
I mål med ”Et skridt på vejen”
Min roman “Et skridt på vejen udkom” den 27. maj 2025 på Forlaget Heimdal. Det føles stadig uvirkeligt at stå med den fine bog med mit navn trykt på forsiden i hænderne. Det har været en årelang proces at komme i mål med den bog – en proces fyldt med omskrivninger, tvivl, begejstring og masser af arbejde.
Idéen til bogen opstod ud fra min egen historie med stress og frustrationer i arbejdslivet. Da jeg gik på Hærvejen første gang, fandt jeg rammen for min fortælling. Hvilken bedre kulisse for en udviklingshistorie end en vandring på den danske Camino: Hærvejen.
Det har været en lang proces at skrive “Et skridt på vejen”. Undervejs er jeg blandt andet stødt på et citat af den ungarske forfatter Agota Kristof, som jeg synes, siger alt om, hvordan det er at (forsøge at) blive forfatter:
“Man bliver forfatter ved at skrive med tålmodighed og stædighed, uden nogensinde at tabe troen på det man skriver.” — Agota Kristof
Disciplin og vedholdenhed har været afgørende. Og så viljen til at gøre det bedre — igen og igen. Jeg har redigeret og skåret til i uendelige omgange. På sociale medier har jeg delt ud af processen med serien “Kill your darlings” — for det er netop dét, man må kunne som forfatter: skære ind til benet.

I de år jeg har skrevet på bogen, har jeg været på skriveophold tre gange. Dette billede er helt nyt fra juni 2025, hvor jeg igen er på Hald Hovedgård, der ligger tæt på dette smukke sted: Troldeslugten.
Forfatterens vandringer
Naturen har også spillet en stor rolle. De mange ture (både korte og lange), hvor jeg har gået mig frem til nye tanker, har givet både ro og styrke. Uden de ture havde bogen ikke fundet sin form.
Mit bedste råd til dig, der drømmer om at skrive en bog?
Bliv ved med at skrive. Lad være med at tænke for meget på slutresultatet undervejs.
Du kommer alligevel til at skrive det hele om mange gange – og det skal du indstille dig på. Men se på det som en udviklingsproces, hvor du lærer en masse om at skrive undervejs.
Du arbejder dig ind i teksten og finder ud af, hvad der fungerer netop i det konkrete tilfælde. Du skal have det sjovt undervejs med din bog, selvom det tager tid.
Hvad synes læserne?
Nu hvor “Et skridt på vejen” er ude, er det en særlig glæde at læse reaktioner fra dem, der har læst den; her er et par eksempler:
“Et skridt på vejen er en af de bøger, man læser med hjertet. Birgit Juel Martinsen har skrevet en stille, smuk og rørende roman […] Det her er en bog, der giver ro i sindet og lyst til at gå. Ikke for at komme hurtigt frem – men for at høre sig selv tænke igen.” – Dorthe Elise Greve, Justfollowmyread
“Monas udvikling både i fysisk og mentalt form er fantastisk og inspirerende. Bogen fortælles helt lavpraktisk med naturen i fokus, så man har en dejlig indre film kørende, som man læser — og man får helt lyst til selv at prøve.” – Kamilla Tønder, Bibliotekarens anbefalinger

En sommerskriveøvelse
Hvis du går med en drøm om selv at skrive – hvad enten det er en bog, dine erindringer, eller bare for din egen skyld – så vil jeg give dig et kærligt skub: Kom ud i naturen, sæt ordene i bevægelse, og lad skriveprocessen begynde.
Prøv denne skriveøvelse, der passer til årstiden lige nu:
Sommerlys og langsomme dage
Lige nu er vi midt i årets lyseste tid. Dage, der næsten ingen ende vil tage. Naturen står i fuldt flor, og forhåbentlig har du også mere tid til bare at være, sanse og skrive.
Når du næste gang er ude – måske i haven, i skoven eller ved vandet – så find et sted at sætte dig. Luk øjnene et øjeblik. Mærk luften på huden. Lyt til lydene omkring dig.
Tag så papir og pen frem og skriv frit i 10-15 minutter med udgangspunkt i: “Hvordan føles denne dag, netop nu?”
Brug sanseindtryk fra det sted, du sidder: Hvad ser du? Hvad dufter der af? Hvad hører du? Hvad mærker du?
Lad ordene komme, som de vil. Skriv uden at tænke på, om det skal bruges til noget. Bare skriv.
Om “Et skridt på vejen”
Ramt af stress og fyret på sin 47-års fødselsdag beslutter Mona, at der skal ske noget drastisk. Hun snører vandrestøvlerne og forlader familien for at få ro på tankerne. Ikke på Caminoen i Spanien, den er for langt væk. Målet er Frederikshavn langs den gamle, jyske handelsvej, Hærvejen, med start ved den tyske grænse i Padborg.
Det bliver et skridt på vejen til at forstå sig selv gennem landskaber og mennesker. Det bliver også en tur, hvor minder vælter frem og giver nutiden ny betydning. En vandring på treogtyve dage, hvor tanker og følelser forløses af oplevelserne i naturen.
Romanen er et øjebliksbillede af et kvindeliv. Det er også en skildring af, hvad vandring i naturen kan gøre for det moderne menneske. Spændt ud mellem kravene som mor og et moderne arbejdsliv med ønske om selvrealisering vandrer Mona for at finde en ny retning i livet.