Glimt af ø-stemning – en refleksion

Glimt af ø-stemning – en refleksion

af | okt 11, 2023 | Livsstil

Teksten her er skrevet under Coronaen (mundbindet afslører, at den ikke er ny). Jeg faldt over den i mine gemmer og fik lyst til at dele den. En lille refleksion over det særlige ved at komme til en ø.

Hovedgaden i Snaptun ender i en bakke, der fører direkte ned til færgelejet. Holder du til venstre, kan du komme til Hjarnø på fem minutter. Holder du til højre, kommer du til Endelave. Det er der, jeg er på vej hen.

Straks jeg ruller på færgen, mærker jeg ø-stemningen kravle ind under huden. Denne aften i februar er bildækket knap halvt fyldt. Jeg sætter mig ved et af to mands bordene, hvor der er stikkontakt, så jeg kan oplade min telefon. Nikker og smiler bag mundbindet til nogle af de lokale og spotter en småbørnsfamilie, jeg gætter på, er på vej til et lejet sommerhus. Deres forventningsfulde feriehumør står som en aura omkring dem.

Færgen har navn efter øen, den tilhører. Majestætisk og roligt skærer den vej gennem vandet for at bringe varer og mennesker til og fra Endelave midt i Kattegat. Der skal store bølger til, før man mærker dem synderligt, når man sidder i opholdsområderne over dækket. Øverst på færgen er det åbne dæk, der så snart vejret arter sig, er stuvende fuld af rejsende, der nyder den salte havluft mod ansigtet og solens spejlinger i havet.

I selskab med Karen Blixen bringer færgeturen mig i hvilepuls på de 65 minutter, der går, inden vi igen er på land. Jeg er alene på vej til vores sommerhus for at arbejde i fred og ro. Når weekenden kommer, vil min mand og yngste søn slutte sig til mig.

Biler og passagerer forlader færgen gennem bovporten, der åbner sig som munden på en hval i et eventyr. På land står folk og venter. På at tage imod rejsende, modtage gods eller bare deltage i et af ø-livets højdepunkter. Jeg triller ned ad molen, der ser ud, som jeg forestiller mig den for 120 år siden, da den blev bygget. Selve havnen, som kun er til lystbåde (fiskerierhvervet forsvandt efter den store ålegræsdød i 1943) er udvidet til mindst tredobbelt størrelse siden jeg kom her første gang for 51 år siden. Da var jeg tre måneder gammel, og jeg husker selvfølgelig ingenting fra den sommer. Men jeg husker tydeligt det gamle badehus yderst på molen, hvor vi om sommeren klædte om tættest på døren, fordi mørket inderst var for skummelt at nærme sig. I dag er badehuset skiftet ud med en arkitekttegnet servicebygning til lystsejlerne på et nyinddæmmet område ind mod byen.

Jeg kører langsomt gennem byen mod øens sydøstlige hjørne, hvor vores hus ligger sammen med hovedparten af øens feriehuse. Her bliver træerne sjældent mere end 3-4 meter høje, og de står med fødderne i lyng og græs. Vi har gamle krogede egetræer og tætte forgrenede birk på vores grund. De tager noget af vores sol om sommeren, men betaler rigeligt tilbage med læ. Vi elsker træerne som familiemedlemmer. Om foråret fjerner vi døde grene og rydder ud i de unge træer, der kæmper for en plads. Fra vores hus ser vi gennem en port af egetræer mod stranden. Havet er temperamentsfuldt, og vi indretter os efter det. Nogle gange brøler det som en motorvej. Andre gange er det så roligt, at stilheden kan høres. Om natten lyser himlen med mange flere stjerner end på fastlandet.

Vi kalder os fritidsendelavitter, fordi vi tilbringer en stor del af vores fritid her og bidrager til øens foreningsliv. Skolen lukkede for snart tre år siden, og ingen tror længere på, at her igen kommer et ”almindeligt” samfund med småbørnsfamilier og en aldersfordeling som i andre områder af landet. Men der er mange andre muligheder.

Der er en helt særlig stemning på en ø, fordi færgen begrænser trafikken til og fra. Færgen kommer med byens puls, men den tager også stressen med sig igen. Vi nyder vekselvirkningen og takker forsynet og alverdens tilfældigheder for at denne plet i verden er vores.

(Coverfoto: Carsten Lundager)

Insidertips til Kaninoen - Øvre
Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

af | jun 26, 2023 | Skrivning

Hvordan udgiver jeg en bog? Fra idéen om en bog til den kommer ud i verden, er der langt. Drømmen om at se sit værk stå hos boghandleren, på biblioteket eller hjemme i reolen er forjættende for alle med en spirende forfatter i maven.

Jeg har tænkt mange gange på at skrive dette blogindlæg. Når jeg ikke har gjort det tidligere, er det fordi, det føles sårbart at dele jagten på udgivelse af sit værk, mens den står på. Egentlig er det lidt mærkeligt, for alle ved, at det er en lang proces at komme igennem til et forlag. (Update: Læs nederst i blogindlægget, hvad der er sket, siden jeg udgav det i 2023.)

Stephen King skriver om det i sin bog ”Om at skrive” (virkelig anbefalelsesværdig bog for alle skrivende!): Det er en lang, sej kamp at finde nogen, der vil udgive din tekst. Og hvem kender ikke historien om, at J.K. Rowling fik afslag fra 12 forlag, inden megasuccesen om troldmandslærlingen Harry Potter blev udgivet?

Alligevel er det en drøm, at lige præcis MIN bog er så uimodståelig, at den straks må udgives. Selvfølgelig springer det første forlag, jeg kontakter til, fordi de ikke vil gå glip af manuskriptet. Håbet er lysegrønt.

Mine erfaringer med at finde forlag

Det er ingen skam at skulle gennem en lang proces, før man får sin tekst udgivet. Derfor vil jeg skrive om mine egne erfaringer med at finde forlag, selvom jeg ikke er i mål med at finde et forlag til min roman. 

Jeg har dog samlet temmelig meget erfaring og viden, som jeg gerne vil dele med dig, der læser med her. Nogle gange er det rart bare at læse andres erfaringer. Også dem der er midt i processen.

Udgivelse - jagten på et forlag - papirbunke

Jeg skriver dette til dig, der ikke allerede er velbevandret indenfor emnet ’forlagsjagt’. Måske drømmer du om at skrive en bog og vil gerne vide, hvordan processen hen mod udgivelse af en bog er. Jeg har erfaringer med både faglitteratur og skønlitteratur, og der er stor forskel på udgivelsesprocessen hos forlagene.

Faglitteratur

Min første bog hørte under kategorien ’Faglitteratur’. Da jeg fik udgivet biografien ”Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft” henvendte jeg mig til forlag med en synopsis for bogen med kapiteloversigt og de første kapitler. Når det drejer sig om faglitteratur vil forlagene gerne tidligt ind i processen, så der er mulighed for at tilrette det faglige indhold. Jeg henvendte mig til tre forlag, der gav afslag. De to af dem med begrundelser og anbefalinger til den videre proces.

Biografien blev antaget hos Unitas Forlag (der siden har skiftet navn til Eksistensen). Da de besluttede at udgive bogen, gik en redigeringsproces i gang, hvor forlagets redaktør var tæt på arbejdet. Det betød, at vi lavede nogle justeringer i opbygningen, og jeg skrev en stor del af bogen, efter aftalen var indgået. Vi havde så en løbende dialog, hvor jeg rettede til undervejs.

Fiktion og skønlitteratur

Arbejdet med skønlitteratur er meget anderledes. Her fortæller du en historie, som skal tale til et publikum – og forlaget skal tro på, at bogen kan sælges. Du skal både have et interessant, velskrevet budskab med din fortælling og nogle læsere, der har lyst til at læse det. Man kommer ikke uden om, at det er nemmere at få udgivet noget, hvis man har et navn, der er kendt i forvejen. Simpelthen fordi det er nemmere at sælge bøger, som køberne allerede har en relation til.

Udgivelse - jagten på et forlag - hald hovedgaard

Julia Cameron (hende med morgensider og bogen ”Kreativitet”) pointerer, hvor vigtigt det er ikke at fokusere på slutresultatet, mens du skriver. Hvis du tror, du skal skrive en prisvindende bog, som alle falder i svime over, kommer du aldrig i gang af bare præstationsangst. Du skal bare koncentrere dig om at skrive. Ingen andre kan skrive DIN bog. Det er det eneste, du skal huske på.

Når du har skrevet den – og brugt tid, energi og måske penge på at redigere og rette til – kan du gå i gang med at finde forlag.

Lang proces

Den bog, jeg har skrevet og søger forlag til nu, er en udviklingsroman. Sådan en vil forlagene have så gennemarbejdet som muligt. Det er kun veletablerede forfattere, der får skønlitteratur antaget, før det faktisk er skrevet.

Det betyder, at jeg har skrevet og redigeret på mit værk LÆNGE. Jeg skrev første udkast i 2017. Jeg havde ret hurtigt en betalæser på, som gav mig feedback til at forbedre teksten. Jeg har deltaget i skriveklubber siden 2020. Tre gange har jeg været afsted på en uges skriveophold for at kunne koncentrere mig 100% om at få skrevet.

Da jeg endelig sendte til det første forlag, følte jeg mig derfor helt klar. Halvanden måned senere kom et afslag på tre linjer. Ingen begrundelse eller noget at arbejde videre på. Nedtur.

Redaktørhjælp

Jeg vidste, jeg ikke kunne komme videre uden hjælp og tog derfor kontakt til en freelanceredaktør, som jeg betalte for en manuskriptvurdering. Simpelthen fordi jeg ikke ville opgive, men havde brug for at vide, hvordan jeg skulle komme videre.

Redaktøren, Birgitte Vestergaard fra Vejle, læste og gav mig en grundig tilbagemelding med forslag til forbedringer på de overordnede linjer. Med den vurdering af at der faktisk var håb og med påpegning af svage punkter, kunne jeg redigere igen og sende til et nyt forlag.

Efter to måneders ventetid kom et nyt afslag – uden begrundelse. Jeg tog en dyb indånding og drak et glas vin. (Og slettede forlaget fra mine sociale medier og abonnementet på deres nyhedsbreve – lidt retfærdighed må der vel være.)

Udgivelse - jagten på et forlag - korrektur

Så valgte jeg, hvilket forlag jeg derefter kunne tænke mig at tilbyde manuskriptet til. Rettede følgebrevet til og sendte manuskriptet afsted. Nu med al god energi rettet mod lige præcis dét forlag. En pointe omkring forlagene er jo, at de skal vælge mellem mange indsendte manuskripter, og det er mange ting, der er afgørende for, om de vælger at udgive et manuskript.

Forlagenes valg

Bogen skal passe ind i deres profil. Den må ikke ligge tæt op af andre udgivelser. Måske ønsker forlaget en særlig forfatterprofil; det kan være de har for mange i en særlig aldersgruppe eller mangler nogle særlige profiler. Og så er smag bare forskellig.

Det siges, at følgebrevet, man sender med sit manuskript, hvori man fortæller om sit manuskript, er vigtigt. Jeg har også brugt oceaner af tid på at formulere, hvad det er for en bog, jeg har skrevet, og hvad jeg vil med den. Derudover har jeg skrevet kort om mig selv og min baggrund for at skrive. Et spændende følgebrev kan nok tænde forventningerne til manuskriptet, men om det har afgørende betydning, for om man kommer gennem nåleøjet, ved jeg ikke.

Lige nu er jeg i venteposition. Jeg vil gerne udkomme på et forlag, fordi jeg gerne vil have den hjælp, der indgår i et forlagssamarbejde. Både redaktionelt og markedsføringsmæssigt. Det betyder også noget for mig, at der er en vis blåstempling i at blive godkendt af et forlag.

Udgivelse - jagten på et forlag - portræt

Selvudgivelse er en mulighed

Det betyder dog ikke, at en forlagsudgivelse er den eneste mulighed, jeg kan forestille mig. Da jeg anmeldte bøger på min bogblog, læste jeg flere kvalitetsbøger, der var selvudgivet. Du kan købe dig til hjælp fra en redaktør, så kvaliteten af din bog sikres. (Jeg kan anbefale Birgitte.)

Fordelen ved at selvudgive er også, at du selv beholder alle rettigheder og indtægter fra salget af bøger. På et forlag får forfatteren typisk 15% af indtægterne fra bogen. Lav selv regnestykket for en bog, der er kommet på udsalg.

Del dine erfaringer

Nåleøjet til forlag er lille, og der er mange måder at udgive sin bog på. Jeg er i proces og ved ikke, hvor min roman ender. Men nu har jeg i hvert fald delt nogle af mine erfaringer og overvejelser omkring det.

Del gerne dine egne overvejelser eller spørgsmål i kommentarfeltet herunder.

………….

Update juni 2024

Min forlagsjagt er slut! Jeg har skrevet kontrakt med det unge Forlaget Heimdal om udgivelse af “Et skridt på vejen”. Udgivelsesdatoen bliver formentlig i foråret 2025. Det endte med at være forlag nummer 13, der sagde ja tak til min roman. Det kræver tålmodighed at finde det rette forlag. Du skal bare ikke give op.

Mine bedste råd er:

  • Få hjælp til at gøre manuskriptet bedre, hvis du får afslag efter afslag
  • Overvej alternative udgivelsesmuligheder, og om du overhovedet skal udgive dette manuskript
  • Skriv på noget nyt og genfind din skriveglæde
  • Hold dig opdateret omkring forlag og research grundigt på hvilke, der udgiver den slags litteratur, du skriver

 

Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

af | maj 9, 2023 | Skriveøvelser

Det lyder drabeligt: at slå dine elskede ihjel – men tag det ikke så bogstaveligt. ”Kill your darlings” betyder, at du har skrevet så meget, at du skal redigere og kun bruge det, der gør den endelige tekst fantastisk. Det er en nødvendig proces.

Skrivning har to overordnede faser: Først skriver du – så meget, så lystbetonet og så intuitivt, du kan. Dernæst redigerer du det skrevne, så du ender med en velkomponeret, gennemarbejdet og læseværdig tekst.

Når du redigerer, skal du fjerne noget af det, du allerede har skrevet. ”Kill your darlings” – betyder at fjerne tekst eller elementer, du faktisk er glad for. Du har jo skrevet det af en grund. Men det kan være nødvendigt at fjerne det for at få det vigtige i teksten til at stå tydeligere frem. Og intet er spild af tid – det er en nødvendig del af processen, at du får skrevet tekst, der kan redigeres i.

Du kan ikke tænke dig til ’perfekt’ tekst

Det kan føles hårdt at fjerne tekst, men der er ingen vej udenom. De to faser af skriveprocessen er lige vigtige. Du kan ikke tænke dig frem til ’perfekt’ tekst, hvor alt skal med i det endelige produkt. Men hvis du ikke kommer i gang og får skrevet noget, du kan redigere i, får du aldrig et færdigt produkt.

Måske har du prøvet at gå i stå fra starten af skriveprocessen, fordi du sidder og ser på det blanke papir eller den blinkende cursor på skærmen. Ordene vil ikke komme, for du tror, du skal skrive noget genialt. Der kommer bare ikke noget.

Skriveøvelser - notesbog

Jeg har selv lige gået rundt og tænkt over, hvad jeg skulle skrive og ikke rigtig kunnet komme i gang. Så hjælper det at lukke ned for al indre kritik og tvinge sig selv til at skrive nonstop.

Ofte vil du efter meget kort tid opleve flow, hvor ordene flyder ud af dig. Der kommer nye ideer strømmende helt af sig selv. Når først du har fået ryddet ud i de tanker, der lå øverst, bliver der plads til nogle nye.

Bevægelse sætter gang i det hele

Skriver du på en opdigtet historie, skriver du måske en scene eller opdigter en fantasihistorie, der vokser vildt. Måske dukker der en person op i historien, som du ikke havde forestillet dig, før du begyndte at skrive. Skriver du på faglitteratur kommer der måske en idé, du ikke havde tænkt på, før du tvang dig selv til at skrive.

Det er bevist, at man bliver mere kreativ af at gå en tur. Frisk luft og bevægelse sætter simpelthen gang i hjernecellerne, så der kommer gang i idéer og kreativitet (professor Bente Klarlund gennemgår det fx i ”Gå-bogen”). Giver du dig selv en skriveøvelse – eller finder/får en – sætter det gang i en tankerække, du ikke havde forestillet dig. Det er fantasien, der tager over. Aktiverer helt friske tanker og fremkalder glemte minder og erfaringer.

Når jeg har deltagere med på Writer’s Walk handler det om at få gang i skriveprocessen. Det er den første del af skrivningen, hvor der skal tekst på papiret. Her lader du alt finde vej til papiret. Du tømmer hovedet og lader fantasien eller tankestrømmen løbe løbsk.

lang vandretur med skrivning - træer

Glemte minder og erfaringer hentes frem

Når vi er i naturen, og jeg giver en opgave på en Writer’s Walk, oplever jeg, at de skrivende får adgang til erindringer, de ikke har tænkt på i årevis. Det kan være en duft fra en blomst, der minder om bedstefars særlige lugt, når han røg pibe. Eller når mor en sjælden gang bagte pandekager. Eller når to søstre får forskellige minder om den samme hændelse.

Måske kan du bruge teksten senere til at skrive på din livshistorie eller til at skrive videre på en anden slags tekst. Måske kommer du aldrig til at læse teksten igen, men du har fået fornemmelsen af, hvordan du udløser din skrivelyst ved at skrive derudaf på en opgave eller en øvelse.

Kill your darlings med den røde pen

Redigeringsprocessen er den del af skriveprocessen, der gør din tekst læseværdig for andre end dig selv. Her skal du hente din indre kritiker frem og spidse den røde rettepen. Det er også her, du kan være nødt til at slette tekst, du var glad for – ”kill your darlings”. Det har alle skrivende været ude for. Og det er kun godt. Det betyder, at du har skrevet så meget, at du er nødt til at tage noget ud for, at det, der bliver tilbage, står klarere.

Jeg har selv fjernet uanede mængder af tekst fra den roman, jeg i øjeblikket har liggende til vurdering hos forlag. En redaktør anbefalede mig at fjerne de to første kapitler af bogen og gøre det til en prolog. Det skar mig i hjertet, men jeg ved, at det er det rigtige at gøre.

Derfor er de to kapitler på i alt 20 sider kogt ned til ½ sides prolog. De to kapitler har jeg selvfølgelig stadig. Måske det første kapitel bliver til en novelle. Måske var de mange sider et nødvendigt forarbejde. Jeg holder stadig af dem, selvom de ikke kommer ud til et bredere publikum.

Alt er en del af processen.

Gode bøger om at skrive

Stephen King: “Om at skrive – En forfatters erindringsbog om håndværket”

Dette er med rette en meget berømmet bog, der giver praktiske anvisninger til at skrive på en humoristisk og konkret måde. Stephen King har om nogen bevist, at han gør, hvad han siger: Er konsekvent, skriver hver dag, læser en masse for at lære af andre.

Bogen findes også på Mofibo som lydbog, hvor forfatteren selv læser op – sådan hørte jeg den, og det var en stor oplevelse.

Julia Cameron: “Kreativitet”

Bogen om morgensider, som er udformet som et skrivekursus på 12 uger, der får dig i gang med at skrive intuitivt. Giver masser af vitaminer til din skrivelyst, så du får skrevet tekst, der kan redigeres. Læs mit blogindlæg om bogen her.

 

Du kan også tage med på Writer’s Walk og selv opleve at få skubbet gang i skrivelysten med spændende skriveøvelser ude i naturen.

Find og book en Writer's Walk
Skriv din livshistorie

Skriv din livshistorie

af | mar 26, 2023 | Skriveøvelser

Går du og tænker på at skrive din livshistorie? Eller vil du gerne prikke til et ældre familiemedlem og få vedkommende i gang med at skrive? Så er der forskellige veje at gå for at komme i gang.

Kribler det i dine fingre for at sætte dine historier på skrift, så er mit bedste råd, at du bare ser at komme i gang. Du behøver ikke have en plan fra begyndelsen. Du kan altid strukturere historierne senere. Skriv derudaf. Saml noter i en skuffe eller løse tekster i en mappe på computeren. Du kan altid redigere teksterne og samle dem senere, når du er klar.

Måske er du allerede i gang med at skrive og har løse tekster, der skal samles. Eller du har brug for struktur på arbejdet. Når du skal skrive om dit liv, skal du tænke i historieR – forvent ikke at skrive historieN. Der er ikke en endegyldig sandhed om dit liv.

Historier du ikke kan glemme

Du skal skrive de historier, du ikke kan glemme. Dem der har betydet noget. Så vil de også betyde noget for din læser. Det kan lette din skrivning, hvis du forestiller dig, hvem du skriver til. Er det et barnebarn, en god ven eller måske en kær afdød? Du deler historierne med nogen, som skal forstå og interessere sig for det, du fortæller.

Det er ikke spændende at læse alle fakta om dit liv remset op, fra du blev født til nutiden. Tænk i stedet i centrale episoder fra dit liv. Du skal fortælle om de vigtigste punkter og skrive historier i nedslag omkring det, der var eller blev betydningsfuldt.

Udfordringer og vendepunkter

Nogle af historierne kommer sikkert helt af sig selv. Du kan også lede efter dem ved at tænke over, hvor du har haft store udfordringer i dit liv. Hvornår skete der noget, som ændrede dit privatliv? Hvordan med dit arbejdsliv?

Skriv din livshistorie - breve - Writers walk

Udfordringerne kan have udløst vendepunkter i dit liv. Tænk over tidspunkter, hvor der skete noget, der førte til en forandring. Det er ofte i forbindelse med parforhold (ægteskab eller skilsmisse), børn, jobskifte, sygdom, død eller flytning. Der ligger meget livserfaring gemt i svære perioder af livet. Det bliver en fortælling om dét, du overkom.

De vigtige episoder er ofte: lavpunkter, højdepunkter, vendepunkter og store begivenheder i et liv.

Når du har fundet de episoder, der er betydningsfulde i dit liv, kan du fordele dem på en kronologisk tidslinje over dit liv. Begynd at skrive, hvor energien er. Der er ingen, der siger, du skal skrive historierne i kronologisk rækkefølge.

Skab stemninger i teksten

Når du skal skrive historierne, handler det om at zoome ind og skabe stemninger. Vise læseren, hvad der skete. Et godt skriveråd er at være så konkret som muligt. Det kan du gøre ved at give eksempler på det, du vil fortælle i stedet for blot at konstatere.

Eksempler på at være konkret

I stedet for: ”Foråret var dårligt.” kan du skrive: ”Det regnede mere end sædvanligt det forår. Anemonerne blomstrede ikke før april, og temperaturen kom først over 10 grader i begyndelsen af maj.”

I stedet for ”Min mormor var meget streng.” kan du skrive: ”Min mormor lod os aldrig gå ud og lege, før vi havde lavet lektier og hjulpet i haven, når vi blev passet hos hende.”

Bliv hos dig selv

Et andet råd, når du skal skrive din livshistorie, er at huske at forblive i din egen synsvinkel. Du ved ikke, hvad andre følte eller tænkte om en situation. Når du fortæller om noget, der skete, så skriv det som DU oplevede det. Nogle gange kan det være svære oplevelser, du vil fortælle om. Oplevelser med svigt, misbrug eller tab. Så kan det hjælpe at skrive præcis, hvad der skete uden at blive alt for følelsesladet. Du skal lade begivenheden tale for sig selv.

Din livshistorie er en måde at viderebringe vigtig viden og erfaring fra én generation til den næste. Dine efterkommere kan også være interesserede i dine holdninger, livsfilosofi, hobbyer, tro, håb og drømme. Det kan være en historie om, hvad det gode liv er for dig.

Når du har skrevet historierne, er det interessant at undersøge, hvad der er den røde tråd. Hvad har kendetegnet de valg, du har truffet?

Bare gå i gang!

Det vigtigste i forhold til at skrive din livshistorie er, at du kommer i gang. Skriv uden at tænke på, hvor det skal ende. Læg den indre kritiker på hylden, så han/hun ikke stopper dig, før du overhovedet er kommet i gang.

Der er mange steder at finde mere viden om at skrive livshistorier. Jeg har fundet inspiration forskellige steder. Her får du nogle af dem.

”Livshistorien” af Dorthe Kirkegaard Thomsen – fra serien af Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag, en fin indføring i hvad livshistorier er og hvorfor de er vigtige for både dig og din familie

”Fortæl dit liv – Sådan skriver du dine erindringer” af Marie Østergaard Knudsen – en praktisk guide til at komme i gang med at skrive din livshistorie

”Livshistorier”, samtalekort fra SNAK Selskabsspil og Forlaget Fortæl – 55 kort i spillekortsformat med spørgsmål og opfordringer til at fortælle om dit liv.

Skriv din livshistorie - kort og bøger - Writers walk

Kickstart skrivning af livshistorien med Writers Walk

Du kan også vælge at få et skub til at komme i gang med forløbet ”Gå og skriv din livshistorie”. På dette forløb lærer jeg dig metoden flowskrivning. Du kommer i gang med at finde de historier, der kan udgøre skelettet i din livshistorie. Du finder ind til lysten til at skrive. Og får modet til at gøre det.

Læs om forløbet "Gå og skriv din livshistorie"
Sådan kommer du i gang med at skrive en bog

Sådan kommer du i gang med at skrive en bog

af | mar 9, 2023 | Skriveøvelser

Hvordan skriver jeg en bog? Det er et spørgsmål, jeg får med jævne mellemrum. Det er også grunden til at en del af mine deltagere på Writers Walk kommer med ud for at gå og skrive.

En kvinde spurgte efter et oplæg, jeg havde holdt, hvordan hun skulle skrive sin bog.

”Hvad vil du gerne skrive?” spurgte jeg.

”En krimi! Jeg har det hele linet op inde i mit hoved,” svarede hun.

”Er du gået i gang med at skrive?” spurgte jeg.

”Nej, jeg ved ikke hvordan!” var hendes svar.

Bare skriv!

Hvis du står med en lignende udfordring, så er svaret: Bare gå i gang. Sæt dig og skriv. Skriv hvad som helst. Et brudstykke af historien. En scene der står klart for dig, som du forestiller dig skal være i din bog. En dialog mellem to karakterer i din bog. Hvad siger de til hinanden? Beskriv det mest tydelige billede, du har i dit hoved af, hvad der skal ske. Giv det liv med sanser, detaljer og følelser.

Det allervigtigste for at skrive en bog er det nærmest snublende enkle, men også svære: At begynde at skrive. Uden at vurdere eller være kritisk overfor dig selv og din tekst.

Skriv om din bogs baggrund

Du kan også prøve at skrive noget om de karakterer, der skal være i din bog. Hvad er deres historie? Hvad vil de? Hvorfor er de vigtige at fortælle om, og hvad er deres projekt?

Da jeg selv skrev fiktion første gang, føltes det grænseoverskridende at skrive noget, som kom 100% ud af min fantasi. Opfinde en samtale, som aldrig havde fundet sted i virkeligheden. Det er langt fra sikkert, at dét du skriver i begyndelsen ender med at komme med i den endelige historie.

Skriv masser af tekstbidder

Du skal skrive masser af brudstykker af tekst, som efterhånden giver dig en fortrolighed med at skrive. Til sidst vil du have et lager af tekster, du kan stykke sammen til din bog. Måske kan du bruge noget af det direkte. Måske er det bare inspiration – små skridt på vejen mod målet.

Hvis du forestiller dig, at du skal sætte dig ned og skrive en krimi eller en anden slags roman perfekt fra start til slut, bliver du skuffet. Som med alt muligt andet skal du øve dig.

Flowskrivning i hånden

Hvordan skal bogen udgives?

Du skal gøre dig klart, om du ønsker at skrive noget, der skal udgives på et forlag, eller du vil udgive din bog selv. Eller måske bare skrive noget, der kan printes og uddeles til familie og venner. Det kan også have stor værdi at give sin historie som gave til dem, man holder af.

Der findes selvudgiver- og medudgiverforlag, hvor du betaler for at udgive din bog. Så er du sikker på at få bogen trykt og kan sælge den til venner, bekendte eller andre du kan nå igennem din egen markedsføring. Der er stor forskel på, hvor meget hjælp, man får hos disse forlag.

Hvis du skriver for at blive udgivet

Hvis du går efter at blive udgivet på et forlag, skal du skrive noget, der har så høj kvalitet, at et forlag tror på, at de kan sælge det. Forlagsvirksomhed er en forretning, som skal løbe rundt. Derfor er den bog, man som forfatter drømmer om at få ud i verden ikke bare ens eget isolerede projekt, men noget, der skal have en plads i et marked.

Der er ingen grund til at skjule, at det er et nåleøje, som mange aspirerende forfattere drømmer om at komme igennem. Så hvis du vil lykkes med det, skal du arbejde med din tekst. Du kan læse om min vej til at finde forlag til mine to bøger i blogindlægget “Vejen til udgivelse”. 

skriveredskaber - hvornår er man forfatter

Det er jo slet ikke umuligt. Du kommer bare ikke sovende til det. Du skal skrive en hel masse. Alt muligt. Uden at dømme dig selv og tro, det ikke er godt nok. Det er en god idé at finde et skrivefællesskab. Det kan være et skrivekursus, en online skriveklub eller en skrivegruppe med andre skrivefæller. Jeg selv er medlem af Forfatterhouse og har tidligere været medlem af Klub Bare Skriv – begge har min varme anbefaling.

Livshistorier

Er det din egen livshistorie, du vil i gang med at skrive, vil jeg anbefale dig at lave en tidslinje over dit liv. Bagefter skal du notere, hvor der har været vendepunkter. Hvornår er der sket en stor ændring, der fik livet til at tage en drejning? Lav nedslag i din historie og skriv om de korte tidsrum, hvor vendepunkterne fandt sted.

En ældre kvinde fortalte mig, at hun havde dagbøger fra mere end 50 år. De fyldte flere hyldemeter, og hun vidste ikke, hvordan hun skulle få dem omsat til en overskuelig fortælling til hendes efterkommere.

For hende er der en guldgrube at dykke ned i og hente inspiration, når hun skal skrive om vendepunkterne. Det er ikke dagbøgerne i sig selv, hun skal samle til sin livshistorie. Ud fra dagbøgerne kan hun derimod skrive sin historie på en levende og nærværende måde med detaljer, de fleste ville have glemt.

Hent inspiration til at skrive en bog

Der findes masser af bøger om at skrive, skriveklubber og uddannelser, som du kan opsøge, hvis du vil videre med at skrive din bog. Men det allervigtigste og det, der egentlig er supernemt at komme i gang med, er simpelthen at skrive.

Sæt dig og skriv nogle få linjer i dag. Skriv så igen i morgen. Saml dine små tekster sammen og på et tidspunkt får du noget, der kan blive til en bog.

Du kan finde mere inspiration i artiklen ”Tolv uger med morgensider”, hvor jeg skriver om morgensider. De kan inspirere dig til at komme i gang med at skrive, hvis du synes det er svært.

Et andet blogindlæg, du kan finde interessant er ”Hvornår er man forfatter?”

Et godt sted at begynde kan også være at tage på skrivekursus eller tage med Writers Walk på en vandretur i naturen, hvor vi laver skriveøvelser undervejs. Du vil opleve, hvor meget du kan skrive, hvis du får den rette kreative inspiration. Det er et godt skridt til at komme i gang med det, du gerne vil skrive.

Book din Writer's Walk
Gode vaner – om at skrive, gå, leve sundt og alt det andet vi gerne vil

Gode vaner – om at skrive, gå, leve sundt og alt det andet vi gerne vil

af | feb 9, 2023 | Livsstil

Du kender dem selv: Spis 6 om dagen, sov 8 timer, gå 10.000 skridt, arbejd med Pomodoro-metoden (eller 3-3-3), lav yoga, meditér, skriv morgensider/taknemlighedsord, fortsæt selv listen … Du har med garanti læst om gode vaner, som du kunne tænke dig at få ind under huden.

Da 2022 blev til 2023 havde jeg intentioner om, at NU skulle jeg med gode vaner nå de mål, jeg har sat mig. Nogle vaner havde jeg allerede, andre skulle etableres. Jeg kunne tænke mig at begynde året med at indføre nogle af de gode råd, jeg har samlet op rundt omkring.

Jeg har for nylig læst ”The ONE thing” af Gary Keller og Jay Papasan. Hovedbudskabet i bogen er, at det handler om at fokusere – og en af vejene dertil er at etablere gode vaner. Bliv god til at gøre, hvad der er vigtigt og træn dig selv i at skære igennem det overflødige for at kunne arbejde på den ENE ting, der vil gøre den store forskel.

Vaner bliver rutiner

Når en vane bliver en rutine ligger den på rygraden, og du tænker ikke over den. Det kan fx være at børste tænder morgen og aften. Undersøgelser har (i følge ”The ONE thing”) vist, at man i gennemsnit skal udføre en handling 66 dage, før den bliver en vane. Dernæst kan den efter et stykke tid blive en rutine, du ikke tænker over, men bare GØR.

Det har jeg mærket på min egen krop.

Gode vaner - fitnessur

Jeg har haft et fitnessur (Garmin) siden 2014. Det er blevet en vane for mig, at tallet skal op på 10.000 skridt hver dag. Den vane er så indgroet, at jeg lynhurtigt kom tilbage i rytmen efter, jeg i seks måneder ikke havde brugt det. Nu har jeg igen et ur, der virker. De mange år med den indarbejdede rutine gjorde, at jeg uden problemer får gået 10.000 skridt hver dag – og nyder det!

Morgensider – hver morgen

En anden vane, der er ved at være indarbejdet, er morgensider, som jeg begyndte på i april 2022. I begyndelsen kunne jeg springe en dag over eller synes, det var svært at få det gjort, men sådan har jeg det ikke længere. Det er blevet en fast rutine, som jeg står op i tide til at kunne nå, ligegyldigt hvilke andre planer jeg har.

Hovedårsagen til, at morgensiderne er blevet en vane, er selvfølgelig, at det gør mig godt at skrive dem. Hvis vanen ikke bidrager med noget positivt i dit liv, så holder det op helt af sig selv.

Gode vaner efter 66 dage

Min januar er gået med at holde de løfter jeg gav mig selv ved årets begyndelse om at skabe nogle nye vaner – og fastholde dem! Men der er langt til 66 dage, og delkonklusionen på mit eksperiment er derfor også, at det skal køre længe endnu for, at jeg kan sige, jeg har de nye vaner indarbejdet.

Konkret handlede det om at skrive morgensider, få en morgenyoga-praksis, få læst flere fagbøger. Derefter besluttede jeg, at jeg skulle arbejde fokuseret på min roman om formiddagen og lave ’pligtopgaver’ om eftermiddagen. Lave en plan for ugens opgaver, netværksaktiviteter og møder og holde den løbende opdateret. (Dét med planlægning er en evig udfordring for mig!)

Gode vaner - morgenskrivning

Vægten er jeg i øvrigt også gået i infight med, for december var ikke god for en kvindekrop i overgangsalder. Så der er sund mad på tallerkenen og et minimum af alkohol i glasset. En vane, man også kommer ind i, når sukkertrangen har lagt sig.

For meget af det gode

Det er rart at have styr på tingene, overkomme meget og dermed forhåbentlig få succes med karrieren, virksomheden eller skriveprojektet. MEN der skal være plads til det uperfekte. På en mærkelig måde bliver det perfekte faktisk uperfekt i al sin strømlinethed.

Der kom simpelthen for mange ting ind på listen over ting, der var godt at gøre. Jeg kom til at bruge for meget tid på at huske mig selv på de gode vaner til, at jeg kunne nyde at udføre dem og få udbytte af dem.

Ikke mit første forsøg med gode vaner

Det paradoksale er, at det slet ikke burde komme bag på mig, at der skal lang tid til at ændre vaner. Jeg lavede nemlig et vaneændringsprojekt allerede for fem år siden. Det var inspireret af Jon Kjær Nielsen. Her skulle man fastlægge 10 daglige vaner i et afkrydsningsskema og krydse af hver dag. Dengang fandt jeg også, ud af at man ikke skal ændre for meget på en gang. Du kan finde mit blogindlæg om de tre måneders vaneændringer her.

Gode vaner - til at gå og skrive hver dag

Så gode vaner skal etableres langsomt – helst én ad gangen. Det tager tid, og du må være tålmodig.

Mon ikke det er menneskeligt, at man gerne vil handle på de idéer, der hele tiden dukker op til at til at nå i mål med sine drømme? Så gaber man over mere, end man kan overkomme i håb om, at det alligevel går.

Jeg fastholder mine gode vaner med at gå og at skrive. Så må jeg have tålmodighed med de andre. Bare jeg engang mellem får gennemført de andre gode aktiviteter, så kan de efterhånden også blive vaner.

Book din Writer's Walk
Skriveøvelser – Er det ikke noget, man laver i skolen?

Skriveøvelser – Er det ikke noget, man laver i skolen?

af | jan 10, 2023 | Skriveøvelser

For mange har ordet ”skriveøvelse” et skær af pegepind og læremester over sig. Det harmonerer slet ikke med det kreative indhold, der faktisk ligger i begrebet. En skriveøvelse er noget, du skriver for sjov. Nogle kalder det et ”skriveafsæt”.

For nylig gik det op for mig, hvor indforstået begrebet ’skriveøvelser’ er. Når man ikke befinder sig i en kreds af skrivende, tror mange, at skriveøvelser er noget med lektier. Det er nærmest det stik modsatte. Skriveøvelser er en særlig leg med ord. Noget du gør for sjov eller for at skrive spændende ideer frem uden at bekymre dig om resultatet.

To formål med skriveøvelser

Skriveøvelser kan bruges til to formål:

1) At træne skrivning: Lige som alt andet, man gerne vil være god til, skal man øve sig.

2) At sætte ord på sine tanker: Hvis man giver sig selv lov til at skrive frit, hurtigt og uden begrænsninger kan der komme spontane og uventede ideer.

Til begge formål skal man have noget at skrive om. Det er her, du skal bruge en skriveøvelse.

På engelsk bruges ordet ”Writing prompt” om ”skriveøvelse”. Det vil sige et oplæg eller en opfordring til at skrive om et bestemt emne. Det giver en mere præcis beskrivelse af formålet med ”promptet”. Her får du noget at skrive om, så du ikke selv skal finde på det. Skriveøvelsen er en igangsætter for en tekst skrevet på kort tid.

Flowskrivning i hånden

Skrivning for at komme i flow

Det er en pointe i sig selv, at du skal skrive hurtigt og intuitivt Du tvinger dig selv til at skrive uafbrudt i et afgrænset tidsrum, fx 10 minutter. Nogle kalder det freewriting, andre nonstopskrivning. Selv foretrækker jeg at kalde det flowskrivning, fordi vi bestræber os på at komme i flow ved at blive ved med at skrive uden stop.

Øvelsen/opfordringen/afsættet/promptet er det sted, du begynder din skrivning. Derfra kan skrivningen tage alle mulige retninger. Det er noget af det fascinerende ved at skrive: At du aldrig ved, hvor teksten bevæger sig hen. Der sker noget magisk, når først fingrene flyver over tasterne, eller du lader pennen glide over papiret.

Send den indre kritiker udenfor døren

Det første ord finder vej til papiret (eller skærmen) og som et garnnøgle, der bliver viklet ud, tager det ene ord det næste. I flowskrivning er det vigtigt at blive ved med at skrive, når du går i stå.

Det er helt naturligt at gå i stå ind imellem. Hvis du bliver ved med at skrive – også bare noget ubetydeligt eller vrøvlet – så kommer der alligevel hul på nye tankerækker af ord.

Det største problem, når man skriver, er, at man bliver for kritisk og derfor allerede, mens man skriver redigerer i teksten. Vurderer om det er godt eller skidt. Retter, sletter og skriver om. Det ødelægger det kreative flow og derfor er det godt at øve sig med at skrive tekster, der ikke skal bruges til noget. Skrive noget for sjov.

Skriveøvelser - Flowskrivning - udsigt Endelave
På nettet findes der masser af skriveøvelser, du kan kaste dig over. Her er nogle af de hjemmesider du kan finde dem på:

Squibler – platform med skriveressourcer

På denne platform kan du bruge et værktøj, hvor du får et prompt (en skriveøvelse) og indstiller tiden til, hvor længe du vil skrive. Øverst på skærmen viser en bjælke, hvor langt du er. Den tekst du har skrevet, kan du downloade og arbejde videre med bagefter.

Du kan vælge ’Dangerous mode’, hvor teksten slettes, hvis du holder pauser. På den måde tvinger du dig selv til at fortsætte uanset hvad. Der skal bare tastes noget ind. Det er en sjov øvelse i at skrive uafbrudt, selvom man kan stresse lidt over det. Platformen indeholder en masse andet end skriveøvelsesgeneratoren, så gå endelig på opdagelse i den. Alt er på engelsk.

WritingExercises – øvelser, navne og plots

Denne side er også engelsk. Her kan du vælge at få første linje af en historie, et emne eller et plotforslag. Der er også en generator for karakternavne eller fiktive bynavne, så du ved hjælp af navnene kommer i gang med at skrive en historie.

Tekstr_ – freewriting på dansk

Hos tekstforfatterne hos Tekstr_ kan du finde et Freewriting-værktøj, der tvinger dig til at skrive tekst i 10 minutter. Hvis du stopper, begynder curseren at spise ordene. Det er ret simpelt, og der er ingen forslag til tekst, du skal skrive. Hjemmesiden er værd at besøge med sin omfangsrige blog om at skrive.

Writers walk - notesbog - skriveøvelser

Skriveøvelser og Writers Walk

Når jeg holder Writer’s Walks, skriver vi på den måde, jeg har beskrevet her.

I blogindlægget her, ‘Skriv på din gåtur’, kan du læse om en Writers Walk, jeg gik alene. Lad dig inspirere af skriveøvelserne. Måske har du selv lyst til at tage en vandretur alene og skrive undervejs?

Du kan også finde tre konkrete skriveøvelser blogindlægget her fra bloggen: ‘3 skriveøvelser til at gå dig kreativ’.

Book din Writer's Walk
Hvorfor virker det at gå og skrive i naturen?

Hvorfor virker det at gå og skrive i naturen?

af | nov 23, 2022 | Skriveøvelser, Vandring

Siden jeg første gang fik tanken at kombinere en vandretur med skrivning har jeg samlet en bunke erfaringer. Dem vil jeg gerne dele. Det er nemlig overraskende, hvor godt det fungerer, når man tager notesblokken med på sin vandring og skriver undervejs.

Jeg gik første gang en Writer’s Walk i marts 2020 under Corona lockdown. I september 2020 havde jeg første gang inviteret andre med for at afprøve, hvordan jeg skulle facilitere en tur. Det gik over al forventning.

En skrev:

”Jeg har selvfølgelig tænkt på, hvorfor din tur gik rent ind hos mig. Jeg tror, det var, fordi der ikke på noget tidspunkt blev lagt et pres på, at vi skulle præstere. Du havde nogle klare udmeldinger, hvor og hvornår vi skulle skrive.”

En anden:

”Jeg oplevede, at Writers Walk gav mulighed for fordybelse. Samtidig var det spontane i opgaverne meget inspirerende.”

Siden har jeg lavet Writers Walk i to sæsoner. Det er på høje tid at lave en slags status. En opsamling på hvad jeg har fundet ud af efter ca. 20 vandringer med mange forskellige mennesker.

Vi får det bedre, når vi bevæger os

Et forsøg på at forklare, hvad det er deltagerne får ud af at være med på en Writer’s Walk. Hvorfor er det værd at bruge tid og penge på at gå en tur og skrive undervejs?

Helt enkelt fordi – som alle undersøgelser viser – så får vi det bedre, når vi bevæger os og får frisk luft. Vores krop er skabt til at blive brugt, og når vi bevæger os, tænker vi mere klart. Det kan vi så bruge, når vi holder et stop og skriver ned, hvad der kommer.

Gå og skrive i naturen - Efterår på Kyststien

Deltagerne er primært kommet via opslag på sociale medier. Nogle har modtaget turen som gave. Nogle er kommet parvis (typisk veninder eller kolleger), men de fleste kommer alene. Klar til at kaste sig ud i en anderledes oplevelse, fordi de grundlæggende er nysgerrige på metoden og gerne vil skrive. De har ikke nødvendigvis skrevet ret meget tidligere, men er parate til at prøve det af.

Ingen aldersgrænse på at gå og skrive i naturen

Hovedparten af deltagerne på Writers Walk er kvinder, der er midt i livet eller ældre. Men de mænd og kvinder i andre aldersgrupper, der har deltaget har altid følt sig velkomne. Der er ingen aldersgrænse på at gå og skrive i naturen.

De fleste melder sig til turene på fastlandet, fordi det ikke tager helt så lang tid, som hvis man deltager i Writers Walk på Endelave. Mange bliver overvældede over, hvad naturen gør ved kreativiteten. Følelsen af at være i skoven og tæt på havet.

I løbet af en Writer’s Walk ændrer stemningen sig, efterhånden som vi lærer hinanden at kende. Først ser man hinanden lidt an. Efter den første skrivepause deler vi en fælles oplevelse og kommer allerede tættere på hinanden. Når vi taler om teksterne og måske læser højt, hører vi hvor forskelligt man kan gå til en opgave.

Gå og skrive i naturen - Endelave med skrivning på stranden

Forskellige erfaringer giver forskellige tekster

Sådan fortsætter vi og for hver gang, der bliver delt tekster eller oplevelser i forhold til, hvad der blev skrevet frem, får vi større forståelse for hinanden. Vi har hver vores erfaringer at trække på og behov for at skrive frem.

Kunne man så ikke bare sætte sig i et klasselokale og skrive sig frem til samme resultat? Nej, det er her Writers Walk er noget særligt. Vandringen mellem hver opgave og muligheden for at lufte hovedet og give plads til nye tanker er det unikke. Det der gør, at deltagerne oplever at skrive sig frem til nye erkendelser. Og oplever at de kan skrive.

Roen på en ø

Dem der tager til Endelave fortryder ikke, at de har revet en hel dag ud af kalenderen og taget færgen til øen. Roen, der indfinder sig, mens man sejler, fortsætter, mens vi vandrer rundt på øen. Der er en særlig stemning på en ø, hvor der ikke er så meget til at forstyrre.

I evalueringen efter hver Writer’s Walk spørger jeg altid, hvilken øvelse deltagerne bedst kan lide. Selvom øvelserne varierer, har jeg altid en øvelse om stilhed – givet lige efter den midterste del af turen, hvor vi går ’silent walk’. Det er den øvelse langt de fleste udpeger som den bedste. Jeg tror det har noget at gøre med, at stilheden midt mellem natur, skrivning og samværet med de andre, sætter gang i tanker, der stikker dybere end ellers.

Gå og skriv i naturen - Retreat afslutning med gruppen

Retreat giver mere tid til fordybelse

I sommer lavede jeg for første gang et retreat, hvor deltagerne tilbragte godt et døgn sammen med mig på Holmely og på vandretur ved Bryrup Langsø. Reaktionerne på denne udvidede version af Writers Walk var overvældende positive.

En af reaktionerne efterfølgende var:

”Med få ord vil jeg beskrive retreatet som: Magisk, berigende, inspirerende og dejligt. Jeg var fyldt med glæde og taknemmelighed. Jeg følte mig inspireret og forbundet.”

Den ekstra tid til fordybelse og til at opleve roen i naturen, giver bonus. Jeg kunne ønske for alle, at de havde mulighed for at komme med på retreat. Men de kortere ture kan også sætte gang i en bevægelse mod at skrive mere eller få ryddet op i tanker, der har hobet sig op. Det er den mest betydningsfulde erfaring, jeg har samlet op.

En erfaring jeg håber at dele med mange flere i det kommende år.

Vil du læse flere reaktioner fra tidligere deltagere, kan du finde flere testimonials her.

Datoer for vandringer i første halvår af 2023 er klar og ligger her: Aktuelle ture.

Mangler du en julegaveidé til en person, som ønsker sig oplevelser frem for ting, kan du give et gavekort til Writers Walk. Læs mere om gavekort her.

Skriveblokering kan gås væk

Skriveblokering kan gås væk

af | nov 2, 2022 | Skriveøvelser

Skriveblokering er en frygtet følgesvend for de fleste skrivende. Ind imellem går man simpelthen i stå. Sidder bare og glor ind i skærmen og kan ikke finde de ord, fingrene skal taste ind i dokumentet.

Skriveblokeringen kan have forskellige årsager. For mange er det den indre kritiker, der sidder derinde bag hjerneskallen og siger, at det, du vil skrive, ikke er godt nok. De perfekte ord, du forestiller dig, bliver til den perfekte tekst, vil bare ikke komme.

Forsøg at sænke dine forventninger.

Det er bare en tekst, du skal skrive. Ikke nødvendigvis en god tekst. Det kan den måske blive, men i første omgang er det bare en tekst. Ord på papir (eller skærm – du ved, hvad jeg mener).

Gå dig fra din skriveblokering

Der er hjælp at hente. I første omgang opfordrer jeg dig til at forlade skriveværelset og komme ud i naturen. En af de mest effektive måder at komme af med en skriveblokering er at gå en tur og få gang i kroppen. Frisk luft og gang i blodomløbet sætter også gang i kreativiteten.

Mens du går, kan du for eksempel fundere over din motivation for at skrive. Hvorfor vil du skrive den tekst, du ikke rigtig kan komme i gang med? Hvis det er, fordi du er tvunget til det, kan du så finde ind til en mere lystbetonet grund til det?

Prøv om du med sætningen: ”Jeg vil fortælle at …” kan finde ind til kernen af det, du skal skrive. Det kan være, svaret er langt og indviklet, men jo mere du kan koge det ned, jo tættere kommer du på din grund til at skrive, og jo nemmere bliver det at skrive.

Skriveblokering - gå en tur

Læs for at skrive

Hvis du vil blive bedre til at skrive, skal du læse. Det råd har du sikkert hørt før. Det er udviklende for din egen skrift at finde inspiration i andre skrivendes tekster. Både de tekster, der ligner dét, du selv vil skrive, og tekster der ligger langt fra dig stil- og indholdsmæssigt.

Variationen smitter af og kan give dig idéer til at skrive, så det bliver afvekslende og interessant at læse dine tekster. Føler du dig skriveblokeret, så prøv at læse noget, der er meget forskelligt fra det, du selv er i gang med. Læs gerne højt for at mærke sprogets rytme. Eller lyt til lydbøger. Det giver en anderledes fornemmelse for sproget, når du ikke ser skriften, men lytter til den.

Hvad skal du skrive?

Din skriveblokering kan også bunde i, at du er i tvivl om, hvad du skal skrive. Det er den blokering, som mange af os selvstændige (og forfattere) løber ind i, når vi hele tiden skal gøre os synlige på de sociale medier. Kravet om indholdsproduktion er umætteligt i den konstante nyhedsstrøm. Den skriveblokering kan afhjælpes ved, at du laver planer for dit indhold, så du ikke både skal skrive OG finde på, hvad indholdet skal være.

En teknik der ofte virker for mig, hvis jeg er gået i stå (ud over at gå en tur) er at skrive flowskrivning. Det går helt enkelt ud på, at jeg sætter en timer til fx 10 minutter, og så skriver jeg uafbrudt, indtil uret ringer. Hvis jeg går i stå undervejs, skriver jeg, at jeg går i stå. Der kommer altid uventet tekst, når du tvinger dig selv til at skrive.

Vil du vide mere om flowskrivning, kan du tjekke Bo Skjoldborgs hjemmeside. Tilmeld dig hans gratis nyhedsbrev, som er et skrivekursus, der introducerer til flowskrivning.

Skriveblokering - notesbog

Lav research

Lad være med at slå dig selv i hovedet over, at du er gået i stå. Gør noget andet i stedet for at sidde og glo ind i et tomt dokument. Lav research på emnet. Lav en liste over emner, du kan skrive om (hvis det er emner til dine sociale medier, du mangler). Så længe dine overspringshandlinger har et formål, er det jo ikke spild af tid, vel? Og det er i orden at følge sin lyst ind imellem.

Har du lyst til at skrive, men mangler et emne at skrive om, kan du lave skriveøvelser. Der findes mange på nettet (jeg har også nogle her på min blog). Det eneste formål med skriveøvelser er at lade fantasien blomstre og skrive af ren lyst og sproglig legesyge. Det gode ved skriveøvelser er, at du ikke skal bruge teksten til noget, og kan lade din indre kritiker holde sig i ro.

Skriv morgensider

Skriveblokering er et velkendt og udbredt fænomen. Julia Cameron har med sin bog ”Kreativitet” (originaltitel ”The Artist’s Way”) introduceret begrebet ’Morgensider’ som en vej til at undgå skriveblokeringer og fremme sin kreativitet. Jeg skriver selv morgensider hver morgen og har gjort det snart et halvt år.

Pointen er, at du ved at tømme hovedet og skrive tankerne ned i en flydende strøm med håndskrift i en notesbog, frigør din kreativitet, så du kan skrive – eller på anden måde udfolde dig kreativt. Læs mere om bogen her.

Har du råd eller kommentarer til, hvad der virker for dig, så del dem endelig i kommentarfeltet herunder. 

Rigtig god skrivelyst!

Rapport fra en lang vandretur med skrivning undervejs

Rapport fra en lang vandretur med skrivning undervejs

af | okt 23, 2022 | Vandring

Writers Walk er vandring med indlagte skriveopgaver. Normalt har jeg andre med på tur, men en mandag i oktober gik jeg alene ud på en lang tur med skrivning på programmet. Jeg pakkede notesbog og madpakke i rygsækken og gik i området syd for Horsens Fjord. Læs med og se video fra turen.

Mandag morgen i oktober. Jeg ser ud af vinduet og mærker en uro i kroppen, da solens stråler rammer mig og den blå himmel kalder fristende. I dag skal jeg bruge tiden ude, beslutter jeg. Tage min egen medicin og pakke notesbogen i tasken for at skrive undervejs på en dejlig lang gåtur. Mine opgaver har hobet sig op i længere tid, og jeg føler mit hoved er ved at sprænges.

Jeg smører en madpakke, fylder kaffe i min termokande og pakker min turrygsæk, før jeg går ud af min hoveddør i Tyrsted i det sydlige Horsens og begiver mig til Boller Overskov. Herfra går turen til Klokkedal. Jeg følger Klokkedalstien, som for nylig har fået nydelige skilte, som viser vej i de to skove.

lang vandretur med skrivning - skilt

Et kor af fugle og en halv dværg

Ved bord-bænkesættet midt i skoven skriver jeg i min notesbog:

”Der er overraskende meget fuglesang i luften sådan en oktoberdag. Jeg sidder midt i skoven og lytter til den svage raslen i bladene og spredte fuglestemmer.

Min arbejdsdag i dag skal henlægges til en vandretur. Jeg overvejede, om jeg skulle køre et andet sted hen, men er endt med at gå ud af hoveddøren med kurs mod min egen skov. Det første stop er efter en time og fem kilometer. Jeg drikker kaffe og har spist kage. Jeg lytter til de sidste timer af ”Højsangen fra Palermovej” af Annette Bjergfeldt. Det er en vildtvoksende slægtsroman med et fantastisk blomstrende sprog med mange spændende metaforer og beskrivelser. Centralt er to søstre, som ikke har ret meget held i kærlighed, men lever interessante kunstnerliv. Eller rettere: den ene meget mere interessant end den anden.

Jeg ved, at fra nu af vil jeg forbinde det skarpe sving før bordbænke-sættet med en flodhest, der bider en dværg halvt over. Ordene fra de bøger jeg hører på vandreture har det med at indprente sig på de fysiske steder, jeg hørte dem.”

Hævet over landskabet

Jeg pakker sammen og går videre efter at have hilst på en gammel mand, der nikker fra sin cykel. Jeg når udgangen af skoven ved Klokkedalsvej og går op ad bakken til Uth. Nu åbner landskabet sig, og markerne breder sig til kanten af mit øjesyn. Fremme venter stigningen til Purhøj, som får min puls til at stige og hjertet til at hamre i brystet. På toppen venter den flotteste udsigt over området. Jeg sidder lidt, men skriver ikke.

lang vandretur med skrivning - purhøj

Lidt efter bevæger jeg mig nedad igen gennem skov og ad snoede veje. Der går et par timer, før jeg finder notesbogen frem og skriver.

Let i hovedet, tung i fødderne

”Jeg har hørt bogen færdig. Det var en skøn livsbekræftende bog at gå og høre. Nu sidder jeg i udkanten af Bjerre Skov og lytter til vindens susen i de store bøgetræer. Jeg er gået over Purhøj og har siddet og set ud over hele området, fortsat ind over bakkerne i Bjerre Herred, hvor vejen slynger sig mellem marker, skove og huse.
Jeg har spist min madpakke og følt hovedet blive lettere efterhånden, som fødderne er blevet tungere og benene går af sig selv. Jeg har kigget på et kort for at se, hvordan jeg skal gå det sidste stykke hjem. Det bliver en fin tur, tror jeg, selvom jeg ikke havde planlagt den i detaljer, før jeg gik hjemmefra. Der er masser af svampe i skovbunden. Ikke mange af de spiselige, jeg kan lide, men det er flot, som de pryder skovbunden.”

Dagens tur endte på knap 21 kilometer. Jeg kom hjem med trætte fødder og godt humør.

Har du ikke prøvet at gå langt, så prøv. Start med kortere ture og læg efterhånden flere kilometer til. De lange ture gør underværker for krop og sjæl.

Videoen her er fra min vandring. God tur på din egen!

Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.

Ved at modtage velkomstgaven fra Writers Walk giver du samtykke til, at jeg må kontakte dig pr. e-mail med nyhedsbreve og tilbud. Du kan til hver en tid afmelde dig igen.