Når ukrudtet får en vase – et møde mellem kunst og natur

Når ukrudtet får en vase – et møde mellem kunst og natur

af | okt 5, 2025 | Skrivning

29. september 2025 deltog jeg i en skriveworkshop på kunstmuseet Den Hirschsprungske Samling i København. Det kom der følgende essay ud af.

Sidst i august 2025 scroller jeg gennem Facebook, da en annonce for en skriveworkshop med titlen ”Planteskrift” springer mig i øjnene. Jeg føler mig ramt af en skarp algoritme. Her er alle de emner, jeg beskæftiger mig med kogt ind til fem timers intens skrivning.

Mine tre år som selvlært haveleder i en lægeurtehave har lært mig, hvor stor forskel der er på at læse om planter og at lære planterne at kende; jeg har ikke plantefeber, men jeg kender planter mod feber. Ved hvordan de ser ud forår, sommer, efterår, vinter. Jeg laver skrivekurser i naturen, fordi naturen heler og giver kreativiteten næring. Jeg melder mig til med det samme. Sådan et tilbud må blive hurtigt udsolgt, tænker jeg.

En måned senere står jeg tidligt op og tager toget fra Horsens til København. Glæder mig til at møde planterne i kunsten. Jeg går de to kilometer fra Hovedbanegården til Den Hirschsprungske Samling for at mærke den milde efterårsluft på min hud. Vi siger hej, introducerer os for hinanden. Det er et lille hold, forkælet med god tid og underviserens opmærksomhed udenfor museets åbningstid.

Plantefeber - ørstedsparken

Snart bliver vi sluppet fri i udstillingen. Jeg skal finde mit maleri. Jeg går rundt i rummene og ser intenst på de mange forskelligartede malerier, der har det tilfælles, at der optræder planter indendørs. Underviseren har fortalt os om stueplanter og den historiske rod i kolonitiden, som nogle af dem har.

Bertha Wegmann – mit nye idol

Farvernes fugtige tone fanger mig ind i maleriet af en markbuket på en kunstners arbejdsbord. Jeg beslutter, at det er dét billede, jeg skal skrive om. Det er svært at træffe beslutningen. Selvom jeg sætter mig foran det store billede, kan jeg ikke slippe et andet, mindre maleri af tankerne. De er begge malet af Bertha Wegmann (1846-1926) og forestiller vilde planter, der er plukket ind og sat i vaser. Det er ikke stueplanter, men planter i stuen.

Jeg sidder foran det store maleri og forsøger at nærme mig opgaven. Det er uvant for mig at skrive om naturen inde i de fornemme rammer på et smukt, gammelt museum. Jeg savner den friske luft, jeg plejer at være i, når jeg selv holder skrivekursus. Der er noget naturstridigt ved at beskrive, hvad planterne gør ved mig, når de hænger på væggen som en kunstnerisk repræsentation på et lærred.

På den anden side hænger de her, gengivet og udødeliggjort, så deres friskhed er bevaret længe efter, planterne er visnet og forsvundet. De er blevet til kunst og jo længere tid, jeg sidder og betragter dem, jo flere lag afslører sig.

Senere, da jeg gennemskriver essayet, folder flere lag sig ud. Om kvinder i Det Moderne Gennembrud, den kvindelige kunstners budskab til beskueren; jeg får associationer til Katinka Bai i ”Ved Vejen” og hendes pelargonier i vindueskarmen. Men det tænker jeg ikke på, mens jeg forbinder mig med de fysiske malerier, som jeg iagttager nysgerrigt, undersøgende, fascineret.

Plantefeber - Bertha Wegmann

Dobbeltheden i en brændenælde

Det komplekse billede af markbuketten på kunstnerens bord vil ikke kaste ord af sig. Eller også trænger det enkle maleri af et bundt brændenælder i en vase sig bare mere på. Brændenælden er forhadt, fordi den æder sig ind på områder, hvor mennesker gerne vil være, men med sine brændende blade gør det umuligt for os at dele pladsen.

Samtidig er brændenælden fuld af gode egenskaber som lægeurt. Den kan kurere halsonde, give smuk hud, lindre kvinders overgangsalder. Den er en værdifuld plante af mange årsager. Men hvorfor satte Bertha Wegmann den i en vase? Den har ingen blomster i traditionel forstand. Er ikke en plante, man normalt henter ind for at beundre. Enten gør den nytte eller også er den ukrudt. Kunstneren viser brændenælden frem på en måde, vi ikke plejer at se den.

Noget af det samme sker i det andet billede, det der med sine klare farver i den vilde markbuket i kontrast til resten af rummet, har gjort indtryk på mig.

Margueritterne, som er de mest markante planter i buketten, er naturligt forskellige; kun én af dem er perfekt som en gul sol med hvide ensartede kronblade i en strålekrans omkring midten. De andre er lidt skæve, halvt nedfoldede med ujævne kronblade.

Uperfekt natur i en blandet buket, hvor der også er bregner, vikke, afblomstret gedeskæg (jeg kan ikke dy mig for at føle mig bedrevidende i forhold til de beskrivelser, jeg finder af, at det skulle være afblomstrede mælkebøtter i buketten, for de er for store til at være mælkebøtter og ville heller ikke kunne holde sig så godt som gedeskæg gør), vild kørvel og blå klokkeblomster. Bregnerne er lysende grønne. Olien i malingen skinner blankt, så det ser ud, som om planterne lever. Det er planter, der ikke dufter, men man ville nok kunne fornemme den eng, de kommer fra, hvis man havde buketten i stuen med en friskhed omkring sig.

 Cerutrøg og parfume

Der ligger en halv cerut på bordkanten med røgen stigende op. Jeg forestiller mig, hvordan lugten overdøver planternes lette duft. Er det mon for at opveje den tunge lugt af tobaksos, at der står en flaske parfume ved siden af?

Resten af rummet står i modsætning til naturen, der er hentet ind. Maleriet i venstre hjørne er ikke malet færdigt. Måske blev kunstneren så optaget af naturens egen kunst, at hun opgav at lave sin egen? Det vil sige, hun afbilder naturen til perfektion, men det, der skulle være kunst i baggrunden, er en flad amatørisme. Lyset kæler for buketten. Får den til at fremstå smuk og helt ufejlbarlig, selvom den består af ukrudt og uperfekte blomster.

Bertha Wegmann - Brændenælder

Eftertanker i et tog

Jeg bliver ikke færdig med en komplet billedanalyse, inden skrivetiden er slut. Vi samles for at høre, hvad der er kommet ud af mødet med planterne i kunsten. Det er ikke meningen, at vi skal skrive en 12-tals-opgave med et facit på hvert vores billede. Men selv nu, bliver jeg fristet til at give en indsigtsfuld udlægning af kunstnerens budskab. Alligevel mærker jeg, at jeg skal blive i den umiddelbare forbindelse, jeg havde med kunsten.

En af mine medkursister fortæller om Bertha Wegmanns ønske om at gøre op med sin samtids forestilling om, at kvinder skulle holde sig til at male smukke blomster. Hendes billeder udfolder på én gang hendes store tekniske dygtighed og er feministiske statements.

Klokken er næsten 23. Mens toget nærmer sig Horsens, sætter jeg punktum for dagens oplevelser i et essay om planter i kunsten. Vi var 12 deltagere på dagens workshop, og vi kommer hjem med 12 vidt forskellige tekster. Et digt, et stykke kortprosa, starten på en roman, flere essays, nogle betragtninger.

Planterne i kunsten sætter gang i nogle andre overvejelser end planterne i naturen. I hvert fald for mig. De har samme udgangspunkt, og måske ender jeg også det samme sted, men vejen er en anden. Den fordybende kunstoplevelse, hvor jeg opdager lag af betydning lagt ind mellem mig og planterne, står klart for mig efter en lang dag i plantefeberens tegn.

Planteskrift, plantefeber og plantehistorier

Skriveworkshoppen “Planteskrift” er en del af forskningsprojektet “Skjulte plantehistorier” på Aarhus Universitet. Som en del af projektet er der lavet udstillinger på Ordrupgård og Den Hirschsprungske Samling i København under overskriften “Plantefeber. Verden i vindueskarmen”. Der kommer også en udstilling på Faaborg Museum i 2026.

I mål med ”Et skridt på vejen”

I mål med ”Et skridt på vejen”

af | jun 21, 2025 | Skrivning

Min roman “Et skridt på vejen udkom” den 27. maj 2025 på Forlaget Heimdal. Det føles stadig uvirkeligt at stå med den fine bog med mit navn trykt på forsiden i hænderne. Det har været en årelang proces at komme i mål med den bog – en proces fyldt med omskrivninger, tvivl, begejstring og masser af arbejde.

Idéen til bogen opstod ud fra min egen historie med stress og frustrationer i arbejdslivet. Da jeg gik på Hærvejen første gang, fandt jeg rammen for min fortælling. Hvilken bedre kulisse for en udviklingshistorie end en vandring på den danske Camino: Hærvejen.

Det har været en lang proces at skrive “Et skridt på vejen”. Undervejs er jeg blandt andet stødt på et citat af den ungarske forfatter Agota Kristof, som jeg synes, siger alt om, hvordan det er at (forsøge at) blive forfatter:

“Man bliver forfatter ved at skrive med tålmodighed og stædighed, uden nogensinde at tabe troen på det man skriver.” — Agota Kristof

Disciplin og vedholdenhed har været afgørende. Og så viljen til at gøre det bedre — igen og igen. Jeg har redigeret og skåret til i uendelige omgange. På sociale medier har jeg delt ud af processen med serien “Kill your darlings” — for det er netop dét, man må kunne som forfatter: skære ind til benet.

Troldeslugten

I de år jeg har skrevet på bogen, har jeg været på skriveophold tre gange. Dette billede er helt nyt fra juni 2025, hvor jeg igen er på Hald Hovedgård, der ligger tæt på dette smukke sted: Troldeslugten.

Forfatterens vandringer

Naturen har også spillet en stor rolle. De mange ture (både korte og lange), hvor jeg har gået mig frem til nye tanker, har givet både ro og styrke. Uden de ture havde bogen ikke fundet sin form.

Mit bedste råd til dig, der drømmer om at skrive en bog?

Bliv ved med at skrive. Lad være med at tænke for meget på slutresultatet undervejs.

Du kommer alligevel til at skrive det hele om mange gange – og det skal du indstille dig på. Men se på det som en udviklingsproces, hvor du lærer en masse om at skrive undervejs.

Du arbejder dig ind i teksten og finder ud af, hvad der fungerer netop i det konkrete tilfælde. Du skal have det sjovt undervejs med din bog, selvom det tager tid.

Hvad synes læserne?

Nu hvor “Et skridt på vejen” er ude, er det en særlig glæde at læse reaktioner fra dem, der har læst den; her er et par eksempler:

Et skridt på vejen er en af de bøger, man læser med hjertet. Birgit Juel Martinsen har skrevet en stille, smuk og rørende roman […] Det her er en bog, der giver ro i sindet og lyst til at gå. Ikke for at komme hurtigt frem – men for at høre sig selv tænke igen.” – Dorthe Elise Greve, Justfollowmyread

“Monas udvikling både i fysisk og mentalt form er fantastisk og inspirerende. Bogen fortælles helt lavpraktisk med naturen i fokus, så man har en dejlig indre film kørende, som man læser — og man får helt lyst til selv at prøve.”– Kamilla Tønder, Bibliotekarens anbefalinger

Reaktioner på Et skridt på vejen

En sommerskriveøvelse

Hvis du går med en drøm om selv at skrive – hvad enten det er en bog, dine erindringer, eller bare for din egen skyld – så vil jeg give dig et kærligt skub: Kom ud i naturen, sæt ordene i bevægelse, og lad skriveprocessen begynde.

Prøv denne skriveøvelse, der passer til årstiden lige nu:

Sommerlys og langsomme dage

Lige nu er vi midt i årets lyseste tid. Dage, der næsten ingen ende vil tage. Naturen står i fuldt flor, og forhåbentlig har du også mere tid til bare at være, sanse og skrive.

Når du næste gang er ude – måske i haven, i skoven eller ved vandet – så find et sted at sætte dig. Luk øjnene et øjeblik. Mærk luften på huden. Lyt til lydene omkring dig.

Tag så papir og pen frem og skriv frit i 10-15 minutter med udgangspunkt i: “Hvordan føles denne dag, netop nu?”

Brug sanseindtryk fra det sted, du sidder: Hvad ser du? Hvad dufter der af? Hvad hører du? Hvad mærker du?

Lad ordene komme, som de vil. Skriv uden at tænke på, om det skal bruges til noget. Bare skriv.

Om “Et skridt på vejen”

Ramt af stress og fyret på sin 47-års fødselsdag beslutter Mona, at der skal ske noget drastisk. Hun snører vandrestøvlerne og forlader familien for at få ro på tankerne. Ikke på Caminoen i Spanien, den er for langt væk. Målet er Frederikshavn langs den gamle, jyske handelsvej, Hærvejen, med start ved den tyske grænse i Padborg.

Det bliver et skridt på vejen til at forstå sig selv gennem landskaber og mennesker. Det bliver også en tur, hvor minder vælter frem og giver nutiden ny betydning. En vandring på treogtyve dage, hvor tanker og følelser forløses af oplevelserne i naturen.

Romanen er et øjebliksbillede af et kvindeliv. Det er også en skildring af, hvad vandring i naturen kan gøre for det moderne menneske. Spændt ud mellem kravene som mor og et moderne arbejdsliv med ønske om selvrealisering vandrer Mona for at finde en ny retning i livet.

Efter sommerferien har jeg flere Writers Walks klar, hvor vi netop gør det sammen – går, skriver, finder ro og inspiration. Hold øje her på siden eller tilmeld dig mit nyhedsbrev, hvis du vil med.
Book en Writer's Walk
Når ord bliver til bog – kom med til bogreception

Når ord bliver til bog – kom med til bogreception

af | maj 7, 2025 | Skrivning

Endelig nærmer udgivelsesdagen for min roman “Et skridt på vejen” sig. Det er som en ekstremt lang graviditet, der lige om lidt resulterer i en bog, som skal ud og leve sit eget liv ude hos læserne. Det skal fejres! 

Jeg er så heldig, at dygtige folk hos Forlaget Heimdal og i Sønderbro kirke i Horsens vil være med til at gøre det til en festlig begivenhed med musik, samtale og bobler. Ikke mindst håber jeg, DU har lyst til at komme og være med!

Kom til bogreception

Tirsdag den 27. maj 2025 kl. 16-18

Sønderbro Kirke, Bygholm Parkvej 1, Horsens

Receptionen byder på fællessang, musikalske indslag ved organist Lotte Sevel Bille og en minitalk mellem forfatteren og kirke- og kulturmedarbejder Katja Mathilda Christensen.

Præst ved Sønderbro Kirke Thea Køllgaard Olsen fortæller om pilgrimstanken. Der bliver selvfølgelig også tid til hyggeligt samvær og fejring med bobler. Det er muligt at købe bogen til en særlig receptionspris (250 kr.).

Hærvejen-Birgit

Romanen har været undervejs i mere end 7 år. Billedet her er fra 2018, hvor jeg var på researchvandretur på Hærvejen ved Dollerup Bakker.

Syrener

Om “Et skridt på vejen”

Ramt af stress og fyret på sin 47-års fødselsdag beslutter Mona, at der skal ske noget drastisk. Hun snører vandrestøvlerne og forlader familien for at få ro på tankerne. Ikke på Caminoen i Spanien, den er for langt væk. Målet er Frederikshavn langs den gamle, jyske handelsvej, Hærvejen, med start ved den tyske grænse i Padborg.

Det bliver et skridt på vejen til at forstå sig selv gennem landskaber og mennesker. Det bliver også en tur, hvor minder vælter frem og giver nutiden ny betydning. En vandring på treogtyve dage, hvor tanker og følelser forløses af oplevelserne i naturen.

Romanen er et øjebliksbillede af et kvindeliv. Det er også en skildring af, hvad vandring i naturen kan gøre for det moderne menneske. Spændt ud mellem kravene som mor og et moderne arbejdsliv med ønske om selvrealisering vandrer Mona for at finde en ny retning i livet.

Bogreception - Notesbog
Book en Writer's Walk
Fem grunde til at skrive i naturen – vandring booster din kreativitet

Fem grunde til at skrive i naturen – vandring booster din kreativitet

af | apr 8, 2025 | Skrivning, Vandring

Måske kender du det fra dig selv? Nogle af de bedste idéer og formuleringer dukker op, når du er på gåtur i naturen. Der sker noget, når du vandrer ad en skovsti, hører fuglene synge og mærker vinden i ansigtet. Men hvorfor? Det dykker jeg ned i dette blogindlæg.

1. Naturen giver ro og klarhed i tankerne

Den mentale stilhed, du finder under trækronerne, giver en dyb ro i sindet, som gør det lettere at fokusere på dine tanker og ord. Forskning viser, at når vi opholder os i naturen, slapper vores mentale system af – stressniveauet falder, kroppen falder til ro, og vi begynder at se ting mere klart. I den tilstand kan løsninger på problemer dukke op som ud af det blå, når hjernen får mulighed for at bearbejde dem uden forstyrrelser. Naturen hjælper med at nulstille hjernen og skabe klarhed. Det er guld værd, hvis du skal skrive og have idéerne til at flyde.

Det kan føles som spild af tid at rejse sig fra skrivebordet for at gå en tur, når der er noget der skal være færdigt – eller man bare gerne vil have skrevet noget. Men efter en times vandring i skoven føler jeg mig ofte mere klar i hovedet. Det er ikke tilfældigt. Undersøgelser har vist, at naturen markant mindsker stress og giver en følelse af tryghed og harmoni. Når det mentale støjfilter forsvinder, står de vigtige idéer tydeligere frem.

Den amerikanske digter og filosof Henry David Thoreau (1817-62) skrev i ”The Walden”, om hvordan han levede primitivt i naturen to år og hver dag tilbragte mange timer udenfor. Han er blevet et eksempel på den indre ro og klarhed, som naturen giver.

Fem grunde til at skrive i naturen

2. Vandring booster den kreative tænkning

Udover roen fra naturen, så er selve bevægelsen ved vandring en katalysator for kreativitet. Det bakkes op af forskning fra bl.a. Stanford University, der har vist, at kreativiteten kan stige markant, når man går i stedet for at sidde. Den fysiske aktivitet ved at gå – uanset om det er udendørs eller fx på et løbebånd – har en positiv effekt på menneskers evne til at finde på nye idéer. En simpel gåtur kan bogstaveligt talt sætte skub i din kreative hjerne.

Gå-filosoffen over dem alle, Søren Kierkegaard (1813-55)  har sagt det så rammende: “Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”. Han gik hver dag i Københavns gader og fandt nye idéer gennem sin bevægelse.

Historien og videnskaben er enige med det, jeg også oplever: Vandring booster den kreative tænkning. Så næste gang du mangler en idé til din tekst, kan det betale sig at snøre skoene og gå en tur.

Blå anemoner - fem grunde til at skrive i naturen

3. Gåture bryder skriveblokering og skaber flow

Har du prøvet at stirre frustreret på en blank skærm uden at kunne komme i gang? Mit bedste råd mod sådan en skriveblokering er at gå en tur. Der sker noget forunderligt, når man bogstavelig talt går væk fra problemet et øjeblik. Hjernen får lov at omorganisere sig, og ofte kommer flowet snigende igen. Fysisk bevægelse har en dokumenteret positiv indvirkning på hjernen.

Når vi går, øges blodgennemstrømningen til hjernen, og det forbedrer vores kognitive funktioner. Selv en kort gåtur øger koncentrationsevnen og energiniveauet markant. Alene rytmen af dine egne skridt – venstre, højre, venstre, højre – kan virke nærmest meditativ. Den rytme løsner op for tankerne, så idéer og sætninger kan flyde mere frit.

Bevægelsen under åben himmel hjælper også med at løfte humøret. Forskere peger på, at vi ofte tænker mere kreativt, når vi er i godt humør, mens stress og negative følelser reducerer kreativitet.

Mange forfattere har gennem tiden brugt gåture bevidst for at holde skrivningen i flow. Man “går sig til” inspirationen og lader kroppen hjælpe hjernen videre. Næste gang du mærker en blokering, så prøv at forlade skrivebordet og gå en tur – du vil ofte vende tilbage med fornyet energi og en løsning, der dukkede op undervejs.

Bevidste pauser - solnedgang

4. Naturen giver nye sanseindtryk og inspiration

At skrive kræver input – nye idéer, billeder og indtryk at omsætte til ord. Naturen er en sand skattekiste af sanseindtryk. Brug den som en uudtømmelig inspirationskilde, som kan berige dit sprog og dine tanker. Øv dig i at sætte ord på naturen. Hvordan vil du beskrive havets bevægelser i svag vind? Eller træerne, når vinden tager i dem om efteråret?

Aktivér dine sanser og giv dig selv den udfordring at beskrive det, du ser, hører og føler. Det kan være farvespillet på himlen, lyden af en rislende bæk, duften af våd skovbund eller følelsen af bark under fingerspidserne. Alle disse indtryk kan senere finde vej ind i dine tekster som levende beskrivelser eller metaforer. Det er langt mere stimulerende end at stirre på den samme væg ved skrivebordet dag ud og dag ind.

Forskning understøtter også, at naturens mangfoldighed vækker vores nysgerrighed og idérigdom. Når vi går i naturen, ændrer omgivelserne sig konstant – lyset, lydene, vejret, årstidernes skiften – intet sted er det samme fra dag til dag. Denne foranderlighed får os til at undre os, være til stede og være åbne for nye indtryk. Naturen føles fri og uden faste rammer. Præcis den frihed kan åbne op for nye kreative tanker.

Forfattere der går - grunde til at skrive i naturen

5. Mange store tænkere har gjort det – fordi det virker

Lige for tiden er jeg i gang med research omkring forfattere, der i tidens løb har brugt vandring i naturen som kilde til kreativitet. Det er som en sal, jeg er gået ind i, hvor der hele tiden dukker flere interessante deltagere op til det bal, der er i gang.

Nogle af historiens største tænkere og forfattere gik tur for at tænke og skrive. Blandt de mest kendte eksempler er:

Jean-Jacques Rousseau (1712–1778): Den franske filosof og forfatter var berømt for sine lange spadsereture i naturen. Rousseau skrev ligefrem, at:

“Jeg kan kun meditere når jeg går; hvis jeg stopper, holder jeg op med at tænke; mit sind fungerer kun sammen med mine ben.”

For ham var det fysisk at gå en forudsætning for, at tankerne overhovedet flød. Hans værk “En enlig vandrers drømmerier” er et godt eksempel på, hvordan vandring og tanker hang uløseligt sammen.

Søren Kierkegaard (1813–1855): Vores egen danske filosof gik dagligt ture rundt i København og Frederiksberg Have for at klare tankerne. For ham var gåturen en nødvendighed for det mentale velvære og de gode idéer. Han har bl.a. skrevet:

”Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. […] Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”

Friedrich Nietzsche (1844–1900): Den tyske filosof og forfatter tilbragte timer på vandrestierne i Alperne og i Italiens landskaber, mens han udklækkede sine banebrydende idéer. Nietzsche var overbevist om, at store tanker kræver, at man bevæger sig. Han skrev bl.a.:

At sidde så lidt som muligt: ikke stole på nogen tanke, der ikke er frembragt i det fri, under kroppens fri bevægelse – ikke på nogen idé, hvor ikke også musklerne er med til festen. Enhver fordom kommer fra indvoldene. At have bly i røven er, gentager jeg, den egentlige synd mod ånden.

Vil du have nogle mere nutidige, danske eksempler, så har forfattere som bl.a. Peter Laugesen, Merete Pryds Helle, Josefine Klougart og Maja Lucas fortalt, at de går i naturen for at finde inspiration.

Træd ind i traditionen med at skrive i naturen

Pointen er: Vandring som kreativ praksis har dybe historiske rødder. Når du går og skriver i naturen, træder du ind i en tradition, hvor krop og sind arbejder sammen. Nogle af de klogeste hoveder gennem tiden har fået deres ideer gennem vandring.

Det kan være motiverende at tænke på, at din egen lille gåtur med noterne i rygsækken sætter dig i selskab med Rousseau, Kierkegaard, Nietzsche og mange andre, der bruger fødderne til at tænke.

Book en Writer's Walk
Sådan bliver du forfatter – 10 konkrete råd om at skrive

Sådan bliver du forfatter – 10 konkrete råd om at skrive

af | mar 1, 2025 | Skrivning

Hvis du vil være forfatter, handler det ikke kun om talent. Det handler om praksis, vedholdenhed og en lyst til at udforske din egen kreativitet. Der er mange veje til at udvikle skrivetalentet – og få gang i skrivelysten. Noget må du arbejde med på egen hånd, men der er mange muligheder for at udvikle sig sammen med andre.

Her er mine bedste råd til, hvordan du kan styrke din skrivning og gøre skrivningen til en større del af din hverdag.

1. Lav skriveøvelser og leg med sproget

Skriveøvelser er en sjov og uforpligtende måde at træne din skrivning på. Øvelser kan hjælpe dig med at tænke anderledes og skrive uden at have den kritiske overdommer siddende på din skulder. Der findes masser af skriveøvelser online. Du kan også finde dem i bøger om kreativ skrivning.

Prøv for eksempel at skrive en tekst, hvor hvert ord starter med samme bogstav, eller skriv en scene uden at bruge tillægsord. Du vil blive overrasket over, hvor meget der kan opstå, når du skriver for sjov.

Sådan bruger du AI til din skrivning - mand skriver

2. Bliv en del af en skrivegruppe

Skrivning kan være en ensom proces, men du behøver ikke gøre det alene. En skrivegruppe giver dig mulighed for at sparre med andre, få feedback og holde dig selv til ilden. I en god skrivegruppe kan I enten skrive sammen, udveksle tekster eller hjælpe hinanden med at udvikle idéer. Det kan både give motivation og skubbe din skrivning i nye retninger, når du deler sin skriveproces med andre.

Der er Facebook-grupper for forfatterspirer og skrivende, hvor du kan finde andre, der skriver. Et godt sted at møde ligesindede at skrive sammen med kan også være skrivekurser. Jeg har selv mødt de kvinder, jeg er i skrivegruppe med, på en workshop om skrivning og feedback.

3. Skriv morgensider – eller dagbog

Morgensider er en teknik, hvor du hver morgen skriver tre sider i hånden uden at tænke for meget over det. Det kan også være en dagbog, hvor du bare skriver frit om dine tanker. Pointen er, at du skriver uden at redigere, uden at bedømme – bare lader ordene flyde.

Det er en skabende praksis, der løsner op for kreativiteten og giver plads til nye idéer. Læs mere om morgensider i artiklen her.

Udgivelse - jagten på et forlag - papirbunke

4. Tag på skriveophold – giv din skrivning plads

Nogle gange har din skrivning brug for luftforandring. Et skriveophold kan give dig den tid og ro, du har brug for til at fordybe dig i dit projekt – hvad enten det er at skrive nyt eller redigere noget, du allerede har skrevet. Det kan være et refugium, et sommerhus eller bare en uge væk fra hverdagen.

Det vigtigste er, at du skaber et rum, hvor du kan fokusere på at skrive uden forstyrrelser. Charlotte Heje Haase har lavet en liste over refugier mv. som du finder her på hjemmesiden Bare Skriv.

5. Deltag i et skrivekursus

Hvis du gerne vil have mere struktur på din skrivning, kan et skrivekursus være en god investering. Som tidligere nævnt er det samtidig et godt sted at møde andre, der også gerne vil skrive, så du bliver en del af et fællesskab. Der findes både onlinekurser og fysiske skriveskoler, hvor du kan få undervisning, feedback og sparring fra professionelle. Jeg har haft glæde af Skriveværkstedets kurser.

På et kursus lærer du nye teknikker og får en ramme, der kan hjælpe dig videre med din skrivning. Writers Walk tilbyder også skrivekurser, hvor du kombinerer skrivning med naturoplevelser – en inspirerende måde at få gang i dit forfatterskab på. En vandring kan blive startskud på at skrive din bog.

Endelave Madpakkehuset Writers Walk

6. Prøv en skrivechallenge

Tag en udfordring op og skriv ud fra et koncept, hvor du bliver tvunget til at skrive. Der findes mange skrivechallenges, hvor du skal skrive en bestemt mængde ord på tid eller eksperimentere med korte tekster.

  • FebruaryFICTION: En udfordring i februar, hvor du skriver ultrakorte historier på maks. 100 ord. ( Vil du se eksempler, jeg har lavet, så er der en samling her.)
  • NaNoWriMo (National Novel Writing Month): En vild, men effektiv udfordring i november, hvor du skriver en roman på 50.000 ord på én måned.
  • Der findes mange andre skriveudfordringer, så hold øje med Instagram og Facebook og andre skrivemiljøer – måske finder du en challenge, der passer perfekt til dig.

7. Bliv en del af et skrivefællesskab

Hvis du gerne vil have et større netværk af skrivende mennesker, kan du overveje at melde dig ind i et skrivefællesskab. Et godt fællesskab kan give dig både inspiration, støtte og adgang til værdifulde ressourcer.

Forfatterhouse er et eksempel på et fællesskab, hvor forfattere mødes, deler erfaringer og hjælper hinanden videre. Det har jeg selv haft meget glæde af, og jeg er stadig medlem.

Kærestebrev - valentinsdag

8. Læs – og læs meget

At skrive godt hænger uløseligt sammen med at læse meget. Læs både inden for og uden for din genre, studér hvordan andre forfattere bygger deres historier op, og lad dig inspirere af deres skrivestil. Prøv også at analysere, hvorfor en bestemt bog fanger dig – hvad gør forfatteren godt? Hvad kan du lære af det?

Der findes også en masse bøger om det at skrive. Det er bestemt en god ide at læse sådan nogle fagbøger også. En praktisk guide er “6 stjerner” fra Skriveværkstedet. En underholdende bog er Stephen Kings “Om at skrive”. Tag en tur på biblioteket og gå på opdagelse på hylden med bøger om at skrive.

9. Skriv hver dag – også når du ikke har lyst

Den bedste måde at blive bedre på er simpelthen at skrive. Gør det til en vane – selv de dage, hvor det føles umuligt (morgenskrivning gør det muligt). Det behøver ikke være langt. Det behøver ikke være godt. Det vigtigste er, at du skriver. Hvis du vil blive en bedre forfatter, så gør skrivningen til en del af din daglige rutine.

Prøv fx i en periode at stå op en halv time tidligere for at skrive. Eller sæt tid af i kalenderen, hvor du lover dig selv at skrive – og så holder løftet til dig selv.

10. Gå en tur, lad tankerne flyve og ordene komme

Det er videnskabeligt bevist, at bevægelse kan booste din kreativitet. En gåtur i naturen kan løsne op for tanker og få ideer til at flyde. Writers Walk kombinerer netop vandring og skrivning, fordi naturen kan hjælpe dig med at finde nye perspektiver og inspiration til dine tekster. Så næste gang du sidder fast i din skrivning, så prøv at gå en tur – du vil blive overrasket over, hvor meget det kan hjælpe.

Som Søren Kierkegaard har skrevet helt tilbage i 1847:

Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den.

Skriveblokering - Birgit i skoven

Klar til at tage din skrivning alvorligt?

At blive en bedre forfatter kræver tid, øvelse og vilje til at eksperimentere. Uanset om du vælger at tage på skriveophold, deltage i en skrivegruppe eller bare sætte dig ned og skrive hver dag, så er det vigtigste, at du bliver ved.

Den ungarske forfatter Agota Kristof skriver i sin selvbiografi “Analfabeten”:

Man bliver forfatter ved at skrive med tålmodighed og stædighed, uden nogensinde at tabe troen på det man skriver.

Del meget gerne i kommentarerne herunder, hvis du har gode tip til at blive forfatter – eller få en praksis som skrivende – som andre kan have glæde af.

God skrivelyst!

 

Book en Writer's Walk
En mors rejse gennem sorg og håb

En mors rejse gennem sorg og håb

af | feb 4, 2025 | Gæsteblog

Gæsteblog: Sidste sommer var jeg så heldig at lære Alice Marianne Larsen at kende, da hun meldte sig til Writers Walk-retreat på Holmely. Hun kom med det klare formål at komme igang med at skrive sin søns historie. Det var stærke ord, hun skrev, og det var tydeligt for mig, at hun brændte for at få dem ud. 

Det er de nu kommet i bogen “Fortællingen om Thomas”.

Her fortæller hun generøst om vejen dertil.

At miste et barn er en af de mest hjerteskærende og overvældende oplevelser, en forælder kan gennemgå. Hvordan overvinder man tabet af en, man selv har født? Hvordan lader det sig gøre?

Dette er historien om min rejse gennem sorgen efter tabet af min søn, som kun blev 45 år gammel. Den handler om, hvordan jeg fandt styrken til at overleve, og hvordan jeg gennem skrivning og støtte fra andre lærte at leve med sorgen.

Sorggruppen og betydningen af at skrive

Min søn var en lysende diamant, men også en person, der kæmpede med psykisk skrøbelighed. Hans bortgang efterlod mig i en overvældende sorg og følelse af magtesløshed. Hvordan kommer man videre? Kan det overhovedet lade sig gøre?

At rejse gennem sorgen krævede en enorm styrke, som jeg på det tidspunkt ikke havde. Jeg blev optaget i en sorggruppe under NEFOS (Netværket For Selvmordsramte), og det blev et sted, hvor jeg følte mig blandt ligesindede. Det var her, jeg lærte betydningen af at skrive sig gennem sorgen.

Drømmen om en bog til min søn

Skrivningen blev en vigtig del af min sorgproces. Ved at sætte ord på mine følelser og oplevelser kunne jeg bearbejde min sorg på en konstruktiv måde. Det virkede så godt, at jeg fik lyst til at udgive fortællingen om min søn som bog. Det var ikke et ønske om at blive forfatter, men snarere et ønske om at give min søn det bedste eftermæle. At skabe noget blivende om ham, som jeg altid kunne have hos mig.

En mors vej - Karlsø

Et Writers Walk-retreat som vendepunkt

Men hvordan griber man det an, når man ønsker at udgive en bog? Det anede jeg ikke noget om, så jeg søgte på nettet. Der måtte være et højskoleophold eller lignende, hvor man kunne lære lidt om, hvordan man skriver en bog. Det var der også. Jeg faldt for et opslag fra Writers Walk – et tredages ophold i Søhøjlandet for forfatterspirer. Selvforkælelse for kvinder, stod der i opslaget. Jamen, hvem kan ikke bruge det?

Opholdet levede til fulde op til mine forventninger. Det var mange år siden, at jeg havde sovet i telt, og nu skulle jeg for første gang prøve glamping. Fornemmelsen af at ligge i en dejlig varm seng og sove ind til naturens lyde er uovertruffen. Lyden af træernes blade, som rasler i vinden, er beroligende og god til at falde i søvn til. Det samme var morgenen, når solen stod op, og naturen vågnede. Jeg følte mig i live.

En mors vej - skrivestop

Vandring, skrivning og nærvær

Den første dag skulle vi gå tolv kilometer. Jeg var ikke vant til at gå så meget, men da der var mange skrivepauser indlagt, tænkte jeg, at det nok gik an. Mine vandrestøvler var gode og nye, og jeg havde yderligere forsynet dem med effektive indlægssåler, så jo – jeg var helt klar og parat.

Det er ikke for ingenting, at det hedder Søhøjlandet! Vi vandrede op ad bakker og ned i dale, og da vi sad på en udsigtspost højt oppe over Bryrup Langsø, følte jeg mig tæt på min søn. Det var sådan et smukt øjeblik, som gav mening og gav mig styrke til at fortsætte med at skrive. For mig er det vigtigt at formidle, hvordan psykisk skrøbelige og socialt udsatte ofte er blandt samfundets mest sårbare.

Skrivetips og inspiration fra Writers Walk

Jeg blev bestyrket i min tro på, at det, jeg skrev, var værd at læse, og jeg fik gode tips og ideer med mig hjem, så jeg havde lidt mere begreb om, hvordan jeg kunne komme videre med skrivningen.
“Bare skriv, hvad der falder dig ind,” sagde Birgit. “Du kan altid rette til og ændre senere. Det er ikke så vigtigt i første omgang.“

En mors vej - Alice og Diana

Det gjorde jeg så. Det gik nemt og hurtigt. Nogle hændelser fik jeg beskrevet flere gange, og kapitlerne var rodede og usammenhængende. Men jeg fik dog sammensat noget, som jeg kunne sende til betalæsning.

Fra manuskript til udgivelse

Alle forfatterspirer bør have en betalæser. Det giver god mening, og det hjælper bogen godt på vej. Da manuskriptet kom retur fra læsningen, var det med masser af gode råd og vejledning. Jeg blev anbefalet at slette flere kapitler (som jeg ellers var glad for), og jeg blev vejledt i, at det var vigtigt at kende sin målgruppe. Hvem er det, bogen skrives til? Det er vigtigt at vide, for så er det nemmere at forme teksten, så den rammer målgruppen præcist.

Efter betalæsning var tiden inde til at finde et forlag, som var villigt til at udgive bogen. Jeg fandt et medudgiverforlag, som gerne ville hjælpe mig. Det blev en proces fyldt med læring for en novice som mig. Jeg lærte nye termer som dialogbokse, ombrydning og opsætning. I perioder anede jeg næsten ikke, hvad der var op og ned på noget, men det var en stor tilfredsstillelse at modtage bogen, da den endelig blev til virkelighed. Bogen blev udgivet i december 2024, og planen er nu at afholde foredrag om den. Det er det, jeg arbejder på i øjeblikket.

Sorg og håb - fortællingen om Thomas

At skrive som en vej gennem sorgen

At skrive denne bog har været en rejse gennem sorg og håb, en måde at bearbejde tabet af min søn og finde en vej tilbage til livet. Det er mit håb, at min historie kan give andre, der oplever lignende tab, en følelse af fællesskab og håb. Gennem sorgen har jeg lært, at selv midt i den dybeste smerte kan vi finde styrke og mening i at ære dem, vi har mistet – og i at dele vores historier med verden.

Alice Marianne Larsen: Fortællingen om Thomas

Udgivet på Forlaget Forfatterskabet, december 2024.

Alice holder foredrag om sin bog på Fredericia Bibliotek onsdag den 12. marts 2025 kl. 18.00-19.30.

Det koster 50 kr. som kan betales ved indgangen.

Sorg og håb - rose

Læs mere om Writers Walk-retreat på Holmely, som afholdes igen torsdag den 12. – lørdag den 14. juni 2025.

Vinterens stilhed: En vej til kreativ fordybelse og skriveflow

Vinterens stilhed: En vej til kreativ fordybelse og skriveflow

af | jan 29, 2025 | Skriveøvelser

Hver morgen (næsten) sidder jeg ved et vindue og skriver morgensider. I Horsens eller på Endelave. Begge steder er der stille. Har du også bemærket, at vinteren er en stille årstid? Og at du kan bruge stilheden kreativt?

Vinteren er en tid, hvor naturen går i hi. Dagene er korte, træerne står nøgne, landskabet dækkes af frostens hvide tæppe – eller i denne tid fugtens mørke mudder.

Stilheden ligger som en dyne over os. For nogle føles vinterens stilhed tung, næsten som en bevidstløs tilstand. Men stilhed er ikke det samme som stilstand. Faktisk tror jeg, vinterens stilhed kan åbne for muligheden for fordybelse.

Det handler om at finde inspiration i naturens rytme – også når den ser ud til at være gået helt i stå. Vinterens stilhed er et rum, der kan udfyldes med tanker, ord og kreativitet, hvis vi møder den med åbent sind.

Vinterstilhed - vandpyt

Stilhed som et spejl

Der er noget særligt ved at gå en tur i vinterlandskabet. Hvis vi er heldige, at der er sne, dæmper den lydene. Det er, som om verden træder et skridt tilbage og lader dig være alene med dine tanker. Stilheden kan være overvældende, især hvis du er vant til konstant stimulation fra dine omgivelser – nyheder, sociale medier, hverdagsstress. Men det er lige her, magien ligger: Når du træder ind i vinterens stilhed, bliver du nødt til at konfrontere dig selv.

Stilhed fungerer som et spejl. Den viser dig, hvad der foregår i dit indre, hvad enten det er kaos eller klarhed. For nogle kan det være ubehageligt, men hvis du accepterer spejlbilledet, kan stilheden blive en vejviser til det, du egentlig har brug for at sætte ord på. Den kan hjælpe dig med at skrive de ting, du ikke vidste, du havde brug for at få sagt.

Vinterstilhed - granskov

Fra stilhed til flow

På en Writer’s Walk i vinterens stilhed handler det om at bruge det ydre landskab som en ramme for at udforske dit indre. Når verden omkring dig står stille, kan du begynde at mærke de små bevægelser i dig selv.

Stilhed er nemlig aldrig statisk. Selv når alt føles frosset fast, er der stadig liv under overfladen: et spirende frø under jorden, et træ, der samler energi til forårets knopskydning.

På samme måde kan du finde flow i din skrivning ved at give dig selv plads til stilheden. Stilhedens kraft ligger i, at den ikke distraherer dig – den giver dig mulighed for at gå dybere ind i dine tanker og finde frem til noget essentielt.

Her er en simpel skriveøvelse, du kan tage med dig ud i vinterlandskabet:

  • Find et sted, hvor du kan sidde uforstyrret – måske på en bænk i en park, på en stub midt i skoven eller en skammel, du har taget med.
  • Lyt til stilheden omkring dig. Hvad hører du? Vinden? Fugle? Din egen vejrtrækning? Skriv det ned.
  • Tænk derefter på, hvad stilheden gør ved dig. Hvilke tanker dukker op? Føles det roligt, eller sætter det noget i gang? Lad tankerne flyde frit og skriv uden at redigere dig selv.
Vinterstilhed - skrivning

Stilhed som en kilde til kreativitet

Stilheden i vinteren kan være som en blank side. Den kan virke skræmmende til at begynde med, fordi alt står åbent, men det er også netop her, kreativiteten kan finde sin plads. Når vi ikke er overvældet af indtryk udefra, bliver vi i stand til at høre vores egen stemme – vores indre stemme. Og det er den, vi søger at sætte ord på, når vi skriver.

At finde ro i bevægelse

Selvom vinterstilheden er beroligende, betyder det ikke, at du skal sidde stille hele tiden. En gåtur i kulden kan være en perfekt balance mellem ro og bevægelse. Kroppen holder sig varm, og hjertet slår lidt hurtigere, mens hjernen får tid til at bearbejde tanker og indtryk.

Vinterstilhed - Birgit

På Writer’s Walks ser jeg ofte, hvordan det at gå og skrive skaber en rytme. Den fysiske bevægelse åbner op for tankemæssige bevægelser. Og netop i vinteren, hvor omgivelserne er enkle og skarpe, kan det være lettere at fokusere. Der er intet, der distraherer – kun dig, naturen og pennen.

Vinterens gave

Så næste gang vinteren føles tung eller trist, kan du prøve at se den som en gave. Stilheden er ikke stilstand – det er en mulighed for at mærke dybden i dig selv. Når alt omkring os står stille, bliver vi bedre i stand til at finde vores egen bevægelse. Og måske, når foråret kommer, vil du opdage, at du har skabt noget, der føles lige så nyt og frisk som den første grønne spire.

Vinteren er en tid til fordybelse. Brug den. Sæt dig ud i stilheden, lyt til den, og lad den guide din pen. For selv i det mørkeste vinterlandskab er der lys – og ord, der venter på at blive skrevet.

Vinterstilhed - Uth Kirke

Har du fået mod på at skrive lidt mere, kan du stadig nå at skrive et nytårsbrev til dig selv. Find inspiration i blogindlægget her:

Skriv et nytårsbrev til dig selv.

God skrivelyst!

Book en Writer's Walk
Skriv et nytårsbrev til dig selv

Skriv et nytårsbrev til dig selv

af | dec 30, 2024 | Skriveøvelser

Overgangen fra et år til det næste er et oplagt tidspunkt til at tage en pause og give plads til refleksion i et nytårsbrev. Writers Walk handler om at bruge naturen som et rum for ro og fordybelse – og hvad kan være mere oplagt end at lade naturen inspirere til en skrivestund for dig selv ved nytår?

Når vejret ellers viser sig fra sin milde side. Hvad den heldigvis gør ind imellem.

Når du skriver et brev til dit fremtidige jeg, hjælper det dig med at blive afklaret om dine mål, drømme og prioriteringer. Brevet bliver en tidløs besked, der venter på dig om et år, når du igen kan reflektere over alt det, du har opnået og oplevet.

Jeg anbefaler, at du tager ud i naturen og begynder arbejdet med dit nytårsbrev. Følg disse trin:

1. Find et sted, der giver ro

Gå en tur i et område, der inspirerer dig. Måske er det en sti langs vandet, en skov eller et andet yndlingssted, hvor du kan lade tankerne vandre frit. Tag en notesbog og en god pen med i rygsækken, et underlag at sidde på – og måske en termokande med kaffe/te og et ekstra tørklæde, hvis det er koldt.

Klokkedalruten - notesbog

2. Flowskrivning: Start med taknemmelighed

Når du finder et roligt sted, sætter du dig godt til rette. Start med at skrive i 15 minutter uden pause. Skriv frit og uden at vurdere, om det er “godt nok”. Notér alle de ting, du er taknemmelig for fra det forgangne år. Tænk over spørgsmål som:

  • Hvilke oplevelser gjorde dig glad?
  • Hvad har du opnået, som du er stolt af?
  • Hvilke mennesker har haft betydning for dig?

Denne øvelse hjælper med at sætte en positiv tone og minde dig om, hvor meget du faktisk har fået med dig fra året.

Nytårsbrev - skriv til dig selv

3. Skriv dit nytårsbrev

Når du har varmet op med flowskrivning, så skriv dit brev. Forestil dig, at du allerede står ved udgangen af det kommende år. Hvad drømmer du om at kunne sige til dig selv på det tidspunkt? Stil dig selv spørgsmål som:

  • Hvad har været det vigtigste, du har opnået?
  • Hvad har været det mest meningsfulde i dit liv?
  • Hvilke skridt har du taget mod dine drømme?

Lad pennen flyde frit i 10-15 minutter, og vær ærlig over for dig selv. Brevet kan du enten skrive på en ny pause, mens du er på vandretur. Eller du kan gøre det, når du er kommet hjem. Måske vil du bruge lidt mere tid på det end 15 minutter.

Vintersolhverv - lav sol over Endelave

Hvorfor virker det?

Denne skriveøvelse kombinerer flere elementer, der gør den kraftfuld:

  • Naturen som katalysator: At være i naturen sænker dit stressniveau og åbner for kreativitetens kilde.
  • Flowskrivning: Ved ikke at censurere dig selv får du adgang til tanker og følelser, du måske ikke var klar over, du havde.
  • Refleksion og mål: Ved at tænke fremad og formulere dine ønsker og drømme, bliver du mere bevidst om, hvad der er vigtigt for dig.

Tag brevet frem om et år

Når du har skrevet dit brev, så gem det et sikkert sted. Måske i en notesbog, som du kan finde frem næste nytår. Læs det ikke før. På den måde bliver det en særlig gave til dit fremtidige jeg.

Der findes også digitale tjenester, hvor du kan sende et brev til dig selv og vælge om du skal modtage det om et, to eller ti år. Det er helt op til dig. Brug fx futureme.org, hvis du vil være sikker på, at du får brevet – og ikke glemmer, hvor du gemte det.

Håndskrift

Mit eget nytårsbrev

For mig har denne øvelse været en vigtig del af min nytårstradition gennem de seneste år. Da jeg sidste år skrev mit nytårsbrev, var jeg fyldt med håb og store planer. Jeg ønskede at færdiggøret min roman, og i 2024 blev drømmen endelig realiseret, da “Et skridt på vejen” fandt et forlag. (Romanen udkommer dog først i 2025.) Det var en af de mest glædelige milepæle i mit år. Samtidig bar året også på en stor sorg, da jeg mistede min far. Brevet gav mig mulighed for at reflektere over disse kontraster og finde en form for ro midt i det hele.

En ny begyndelse

At skrive et nytårsbrev er mere end bare en øvelse. Det er en pause. En mulighed for at mærke efter og sætte ord på det, der virkelig betyder noget for dig. Så tag et øjeblik, find roen i naturen, og lad pennen vise vejen ind i det nye år.
Jeg ønsker dig et 2025 fyldt med glæde, nærvær og inspirerende oplevelser. Og husk – det er de små skridt, der skaber den store forandring.

Du kan finde flere skriveøvelser og tip i denne artikel.

God skrivelyst og godt nytår!

Book en Writer's Walk
Fem idéer til din sommerskrivning

Fem idéer til din sommerskrivning

af | jun 27, 2024 | Skrivning

Sommeren er over os (ja, det er en kliche, men det er, fordi det er sandt!). Måske er du allerede gået på sommerferie, ellers er det sikkert lige før, du pakker hverdagen sammen og planlægger nogle ugers daseliv.

Måske står der ”mere skrivning” på din ønskeliste over ting, du vil bruge ferien på. Så er denne artikel til dig. Jeg har samlet nogle ideer til din sommerskrivning, som hjælper dig i gang – eller videre – med at skrive.

Julia Cameron Kreativitet - notesbøger

1. Skriv morgensider

Skriv tre sider hver morgen som det første, når du står op. Tøm hovedet og bare skriv, hvad der falder dig ind. Lån evt. Julia Camerons bog ”Kreativitet” (eng.: ”The Artist’s Way”), hvor morgensiderne er beskrevet. De er en del af et 12 ugers kursus for at blive mere kreativ. Du kan også bare skaffe dig en notesbog og beslutte dig for at skrive tre sider hver morgen. Se hvad der sker.

Vil du vide mere om morgensiderne, så læs videre her.

Klokkedalruten - notesbog

2. Lav skriveøvelser

Når jeg har deltagere med på Writer’s Walk, er dét, der overrasker dem mest, hvor meget man når at skrive, når man skriver på en skriveøvelse. Og hvor langt man når omkring emnemæssigt.

Skriveøvelser er tekster skrevet på kort tid ud fra en stillet opgave.

Et eksempel:

Din mor

Skriv om din mors måde at lave mad på.

Hvad har du taget med dig fra din barndoms spisebord?

….

Skriv 10 minutter – nonstop. Skriv hvad der kommer – uanset hvad.

Du kan finde eksempler og ideer til at gå på jagt efter flere i artiklen her.

Sådan bruger du AI til din skrivning - i skoven

3. Prøv at skrive med hjælp fra ChatGPT

Bed ChatGPT om at give dig en opgave eller hjælpe dig i gang med et emne. Hvis du prompter (giver ChatGPT en opgave) præcist, får du overraskende gode input tilbage, som kan hjælpe dig videre.

Se mere i artiklen her, hvor jeg giver konkrete anvisninger til at komme i gang.

Galgebakken udsigt - ideer til sommerskrivning

4. Læs gode bøger

Hvad er gode bøger? Det er et vidt begreb, for vi er heldigvis forskellige, og der er genrer til enhver smag. Læs bøger i den genre, du selv kunne tænke dig at skrive i. Læs digte, hvis du vil digte; noveller, hvis du vil skrive noveller. Rejsebeskrivelser, hvis du vil skrive om rejser. Du bliver en bedre skribent af at læse, hvordan andre gør.

Lad dig inspirere. Læg mærke til hvad du godt kan lide – eller netop ikke kan lide – så du kan lære af det. Gå på biblioteket og spørg efter anbefalinger, hvis du mangler nogle gode ideer.

Alle med træer - ideer til sommerskrivning

5. Gå en rigtig lang tur

Sådan en, der gør dig så træt, at du tror, du ikke kan gå de sidste kilometer. For det kan du godt alligevel, og det føles fantastisk, når du er fremme. Du ved bedst selv, hvor meget det er. Måske går du normalt kun ture på max 5 km, så giv dig selv en udfordring og gå 8-10 km. Eller hvis du sagtens kan gå 10 km, så gå 15-20 km. Find en spændende rute i nærheden af, hvor du bor eller er på sommerferie og gå en spændende ny rute.

Men hvad har en gåtur at gøre med ideer til sommerskrivning? En gåtur kan give masser af inspiration til at skrive. En ting er de historier, fantasien kan sætte i gang. En anden er sanseindtrykkene du udsætter dig selv for ude i naturen. Det er godt for kreativiteten.

Hvis du vil forkæle dig selv

Når du er kommet godt i gang og gerne vil videre eller har brug for et kærligt skub, så kan du tage med på en Writer’s Walk efter ferien. Find oversigten via linket herunder. Du kan også tilmelde dig nu – før ferien – så du har noget at se frem til efter ferien.

Hav en skøn sommer!

Book din Writer's Walk

P.S.

Alligevel lige en enkelt læseanbefaling fra mig. Jeg har lige læst “Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt”, der udkom i april i år. Den er skrevet af Claus Schjødt, der (lige som jeg) bor i Horsens. Han har skrevet flere novellesamlinger og en roman tidligere, men dette er hans første udgivet på Politikens forlag med en vis bevågenhed. Det er en rigtig fin historie om Frank og hans liv i den lille midtjyske Ny Kistrup. Den passer perfekt til en hyggelig sommerlæsning. Find den her. 

Skriveinspiration til øret: De bedste danske podcasts om at skrive

Skriveinspiration til øret: De bedste danske podcasts om at skrive

af | maj 29, 2024 | Skrivning

Mangler du inspiration til podcasts om at skrive, så er her en guide. Det er podcasts med indsigt, inspiration og konkrete tips fra erfarne forfattere – hjulpet godt på vej af engagerede værter.

Er du en af dem, der elsker at have en podcast eller en lydbog i ørerne på din gåtur? Måske lytter du, mens du er optaget af alt muligt andet end lige at skrive. Jeg er vild med podcasts af og med forfattere, hvor de deler deres tanker om skriveprocessen og de værker, der kommer ud af den.

Podcasts om at skrive kan opdeles i flere kategorier: 1) de private, engagerede podcasts typisk drevet af værter, der selv skriver, 2) podcasts fra radiokanaler 3) forlagenes egne podcasts og 4) øvrige, hvor jeg placerer fx Københavns Bibliotekers podcast. Derudover er der podcasts, som aktuelt udgiver episoder og der er arkivguldet af podcasts, som ikke længere sender nye episoder, men har arkiver med masser af værdifuldt indhold.

Forfattere der laver podcasts om at skrive

For øjeblikket er min egen yndlingspodcast om at skrive ”Bogskaberiet” med forfatterne Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen. De fortæller personligt og ærligt om deres egen skriveproces og deler læssevis af gode råd til andre skrivende om alle dele af forfatterlivet. Der er for eksempel afsnit om økonomi, forlag, skrivekriser og heldigvis: opture!

Find “Bogskaberiet” her.

Podcast om at skrive - Bogskaberiet

Maratonpodcast

”Plotcast” er en imponerende konsistent podcast med over 100 episoder tilgængelige. Den har forfatter Palle Schmidt som vært, men i de første mange episoder høres også Malene Kirkegaard, som var med til at starte ”Plotcast” (hun har i dag travlt med skrivefællesskabet ”Forfatterhouse”). Plotcast er ”samtaler med forfattere om det at skrive”. Episoderne når naturligt nok vidt omkring emnemæssigt. Jeg har hørt mange episoder og vil anbefale, at du kigger i kataloget for at finde emner, der interesserer dig.

“Plotcast” finder du her.

En podcast, jeg ikke har lyttet så meget til, er ”Forfatterterapi” af og med forfatter Jesper Riel. Det er ligesom ”Plotcast” personlige samtaler med forfattere. Han er god til at skabe et fortroligt rum, så der skabes interessante samtaler. Mit indtryk er, at det primært er fantasyforfattere, der er i stolen. 

Her ligger “Forfatterapi”

Bibliotekets podcast

En podcast, jeg hører stort set hver gang, der kommer et nyt afsnit, er ”Månedens forfatter” fra Københavns Biblioteker. Programmet varer normalt en time og har Claus Vittus (med en behagelig blød stemme) som vært. Nogle gange er programmerne optaget live med skiftende værter ved arrangementer på Hovedbiblioteket i København. Her får man fornemmelsen af publikum og liv i salen med i købet.

Emnet for programmerne er altid en forfatter og vedkommendes aktuelle værk. Find “Månedens forfatter” her.

Podcasts - Kbh bib

Radioprogrammer der også er podcasts

DR’s litteraturprogram ”Skønlitteratur” på P1 sendes en gang om ugen og bestyres af Nanna Mogensen, som har en meget personlig stil. Jeg lytter til den, når emnet interesserer mig, men kan godt synes, det bliver lige lovlig nichet og elitært. Det kan omvendt være en styrke, for det faglige niveau er tårnhøjt. Bliver et af de emner, man interesserer sig for taget op, er man garanteret en særdeles lytteværdig time.

På Radio4 har de podcasten ”Mellem linjerne”. Det er en podcast, der især vil afdække forfatternes arbejde bag bøgerne. Det er en interessant podcast, som jeg har hørt en del programmer fra. Jeg er dog også nødt til indrømme, at jeg har en irrationel modvilje mod værten, Karoline Kjær Hansen. Det er som med oplæsere af lydbøger; nogle stemmer tager bare fokus væk fra indholdet, og jeg er ret flov over at have den følelse – men sådan er det. Det skal ikke hindre dig i at lytte.

Litteraturprogrammet ”Bogstaveligt talt” er et samarbejde mellem r8Dio og Gyldendal. Så her handler podcasten om udgivelser fra Gyldendal. Denne podcast er jeg først for nylig begyndt at lytte til. Vært er Molly Balsby og emnerne kan være ét værk eller et emne, der dækker flere værker og forfattere.

Podcasts - Bogstavelig talt

Forlagenes egne samtaler med deres forfattere

Naturligvis har de store forlag materiale på deres hjemmeside med deres forfattere. Videoer og podcasts er en selvfølge i markedsføringen af forfattere i dag. Jeg har ikke givet mig i kast med dem, men vil alligevel nævne dem kort.

Gyldendal har et imponerende udvalg af både video og lyd, bl.a. podcasten ”Blixen eller kaos”. Den seneste udgivelse er fra 23. september 2023, men Gyldendal har en overflod af videomateriale på hjemmesiden.

Gutkind har et udvalg af forfattersamtaler m.m. liggende på hjemmesiden her.

Politikens Forlag lavede indtil 2022 en fortrinlig podcast, der hed(der) “Tid til bøger”. De virkelig mange gode afsnit kan findes i arkivet her.

Er du abonnent på Politiken, kender du måske allerede podcasten “Bogfolk”. Det er en podcast om bøger og dem, der skriver dem. Den lyttede jeg meget til, da den var gratis. På mit forfatterbudget er der desværre ikke plads til (endnu et) avisabonnement, men ’Bogfolk’ kunne bestemt være en vægtig grund til at finde penge til det, for det er en god podcast!

Podcasts om at skrive - AI-genereret billede

Masser af gode arkiver

Podcasts kommer og går, men heldigvis ligger mange af dem i arkiv, så selvom der ikke kommer nye afsnit, ligger de gamle på nettet, så du kan gå på opdagelse i dem. Mange afsnit er fagligt inspirerende og interessante, selvom de ikke er dagsaktuelle.

I den kategori er “Forfatterhjørnet” med Charlotte Heje Haase, hvis seneste afsnit er fra marts 2023. Der ligger mange spændende samtaler om det at være forfatter i arkivet.

”Om at skrive” med forfatterne Jacob Ulrich og Pernille Nielsen er ikke udkommet siden 2020. Det er en podcast, der tager fat i mange helt konkrete problematikker om det at skrive. Værterne tager ofte udgangspunkt i andre forfatteres bøger og råd om at skrive. Der ligger en del episoder tilgængelige, som er inspirerende at lytte til for deres store nærvær.

Frøkjær & forfatterne er en serie forfatterinterviews med Cecilie Frøkjær som vært. Serien er lavet for Jyllandsposten og kan findes i forskellige podcastapps.  Serien sluttede i 2018, men der er 85 afsnit med forfattere, der fortæller om bøger, der var aktuelle i 2017 og ’18.

Mobiltelefon og kop paa bord

God lyttelyst!

Der er efterhånden så stort et udvalg af podcasts – også om at skrive – at man må prioritere sin lytning. Der skal jo også være tid til at lytte til de bøger, der kommer ud af forfatternes anstrengelser!

Skriv meget gerne i kommentarerne under indlægget, hvis der er podcasts, du vil anbefale.

Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.

Ved at modtage velkomstgaven fra Writers Walk giver du samtykke til, at jeg må kontakte dig pr. e-mail med nyhedsbreve og tilbud. Du kan til hver en tid afmelde dig igen.