Min roman “Et skridt på vejen udkom” den 27. maj 2025 på Forlaget Heimdal. Det føles stadig uvirkeligt at stå med den fine bog med mit navn trykt på forsiden i hænderne. Det har været en årelang proces at komme i mål med den bog – en proces fyldt med omskrivninger, tvivl, begejstring og masser af arbejde.

Idéen til bogen opstod ud fra min egen historie med stress og frustrationer i arbejdslivet. Da jeg gik på Hærvejen første gang, fandt jeg rammen for min fortælling. Hvilken bedre kulisse for en udviklingshistorie end en vandring på den danske Camino: Hærvejen.

Det har været en lang proces at skrive “Et skridt på vejen”. Undervejs er jeg blandt andet stødt på et citat af den ungarske forfatter Agota Kristof, som jeg synes, siger alt om, hvordan det er at (forsøge at) blive forfatter:

“Man bliver forfatter ved at skrive med tålmodighed og stædighed, uden nogensinde at tabe troen på det man skriver.” — Agota Kristof

Disciplin og vedholdenhed har været afgørende. Og så viljen til at gøre det bedre — igen og igen. Jeg har redigeret og skåret til i uendelige omgange. På sociale medier har jeg delt ud af processen med serien “Kill your darlings” — for det er netop dét, man må kunne som forfatter: skære ind til benet.

I de år jeg har skrevet på bogen, har jeg været på skriveophold tre gange. Dette billede er helt nyt fra juni 2025, hvor jeg igen er på Hald Hovedgård, der ligger tæt på dette smukke sted: Troldeslugten.

Forfatterens vandringer

Naturen har også spillet en stor rolle. De mange ture (både korte og lange), hvor jeg har gået mig frem til nye tanker, har givet både ro og styrke. Uden de ture havde bogen ikke fundet sin form.

Mit bedste råd til dig, der drømmer om at skrive en bog?

Bliv ved med at skrive. Lad være med at tænke for meget på slutresultatet undervejs.

Du kommer alligevel til at skrive det hele om mange gange – og det skal du indstille dig på. Men se på det som en udviklingsproces, hvor du lærer en masse om at skrive undervejs.

Du arbejder dig ind i teksten og finder ud af, hvad der fungerer netop i det konkrete tilfælde. Du skal have det sjovt undervejs med din bog, selvom det tager tid.

Hvad synes læserne?

Nu hvor “Et skridt på vejen” er ude, er det en særlig glæde at læse reaktioner fra dem, der har læst den; her er et par eksempler:

“Et skridt på vejen er en af de bøger, man læser med hjertet. Birgit Juel Martinsen har skrevet en stille, smuk og rørende roman […] Det her er en bog, der giver ro i sindet og lyst til at gå. Ikke for at komme hurtigt frem – men for at høre sig selv tænke igen.” – Dorthe Elise Greve, Justfollowmyread

“Monas udvikling både i fysisk og mentalt form er fantastisk og inspirerende. Bogen fortælles helt lavpraktisk med naturen i fokus, så man har en dejlig indre film kørende, som man læser — og man får helt lyst til selv at prøve.” – Kamilla Tønder, Bibliotekarens anbefalinger

En sommerskriveøvelse

Hvis du går med en drøm om selv at skrive – hvad enten det er en bog, dine erindringer, eller bare for din egen skyld – så vil jeg give dig et kærligt skub: Kom ud i naturen, sæt ordene i bevægelse, og lad skriveprocessen begynde.

Prøv denne skriveøvelse, der passer til årstiden lige nu:

Sommerlys og langsomme dage

Lige nu er vi midt i årets lyseste tid. Dage, der næsten ingen ende vil tage. Naturen står i fuldt flor, og forhåbentlig har du også mere tid til bare at være, sanse og skrive.

Når du næste gang er ude – måske i haven, i skoven eller ved vandet – så find et sted at sætte dig. Luk øjnene et øjeblik. Mærk luften på huden. Lyt til lydene omkring dig.

Tag så papir og pen frem og skriv frit i 10-15 minutter med udgangspunkt i: “Hvordan føles denne dag, netop nu?”

Brug sanseindtryk fra det sted, du sidder: Hvad ser du? Hvad dufter der af? Hvad hører du? Hvad mærker du?

Lad ordene komme, som de vil. Skriv uden at tænke på, om det skal bruges til noget. Bare skriv.

Hvordan udgiver jeg en bog? Fra idéen om en bog til den kommer ud i verden, er der langt. Drømmen om at se sit værk stå hos boghandleren, på biblioteket eller hjemme i reolen er forjættende for alle med en spirende forfatter i maven.

Jeg har tænkt mange gange på at skrive dette blogindlæg. Når jeg ikke har gjort det tidligere, er det fordi, det føles sårbart at dele jagten på udgivelse af sit værk, mens den står på. Egentlig er det lidt mærkeligt, for alle ved, at det er en lang proces at komme igennem til et forlag. (Update: Læs nederst i blogindlægget, hvad der er sket, siden jeg udgav det i 2023.)

Stephen King skriver om det i sin bog ”Om at skrive” (virkelig anbefalelsesværdig bog for alle skrivende!): Det er en lang, sej kamp at finde nogen, der vil udgive din tekst. Og hvem kender ikke historien om, at J.K. Rowling fik afslag fra 12 forlag, inden megasuccesen om troldmandslærlingen Harry Potter blev udgivet?

Alligevel er det en drøm, at lige præcis MIN bog er så uimodståelig, at den straks må udgives. Selvfølgelig springer det første forlag, jeg kontakter til, fordi de ikke vil gå glip af manuskriptet. Håbet er lysegrønt.

Mine erfaringer med at finde forlag

Det er ingen skam at skulle gennem en lang proces, før man får sin tekst udgivet. Derfor vil jeg skrive om mine egne erfaringer med at finde forlag, selvom jeg ikke er i mål med at finde et forlag til min roman. 

Jeg har dog samlet temmelig meget erfaring og viden, som jeg gerne vil dele med dig, der læser med her. Nogle gange er det rart bare at læse andres erfaringer. Også dem der er midt i processen.

Jeg skriver dette til dig, der ikke allerede er velbevandret indenfor emnet ’forlagsjagt’. Måske drømmer du om at skrive en bog og vil gerne vide, hvordan processen hen mod udgivelse af en bog er. Jeg har erfaringer med både faglitteratur og skønlitteratur, og der er stor forskel på udgivelsesprocessen hos forlagene.

Faglitteratur

Min første bog hørte under kategorien ’Faglitteratur’. Da jeg fik udgivet biografien ”Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft” henvendte jeg mig til forlag med en synopsis for bogen med kapiteloversigt og de første kapitler. Når det drejer sig om faglitteratur vil forlagene gerne tidligt ind i processen, så der er mulighed for at tilrette det faglige indhold. Jeg henvendte mig til tre forlag, der gav afslag. De to af dem med begrundelser og anbefalinger til den videre proces.

Biografien blev antaget hos Unitas Forlag (der siden har skiftet navn til Eksistensen). Da de besluttede at udgive bogen, gik en redigeringsproces i gang, hvor forlagets redaktør var tæt på arbejdet. Det betød, at vi lavede nogle justeringer i opbygningen, og jeg skrev en stor del af bogen, efter aftalen var indgået. Vi havde så en løbende dialog, hvor jeg rettede til undervejs.

Fiktion og skønlitteratur

Arbejdet med skønlitteratur er meget anderledes. Her fortæller du en historie, som skal tale til et publikum – og forlaget skal tro på, at bogen kan sælges. Du skal både have et interessant, velskrevet budskab med din fortælling og nogle læsere, der har lyst til at læse det. Man kommer ikke uden om, at det er nemmere at få udgivet noget, hvis man har et navn, der er kendt i forvejen. Simpelthen fordi det er nemmere at sælge bøger, som køberne allerede har en relation til.

Julia Cameron (hende med morgensider og bogen ”Kreativitet”) pointerer, hvor vigtigt det er ikke at fokusere på slutresultatet, mens du skriver. Hvis du tror, du skal skrive en prisvindende bog, som alle falder i svime over, kommer du aldrig i gang af bare præstationsangst. Du skal bare koncentrere dig om at skrive. Ingen andre kan skrive DIN bog. Det er det eneste, du skal huske på.

Når du har skrevet den – og brugt tid, energi og måske penge på at redigere og rette til – kan du gå i gang med at finde forlag.

Lang proces

Den bog, jeg har skrevet og søger forlag til nu, er en udviklingsroman. Sådan en vil forlagene have så gennemarbejdet som muligt. Det er kun veletablerede forfattere, der får skønlitteratur antaget, før det faktisk er skrevet.

Det betyder, at jeg har skrevet og redigeret på mit værk LÆNGE. Jeg skrev første udkast i 2017. Jeg havde ret hurtigt en betalæser på, som gav mig feedback til at forbedre teksten. Jeg har deltaget i skriveklubber siden 2020. Tre gange har jeg været afsted på en uges skriveophold for at kunne koncentrere mig 100% om at få skrevet.

Da jeg endelig sendte til det første forlag, følte jeg mig derfor helt klar. Halvanden måned senere kom et afslag på tre linjer. Ingen begrundelse eller noget at arbejde videre på. Nedtur.

Redaktørhjælp

Jeg vidste, jeg ikke kunne komme videre uden hjælp og tog derfor kontakt til en freelanceredaktør, som jeg betalte for en manuskriptvurdering. Simpelthen fordi jeg ikke ville opgive, men havde brug for at vide, hvordan jeg skulle komme videre.

Redaktøren, Birgitte Vestergaard fra Vejle, læste og gav mig en grundig tilbagemelding med forslag til forbedringer på de overordnede linjer. Med den vurdering af at der faktisk var håb og med påpegning af svage punkter, kunne jeg redigere igen og sende til et nyt forlag.

Efter to måneders ventetid kom et nyt afslag – uden begrundelse. Jeg tog en dyb indånding og drak et glas vin. (Og slettede forlaget fra mine sociale medier og abonnementet på deres nyhedsbreve – lidt retfærdighed må der vel være.)

Så valgte jeg, hvilket forlag jeg derefter kunne tænke mig at tilbyde manuskriptet til. Rettede følgebrevet til og sendte manuskriptet afsted. Nu med al god energi rettet mod lige præcis dét forlag. En pointe omkring forlagene er jo, at de skal vælge mellem mange indsendte manuskripter, og det er mange ting, der er afgørende for, om de vælger at udgive et manuskript.

Forlagenes valg

Bogen skal passe ind i deres profil. Den må ikke ligge tæt op af andre udgivelser. Måske ønsker forlaget en særlig forfatterprofil; det kan være de har for mange i en særlig aldersgruppe eller mangler nogle særlige profiler. Og så er smag bare forskellig.

Det siges, at følgebrevet, man sender med sit manuskript, hvori man fortæller om sit manuskript, er vigtigt. Jeg har også brugt oceaner af tid på at formulere, hvad det er for en bog, jeg har skrevet, og hvad jeg vil med den. Derudover har jeg skrevet kort om mig selv og min baggrund for at skrive. Et spændende følgebrev kan nok tænde forventningerne til manuskriptet, men om det har afgørende betydning, for om man kommer gennem nåleøjet, ved jeg ikke.

Lige nu er jeg i venteposition. Jeg vil gerne udkomme på et forlag, fordi jeg gerne vil have den hjælp, der indgår i et forlagssamarbejde. Både redaktionelt og markedsføringsmæssigt. Det betyder også noget for mig, at der er en vis blåstempling i at blive godkendt af et forlag.

Selvudgivelse er en mulighed

Det betyder dog ikke, at en forlagsudgivelse er den eneste mulighed, jeg kan forestille mig. Da jeg anmeldte bøger på min bogblog, læste jeg flere kvalitetsbøger, der var selvudgivet. Du kan købe dig til hjælp fra en redaktør, så kvaliteten af din bog sikres. (Jeg kan anbefale Birgitte.)

Fordelen ved at selvudgive er også, at du selv beholder alle rettigheder og indtægter fra salget af bøger. På et forlag får forfatteren typisk 15% af indtægterne fra bogen. Lav selv regnestykket for en bog, der er kommet på udsalg.

Del dine erfaringer

Nåleøjet til forlag er lille, og der er mange måder at udgive sin bog på. Jeg er i proces og ved ikke, hvor min roman ender. Men nu har jeg i hvert fald delt nogle af mine erfaringer og overvejelser omkring det.

Del gerne dine egne overvejelser eller spørgsmål i kommentarfeltet herunder.

………….

Update juni 2024

Min forlagsjagt er slut! Jeg har skrevet kontrakt med det unge Forlaget Heimdal om udgivelse af “Et skridt på vejen”. Udgivelsesdatoen bliver formentlig i foråret 2025. Det endte med at være forlag nummer 13, der sagde ja tak til min roman. Det kræver tålmodighed at finde det rette forlag. Du skal bare ikke give op.

Mine bedste råd er:

• Få hjælp til at gøre manuskriptet bedre, hvis du får afslag efter afslag
• Overvej alternative udgivelsesmuligheder, og om du overhovedet skal udgive dette manuskript
• Skriv på noget nyt og genfind din skriveglæde
• Hold dig opdateret omkring forlag og research grundigt på hvilke, der udgiver den slags litteratur, du skriver