Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

Hvordan udgiver jeg en bog? Fra idéen om en bog til den kommer ud i verden, er der langt. Drømmen om at se sit værk stå hos boghandleren, på biblioteket eller hjemme i reolen er forjættende for alle med en spirende forfatter i maven.

Jeg har tænkt mange gange på at skrive dette blogindlæg. Når jeg ikke har gjort det tidligere, er det fordi, det føles sårbart at dele jagten på udgivelse af sit værk, mens den står på. Egentlig er det lidt mærkeligt, for alle ved, at det er en lang proces at komme igennem til et forlag.

Stephen King skriver om det i sin bog ”Om at skrive” (virkelig anbefalelsesværdig bog for alle skrivende!): Det er en lang, sej kamp at finde nogen, der vil udgive din tekst. Og hvem kender ikke historien om, at J.K. Rowling fik afslag fra 12 forlag, inden megasuccesen om troldmandslærlingen Harry Potter blev udgivet?

Alligevel er det en drøm, at lige præcis MIN bog er så uimodståelig, at den straks må udgives. Selvfølgelig springer det første forlag, jeg kontakter til, fordi de ikke vil gå glip af manuskriptet. Håbet er lysegrønt.

Mine erfaringer med at finde forlag

Det er ingen skam at skulle gennem en lang proces, før man får sin tekst udgivet. Derfor vil jeg skrive om mine egne erfaringer med at finde forlag, selvom jeg ikke er i mål med at finde et forlag til min roman.

Jeg har dog samlet temmelig meget erfaring og viden, som jeg gerne vil dele med dig, der læser med her. Nogle gange er det rart bare at læse andres erfaringer. Også dem der er midt i processen.

Jeg skriver dette til dig, der ikke allerede er velbevandret indenfor emnet ’forlagsjagt’. Måske drømmer du om at skrive en bog og vil gerne vide, hvordan processen hen mod udgivelse af en bog er. Jeg har erfaringer med både faglitteratur og skønlitteratur, og der er stor forskel på udgivelsesprocessen hos forlagene.

Faglitteratur

Min første bog hørte under kategorien ’Faglitteratur’. Da jeg fik udgivet biografien ”Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft” henvendte jeg mig til forlag med en synopsis for bogen med kapiteloversigt og de første kapitler. Når det drejer sig om faglitteratur vil forlagene gerne tidligt ind i processen, så der er mulighed for at tilrette det faglige indhold. Jeg henvendte mig til tre forlag, der gav afslag. De to af dem med begrundelser og anbefalinger til den videre proces.

Biografien blev antaget hos Unitas Forlag (der siden har skiftet navn til Eksistensen). Da de besluttede at udgive bogen, gik en redigeringsproces i gang, hvor forlagets redaktør var tæt på arbejdet. Det betød, at vi lavede nogle justeringer i opbygningen, og jeg skrev en stor del af bogen, efter aftalen var indgået. Vi havde så en løbende dialog, hvor jeg rettede til undervejs.

Fiktion og skønlitteratur

Arbejdet med skønlitteratur er meget anderledes. Her fortæller du en historie, som skal tale til et publikum – og forlaget skal tro på, at bogen kan sælges. Du skal både have et interessant, velskrevet budskab med din fortælling og nogle læsere, der har lyst til at læse det. Man kommer ikke uden om, at det er nemmere at få udgivet noget, hvis man har et navn, der er kendt i forvejen. Simpelthen fordi det er nemmere at sælge bøger, som køberne allerede har en relation til.

Julia Cameron (hende med morgensider og bogen ”Kreativitet”) pointerer, hvor vigtigt det er ikke at fokusere på slutresultatet, mens du skriver. Hvis du tror, du skal skrive en prisvindende bog, som alle falder i svime over, kommer du aldrig i gang af bare præstationsangst. Du skal bare koncentrere dig om at skrive. Ingen andre kan skrive DIN bog. Det er det eneste, du skal huske på.

Når du har skrevet den – og brugt tid, energi og måske penge på at redigere og rette til – kan du gå i gang med at finde forlag.

Lang proces

Den bog, jeg har skrevet og søger forlag til nu, er en udviklingsroman. Sådan en vil forlagene have så gennemarbejdet som muligt. Det er kun veletablerede forfattere, der får skønlitteratur antaget, før det faktisk er skrevet.

Det betyder, at jeg har skrevet og redigeret på mit værk LÆNGE. Jeg skrev første udkast i 2017. Jeg havde ret hurtigt en betalæser på, som gav mig feedback til at forbedre teksten. Jeg har deltaget i skriveklubber siden 2020. Tre gange har jeg været afsted på en uges skriveophold for at kunne koncentrere mig 100% om at få skrevet.

Da jeg endelig sendte til det første forlag, følte jeg mig derfor helt klar. Halvanden måned senere kom et afslag på tre linjer. Ingen begrundelse eller noget at arbejde videre på. Nedtur.

Redaktørhjælp

Jeg vidste, jeg ikke kunne komme videre uden hjælp og tog derfor kontakt til en freelanceredaktør, som jeg betalte for en manuskriptvurdering. Simpelthen fordi jeg ikke ville opgive, men havde brug for at vide, hvordan jeg skulle komme videre.

Redaktøren, Birgitte Vestergaard fra Vejle, læste og gav mig en grundig tilbagemelding med forslag til forbedringer på de overordnede linjer. Med den vurdering af at der faktisk var håb og med påpegning af svage punkter, kunne jeg redigere igen og sende til et nyt forlag.

Efter to måneders ventetid kom et nyt afslag – uden begrundelse. Jeg tog en dyb indånding og drak et glas vin. (Og slettede forlaget fra mine sociale medier og abonnementet på deres nyhedsbreve – lidt retfærdighed må der vel være.)

Så valgte jeg, hvilket forlag jeg derefter kunne tænke mig at tilbyde manuskriptet til. Rettede følgebrevet til og sendte manuskriptet afsted. Nu med al god energi rettet mod lige præcis dét forlag. En pointe omkring forlagene er jo, at de skal vælge mellem mange indsendte manuskripter, og det er mange ting, der er afgørende for, om de vælger at udgive et manuskript.

Forlagenes valg

Bogen skal passe ind i deres profil. Den må ikke ligge tæt op af andre udgivelser. Måske ønsker forlaget en særlig forfatterprofil; det kan være de har for mange i en særlig aldersgruppe eller mangler nogle særlige profiler. Og så er smag bare forskellig.

Det siges, at følgebrevet, man sender med sit manuskript, hvori man fortæller om sit manuskript, er vigtigt. Jeg har også brugt tid på at formulere, hvad det er for en bog, jeg har skrevet, og hvad jeg vil med den. Derudover har jeg skrevet kort om mig selv og min baggrund for at skrive. Et spændende følgebrev kan nok tænde forventningerne til manuskriptet, men om det har afgørende betydning, for om man kommer gennem nåleøjet, tvivler jeg på.

Lige nu er jeg i venteposition. Jeg vil gerne udkomme på et forlag, fordi jeg gerne vil have den hjælp, der indgår i et forlagssamarbejde. Både redaktionelt og markedsføringsmæssigt. Det betyder også noget for mig, at der er en vis blåstempling i at blive godkendt af et forlag.

Selvudgivelse er en mulighed

Det betyder dog ikke, at en forlagsudgivelse er den eneste mulighed, jeg kan forestille mig. Da jeg anmeldte bøger på min bogblog, læste jeg flere kvalitetsbøger, der var selvudgivet. Du kan købe dig til hjælp fra en redaktør, så kvaliteten af din bog sikres. (Jeg kan anbefale Birgitte.)

Fordelen ved at selvudgive er også, at du selv beholder alle rettigheder og indtægter fra salget af bøger. På et forlag får forfatteren typisk 15% af indtægterne fra bogen. Lav selv regnestykket for en bog, der er kommet på udsalg.

Del dine erfaringer

Nåleøjet til forlag er lille, og der er mange måder at udgive sin bog på. Jeg er i proces og ved ikke, hvor min roman ender. Men nu har jeg i hvert fald delt nogle af mine erfaringer og overvejelser omkring det.

Del gerne dine egne overvejelser eller spørgsmål i kommentarfeltet herunder.