

Siden 2018 har Kaninoen trukket både vandrere og medier til Endelave. Sidste år var en journalist fra Aller forbi og det kom der bl.a. en artikel med mig ud af. Den ligger nu på alt.dk.

Vil du vide endnu mere?

Du er velkommen til at skrive i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål om Kaninoen, jeg kan hjælpe med.

Insidertips til Kaninoen - Birgit
Skriv din livshistorie

Skriv din livshistorie

Går du og tænker på at skrive din livshistorie? Eller vil du gerne prikke til et ældre familiemedlem og få vedkommende i gang med at skrive? Så er der forskellige veje at gå for at komme i gang.

Kribler det i dine fingre for at sætte dine historier på skrift, så er mit bedste råd, at du bare ser at komme i gang. Du behøver ikke have en plan fra begyndelsen. Du kan altid strukturere historierne senere. Skriv derudaf. Saml noter i en skuffe eller løse tekster i en mappe på computeren. Du kan altid redigere teksterne og samle dem senere, når du er klar.

Måske er du allerede i gang med at skrive og har løse tekster, der skal samles. Eller du har brug for struktur på arbejdet. Når du skal skrive om dit liv, skal du tænke i historieR – forvent ikke at skrive historieN. Der er ikke en endegyldig sandhed om dit liv.

Historier du ikke kan glemme

Du skal skrive de historier, du ikke kan glemme. Dem der har betydet noget. Så vil de også betyde noget for din læser. Det kan lette din skrivning, hvis du forestiller dig, hvem du skriver til. Er det et barnebarn, en god ven eller måske en kær afdød? Du deler historierne med nogen, som skal forstå og interessere sig for det, du fortæller.

Det er ikke spændende at læse alle fakta om dit liv remset op, fra du blev født til nutiden. Tænk i stedet i centrale episoder fra dit liv. Du skal fortælle om de vigtigste punkter og skrive historier i nedslag omkring det, der var eller blev betydningsfuldt.

Udfordringer og vendepunkter

Nogle af historierne kommer sikkert helt af sig selv. Du kan også lede efter dem ved at tænke over, hvor du har haft store udfordringer i dit liv. Hvornår skete der noget, som ændrede dit privatliv? Hvordan med dit arbejdsliv?

Skriv din livshistorie - breve - Writers walk

Udfordringerne kan have udløst vendepunkter i dit liv. Tænk over tidspunkter, hvor der skete noget, der førte til en forandring. Det er ofte i forbindelse med parforhold (ægteskab eller skilsmisse), børn, jobskifte, sygdom, død eller flytning. Der ligger meget livserfaring gemt i svære perioder af livet. Det bliver en fortælling om dét, du overkom.

De vigtige episoder er ofte: lavpunkter, højdepunkter, vendepunkter og store begivenheder i et liv.

Når du har fundet de episoder, der er betydningsfulde i dit liv, kan du fordele dem på en kronologisk tidslinje over dit liv. Begynd at skrive, hvor energien er. Der er ingen, der siger, du skal skrive historierne i kronologisk rækkefølge.

Skab stemninger i teksten

Når du skal skrive historierne, handler det om at zoome ind og skabe stemninger. Vise læseren, hvad der skete. Et godt skriveråd er at være så konkret som muligt. Det kan du gøre ved at give eksempler på det, du vil fortælle i stedet for blot at konstatere.

Eksempler på at være konkret

I stedet for: ”Foråret var dårligt.” kan du skrive: ”Det regnede mere end sædvanligt det forår. Anemonerne blomstrede ikke før april, og temperaturen kom først over 10 grader i begyndelsen af maj.”

I stedet for ”Min mormor var meget streng.” kan du skrive: ”Min mormor lod os aldrig gå ud og lege, før vi havde lavet lektier og hjulpet i haven, når vi blev passet hos hende.”

Bliv hos dig selv

Et andet råd, når du skal skrive din livshistorie, er at huske at forblive i din egen synsvinkel. Du ved ikke, hvad andre følte eller tænkte om en situation. Når du fortæller om noget, der skete, så skriv det som DU oplevede det. Nogle gange kan det være svære oplevelser, du vil fortælle om. Oplevelser med svigt, misbrug eller tab. Så kan det hjælpe at skrive præcis, hvad der skete uden at blive alt for følelsesladet. Du skal lade begivenheden tale for sig selv.

Din livshistorie er en måde at viderebringe vigtig viden og erfaring fra én generation til den næste. Dine efterkommere kan også være interesserede i dine holdninger, livsfilosofi, hobbyer, tro, håb og drømme. Det kan være en historie om, hvad det gode liv er for dig.

Når du har skrevet historierne, er det interessant at undersøge, hvad der er den røde tråd. Hvad har kendetegnet de valg, du har truffet?

Bare gå i gang!

Det vigtigste i forhold til at skrive din livshistorie er, at du kommer i gang. Skriv uden at tænke på, hvor det skal ende. Læg den indre kritiker på hylden, så han/hun ikke stopper dig, før du overhovedet er kommet i gang.

Der er mange steder at finde mere viden om at skrive livshistorier. Jeg har fundet inspiration forskellige steder. Her får du nogle af dem.

”Livshistorien” af Dorthe Kirkegaard Thomsen – fra serien af Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag, en fin indføring i hvad livshistorier er og hvorfor de er vigtige for både dig og din familie

”Fortæl dit liv – Sådan skriver du dine erindringer” af Marie Østergaard Knudsen – en praktisk guide til at komme i gang med at skrive din livshistorie

”Livshistorier”, samtalekort fra SNAK Selskabsspil og Forlaget Fortæl – 55 kort i spillekortsformat med spørgsmål og opfordringer til at fortælle om dit liv.

Skriv din livshistorie - kort og bøger - Writers walk

Kickstart skrivning af livshistorien med Writers Walk

Du kan også vælge at få et skub til at komme i gang med forløbet ”Gå og skriv din livshistorie”. På dette forløb lærer jeg dig metoden flowskrivning. Du kommer i gang med at finde de historier, der kan udgøre skelettet i din livshistorie. Du finder ind til lysten til at skrive. Og får modet til at gøre det.

Sådan kommer du i gang med at skrive en bog

Sådan kommer du i gang med at skrive en bog

Hvordan skriver jeg en bog? Det er et spørgsmål, jeg får med jævne mellemrum. Det er også grunden til at en del af mine deltagere på Writers Walk kommer med ud for at gå og skrive.

En kvinde spurgte efter et oplæg, jeg havde holdt, hvordan hun skulle skrive sin bog.

”Hvad vil du gerne skrive?” spurgte jeg.

”En krimi! Jeg har det hele linet op inde i mit hoved,” svarede hun.

”Er du gået i gang med at skrive?” spurgte jeg.

”Nej, jeg ved ikke hvordan!” var hendes svar.

Bare skriv!

Hvis du står med en lignende udfordring, så er svaret: Bare gå i gang. Sæt dig og skriv. Skriv hvad som helst. Et brudstykke af historien. En scene der står klart for dig, som du forestiller dig skal være i din bog. En dialog mellem to karakterer i din bog. Hvad siger de til hinanden? Beskriv det mest tydelige billede, du har i dit hoved af, hvad der skal ske. Giv det liv med sanser, detaljer og følelser.

Det allervigtigste for at skrive en bog er det nærmest snublende enkle, men også svære: At begynde at skrive. Uden at vurdere eller være kritisk overfor dig selv og din tekst.

Skriv om din bogs baggrund

Du kan også prøve at skrive noget om de karakterer, der skal være i din bog. Hvad er deres historie? Hvad vil de? Hvorfor er de vigtige at fortælle om, og hvad er deres projekt?

Da jeg selv skrev fiktion første gang, føltes det grænseoverskridende at skrive noget, som kom 100% ud af min fantasi. Opfinde en samtale, som aldrig havde fundet sted i virkeligheden. Det er langt fra sikkert, at dét du skriver i begyndelsen ender med at komme med i den endelige historie.

Skriv masser af tekstbidder

Du skal skrive masser af brudstykker af tekst, som efterhånden giver dig en fortrolighed med at skrive. Til sidst vil du have et lager af tekster, du kan stykke sammen til din bog. Måske kan du bruge noget af det direkte. Måske er det bare inspiration – små skridt på vejen mod målet.

Hvis du forestiller dig, at du skal sætte dig ned og skrive en krimi eller en anden slags roman perfekt fra start til slut, bliver du skuffet. Som med alt muligt andet skal du øve dig.

Flowskrivning i hånden

Hvordan skal bogen udgives?

Du skal gøre dig klart, om du ønsker at skrive noget, der skal udgives på et forlag, eller du vil udgive din bog selv. Eller måske bare skrive noget, der kan printes og uddeles til familie og venner. Det kan også have stor værdi at give sin historie som gave til dem, man holder af.

Der findes selvudgiver- og medudgiverforlag, hvor du betaler for at udgive din bog. Så er du sikker på at få bogen trykt og kan sælge den til venner, bekendte eller andre du kan nå igennem din egen markedsføring. Der er stor forskel på, hvor meget hjælp, man får hos disse forlag.

Hvis du skriver for at blive udgivet

Hvis du går efter at blive udgivet på et forlag, skal du skrive noget, der har så høj kvalitet, at et forlag tror på, at de kan sælge det. Forlagsvirksomhed er en forretning, som skal løbe rundt. Derfor er den bog, man som forfatter drømmer om at få ud i verden ikke bare ens eget isolerede projekt, men noget, der skal have en plads i et marked.

Der er ingen grund til at skjule, at det er et nåleøje, som mange aspirerende forfattere drømmer om at komme igennem. Så hvis du vil lykkes med det, skal du arbejde med din tekst.

skriveredskaber - hvornår er man forfatter

Det er jo slet ikke umuligt. Du kommer bare ikke sovende til det. Du skal skrive en hel masse. Alt muligt. Uden at dømme dig selv og tro, det ikke er godt nok. Det er en god idé at finde et skrivefællesskab. Det kan være et skrivekursus, en online skriveklub eller en skrivegruppe med andre skrivefæller. Jeg selv er medlem af Forfatterhouse og har tidligere været medlem af Klub Bare Skriv – begge har min varme anbefaling.

Livshistorier

Er det din egen livshistorie, du vil i gang med at skrive, vil jeg anbefale dig at lave en tidslinje over dit liv. Bagefter skal du notere, hvor der har været vendepunkter. Hvornår er der sket en stor ændring, der fik livet til at tage en drejning? Lav nedslag i din historie og skriv om de korte tidsrum, hvor vendepunkterne fandt sted.

En ældre kvinde fortalte mig, at hun havde dagbøger fra mere end 50 år. De fyldte flere hyldemeter, og hun vidste ikke, hvordan hun skulle få dem omsat til en overskuelig fortælling til hendes efterkommere.

For hende er der en guldgrube at dykke ned i og hente inspiration, når hun skal skrive om vendepunkterne. Det er ikke dagbøgerne i sig selv, hun skal samle til sin livshistorie. Ud fra dagbøgerne kan hun derimod skrive sin historie på en levende og nærværende måde med detaljer, de fleste ville have glemt.

Hent inspiration til at skrive en bog

Der findes masser af bøger om at skrive, skriveklubber og uddannelser, som du kan opsøge, hvis du vil videre med at skrive din bog. Men det allervigtigste og det, der egentlig er supernemt at komme i gang med, er simpelthen at skrive.

Sæt dig og skriv nogle få linjer i dag. Skriv så igen i morgen. Saml dine små tekster sammen og på et tidspunkt får du noget, der kan blive til en bog.

Du kan finde mere inspiration i artiklen ”Tolv uger med morgensider”, hvor jeg skriver om morgensider. De kan inspirere dig til at komme i gang med at skrive, hvis du synes det er svært.

Et andet blogindlæg, du kan finde interessant er ”Hvornår er man forfatter?”

God skrivelyst!

Klokkedalruten i Horsens har det hele på 6,2 km

Klokkedalruten i Horsens har det hele på 6,2 km

Mangler du en skøn vandrerute til en walk and talk? Eller en idé til en kreativ vandretur, hvor du laver skrivepauser undervejs? Så kan jeg på det varmeste anbefale Klokkedalruten i det sydlige Horsens.

Jeg bor tæt på Klokkedal, og ruten er den vandretur, jeg går oftest. På en solrig tirsdag formiddag sidst i februar gik jeg turen, som du ser på videoen herunder.

Klokkedalruten

Der er mulighed for parkering ved Bollervej, så det er nemt at mødes, hvis I er flere, der går sammen. Turen er godt 6 kilometer lang, så det tager omkring en time og 15 minutter at komme rundt. På den tid kan I nå at vende en masse emner.

Stien er godt afmærket. Når du først er kommet lidt væk fra Bollervej er skoven stille og fredfuld. Der er et rigt og varieret dyreliv med rådyr, ræve og masser af fugle og smådyr. Gå i stilhed lidt og lyt!

Klokkedalruten - håndskrift

Jeg parkerede bilen ved Bollervej, hvor der er en parkeringsplads. En anden mulighed er at parkere på Nordrevej ved hundeskoven. Det er nemt at følge ruten begge steder fra, da det er en rundtur. Du finder en detaljeret beskrivelse og kort her på hjemmesiden Udinaturen.dk.

På turen kommer du gennem Klokkedal, som har markante stejle skrænter til begge steder og et vandløb, der løber i bunden af dalen gennem hele skoven. Træerne tårner sig op på begge sider. Det giver skoven en nærmest magisk stemning.

Tyrstedlund Naturpark

Stien fortsætter over Nordrevej til Boller Overskov. Den sydligste del af skoven grænser op til et nyanlagt biodiversitetsområde. Det kaldes Tyrstedlund Naturpark. Det er et besøg værd, selvom det lige nu ser beskedent ud. Området på 80.000 kvm er anlagt med stendiger, skovhave, bede, kvashegn og meget andet, der skal fremme biodiversiteten.

I videoen har jeg markeret, hvor jeg tager en lille omvej. På området – lige i udkanten af skoven – ligger et madpakkehus, hvor du kan slå dig ned og skrive – eller spise. Læs mere om parken her.

Klokkedalruten - notesbog

Skriveøvelser

Har du lyst til at skrive undervejs, er her et par forslag, du kan bruge på din gåtur. Skriv uafbrudt i 10 minutter og se, hvad der sker. Går du i stå, så skriv dét. Der kommer noget, det kan du være sikker på. Lad dig inspirere af omgivelserne. Lyt til naturen, mærk den friske luft, se dig godt omkring.

Øvelse 1: Din barndoms forår

Skriv om en tidlig forårsdag, da du var barn. Hvilken dag er det? Hvordan føles det at være dig? Hvad lægger du mærke til? Hvad gør det til en særlig dag?

Øvelse 2: Hvem bor i Klokkedalen?

Skriv om dem, der bor i Klokkedal. Hvad gemmer sig i hullerne under træerne? Bor der mon magiske væsner i skoven? Kunne du selv forestille dig en nat i skoven?

I blogindlægget her, kan du finde flere forslag.

Klokkedalruten - Birgit

P.S. Jeg har gået Klokkedalruten så ofte, at jeg i 2018 og ’19 lavede en serie billeder fra det samme sted i skoven for at følge årstidernes skiften. Se billederne her.

Gode vaner – om at skrive, gå, leve sundt og alt det andet vi gerne vil

Gode vaner – om at skrive, gå, leve sundt og alt det andet vi gerne vil

Du kender dem selv: Spis 6 om dagen, sov 8 timer, gå 10.000 skridt, arbejd med Pomodoro-metoden (eller 3-3-3), lav yoga, meditér, skriv morgensider/taknemlighedsord, fortsæt selv listen … Du har med garanti læst om gode vaner, som du kunne tænke dig at få ind under huden.

Da 2022 blev til 2023 havde jeg intentioner om, at NU skulle jeg med gode vaner nå de mål, jeg har sat mig. Nogle vaner havde jeg allerede, andre skulle etableres. Jeg kunne tænke mig at begynde året med at indføre nogle af de gode råd, jeg har samlet op rundt omkring.

Jeg har for nylig læst ”The ONE thing” af Gary Keller og Jay Papasan. Hovedbudskabet i bogen er, at det handler om at fokusere – og en af vejene dertil er at etablere gode vaner. Bliv god til at gøre, hvad der er vigtigt og træn dig selv i at skære igennem det overflødige for at kunne arbejde på den ENE ting, der vil gøre den store forskel.

Vaner bliver rutiner

Når en vane bliver en rutine ligger den på rygraden, og du tænker ikke over den. Det kan fx være at børste tænder morgen og aften. Undersøgelser har (i følge ”The ONE thing”) vist, at man i gennemsnit skal udføre en handling 66 dage, før den bliver en vane. Dernæst kan den efter et stykke tid blive en rutine, du ikke tænker over, men bare GØR.

Det har jeg mærket på min egen krop.

Gode vaner - fitnessur

Jeg har haft et fitnessur (Garmin) siden 2014. Det er blevet en vane for mig, at tallet skal op på 10.000 skridt hver dag. Den vane er så indgroet, at jeg lynhurtigt kom tilbage i rytmen efter, jeg i seks måneder ikke havde brugt det. Nu har jeg igen et ur, der virker. De mange år med den indarbejdede rutine gjorde, at jeg uden problemer får gået 10.000 skridt hver dag – og nyder det!

Morgensider – hver morgen

En anden vane, der er ved at være indarbejdet, er morgensider, som jeg begyndte på i april 2022. I begyndelsen kunne jeg springe en dag over eller synes, det var svært at få det gjort, men sådan har jeg det ikke længere. Det er blevet en fast rutine, som jeg står op i tide til at kunne nå, ligegyldigt hvilke andre planer jeg har.

Hovedårsagen til, at morgensiderne er blevet en vane, er selvfølgelig, at det gør mig godt at skrive dem. Hvis vanen ikke bidrager med noget positivt i dit liv, så holder det op helt af sig selv.

Gode vaner efter 66 dage

Min januar er gået med at holde de løfter jeg gav mig selv ved årets begyndelse om at skabe nogle nye vaner – og fastholde dem! Men der er langt til 66 dage, og delkonklusionen på mit eksperiment er derfor også, at det skal køre længe endnu for, at jeg kan sige, jeg har de nye vaner indarbejdet.

Konkret handlede det om at skrive morgensider, få en morgenyoga-praksis, få læst flere fagbøger. Derefter besluttede jeg, at jeg skulle arbejde fokuseret på min roman om formiddagen og lave ’pligtopgaver’ om eftermiddagen. Lave en plan for ugens opgaver, netværksaktiviteter og møder og holde den løbende opdateret. (Dét med planlægning er en evig udfordring for mig!)

Gode vaner - morgenskrivning

Vægten er jeg i øvrigt også gået i infight med, for december var ikke god for en kvindekrop i overgangsalder. Så der er sund mad på tallerkenen og et minimum af alkohol i glasset. En vane, man også kommer ind i, når sukkertrangen har lagt sig.

For meget af det gode

Det er rart at have styr på tingene, overkomme meget og dermed forhåbentlig få succes med karrieren, virksomheden eller skriveprojektet. MEN der skal være plads til det uperfekte. På en mærkelig måde bliver det perfekte faktisk uperfekt i al sin strømlinethed.

Der kom simpelthen for mange ting ind på listen over ting, der var godt at gøre. Jeg kom til at bruge for meget tid på at huske mig selv på de gode vaner til, at jeg kunne nyde at udføre dem og få udbytte af dem.

Ikke mit første forsøg med gode vaner

Det paradoksale er, at det slet ikke burde komme bag på mig, at der skal lang tid til at ændre vaner. Jeg lavede nemlig et vaneændringsprojekt allerede for fem år siden. Det var inspireret af Jon Kjær Nielsen. Her skulle man fastlægge 10 daglige vaner i et afkrydsningsskema og krydse af hver dag. Dengang fandt jeg også, ud af at man ikke skal ændre for meget på en gang. Du kan finde mit blogindlæg om de tre måneders vaneændringer her.

Gode vaner - til at gå og skrive hver dag

Så gode vaner skal etableres langsomt – helst én ad gangen. Det tager tid, og du må være tålmodig.

Mon ikke det er menneskeligt, at man gerne vil handle på de idéer, der hele tiden dukker op til at til at nå i mål med sine drømme? Så gaber man over mere, end man kan overkomme i håb om, at det alligevel går.

Jeg fastholder mine gode vaner med at gå og at skrive. Så må jeg have tålmodighed med de andre. Bare jeg engang mellem får gennemført de andre gode aktiviteter, så kan de efterhånden også blive vaner.

Flowskrivning hjælper dig ind til glæden ved at skrive

Flowskrivning hjælper dig ind til glæden ved at skrive

Flowskrivning – hurtigskrivning – nonstopskrivning – automatskrivning – freewriting. Kært barn har mange navne. Det handler om at skrive uden at tænke så meget over det. At få hul til kreativiteten og få den indre kritiker til at tie stille.

Flowskrivning er et af de mest effektive skriveredskaber jeg kender, og det jeg selv bruger igen og igen. Også nu hvor jeg skriver denne tekst. Jeg har lovet mig selv, at jeg vil blive ved med at skrive og på den måde tvinge mig til at tænke nye tanker og få dem ned på papiret. Når jeg går i stå, skriver jeg det: ”Jeg går i stå…” og venter på, at der kommer noget nyt.

Flowskrivningens regler

Reglerne for flowskrivning er:

  • Afsæt et kort tidsrum til at skrive, fx 10 minutter
  • Skriv uden pauser – hvis du går i stå, skriver du: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive …” – eller lignende
  • Ret ikke fejl undervejs
  • Du skriver ikke til andre end dig selv
  • Vær åben for, hvad der kommer af tanker og skriv dem ned

 Selvom teksten som udgangspunkt ikke skal bruges, kan du selvfølgelig bruge det af teksten, du vil, bagefter. Faktisk vil du formentlig have skrevet noget unikt frem, som kun er kommet, fordi du gav dig selv lov til at skrive frit.

Skriveblokering - notesbog

Samme begreb for én aktivitet

Som nævnt findes der mange udtryk, der som udgangspunkt dækker den samme aktivitet. Personligt har jeg ikke opdaget en forskel på nonstopskrivning, hurtigskrivning, automatskrivning og freewriting. De har alle til formål at få dig i flow, så det bliver nemt at skrive – så der opstår flowskrivning.

Det er en tilstand, hvor du nyder at skrive og oplever glæde ved det, du får skrevet. For mig kommer glæden primært ved, at jeg simpelthen ikke vurderer, hvad jeg skriver. Jeg fokuserer bare på nuet og skriver, hvad der kommer til mig. Glædes når der kommer noget, jeg ikke havde regnet med. Det gør der nemlig ofte.

Flowskrivning – eller hvad man ellers ynder at kalde det – er der mange andre, der har skrevet om før mig. Mest fremtrædende er Bo Skjoldborg, som har skrevet en hel bog om emnet og løbende holder kurser, hvor han lærer deltagerne at bruge flowskrivning som værktøj. Ham kan du finde her.

Writers walk - notesbog - skriveøvelser

Stil et spørgsmål du vil besvare

Når jeg bruger flowskrivning til at få hul på en tekst eller et emne, jeg vil skrive om, kombinerer jeg det nogle gange med det journalistiske trick, at jeg, før jeg går i gang, skal svare på spørgsmålet, hvad det egentlig er, jeg vil med teksten.

Så skriver jeg: ”Jeg vil fortælle at …”. I dette tilfælde altså ”Jeg vil fortælle, at flowskrivning er et effektivt redskab, når man vil i gang med at skrive.” Den teknik vil nogle kalde ’forskrivning’. At skrive for – den tekst der kommer til at ligge til grund for den endelige tekst.

Når jeg ved, hvad jeg vil skrive om, beslutter jeg, hvor længe jeg vil skrive om emnet. Højst 15 minutter. Ellers mister jeg fokus. Så sætter jeg et minutur og går i gang.

Se og læs mere om flowskrivning

Jeg har skrevet om flowskrivning tidligere, men en anden ting, man som skrivende lærer efterhånden er, at man skal fortælle flere gange om noget – og på mange måder – før læseren husker det. Faktisk rigtig mange gange. Du kan læse mere om flowskrivning på siden her. Eller i blogindlægget: Når du tvinger dig selv til at skrive kommer ordene.

Jeg har også lavet en video om at bruge flowskrivning.

Se den her:

God skrivelyst!

Skriveøvelser – Er det ikke noget, man laver i skolen?

Skriveøvelser – Er det ikke noget, man laver i skolen?

For mange har ordet ”skriveøvelse” et skær af pegepind og læremester over sig. Det harmonerer slet ikke med det kreative indhold, der faktisk ligger i begrebet. En skriveøvelse er noget, du skriver for sjov. Nogle kalder det et ”skriveafsæt”.

For nylig gik det op for mig, hvor indforstået begrebet ’skriveøvelser’ er. Når man ikke befinder sig i en kreds af skrivende, tror mange, at skriveøvelser er noget med lektier. Det er nærmest det stik modsatte. Skriveøvelser er en særlig leg med ord. Noget du gør for sjov eller for at skrive spændende ideer frem uden at bekymre dig om resultatet.

To formål med skriveøvelser

Skriveøvelser kan bruges til to formål:

1) At træne skrivning: Lige som alt andet, man gerne vil være god til, skal man øve sig.

2) At sætte ord på sine tanker: Hvis man giver sig selv lov til at skrive frit, hurtigt og uden begrænsninger kan der komme spontane og uventede ideer.

Til begge formål skal man have noget at skrive om. Det er her, du skal bruge en skriveøvelse.

På engelsk bruges ordet ”Writing prompt” om ”skriveøvelse”. Det vil sige et oplæg eller en opfordring til at skrive om et bestemt emne. Det giver en mere præcis beskrivelse af formålet med ”promptet”. Her får du noget at skrive om, så du ikke selv skal finde på det. Skriveøvelsen er en igangsætter for en tekst skrevet på kort tid.

Flowskrivning i hånden

Skrivning for at komme i flow

Det er en pointe i sig selv, at du skal skrive hurtigt og intuitivt Du tvinger dig selv til at skrive uafbrudt i et afgrænset tidsrum, fx 10 minutter. Nogle kalder det freewriting, andre nonstopskrivning. Selv foretrækker jeg at kalde det flowskrivning, fordi vi bestræber os på at komme i flow ved at blive ved med at skrive uden stop.

Øvelsen/opfordringen/afsættet/promptet er det sted, du begynder din skrivning. Derfra kan skrivningen tage alle mulige retninger. Det er noget af det fascinerende ved at skrive: At du aldrig ved, hvor teksten bevæger sig hen. Der sker noget magisk, når først fingrene flyver over tasterne, eller du lader pennen glide over papiret.

Send den indre kritiker udenfor døren

Det første ord finder vej til papiret (eller skærmen) og som et garnnøgle, der bliver viklet ud, tager det ene ord det næste. I flowskrivning er det vigtigt at blive ved med at skrive, når du går i stå.

Det er helt naturligt at gå i stå ind imellem. Hvis du bliver ved med at skrive – også bare noget ubetydeligt eller vrøvlet – så kommer der alligevel hul på nye tankerækker af ord.

Det største problem, når man skriver, er, at man bliver for kritisk og derfor allerede, mens man skriver redigerer i teksten. Vurderer om det er godt eller skidt. Retter, sletter og skriver om. Det ødelægger det kreative flow og derfor er det godt at øve sig med at skrive tekster, der ikke skal bruges til noget. Skrive noget for sjov.

Skriveøvelser - Flowskrivning - udsigt Endelave
På nettet findes der masser af skriveøvelser, du kan kaste dig over. Her er nogle af de hjemmesider du kan finde dem på:

Squibler – platform med skriveressourcer

denne platform kan du bruge et værktøj, hvor du får et prompt (en skriveøvelse) og indstiller tiden til, hvor længe du vil skrive. Øverst på skærmen viser en bjælke, hvor langt du er. Den tekst du har skrevet, kan du downloade og arbejde videre med bagefter.

Du kan vælge ’Dangerous mode’, hvor teksten slettes, hvis du holder pauser. På den måde tvinger du dig selv til at fortsætte uanset hvad. Der skal bare tastes noget ind. Det er en sjov øvelse i at skrive uafbrudt, selvom man kan stresse lidt over det. Platformen indeholder en masse andet end skriveøvelsesgeneratoren, så gå endelig på opdagelse i den. Alt er på engelsk.

WritingExercises – øvelser, navne og plots

Denne side er også engelsk. Her kan du vælge at få første linje af en historie, et emne eller et plotforslag. Der er også en generator for karakternavne eller fiktive bynavne, så du ved hjælp af navnene kommer i gang med at skrive en historie.

Tekstr_ – freewriting på dansk

Hos tekstforfatterne hos Tekstr_ kan du finde et Freewriting-værktøj, der tvinger dig til at skrive tekst i 10 minutter. Hvis du stopper, begynder curseren at spise ordene. Det er ret simpelt, og der er ingen forslag til tekst, du skal skrive. Hjemmesiden er værd at besøge med sin omfangsrige blog om at skrive.

Writers walk - notesbog - skriveøvelser

Skriveøvelser og Writers Walk

Når jeg holder Writer’s Walks, skriver vi på den måde, jeg har beskrevet her.

I blogindlægget her, ‘Skriv på din gåtur’, kan du læse om en Writers Walk, jeg gik alene. Lad dig inspirere af skriveøvelserne. Måske har du selv lyst til at tage en vandretur alene og skrive undervejs?

Du kan også finde tre konkrete skriveøvelser blogindlægget her fra bloggen: ‘3 skriveøvelser til at gå dig kreativ’.

Storytelling med The Moth: ”How to Tell a Story”

Storytelling med The Moth: ”How to Tell a Story”

The Moth Radio Hour er en amerikansk podcast, der excellerer i storytelling. I bogen ”How to Tell a Story” deler producerne bag The Moth alle deres tips og tricks til at finde, udforme og levere den gode historie. Det kan du bruge til din egen storytelling.

Hver uge forsyner The Moth lytterne med fire-fem velfortalte historier fra vidt forskellige fortællere. Podcasten slutter altid af med ordene: ”The Moth stories are true as remembered and affirmed by the storytellers.”

Filosofien bag The Moth er, at de sande historier, vi fortæller hinanden, bevæger og rører os, så vi kommer tættere på hinanden. Historierne i podcastene er optagelser fra Moth-shows. The Moth er nemlig meget andet end en podcast.

Først og fremmest er det et storytelling ’community’, der lægger scene til alle mulige menneskers historier. Historiefortællerne er forinden blevet coachet af instruktører, som også er forfatterne bag ”How to Tell a Story”.

En guldgrube af tips om storytelling

The Moth har eksisteret i 25 år. I forbindelse med jubilæet udgav de i april 2022 bogen ”How to tell a story”. I den giver de alle deres råd til storytelling fra sig. Det er en guldgrube af tip til at finde og sammensætte en velfortalt historie, der gør en forskel for dem, der lytter til dem.

I bogen er der masser af idéer til andre situationer end live optræden, hvor det giver god mening at bruge storytelling. Fx til at præsentere en forretningsidé, holde en mindetale eller bruge en historie til en jobsamtale. Bogen giver en dyb forståelse af begrebet storytelling, som kan overføres til en lang række andre sammenhænge.

Hvad er storytelling?

Så hvad gør en historie god? Det kredser bogen om for at hjælpe ind til at finde din egen historie at fortælle (eller en af dem – de fleste har mange!). Et godt råd er at lede efter vendepunkter. Noget der skete, som ændrede dig som fortæller. Når der sker en ændring i mønsteret, og der sker noget ud over det sædvanlige.

Ofte kommer et vendepunkt efter en beslutning. Man stilles overfor et valg og træffer en beslutning, der fører ad én vej og væk fra en anden. En god historie handler ikke om succes, men om vejen dertil.

Storytelling - stories change the world

Der skal være noget på spil. Undervejs skal fortælleren ikke være bange for at åbne op for sårbarheden og de mindre flatterende sider. Det, der gør, at storytelling virker, er, at det er menneskelige historier, som alle kan relatere til.

Derfor skal der også være sanselighed i storytelling. Den gode historie fortælles i scener, med alle sanser og med en tydelige bue i fortællingen. Fortælleren er hovedpersonen i sin egen historie, og fra start til slut skal der ske en udvikling. Noget ændrer sig. Tilhørerne skal kunne mærke den forskel der er sket, når vi er fremme ved slutningen.

Find den gode historie

Du skal først finde frem til, hvor der er en spændende historie. (I bogen findes en masse spørgsmål, der kan hjælpe på vej til det, hvis det ikke kommer af sig selv.) Derefter skal du finde elementerne i den. Hvordan vil du føre tilhørerne fra A til B?

Denne form for storytelling er mundtlig. Selvom du sagtens kan skrive historien ned, så skal den fremføres mundtligt og derfor vil den variere, hver gang den bliver fortalt. Du skal kunne sige, hvad din historie handler om i én sætning. Fx: ”Det er historien om dengang jeg besluttede at blive selvstændig.”

Storytelling - only you can tell

Det er som en køretur, hvor du er chaufføren. Du ved, hvor I skal hen. Du kører og fortæller undervejs, hvad du husker. Indimellem stopper du op og fortæller lidt ekstra om det, I passerer. En historie skal ikke være memoreret som, hvis du var en skuespiller, der fremfører et stykke teater. Det eneste, du skal have helt styr på er første og sidste sætning. Resten kommer af sig selv, så længe du kender de overordnede stop på vejen, skriver forfatterne.

Storytellingens faldgruber

I bogen kommer forfatterne også ind på faldgruber for storytelling. Der er en del. Jeg vil blot nævne, at du som fortæller altid skal blive i dine egne oplevelser og følelser. Du ved ikke, hvordan historien så ud fra andres synsvinkel. Du ved heller ikke, hvordan andre følte – selvom du kan have en oplevelse af det.

En fare er også at fortælle en historie for tidligt. Noget kan gøre for ondt at fortælle. Fortæl ud fra dine ar – ikke dine sår, lyder rådet.

Bogen indeholder konkrete anvisninger om, hvordan man opbygger en historie strukturelt. Hvornår det er en god ide at fortælle tingene i den rækkefølge, de faktisk skete, evt. med to sideløbende kronologiske forløb. Du kan også bruge flashbacks, call backs eller give en katastrofe et menneskeligt ansigt ved at fortælle den lille historie i den store samfundsbundne.

Når du skal fortælle historien

En del af bogen er dedikeret til selve fremførelsen. Først og fremmest skal du øve dig. Fortælle historien højt. Først for dig selv, siden for nogle testpersoner. Stå op. Tag tid på historien. Læg mærke til om nogle elementer af historien skal fortælles i en anden rækkefølge. Overvej også om alt er lige så indlysende for dine tilhørere som for dig. Hvis du er ekspert på et område, skal du måske forklare nogle ting.

Jeg havde for et par måneder siden en workshop om skrivning, hvor et af ønskerne fra deltagerne var at lære mere om storytelling. Det er det, denne bog kan. Gå i dybden med, hvordan man gør i praksis. Jeg kan på det varmeste anbefale den som inspiration, for jeg er allerede selv i gang.

På forløbet “Skriv til din slægt”, som starter til maj, vil vi bl.a. arbejde med, hvordan man finder de spændende historier ved at se på vendepunkter i løbet af et livsforløb. Og til nogle foredrag jeg skal holde først i 2023 har jeg taget noter til opbygningen. Om det bliver The Moth-niveau ved jeg ikke, men som de skriver: “Alle har historier at fortælle. Kun DU kan fortælle dine historier.”

The Moth (Meg Bowles, Catherine Burns, Jenifer Hixson, Sarah Austin Jenness & Kate Tellers): “How to tell a story – The Essential guide to Memorable Storytelling from The Moth”, 336 sider, udgivet 26. april 2022, Crown

(Ikke oversat til dansk)

P.S. Jeg anmelder normalt ikke bøger her på hjemmesiden, men har tidligere anmeldt bøger om natur, skrivning og andet på min forfatterhjemmeside.

Vil du læse flere anmeldelser og/eller anbefalinger, kan du gå på opdagelse ved at klikke her.

Hvorfor virker det at gå og skrive i naturen?

Hvorfor virker det at gå og skrive i naturen?

Siden jeg første gang fik tanken at kombinere en vandretur med skrivning har jeg samlet en bunke erfaringer. Dem vil jeg gerne dele. Det er nemlig overraskende, hvor godt det fungerer, når man tager notesblokken med på sin vandring og skriver undervejs.

Jeg gik første gang en Writer’s Walk i marts 2020 under Corona lockdown. I september 2020 havde jeg første gang inviteret andre med for at afprøve, hvordan jeg skulle facilitere en tur. Det gik over al forventning.

En skrev:

”Jeg har selvfølgelig tænkt på, hvorfor din tur gik rent ind hos mig. Jeg tror, det var, fordi der ikke på noget tidspunkt blev lagt et pres på, at vi skulle præstere. Du havde nogle klare udmeldinger, hvor og hvornår vi skulle skrive.”

En anden:

”Jeg oplevede, at Writers Walk gav mulighed for fordybelse. Samtidig var det spontane i opgaverne meget inspirerende.”

Siden har jeg lavet Writers Walk i to sæsoner. Det er på høje tid at lave en slags status. En opsamling på hvad jeg har fundet ud af efter ca. 20 vandringer med mange forskellige mennesker.

Vi får det bedre, når vi bevæger os

Et forsøg på at forklare, hvad det er deltagerne får ud af at være med på en Writer’s Walk. Hvorfor er det værd at bruge tid og penge på at gå en tur og skrive undervejs?

Helt enkelt fordi – som alle undersøgelser viser – så får vi det bedre, når vi bevæger os og får frisk luft. Vores krop er skabt til at blive brugt, og når vi bevæger os, tænker vi mere klart. Det kan vi så bruge, når vi holder et stop og skriver ned, hvad der kommer.

Gå og skrive i naturen - Efterår på Kyststien

Deltagerne er primært kommet via opslag på sociale medier. Nogle har modtaget turen som gave. Nogle er kommet parvis (typisk veninder eller kolleger), men de fleste kommer alene. Klar til at kaste sig ud i en anderledes oplevelse, fordi de grundlæggende er nysgerrige på metoden og gerne vil skrive. De har ikke nødvendigvis skrevet ret meget tidligere, men er parate til at prøve det af.

Ingen aldersgrænse på at gå og skrive i naturen

Hovedparten af deltagerne på Writers Walk er kvinder, der er midt i livet eller ældre. Men de mænd og kvinder i andre aldersgrupper, der har deltaget har altid følt sig velkomne. Der er ingen aldersgrænse på at gå og skrive i naturen.

De fleste melder sig til turene på fastlandet, fordi det ikke tager helt så lang tid, som hvis man deltager i Writers Walk på Endelave. Mange bliver overvældede over, hvad naturen gør ved kreativiteten. Følelsen af at være i skoven og tæt på havet.

I løbet af en Writer’s Walk ændrer stemningen sig, efterhånden som vi lærer hinanden at kende. Først ser man hinanden lidt an. Efter den første skrivepause deler vi en fælles oplevelse og kommer allerede tættere på hinanden. Når vi taler om teksterne og måske læser højt, hører vi hvor forskelligt man kan gå til en opgave.

Gå og skrive i naturen - Endelave med skrivning på stranden

Forskellige erfaringer giver forskellige tekster

Sådan fortsætter vi og for hver gang, der bliver delt tekster eller oplevelser i forhold til, hvad der blev skrevet frem, får vi større forståelse for hinanden. Vi har hver vores erfaringer at trække på og behov for at skrive frem.

Kunne man så ikke bare sætte sig i et klasselokale og skrive sig frem til samme resultat? Nej, det er her Writers Walk er noget særligt. Vandringen mellem hver opgave og muligheden for at lufte hovedet og give plads til nye tanker er det unikke. Det der gør, at deltagerne oplever at skrive sig frem til nye erkendelser. Og oplever at de kan skrive.

Roen på en ø

Dem der tager til Endelave fortryder ikke, at de har revet en hel dag ud af kalenderen og taget færgen til øen. Roen, der indfinder sig, mens man sejler, fortsætter, mens vi vandrer rundt på øen. Der er en særlig stemning på en ø, hvor der ikke er så meget til at forstyrre.

I evalueringen efter hver Writer’s Walk spørger jeg altid, hvilken øvelse deltagerne bedst kan lide. Selvom øvelserne varierer, har jeg altid en øvelse om stilhed – givet lige efter den midterste del af turen, hvor vi går ’silent walk’. Det er den øvelse langt de fleste udpeger som den bedste. Jeg tror det har noget at gøre med, at stilheden midt mellem natur, skrivning og samværet med de andre, sætter gang i tanker, der stikker dybere end ellers.

Gå og skriv i naturen - Retreat afslutning med gruppen

Retreat giver mere tid til fordybelse

I sommer lavede jeg for første gang et retreat, hvor deltagerne tilbragte godt et døgn sammen med mig på Holmely og på vandretur ved Bryrup Langsø. Reaktionerne på denne udvidede version af Writers Walk var overvældende positive.

En af reaktionerne efterfølgende var:

”Med få ord vil jeg beskrive retreatet som: Magisk, berigende, inspirerende og dejligt. Jeg var fyldt med glæde og taknemmelighed. Jeg følte mig inspireret og forbundet.”

Den ekstra tid til fordybelse og til at opleve roen i naturen, giver bonus. Jeg kunne ønske for alle, at de havde mulighed for at komme med på retreat. Men de kortere ture kan også sætte gang i en bevægelse mod at skrive mere eller få ryddet op i tanker, der har hobet sig op. Det er den mest betydningsfulde erfaring, jeg har samlet op.

En erfaring jeg håber at dele med mange flere i det kommende år.

Vil du læse flere reaktioner fra tidligere deltagere, kan du finde flere testimonials her.

Datoer for vandringer i første halvår af 2023 er klar og ligger her: Aktuelle ture.

Mangler du en julegaveidé til en person, som ønsker sig oplevelser frem for ting, kan du give et gavekort til Writers Walk. Læs mere om gavekort her.

Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.