Sådan bruger du AI i din skrivning

Sådan bruger du AI i din skrivning

AI – kunstig intelligens – er her, der og alle vegne. Det er et værktøj, der er kommet for at blive. Men er det noget, du kan bruge i en kreativ proces? Svaret er et klart og tydeligt: Ja! Her får du nogle bud på, hvordan du kan bruge AI til at blive bedre til at skrive – eller få mere sjov og inspiration ind i skrivningen.

Umiddelbart skulle man tro, at en kreativ proces er noget mellem dig og dit skriveværktøj. Men nogle gange går du sikkert i stå. Eller du ved ikke, hvordan du skal løse en udfordring. Eller du har brug for et skub til at komme videre. Det er her, værktøjer som ChatGPT eller Google Gemini kan hjælpe dig.

Udviklingen går fantastisk hurtigt, og de store techfirmaer konkurrerer om at kunne levere de bedste løsninger til os almindelige brugere. Samtidig skal vi finde ud af, hvordan vi kan bruge det. Og det er noget af en revolution. På et øjeblik kan du få genereret tekst ud fra din forespørgsel – din prompt. Et nyt ord, der lynhurtigt er kommet ind i hverdagssproget.

Skriv for din egen skyld

Nogle former for tekstarbejde kommer nok i nær fremtid til at blive overtaget af skriverobotter. Men jeg synes, du skal fortsætte med at skrive for din egen skyld, fordi det simpelthen er godt for dit mentale velvære at skrive tanker og ideer ned i det tempo, de strømmer gennem din hjerne og ud gennem din pen eller i dit tastatur – men det er et andet blogindlæg.

Ingen andre end du kan heller fortælle netop din historie.

Alligevel kan du bruge AI på forskellige kreative måder som skrivende. Det vigtige, når du skal bruge AI til at hjælpe dig i den kreative proces, er at give så detaljerede input som muligt om, hvad du leder efter.

Sådan kommer du i gang

Jeg har prøvet både Google Gemini og ChatGPT og har bedst erfaringer med ChatGPT. ChatGPT (ejet af OpenAI) var først på markedet og har stadig en fordel, men om Google Gemini eller Microsoft Copilot kommer til at overhale dem på kvalitet er muligt på længere sigt.

I indlægget her har jeg brugt ChatGPT, fordi svarene var bedst på nuværende tidspunkt.

Det er nemt at komme igang med de gratis udgaver af AI-systemerne. Har du ikke allerede prøvet ChatGPT, så kan du finde det her: ChatGPT. Når du er på hjemmesiden, skal du oprette en brugerprofil, og så kan du starte en samtale ved at begynde at skrive i feltet midt på siden.

Brug evt. en guide til at komme igang, hvis du aldrig har prøvet det før.

Sådan bruger du AI til din skrivning - inspiration

Hvordan kan du bruge AI i skriveprocessen

Du kan bruge AI (fx ChatGPT) i flere situationer:

  • Få genereret skriveøvelser
  • Få konkrete skriveidéer du kan arbejde videre med
  • Få input til din skriveproces
  • Få tips om genrer osv.

Når du trænger til at komme videre eller er gået i stå, kan du få ChatGPT til at lave skriveøvelser, fx om bestemte emner.

Prøv at se, hvad der sker, hvis du skriver: ”Vil du give mig ti skriveøvelser, der handler om natur?” Du kan give flere informationer om, hvad du gerne vil have ideer til, eller hvor øvet du er.

Systemet hedder ‘ChatGPT’ af en grund: Du kan nemlig chatte med AI’en. Når du skriver en prompt (den indledende forespørgsel), starter du en chat. Er du ikke helt tilfreds med det svar du får, beder du bare om noget andet eller mere.

Jeg bad om ti øvelser til begyndere og fik den liste, du finder længere nede i indlægget. Bagefter bad jeg om at få noget konkret til en erfaren forfatter. Det svar kan du også se herunder.

Inspiration til plot og historieudvikling

ChatGPT kan give dig forslag til, hvad du kan skrive, hvis du giver den en prompt om det, du gerne vil skrive om. Du kan for eksempel bede om skitsen til en novelle. Det kan lyde sådan her: ”Jeg vil gerne skrive en novelle og mangler en god idé. Kan du skitsere et plot, jeg kan skrive en novelle på 3000 ord om? ”

Svaret jeg fik, finder du herunder. Vær opmærksom på, at AI’en altid laver nye svar. Dens svar er kontekstafhængige, så du vil sandsynligvis få andre svar, end jeg har fået.

Genrer og billeder

Du kan også få gode råd til at skrive i forskellige genrer. Jeg bad om input til at skrive et digt med denne prompt: ”Jeg vil gerne skrive et digt, men jeg er helt uerfaren som digter. Hvilke regler er der for at skrive digte, og kan du give mig et oplæg, jeg kan prøve at skrive et digt ud fra? ”

Et godt råd er at være så specifik så muligt, når du skriver din prompt. Tænk over, hvad du gerne vil have input om og beskriv det så detaljeret som muligt. Se svaret på min prompt om digte herunder.

Illustrationerne, jeg har brugt i blogindlægget her, er skabt af billedgeneratoren Dall-E, der ligger i den betalte version af ChatGPT. Med Dall-E kan du skabe alle de illustrationer, du har fantasi til at skabe. Igen handler det om at være specifik i prompten, hvor du beskriver, hvad du gerne vil have illustreret.

Billederne har en tendens til at være lidt glittede. Men prøv dig frem. Der er mange muligheder, som du kan se af eksemplerne her.

Sådan bruger du AI til din skrivning - undervisning old
Herunder kan du se, hvad ChatGPT har svaret på noget af det, jeg har spurgt den om i forhold til skriveprocessen. Som du kan se, er det omfattende og meningsfulde svar.

Jeg håber, det giver dig mod på at prøve det selv.

ChatGPT’s forslag til skriveøvelser til begyndere

Øjebliksbilledet: Vælg et bestemt tidspunkt på dagen og skriv en detaljeret beskrivelse af naturen omkring dig. Beskriv farver, lyde, og lugte. Det kunne være ved daggry, skumring eller midt på en solrig eftermiddag.

Vejrfølelser: Skriv en kort historie eller et digt, hvor vejret afspejler hovedpersonens følelser. For eksempel, hvordan en storm kan symbolisere vrede eller hvordan en mild brise kan repræsentere ro.

Naturens perspektiv: Vælg et element i naturen, som en blomst, et træ, eller en flod, og skriv fra dens perspektiv. Hvordan opfatter denne del af naturen verden omkring sig? Hvordan interagerer den med andre elementer i naturen?

Naturvandring: Tag en gåtur i naturen og notér dine observationer. Når du kommer hjem, brug dine noter til at skrive en detaljeret beskrivelse af din oplevelse, og fokuser på dine sanselige indtryk.

Årstidernes skifte: Skriv en beskrivelse af den samme placering i fire forskellige sæsoner. Hvordan ændres landskabet, dyrelivet, og plantelivet? Hvordan påvirker disse ændringer stemningen i beskrivelsen?

Dyrisk dialog: Skriv en dialog mellem to dyr i deres naturlige habitat. Hvad kunne de tale om? Hvordan kunne deres samtaleemner reflektere deres overlevelsesstrategier eller interaktioner med miljøet?

Min yndlingsplads i naturen: Beskriv din yndlingsplads i naturen. Det kunne være en park, en skovsti, en strand eller et bjerg. Hvad gør dette sted særligt for dig? Hvordan føles det at være der?

Naturens overlevelse: Skriv en historie, hvor en karakter skal bruge sine kendskab til naturen for at overleve et farligt eventyr. Hvordan hjælper naturen karakteren, og hvad lærer de om naturens kraft og deres egen styrke?

Historisk natur: Vælg et historisk tidspunkt og sted, og skriv om, hvordan naturen så ud i den periode. Hvordan interagerede folk med naturen? Hvordan har menneskelig aktivitet ændret landskabet siden da?

Kontrast og konflikt: Skriv en historie, der viser en konflikt mellem naturen og menneskelig udvikling. Hvordan påvirker byggeri, industrialisering eller landbrug det naturlige landskab og økosystemet?

Sådan bruger du AI til din skrivning - i skoven 2

ChatGPT’s svar om digte

At skrive digte kan være en utrolig berigende og personlig oplevelse, og det skønne ved poesi er, at det virkelig kan være så frit, som du ønsker. Her er nogle grundlæggende retningslinjer, som mange digtere finder nyttige, især når de starter:

Form og Struktur: Digtets form kan variere meget. Du kan eksperimentere med traditionelle former som sonetter eller haiku, eller du kan vælge frie vers uden faste rim eller rytme.

Rim og Rytme: Rim er ikke nødvendigt i moderne poesi, men det kan tilføje en musikalitet til dit digt. Rytme, også kendt som metrik, refererer til den taktmæssige struktur, som kan hjælpe med at give dit digt flow.

Billedsprog: Poesi bruger ofte metaforer, sammenligninger, personificering og andre former for billedsprog til at male billeder i læserens sind og vække følelser.

Koncist Sprog: Poesi er ofte mere koncentreret end prosa. Hvert ord tæller, og mange digtere stræber efter at udtrykke komplekse følelser eller tanker med få, men kraftfulde ord.

Redigering: Selv de mest erfarne digtere skriver sjældent et perfekt digt i første forsøg. Redigering er en vigtig del af processen.

For at komme i gang med at skrive, kan det være nyttigt at have et konkret oplæg eller en prompt. Her er et oplæg, du kan bruge til at inspirere dit første digt:

Oplæg: Forestil dig, at du går gennem en gammel, forladt by, hvor naturen har taget over. Bygninger er overgroede med planter, og gaderne er stille. Mens du vandrer, reflekterer du over tidens gang og naturens vedholdenhed. Skriv et digt, der udforsker disse temaer af tid, forfald og fornyelse.

Hvordan du vælger at fortolke dette oplæg, er helt op til dig, og det er skønheden ved at skrive digte. God skrivelyst!

Sådan bruger du AI til din skrivning - på stranden

ChatGPT’s forslag til en novelle

Titel: Efter Stormen

Plot

Indledning: Historien begynder i en lille kystby, hvor hovedpersonen, Anna, en middelaldrende kvinde, er ved at komme sig efter tabet af sin mand, der døde i en bådulykke for et år siden. Byen er præget af sorg og eftertanke, da mange familier har mistet deres kære til havet. En aften, da en kraftig storm rammer byen, søger Anna ly i et gammelt fyrtårn, som hun ofte besøger for at føle sig tættere på sin mand.

Udvikling: Mens stormen raser, opdager Anna en skadet og forvirret ung mand, Tom, der søger tilflugt i fyrtårnet. Tom er på flugt fra sit eget liv i storbyen, plaget af skyld over en tragisk bilulykke, han mener, han er ansvarlig for. Sammen tilbringer de natten i fyrtårnet, deler deres sorgfulde historier og finder trøst i hinandens selskab. Stormens intensitet tvinger dem til at konfrontere deres følelser og sorg.

Klimaks: Efterhånden som stormen aftager, finder Anna og Tom gamle dagbøger gemt i fyrtårnet—dagbøger skrevet af en tidligere fyrvogter, som beskriver lignende tab og sorg. Inspireret af fyrvogterens ord og hans evne til at finde håb, beslutter de sig for at se fremad og begynde helingsprocessen.

Konklusion: Når solen stiger op, og stormen er ovre, har Anna og Tom fundet en ny forståelse for, hvordan man kan leve med sorg. De beslutter sig for at støtte hinanden i deres rejse mod tilgivelse og genopbygning. Novellen slutter med et billede af dem, der går væk fra fyrtårnet, mens byen langsomt begynder at rydde op efter stormen.

Temaer: Sorg og heling, tilgivelse, venskab og styrken i at dele sin historie. Novellen udforsker, hvordan tragedie kan forbinde mennesker og lede dem mod personlig vækst og fornyet håb.

Sådan bruger du AI til din skrivning - i skoven

ChatGPT’s forslag til en skriveøvelse for forfattere

Her er en skriveøvelse designet til at hjælpe en erfaren forfatter med at overvinde skriveblokering, især når de arbejder på en udviklingsroman. Øvelsen kombinerer elementer af flowskrivning og dybdegående karakterudvikling:

Skriveøvelse: “En dag i livet”

Formål: At genoplive forfatterens kreative flow ved at dykke ned i en af de centrale karakterers hverdagsliv, hvilket giver mulighed for at udforske karakterens indre liv og udvikling på en intim og detaljeret måde.

Instruktioner 

Vælg en karakter: Vælg en af dine hoved- eller bipersoner fra din roman.

Planlæg scenariet: Forestil dig en helt almindelig, ikke særlig bemærkelsesværdig dag i denne karakters liv, som ikke er en del af din romanens hovedhandling. Det kan være en dag, hvor karakteren har fri fra arbejde eller skole, en lørdag, hvor de ordner praktiske sager, eller en stille morgen alene hjemme.

Fokus på detaljerne: Start med at beskrive karakterens morgenrutine. Hvordan vågner de op? Hvad er det første, de gør? Hvordan forbereder de sig til dagen? Vær meget detaljeret i din beskrivelse — tænk på, hvad de spiser til morgenmad, hvilken slags tøj de vælger, hvordan deres hjem ser ud, og hvordan de interagerer med deres omgivelser.

Udforsk karakterens tanker og følelser: Mens din karakter bevæger sig gennem dagen, skal du fokusere på deres indre dialog. Hvad tænker de om, mens de går omkring deres daglige gøremål? Hvordan reagerer de følelsesmæssigt på små hændelser, som f.eks. en samtale med en fremmed, en gammel sang i radioen, eller synet af noget, der minder dem om fortiden?

Konflikter og refleksioner: Introducer små konflikter eller problemer gennem dagen, som kan udfordre karakteren eller få dem til at reflektere over større temaer i deres liv eller din roman. Hvordan håndterer de disse situationer? Hvad siger det om deres udvikling som person?

Afslut dagen: Afslut med at skrive om, hvordan karakteren afrunder deres dag. Hvordan føler de sig ved dagens ende? Har noget ændret sig for dem gennem dagen, selv subtilt?

Formål med øvelsen

Denne øvelse er designet til at dykke dybt ned i en karakters psyke og hverdag, hvilket kan genoplive forfatterens interesse og forbindelse med deres karakterer og historie. Ved at skrive uden direkte mål om at inkludere teksten i romanen, kan forfatteren finde nye veje og dybder i deres karakterers udvikling, som kan inspirere videre skrivning på hovedprojektet.

Sådan bruger du AI til din skrivning - mand skriver
God fornøjelse med at gå på opdagelse i ChatGPT’s kreative univers og god skrivelyst, når du har fået en dosis inspiration fra den kunstige intelligens.

Har du erfaringer, du vil dele om at bruge ChatGPT i skriveprocessen, så skriv dem endelig herunder!

Skriv om kvinderne i din familie

Skriv om kvinderne i din familie

I dag er det 8. marts og dermed Kvindernes Internationale Kampdag. Det er en dag, hvor der hvert år bliver spurgt retorisk: Er der mere at kæmpe for? Har vi ikke opnået ligestilling i Danmark? Kvinder har de samme muligheder som mænd – de skal bare gribe dem …?

Måske er det faktisk synd for mændene? Det er jo dem, der ligger lavest i statistikkerne om fx flest selvmord. Dem der går mest i hundene og klarer sig dårligst, når det er den slags statiskker, vi ser på.

Men al forskning viser, at der stadig er et stykke vej til ligestilling, hvor mænd og kvinder får samme løn for samme arbejde. Hvor kvinder har de samme muligheder for at opnå magtfulde positioner i erhvervslivet, hvis det er det, de gerne vil.

Det er faktisk slet ikke det, dette blogindlæg skal handle om. Jeg føler mig ikke kompetent til at tage den komplekse debat om ligestilling, fordi den er så omfattende og i høj grad handler om bias. Antagelser om hvordan ting hænger sammen. Det er bias, som vi alle har, og som vi bruger hele tiden for at kunne fungere og ikke stille spørgsmål til alt, vi møder i vores daglige liv.

Foregangskvinderne

Det jeg derimod gerne vil skrive om, er kvinderne, der er gået forud for os. Ikke de kendte foregangskvinder blandt kunstnere, forfattere, politikere og videnskabskvinder – dem er der andre, der skriver dygtigt om. Derimod de kvinder du har i din egen familie. Hvem af dem tænker du på som stærke kvinder?

Min opfordring skal lyde på at skrive om din mor, mormor, farmor, oldemor eller grandtante på Kvindernes Internationale Kampdag. Dem der er gået før dig og ikke havde de samme muligheder, som du har i dag.

Skriv om kvinderne - Familien Mortensen

Siden jeg begyndte at grave i min egen families historie og læste gamle breve, har jeg fået et nyt syn på flere af de kvinder, jeg knap – eller slet ikke – kendte. Jeg er også blevet opmærksom på, at nogle af de historier, jeg havde hørt, ikke holder vand – eller i hvert fald har rigtig mange nuancer.

Min oldemors stemme

Jeg følte for eksempel, at jeg for første gang ’hørte’ min oldemors stemme, da jeg læste breve, hun havde skrevet til sin mand i begyndelsen af 1930’erne. Han var rejst til USA i foråret 1929 for at etablere sig, så resten af familien kunne følge efter. Skæbnen ville, at han var derovre, da verdensøkonomien ramlede med krakket i Wall Street, og han endte med at sidde fast i USA indtil 1935.

Imens var min oldemor hjemme i Vejle med tre mindre børn. Den ældste var min morfar, der var 8 år, da faderen rejste. Den yngste datter blev født efter, han var rejst afsted. Hun var seks år, da hun så sin far første gang.

Fra Norge til Danmark

Ikke nok med at min oldemor var blevet tilbage i Vejle for at afvente, hvornår familien kunne emigrere. Hun havde faktisk allerede forladt ét hjemland. Mine oldeforældre mødte hinanden i Norge, hvor min oldefar var på rundrejse som naver. Han var en eventyrlysten tømrer, der efter en tur til Tyskland, Østrig og Schweiz rejste til Norge for at finde arbejde.

De to mødte hinanden, blev gift og blev forældre til min morfar. Hvorfor de rejste til Danmark efter 10 år i Norge, er der ingen familieoverleveringer, der fortæller. I et af de breve jeg har fundet, lyder det som om han overtalte hende til at tage til Danmark, fordi mulighederne var større der. Det endte ikke lykkeligt. Det er en lang, lang historie, som jeg håber at kunne fortælle en dag.

Skriveøvelser - notesbog

Ikke født med stemmeret

Jeg har ikke mange minder om min oldemor, men jeg husker, hun talte på en speciel måde. Hun bevarede den særlige syngende tone i sit sprog fra sit norske modersmål. I nutidens lys ser jeg hende som en stærk kvinde, der levede et langt liv, hvor hun måtte indordne sig.

Hun var ikke født med stemmeret, men fik den som ung. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfund og bevidst om sit eget værd. Hun fik dog også ry for at være skrap. Mine oldeforældre endte med at blive skilt, da alle tre børn var flyttet hjemmefra. I sig selv temmelig usædvanligt på den tid. De endte med at blive meget gamle begge to. Han blev gift igen, mens hun tog ud og rejse. Der fulgte store konflikter i kølvandet, som farvede de fortællinger, der er blevet fortalt i generationer.

Skriv kvindernes historier

Min morfars mor er blot en af kvinderne i min familie, hvis historie er en spejling af samfundsudviklingen. Tænk hvis vi hver især graver de historier frem. Ser på hvad de gennemlevede, og hvad de IKKE fik lov at gøre. De muligheder de kæmpede for, at deres døtre skulle få i stedet.

Skriv de historier på Kvindernes Internationale Kampdag. I det lys bliver kampen tydeligere og nemmere at forstå.

Mere om livshistorier

Læs tidligere blogindlæg om at skrive sin egen livshistorie

Tip til at komme i gang med slægtsforskning: Danske slægstforskere

Masser af inspiration til kvindehistorier hos Gry Jeksen på Instagram: Kvinde kend din historie

Skriv et kærestebrev på Valentinsdag

Skriv et kærestebrev på Valentinsdag

Hvornår har du sidst skrevet et kærestebrev? Eller selv fået et kærestebrev? Der er langt mellem dem her i 2024. Skriv et kærestebrev på Valentinsdag, hvis du virkelig vil vise din elskede din kærlighed på en måde, han/hun ikke glemmer.

Tiderne har ændret sig, og der er stor forskel på konstant at have mobilen indenfor rækkevidde og tidligere, hvor brevet var den eneste måde at være i kontakt med sin elskede. Kærestebrevet har ingen praktisk funktion, for det er meget hurtigere at sende en sms eller ringe, hvis man trænger til at komme i kontakt med den elskede. Alligevel kan der være gode grunde til at sætte kærlige ord på papiret.

For nylig gennemgik jeg en kasse med gamle breve og dokumenter. Der var breve mellem mine bedsteforældre og mellem mine oldeforældre. Det er en særlig oplevelse at læse for længst afdøde slægtninges egne ord. Det er, som om de træder lyslevende frem gennem deres ord.

Gamle kærestebreve

Jeg ’hørte’ min oldemor og oldefar ’tale’ med hinanden om at være adskilt i årevis. Jeg læste min unge mormor og morfar savne hinanden, da han var udstationeret som politibetjent i Oksbøllejren efter 2. verdenskrig. Han kaldte min mor, der lå i sin mors mave for ’han’. Min mormor sendte kys og bekymrede tanker sammen med de rene sokker. 

Valentinsdag og kærestebrev - lys i vindue

I generationen efter – sidste halvdel af 1960erne – var mine forældre adskilt nogle måneder i begyndelsen af deres forhold, da min mor var på højskolen. Purunge og helt øre af forelskelse var deres eneste måde at holde kontakten at skrive breve til hinanden. ”De breve smed vi ud, da vi flyttede første gang,” fortalte min mor, da vi snakkede om de andre gamle breve for nylig.

”Vi skulle ikke risikere at nogen fandt dem,” sagde hun, ”det var noget værre sødsuppe.” Det kan vi ærgre os over i dag.

Vidnesbyrd om sårbare følelser

Mon ikke de fleste sukkersøde kærestebreve kan give skriverne røde ører? Men når det hele kommer på afstand, så er brevene et vidnesbyrd om følelser, man har svært ved at genskabe i eftertiden. De flyder over af den skrivendes inderste, mest sårbare følelser, som de udfoldede sig lige der – i nuet.

Kærlighedsbrevet tager tid at skrive og er derfor et symbol på hengivenhed og romantik. I dag kan vi hurtigt sende en kysseemoji, nogle søde ord eller et billede til den elskede. Det er også vigtigt! De små opmærksomme hilsner med kærlige ord styrker det gode forhold. Min opfordring til dig er derudover at skrive et kærestebrev til den, du elsker. 

Kærestebrev - lavendel

Inspiration til kærestebrevet

Brevet skal indeholde din uforbeholdne kærlighedserklæring. Der er ikke nogen formel for hvordan du gør, for brevet skal jo netop afspejle dig og din måde at gøre det på. Du kan lade dig inspirere af nogle spørgsmål om din elskede og jeres forhold.

  • Skriv hvorfor du holder af din kæreste
  • Hvilke kvaliteter har din kæreste, som du sætter pris på?
  • Hvad glæder du dig til, I skal opleve sammen i fremtiden?
  • Hvad er du glad for, at I har oplevet sammen indtil nu?

Et kærestebrev behøver ikke være langt. Det skal bare være ægte, komme fra hjertet og vise dine ærlige følelser overfor modtageren. Er det svært med ordene, kan du bruge citater til hjælp. Her kan du fx finde nogle kærlighedscitater.

God skrivelyst og rigtig god Valentinsdag 💘

Lad vintersolhverv være din inspiration til ro

Lad vintersolhverv være din inspiration til ro

Smag på ordet: solhverv. Er det ikke smukt? Jeg synes, det ligger godt i munden med sin poetiske klang. ’Hverv’ er et gammelt ord for vending, og på den måde giver det mening. Solen vender. Rotationen om jorden sender lyset den anden vej.

Fredag den 22. december er det vintersolhverv. Dagen er kun lige godt syv timer lang. Du skal være hurtig for at nå at være ude, mens det er lyst. Okay, overdrivelse fremmer forståelsen – syv timer er alligevel en god lang gåtur. Men hvis du har et almindeligt arbejde, kan du være sikker på at tilbringe alle de lyse timer indendørs.

Måske er min fascination af selve ordet solhverv forbundet med den fortryllende vished om, at dagene bliver længere. Lige når vi har mest brug for det. Heldigvis har vores forfædre lagt traditioner for fejring i kalenderen netop nu, hvor det er allermørkest. Vi har brug for at tænde lys og hygge indenfor, når mørket fylder størstedelen af døgnet.

Selvom det er mørkt, trist og kedeligt i de allermørkeste måneder, vil jeg ikke undvære årstiderne og de store udsving i antallet af lyse timer, som vi har her i Danmark.

Tid til vinterpause

I Writers Walk betyder den mørke tid vinterpause. Jeg har tid til at forberede den kommende sæson, lægge planer, drømme om hvad der skal ske i det kommende år. Tid til at skrive på noget af det, jeg ellers ikke når.

Vintersolhverv - rønnebær

Det er et tveægget sværd, for det giver dårlig samvittighed, når jeg så alligevel ikke når alt det, jeg havde håbet på. Fordi jeg forventer det samme energiniveau som om sommeren. Sådan fungerer det jo ikke.

Vinteren er også hviletid. Tid til at komme til kræfter og gå lidt i hi. Det harmonerer ikke helt med alle de ambitioner om at få skrevet, som jeg går og drømmer om.

Inspiration fra naturen

Jeg ville egentlig skrive et blogindlæg med gode råd og ideer til at gå den lyse tid i møde. Men i dag på min gåtur kom jeg til at tænke på, at det snarere skal være en opfordring til at give tid til at slappe af og være i mørket. Hvile og få ny energi, ligesom planterne der ligger i jorden.

I eftersommeren plantede jeg en ny lille lægeurtehave hjemme i min parcelhushave i Horsens, fordi jeg fra næste sæson ikke længere skal passe Lægeurtehaven på Endelave. Jeg tog stiklinger og aflæggere af de planter, jeg gerne vil dyrke selv og plantede dem i min have.

Jeg såede også alrunefrø, for de skal have frost for at spire. Alrunen har en særlig plads i mit hjerte. Jeg ved, jeg skal væbne mig med tålmodighed, før den bliver lige så fin som den, der står i Endelave Lægeurtehave. En alrune skal være fem år, før den begynder at blomstre og sætte frugter.

Vintersolhverv - citronmelisse

Alrunens magi

Måske min fascination af alrunen skyldes dette langsommelige tilløb til, at anstrengelserne rigtig bærer frugt? I hvert fald er der en vis sammenlignelighed med Writers Walk, som jeg nu har haft i tre år. Jeg passer og plejer min virksomhed, mens den vokser stille og roligt. Ind imellem kan tålmodigheden blive sat på prøve, fordi det ikke går hurtigere. Som nu, hvor det er vinter og der ikke sker så meget. 

I naturen følger væksterne en cyklus med årstidernes skiften. Lige nu samler de kræfter i jorden til at spire og vokse, når foråret kommer. Det samme vil jeg gøre. Give mig selv ro og lade den dårlige samvittighed blive i skammekrogen.

Vintersolhverv - båd

Jeg håber, du nyder vintersolhvervet – og derefter får en dejlig juletid med fred og tid til at nyde lys og mørke.

P.S. Hvis du mangler noget at ønske dig her på falderebet, kan du overveje et gavekort til Writers Walk. Der ligger allerede fire vandreture og et retreat i kalenderen og flere ture er på vej.

Glimt af ø-stemning – en refleksion

Glimt af ø-stemning – en refleksion

Teksten her er skrevet under Coronaen (mundbindet afslører, at den ikke er ny). Jeg faldt over den i mine gemmer og fik lyst til at dele den. En lille refleksion over det særlige ved at komme til en ø.

Hovedgaden i Snaptun ender i en bakke, der fører direkte ned til færgelejet. Holder du til venstre, kan du komme til Hjarnø på fem minutter. Holder du til højre, kommer du til Endelave. Det er der, jeg er på vej hen.

Straks jeg ruller på færgen, mærker jeg ø-stemningen kravle ind under huden. Denne aften i februar er bildækket knap halvt fyldt. Jeg sætter mig ved et af to mands bordene, hvor der er stikkontakt, så jeg kan oplade min telefon. Nikker og smiler bag mundbindet til nogle af de lokale og spotter en småbørnsfamilie, jeg gætter på, er på vej til et lejet sommerhus. Deres forventningsfulde feriehumør står som en aura omkring dem.

Færgen har navn efter øen, den tilhører. Majestætisk og roligt skærer den vej gennem vandet for at bringe varer og mennesker til og fra Endelave midt i Kattegat. Der skal store bølger til, før man mærker dem synderligt, når man sidder i opholdsområderne over dækket. Øverst på færgen er det åbne dæk, der så snart vejret arter sig, er stuvende fuld af rejsende, der nyder den salte havluft mod ansigtet og solens spejlinger i havet.

I selskab med Karen Blixen bringer færgeturen mig i hvilepuls på de 65 minutter, der går, inden vi igen er på land. Jeg er alene på vej til vores sommerhus for at arbejde i fred og ro. Når weekenden kommer, vil min mand og yngste søn slutte sig til mig.

Biler og passagerer forlader færgen gennem bovporten, der åbner sig som munden på en hval i et eventyr. På land står folk og venter. På at tage imod rejsende, modtage gods eller bare deltage i et af ø-livets højdepunkter. Jeg triller ned ad molen, der ser ud, som jeg forestiller mig den for 120 år siden, da den blev bygget. Selve havnen, som kun er til lystbåde (fiskerierhvervet forsvandt efter den store ålegræsdød i 1943) er udvidet til mindst tredobbelt størrelse siden jeg kom her første gang for 51 år siden. Da var jeg tre måneder gammel, og jeg husker selvfølgelig ingenting fra den sommer. Men jeg husker tydeligt det gamle badehus yderst på molen, hvor vi om sommeren klædte om tættest på døren, fordi mørket inderst var for skummelt at nærme sig. I dag er badehuset skiftet ud med en arkitekttegnet servicebygning til lystsejlerne på et nyinddæmmet område ind mod byen.

Jeg kører langsomt gennem byen mod øens sydøstlige hjørne, hvor vores hus ligger sammen med hovedparten af øens feriehuse. Her bliver træerne sjældent mere end 3-4 meter høje, og de står med fødderne i lyng og græs. Vi har gamle krogede egetræer og tætte forgrenede birk på vores grund. De tager noget af vores sol om sommeren, men betaler rigeligt tilbage med læ. Vi elsker træerne som familiemedlemmer. Om foråret fjerner vi døde grene og rydder ud i de unge træer, der kæmper for en plads. Fra vores hus ser vi gennem en port af egetræer mod stranden. Havet er temperamentsfuldt, og vi indretter os efter det. Nogle gange brøler det som en motorvej. Andre gange er det så roligt, at stilheden kan høres. Om natten lyser himlen med mange flere stjerner end på fastlandet.

Vi kalder os fritidsendelavitter, fordi vi tilbringer en stor del af vores fritid her og bidrager til øens foreningsliv. Skolen lukkede for snart tre år siden, og ingen tror længere på, at her igen kommer et ”almindeligt” samfund med småbørnsfamilier og en aldersfordeling som i andre områder af landet. Men der er mange andre muligheder.

Der er en helt særlig stemning på en ø, fordi færgen begrænser trafikken til og fra. Færgen kommer med byens puls, men den tager også stressen med sig igen. Vi nyder vekselvirkningen og takker forsynet og alverdens tilfældigheder for at denne plet i verden er vores.

(Coverfoto: Carsten Lundager)

Insidertips til Kaninoen - Øvre
Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

Hvordan udgiver jeg en bog? Fra idéen om en bog til den kommer ud i verden, er der langt. Drømmen om at se sit værk stå hos boghandleren, på biblioteket eller hjemme i reolen er forjættende for alle med en spirende forfatter i maven.

Jeg har tænkt mange gange på at skrive dette blogindlæg. Når jeg ikke har gjort det tidligere, er det fordi, det føles sårbart at dele jagten på udgivelse af sit værk, mens den står på. Egentlig er det lidt mærkeligt, for alle ved, at det er en lang proces at komme igennem til et forlag.

Stephen King skriver om det i sin bog ”Om at skrive” (virkelig anbefalelsesværdig bog for alle skrivende!): Det er en lang, sej kamp at finde nogen, der vil udgive din tekst. Og hvem kender ikke historien om, at J.K. Rowling fik afslag fra 12 forlag, inden megasuccesen om troldmandslærlingen Harry Potter blev udgivet?

Alligevel er det en drøm, at lige præcis MIN bog er så uimodståelig, at den straks må udgives. Selvfølgelig springer det første forlag, jeg kontakter til, fordi de ikke vil gå glip af manuskriptet. Håbet er lysegrønt.

Mine erfaringer med at finde forlag

Det er ingen skam at skulle gennem en lang proces, før man får sin tekst udgivet. Derfor vil jeg skrive om mine egne erfaringer med at finde forlag, selvom jeg ikke er i mål med at finde et forlag til min roman.

Jeg har dog samlet temmelig meget erfaring og viden, som jeg gerne vil dele med dig, der læser med her. Nogle gange er det rart bare at læse andres erfaringer. Også dem der er midt i processen.

Udgivelse - jagten på et forlag - papirbunke

Jeg skriver dette til dig, der ikke allerede er velbevandret indenfor emnet ’forlagsjagt’. Måske drømmer du om at skrive en bog og vil gerne vide, hvordan processen hen mod udgivelse af en bog er. Jeg har erfaringer med både faglitteratur og skønlitteratur, og der er stor forskel på udgivelsesprocessen hos forlagene.

Faglitteratur

Min første bog hørte under kategorien ’Faglitteratur’. Da jeg fik udgivet biografien ”Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft” henvendte jeg mig til forlag med en synopsis for bogen med kapiteloversigt og de første kapitler. Når det drejer sig om faglitteratur vil forlagene gerne tidligt ind i processen, så der er mulighed for at tilrette det faglige indhold. Jeg henvendte mig til tre forlag, der gav afslag. De to af dem med begrundelser og anbefalinger til den videre proces.

Biografien blev antaget hos Unitas Forlag (der siden har skiftet navn til Eksistensen). Da de besluttede at udgive bogen, gik en redigeringsproces i gang, hvor forlagets redaktør var tæt på arbejdet. Det betød, at vi lavede nogle justeringer i opbygningen, og jeg skrev en stor del af bogen, efter aftalen var indgået. Vi havde så en løbende dialog, hvor jeg rettede til undervejs.

Fiktion og skønlitteratur

Arbejdet med skønlitteratur er meget anderledes. Her fortæller du en historie, som skal tale til et publikum – og forlaget skal tro på, at bogen kan sælges. Du skal både have et interessant, velskrevet budskab med din fortælling og nogle læsere, der har lyst til at læse det. Man kommer ikke uden om, at det er nemmere at få udgivet noget, hvis man har et navn, der er kendt i forvejen. Simpelthen fordi det er nemmere at sælge bøger, som køberne allerede har en relation til.

Udgivelse - jagten på et forlag - hald hovedgaard

Julia Cameron (hende med morgensider og bogen ”Kreativitet”) pointerer, hvor vigtigt det er ikke at fokusere på slutresultatet, mens du skriver. Hvis du tror, du skal skrive en prisvindende bog, som alle falder i svime over, kommer du aldrig i gang af bare præstationsangst. Du skal bare koncentrere dig om at skrive. Ingen andre kan skrive DIN bog. Det er det eneste, du skal huske på.

Når du har skrevet den – og brugt tid, energi og måske penge på at redigere og rette til – kan du gå i gang med at finde forlag.

Lang proces

Den bog, jeg har skrevet og søger forlag til nu, er en udviklingsroman. Sådan en vil forlagene have så gennemarbejdet som muligt. Det er kun veletablerede forfattere, der får skønlitteratur antaget, før det faktisk er skrevet.

Det betyder, at jeg har skrevet og redigeret på mit værk LÆNGE. Jeg skrev første udkast i 2017. Jeg havde ret hurtigt en betalæser på, som gav mig feedback til at forbedre teksten. Jeg har deltaget i skriveklubber siden 2020. Tre gange har jeg været afsted på en uges skriveophold for at kunne koncentrere mig 100% om at få skrevet.

Da jeg endelig sendte til det første forlag, følte jeg mig derfor helt klar. Halvanden måned senere kom et afslag på tre linjer. Ingen begrundelse eller noget at arbejde videre på. Nedtur.

Redaktørhjælp

Jeg vidste, jeg ikke kunne komme videre uden hjælp og tog derfor kontakt til en freelanceredaktør, som jeg betalte for en manuskriptvurdering. Simpelthen fordi jeg ikke ville opgive, men havde brug for at vide, hvordan jeg skulle komme videre.

Redaktøren, Birgitte Vestergaard fra Vejle, læste og gav mig en grundig tilbagemelding med forslag til forbedringer på de overordnede linjer. Med den vurdering af at der faktisk var håb og med påpegning af svage punkter, kunne jeg redigere igen og sende til et nyt forlag.

Efter to måneders ventetid kom et nyt afslag – uden begrundelse. Jeg tog en dyb indånding og drak et glas vin. (Og slettede forlaget fra mine sociale medier og abonnementet på deres nyhedsbreve – lidt retfærdighed må der vel være.)

Udgivelse - jagten på et forlag - korrektur

Så valgte jeg, hvilket forlag jeg derefter kunne tænke mig at tilbyde manuskriptet til. Rettede følgebrevet til og sendte manuskriptet afsted. Nu med al god energi rettet mod lige præcis dét forlag. En pointe omkring forlagene er jo, at de skal vælge mellem mange indsendte manuskripter, og det er mange ting, der er afgørende for, om de vælger at udgive et manuskript.

Forlagenes valg

Bogen skal passe ind i deres profil. Den må ikke ligge tæt op af andre udgivelser. Måske ønsker forlaget en særlig forfatterprofil; det kan være de har for mange i en særlig aldersgruppe eller mangler nogle særlige profiler. Og så er smag bare forskellig.

Det siges, at følgebrevet, man sender med sit manuskript, hvori man fortæller om sit manuskript, er vigtigt. Jeg har også brugt tid på at formulere, hvad det er for en bog, jeg har skrevet, og hvad jeg vil med den. Derudover har jeg skrevet kort om mig selv og min baggrund for at skrive. Et spændende følgebrev kan nok tænde forventningerne til manuskriptet, men om det har afgørende betydning, for om man kommer gennem nåleøjet, tvivler jeg på.

Lige nu er jeg i venteposition. Jeg vil gerne udkomme på et forlag, fordi jeg gerne vil have den hjælp, der indgår i et forlagssamarbejde. Både redaktionelt og markedsføringsmæssigt. Det betyder også noget for mig, at der er en vis blåstempling i at blive godkendt af et forlag.

Udgivelse - jagten på et forlag - portræt

Selvudgivelse er en mulighed

Det betyder dog ikke, at en forlagsudgivelse er den eneste mulighed, jeg kan forestille mig. Da jeg anmeldte bøger på min bogblog, læste jeg flere kvalitetsbøger, der var selvudgivet. Du kan købe dig til hjælp fra en redaktør, så kvaliteten af din bog sikres. (Jeg kan anbefale Birgitte.)

Fordelen ved at selvudgive er også, at du selv beholder alle rettigheder og indtægter fra salget af bøger. På et forlag får forfatteren typisk 15% af indtægterne fra bogen. Lav selv regnestykket for en bog, der er kommet på udsalg.

Del dine erfaringer

Nåleøjet til forlag er lille, og der er mange måder at udgive sin bog på. Jeg er i proces og ved ikke, hvor min roman ender. Men nu har jeg i hvert fald delt nogle af mine erfaringer og overvejelser omkring det.

Del gerne dine egne overvejelser eller spørgsmål i kommentarfeltet herunder.

Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

Det lyder drabeligt: at slå dine elskede ihjel – men tag det ikke så bogstaveligt. ”Kill your darlings” betyder, at du har skrevet så meget, at du skal redigere og kun bruge det, der gør den endelige tekst fantastisk. Det er en nødvendig proces.

Skrivning har to overordnede faser: Først skriver du – så meget, så lystbetonet og så intuitivt, du kan. Dernæst redigerer du det skrevne, så du ender med en velkomponeret, gennemarbejdet og læseværdig tekst.

Når du redigerer, skal du fjerne noget af det, du allerede har skrevet. ”Kill your darlings” – betyder at fjerne tekst eller elementer, du faktisk er glad for. Du har jo skrevet det af en grund. Men det kan være nødvendigt at fjerne det for at få det vigtige i teksten til at stå tydeligere frem. Og intet er spild af tid – det er en nødvendig del af processen, at du får skrevet tekst, der kan redigeres i.

Du kan ikke tænke dig til ’perfekt’ tekst

Det kan føles hårdt at fjerne tekst, men der er ingen vej udenom. De to faser af skriveprocessen er lige vigtige. Du kan ikke tænke dig frem til ’perfekt’ tekst, hvor alt skal med i det endelige produkt. Men hvis du ikke kommer i gang og får skrevet noget, du kan redigere i, får du aldrig et færdigt produkt.

Måske har du prøvet at gå i stå fra starten af skriveprocessen, fordi du sidder og ser på det blanke papir eller den blinkende cursor på skærmen. Ordene vil ikke komme, for du tror, du skal skrive noget genialt. Der kommer bare ikke noget.

Skriveøvelser - notesbog

Jeg har selv lige gået rundt og tænkt over, hvad jeg skulle skrive og ikke rigtig kunnet komme i gang. Så hjælper det at lukke ned for al indre kritik og tvinge sig selv til at skrive nonstop.

Ofte vil du efter meget kort tid opleve flow, hvor ordene flyder ud af dig. Der kommer nye ideer strømmende helt af sig selv. Når først du har fået ryddet ud i de tanker, der lå øverst, bliver der plads til nogle nye.

Bevægelse sætter gang i det hele

Skriver du på en opdigtet historie, skriver du måske en scene eller opdigter en fantasihistorie, der vokser vildt. Måske dukker der en person op i historien, som du ikke havde forestillet dig, før du begyndte at skrive. Skriver du på faglitteratur kommer der måske en idé, du ikke havde tænkt på, før du tvang dig selv til at skrive.

Det er bevist, at man bliver mere kreativ af at gå en tur. Frisk luft og bevægelse sætter simpelthen gang i hjernecellerne, så der kommer gang i idéer og kreativitet (professor Bente Klarlund gennemgår det fx i ”Gå-bogen”). Giver du dig selv en skriveøvelse – eller finder/får en – sætter det gang i en tankerække, du ikke havde forestillet dig. Det er fantasien, der tager over. Aktiverer helt friske tanker og fremkalder glemte minder og erfaringer.

Når jeg har deltagere med på Writer’s Walk handler det om at få gang i skriveprocessen. Det er den første del af skrivningen, hvor der skal tekst på papiret. Her lader du alt finde vej til papiret. Du tømmer hovedet og lader fantasien eller tankestrømmen løbe løbsk.

lang vandretur med skrivning - træer

Glemte minder og erfaringer hentes frem

Når vi er i naturen, og jeg giver en opgave på en Writer’s Walk, oplever jeg, at de skrivende får adgang til erindringer, de ikke har tænkt på i årevis. Det kan være en duft fra en blomst, der minder om bedstefars særlige lugt, når han røg pibe. Eller når mor en sjælden gang bagte pandekager. Eller når to søstre får forskellige minder om den samme hændelse.

Måske kan du bruge teksten senere til at skrive på din livshistorie eller til at skrive videre på en anden slags tekst. Måske kommer du aldrig til at læse teksten igen, men du har fået fornemmelsen af, hvordan du udløser din skrivelyst ved at skrive derudaf på en opgave eller en øvelse.

Kill your darlings med den røde pen

Redigeringsprocessen er den del af skriveprocessen, der gør din tekst læseværdig for andre end dig selv. Her skal du hente din indre kritiker frem og spidse den røde rettepen. Det er også her, du kan være nødt til at slette tekst, du var glad for – ”kill your darlings”. Det har alle skrivende været ude for. Og det er kun godt. Det betyder, at du har skrevet så meget, at du er nødt til at tage noget ud for, at det, der bliver tilbage, står klarere.

Jeg har selv fjernet uanede mængder af tekst fra den roman, jeg i øjeblikket har liggende til vurdering hos forlag. En redaktør anbefalede mig at fjerne de to første kapitler af bogen og gøre det til en prolog. Det skar mig i hjertet, men jeg ved, at det er det rigtige at gøre.

Derfor er de to kapitler på i alt 20 sider kogt ned til ½ sides prolog. De to kapitler har jeg selvfølgelig stadig. Måske det første kapitel bliver til en novelle. Måske var de mange sider et nødvendigt forarbejde. Jeg holder stadig af dem, selvom de ikke kommer ud til et bredere publikum.

Alt er en del af processen.

Gode bøger om at skrive

Stephen King: “Om at skrive – En forfatters erindringsbog om håndværket”

Dette er med rette en meget berømmet bog, der giver praktiske anvisninger til at skrive på en humoristisk og konkret måde. Stephen King har om nogen bevist, at han gør, hvad han siger: Er konsekvent, skriver hver dag, læser en masse for at lære af andre.

Bogen findes også på Mofibo som lydbog, hvor forfatteren selv læser op – sådan hørte jeg den, og det var en stor oplevelse.

Julia Cameron: “Kreativitet”

Bogen om morgensider, som er udformet som et skrivekursus på 12 uger, der får dig i gang med at skrive intuitivt. Giver masser af vitaminer til din skrivelyst, så du får skrevet tekst, der kan redigeres. Læs mit blogindlæg om bogen her.

 

Du kan også tage med på Writer’s Walk og selv opleve at få skubbet gang i skrivelysten med spændende skriveøvelser ude i naturen.

Skriv din livshistorie

Skriv din livshistorie

Går du og tænker på at skrive din livshistorie? Eller vil du gerne prikke til et ældre familiemedlem og få vedkommende i gang med at skrive? Så er der forskellige veje at gå for at komme i gang.

Kribler det i dine fingre for at sætte dine historier på skrift, så er mit bedste råd, at du bare ser at komme i gang. Du behøver ikke have en plan fra begyndelsen. Du kan altid strukturere historierne senere. Skriv derudaf. Saml noter i en skuffe eller løse tekster i en mappe på computeren. Du kan altid redigere teksterne og samle dem senere, når du er klar.

Måske er du allerede i gang med at skrive og har løse tekster, der skal samles. Eller du har brug for struktur på arbejdet. Når du skal skrive om dit liv, skal du tænke i historieR – forvent ikke at skrive historieN. Der er ikke en endegyldig sandhed om dit liv.

Historier du ikke kan glemme

Du skal skrive de historier, du ikke kan glemme. Dem der har betydet noget. Så vil de også betyde noget for din læser. Det kan lette din skrivning, hvis du forestiller dig, hvem du skriver til. Er det et barnebarn, en god ven eller måske en kær afdød? Du deler historierne med nogen, som skal forstå og interessere sig for det, du fortæller.

Det er ikke spændende at læse alle fakta om dit liv remset op, fra du blev født til nutiden. Tænk i stedet i centrale episoder fra dit liv. Du skal fortælle om de vigtigste punkter og skrive historier i nedslag omkring det, der var eller blev betydningsfuldt.

Udfordringer og vendepunkter

Nogle af historierne kommer sikkert helt af sig selv. Du kan også lede efter dem ved at tænke over, hvor du har haft store udfordringer i dit liv. Hvornår skete der noget, som ændrede dit privatliv? Hvordan med dit arbejdsliv?

Skriv din livshistorie - breve - Writers walk

Udfordringerne kan have udløst vendepunkter i dit liv. Tænk over tidspunkter, hvor der skete noget, der førte til en forandring. Det er ofte i forbindelse med parforhold (ægteskab eller skilsmisse), børn, jobskifte, sygdom, død eller flytning. Der ligger meget livserfaring gemt i svære perioder af livet. Det bliver en fortælling om dét, du overkom.

De vigtige episoder er ofte: lavpunkter, højdepunkter, vendepunkter og store begivenheder i et liv.

Når du har fundet de episoder, der er betydningsfulde i dit liv, kan du fordele dem på en kronologisk tidslinje over dit liv. Begynd at skrive, hvor energien er. Der er ingen, der siger, du skal skrive historierne i kronologisk rækkefølge.

Skab stemninger i teksten

Når du skal skrive historierne, handler det om at zoome ind og skabe stemninger. Vise læseren, hvad der skete. Et godt skriveråd er at være så konkret som muligt. Det kan du gøre ved at give eksempler på det, du vil fortælle i stedet for blot at konstatere.

Eksempler på at være konkret

I stedet for: ”Foråret var dårligt.” kan du skrive: ”Det regnede mere end sædvanligt det forår. Anemonerne blomstrede ikke før april, og temperaturen kom først over 10 grader i begyndelsen af maj.”

I stedet for ”Min mormor var meget streng.” kan du skrive: ”Min mormor lod os aldrig gå ud og lege, før vi havde lavet lektier og hjulpet i haven, når vi blev passet hos hende.”

Bliv hos dig selv

Et andet råd, når du skal skrive din livshistorie, er at huske at forblive i din egen synsvinkel. Du ved ikke, hvad andre følte eller tænkte om en situation. Når du fortæller om noget, der skete, så skriv det som DU oplevede det. Nogle gange kan det være svære oplevelser, du vil fortælle om. Oplevelser med svigt, misbrug eller tab. Så kan det hjælpe at skrive præcis, hvad der skete uden at blive alt for følelsesladet. Du skal lade begivenheden tale for sig selv.

Din livshistorie er en måde at viderebringe vigtig viden og erfaring fra én generation til den næste. Dine efterkommere kan også være interesserede i dine holdninger, livsfilosofi, hobbyer, tro, håb og drømme. Det kan være en historie om, hvad det gode liv er for dig.

Når du har skrevet historierne, er det interessant at undersøge, hvad der er den røde tråd. Hvad har kendetegnet de valg, du har truffet?

Bare gå i gang!

Det vigtigste i forhold til at skrive din livshistorie er, at du kommer i gang. Skriv uden at tænke på, hvor det skal ende. Læg den indre kritiker på hylden, så han/hun ikke stopper dig, før du overhovedet er kommet i gang.

Der er mange steder at finde mere viden om at skrive livshistorier. Jeg har fundet inspiration forskellige steder. Her får du nogle af dem.

”Livshistorien” af Dorthe Kirkegaard Thomsen – fra serien af Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag, en fin indføring i hvad livshistorier er og hvorfor de er vigtige for både dig og din familie

”Fortæl dit liv – Sådan skriver du dine erindringer” af Marie Østergaard Knudsen – en praktisk guide til at komme i gang med at skrive din livshistorie

”Livshistorier”, samtalekort fra SNAK Selskabsspil og Forlaget Fortæl – 55 kort i spillekortsformat med spørgsmål og opfordringer til at fortælle om dit liv.

Skriv din livshistorie - kort og bøger - Writers walk

Kickstart skrivning af livshistorien med Writers Walk

Du kan også vælge at få et skub til at komme i gang med forløbet ”Gå og skriv din livshistorie”. På dette forløb lærer jeg dig metoden flowskrivning. Du kommer i gang med at finde de historier, der kan udgøre skelettet i din livshistorie. Du finder ind til lysten til at skrive. Og får modet til at gøre det.

Sådan kommer du i gang med at skrive en bog

Sådan kommer du i gang med at skrive en bog

Hvordan skriver jeg en bog? Det er et spørgsmål, jeg får med jævne mellemrum. Det er også grunden til at en del af mine deltagere på Writers Walk kommer med ud for at gå og skrive.

En kvinde spurgte efter et oplæg, jeg havde holdt, hvordan hun skulle skrive sin bog.

”Hvad vil du gerne skrive?” spurgte jeg.

”En krimi! Jeg har det hele linet op inde i mit hoved,” svarede hun.

”Er du gået i gang med at skrive?” spurgte jeg.

”Nej, jeg ved ikke hvordan!” var hendes svar.

Bare skriv!

Hvis du står med en lignende udfordring, så er svaret: Bare gå i gang. Sæt dig og skriv. Skriv hvad som helst. Et brudstykke af historien. En scene der står klart for dig, som du forestiller dig skal være i din bog. En dialog mellem to karakterer i din bog. Hvad siger de til hinanden? Beskriv det mest tydelige billede, du har i dit hoved af, hvad der skal ske. Giv det liv med sanser, detaljer og følelser.

Det allervigtigste for at skrive en bog er det nærmest snublende enkle, men også svære: At begynde at skrive. Uden at vurdere eller være kritisk overfor dig selv og din tekst.

Skriv om din bogs baggrund

Du kan også prøve at skrive noget om de karakterer, der skal være i din bog. Hvad er deres historie? Hvad vil de? Hvorfor er de vigtige at fortælle om, og hvad er deres projekt?

Da jeg selv skrev fiktion første gang, føltes det grænseoverskridende at skrive noget, som kom 100% ud af min fantasi. Opfinde en samtale, som aldrig havde fundet sted i virkeligheden. Det er langt fra sikkert, at dét du skriver i begyndelsen ender med at komme med i den endelige historie.

Skriv masser af tekstbidder

Du skal skrive masser af brudstykker af tekst, som efterhånden giver dig en fortrolighed med at skrive. Til sidst vil du have et lager af tekster, du kan stykke sammen til din bog. Måske kan du bruge noget af det direkte. Måske er det bare inspiration – små skridt på vejen mod målet.

Hvis du forestiller dig, at du skal sætte dig ned og skrive en krimi eller en anden slags roman perfekt fra start til slut, bliver du skuffet. Som med alt muligt andet skal du øve dig.

Flowskrivning i hånden

Hvordan skal bogen udgives?

Du skal gøre dig klart, om du ønsker at skrive noget, der skal udgives på et forlag, eller du vil udgive din bog selv. Eller måske bare skrive noget, der kan printes og uddeles til familie og venner. Det kan også have stor værdi at give sin historie som gave til dem, man holder af.

Der findes selvudgiver- og medudgiverforlag, hvor du betaler for at udgive din bog. Så er du sikker på at få bogen trykt og kan sælge den til venner, bekendte eller andre du kan nå igennem din egen markedsføring. Der er stor forskel på, hvor meget hjælp, man får hos disse forlag.

Hvis du skriver for at blive udgivet

Hvis du går efter at blive udgivet på et forlag, skal du skrive noget, der har så høj kvalitet, at et forlag tror på, at de kan sælge det. Forlagsvirksomhed er en forretning, som skal løbe rundt. Derfor er den bog, man som forfatter drømmer om at få ud i verden ikke bare ens eget isolerede projekt, men noget, der skal have en plads i et marked.

Der er ingen grund til at skjule, at det er et nåleøje, som mange aspirerende forfattere drømmer om at komme igennem. Så hvis du vil lykkes med det, skal du arbejde med din tekst.

skriveredskaber - hvornår er man forfatter

Det er jo slet ikke umuligt. Du kommer bare ikke sovende til det. Du skal skrive en hel masse. Alt muligt. Uden at dømme dig selv og tro, det ikke er godt nok. Det er en god idé at finde et skrivefællesskab. Det kan være et skrivekursus, en online skriveklub eller en skrivegruppe med andre skrivefæller. Jeg selv er medlem af Forfatterhouse og har tidligere været medlem af Klub Bare Skriv – begge har min varme anbefaling.

Livshistorier

Er det din egen livshistorie, du vil i gang med at skrive, vil jeg anbefale dig at lave en tidslinje over dit liv. Bagefter skal du notere, hvor der har været vendepunkter. Hvornår er der sket en stor ændring, der fik livet til at tage en drejning? Lav nedslag i din historie og skriv om de korte tidsrum, hvor vendepunkterne fandt sted.

En ældre kvinde fortalte mig, at hun havde dagbøger fra mere end 50 år. De fyldte flere hyldemeter, og hun vidste ikke, hvordan hun skulle få dem omsat til en overskuelig fortælling til hendes efterkommere.

For hende er der en guldgrube at dykke ned i og hente inspiration, når hun skal skrive om vendepunkterne. Det er ikke dagbøgerne i sig selv, hun skal samle til sin livshistorie. Ud fra dagbøgerne kan hun derimod skrive sin historie på en levende og nærværende måde med detaljer, de fleste ville have glemt.

Hent inspiration til at skrive en bog

Der findes masser af bøger om at skrive, skriveklubber og uddannelser, som du kan opsøge, hvis du vil videre med at skrive din bog. Men det allervigtigste og det, der egentlig er supernemt at komme i gang med, er simpelthen at skrive.

Sæt dig og skriv nogle få linjer i dag. Skriv så igen i morgen. Saml dine små tekster sammen og på et tidspunkt får du noget, der kan blive til en bog.

Du kan finde mere inspiration i artiklen ”Tolv uger med morgensider”, hvor jeg skriver om morgensider. De kan inspirere dig til at komme i gang med at skrive, hvis du synes det er svært.

Et andet blogindlæg, du kan finde interessant er ”Hvornår er man forfatter?”

God skrivelyst!

Gode vaner – om at skrive, gå, leve sundt og alt det andet vi gerne vil

Gode vaner – om at skrive, gå, leve sundt og alt det andet vi gerne vil

Du kender dem selv: Spis 6 om dagen, sov 8 timer, gå 10.000 skridt, arbejd med Pomodoro-metoden (eller 3-3-3), lav yoga, meditér, skriv morgensider/taknemlighedsord, fortsæt selv listen … Du har med garanti læst om gode vaner, som du kunne tænke dig at få ind under huden.

Da 2022 blev til 2023 havde jeg intentioner om, at NU skulle jeg med gode vaner nå de mål, jeg har sat mig. Nogle vaner havde jeg allerede, andre skulle etableres. Jeg kunne tænke mig at begynde året med at indføre nogle af de gode råd, jeg har samlet op rundt omkring.

Jeg har for nylig læst ”The ONE thing” af Gary Keller og Jay Papasan. Hovedbudskabet i bogen er, at det handler om at fokusere – og en af vejene dertil er at etablere gode vaner. Bliv god til at gøre, hvad der er vigtigt og træn dig selv i at skære igennem det overflødige for at kunne arbejde på den ENE ting, der vil gøre den store forskel.

Vaner bliver rutiner

Når en vane bliver en rutine ligger den på rygraden, og du tænker ikke over den. Det kan fx være at børste tænder morgen og aften. Undersøgelser har (i følge ”The ONE thing”) vist, at man i gennemsnit skal udføre en handling 66 dage, før den bliver en vane. Dernæst kan den efter et stykke tid blive en rutine, du ikke tænker over, men bare GØR.

Det har jeg mærket på min egen krop.

Gode vaner - fitnessur

Jeg har haft et fitnessur (Garmin) siden 2014. Det er blevet en vane for mig, at tallet skal op på 10.000 skridt hver dag. Den vane er så indgroet, at jeg lynhurtigt kom tilbage i rytmen efter, jeg i seks måneder ikke havde brugt det. Nu har jeg igen et ur, der virker. De mange år med den indarbejdede rutine gjorde, at jeg uden problemer får gået 10.000 skridt hver dag – og nyder det!

Morgensider – hver morgen

En anden vane, der er ved at være indarbejdet, er morgensider, som jeg begyndte på i april 2022. I begyndelsen kunne jeg springe en dag over eller synes, det var svært at få det gjort, men sådan har jeg det ikke længere. Det er blevet en fast rutine, som jeg står op i tide til at kunne nå, ligegyldigt hvilke andre planer jeg har.

Hovedårsagen til, at morgensiderne er blevet en vane, er selvfølgelig, at det gør mig godt at skrive dem. Hvis vanen ikke bidrager med noget positivt i dit liv, så holder det op helt af sig selv.

Gode vaner efter 66 dage

Min januar er gået med at holde de løfter jeg gav mig selv ved årets begyndelse om at skabe nogle nye vaner – og fastholde dem! Men der er langt til 66 dage, og delkonklusionen på mit eksperiment er derfor også, at det skal køre længe endnu for, at jeg kan sige, jeg har de nye vaner indarbejdet.

Konkret handlede det om at skrive morgensider, få en morgenyoga-praksis, få læst flere fagbøger. Derefter besluttede jeg, at jeg skulle arbejde fokuseret på min roman om formiddagen og lave ’pligtopgaver’ om eftermiddagen. Lave en plan for ugens opgaver, netværksaktiviteter og møder og holde den løbende opdateret. (Dét med planlægning er en evig udfordring for mig!)

Gode vaner - morgenskrivning

Vægten er jeg i øvrigt også gået i infight med, for december var ikke god for en kvindekrop i overgangsalder. Så der er sund mad på tallerkenen og et minimum af alkohol i glasset. En vane, man også kommer ind i, når sukkertrangen har lagt sig.

For meget af det gode

Det er rart at have styr på tingene, overkomme meget og dermed forhåbentlig få succes med karrieren, virksomheden eller skriveprojektet. MEN der skal være plads til det uperfekte. På en mærkelig måde bliver det perfekte faktisk uperfekt i al sin strømlinethed.

Der kom simpelthen for mange ting ind på listen over ting, der var godt at gøre. Jeg kom til at bruge for meget tid på at huske mig selv på de gode vaner til, at jeg kunne nyde at udføre dem og få udbytte af dem.

Ikke mit første forsøg med gode vaner

Det paradoksale er, at det slet ikke burde komme bag på mig, at der skal lang tid til at ændre vaner. Jeg lavede nemlig et vaneændringsprojekt allerede for fem år siden. Det var inspireret af Jon Kjær Nielsen. Her skulle man fastlægge 10 daglige vaner i et afkrydsningsskema og krydse af hver dag. Dengang fandt jeg også, ud af at man ikke skal ændre for meget på en gang. Du kan finde mit blogindlæg om de tre måneders vaneændringer her.

Gode vaner - til at gå og skrive hver dag

Så gode vaner skal etableres langsomt – helst én ad gangen. Det tager tid, og du må være tålmodig.

Mon ikke det er menneskeligt, at man gerne vil handle på de idéer, der hele tiden dukker op til at til at nå i mål med sine drømme? Så gaber man over mere, end man kan overkomme i håb om, at det alligevel går.

Jeg fastholder mine gode vaner med at gå og at skrive. Så må jeg have tålmodighed med de andre. Bare jeg engang mellem får gennemført de andre gode aktiviteter, så kan de efterhånden også blive vaner.

Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.