Måske kender du det fra dig selv? Nogle af de bedste idéer og formuleringer dukker op, når du er på gåtur i naturen. Der sker noget, når du vandrer ad en skovsti, hører fuglene synge og mærker vinden i ansigtet. Men hvorfor? Det dykker jeg ned i dette blogindlæg.

1. Naturen giver ro og klarhed i tankerne

Den mentale stilhed, du finder under trækronerne, giver en dyb ro i sindet, som gør det lettere at fokusere på dine tanker og ord. Forskning viser, at når vi opholder os i naturen, slapper vores mentale system af – stressniveauet falder, kroppen falder til ro, og vi begynder at se ting mere klart. I den tilstand kan løsninger på problemer dukke op som ud af det blå, når hjernen får mulighed for at bearbejde dem uden forstyrrelser. Naturen hjælper med at nulstille hjernen og skabe klarhed. Det er guld værd, hvis du skal skrive og have idéerne til at flyde.

Det kan føles som spild af tid at rejse sig fra skrivebordet for at gå en tur, når der er noget der skal være færdigt – eller man bare gerne vil have skrevet noget. Men efter en times vandring i skoven føler jeg mig ofte mere klar i hovedet. Det er ikke tilfældigt. Undersøgelser har vist, at naturen markant mindsker stress og giver en følelse af tryghed og harmoni. Når det mentale støjfilter forsvinder, står de vigtige idéer tydeligere frem.

Den amerikanske digter og filosof Henry David Thoreau (1817-62) skrev i ”The Walden”, om hvordan han levede primitivt i naturen to år og hver dag tilbragte mange timer udenfor. Han er blevet et eksempel på den indre ro og klarhed, som naturen giver.

2. Vandring booster den kreative tænkning

Udover roen fra naturen, så er selve bevægelsen ved vandring en katalysator for kreativitet. Det bakkes op af forskning fra bl.a. Stanford University, der har vist, at kreativiteten kan stige markant, når man går i stedet for at sidde. Den fysiske aktivitet ved at gå – uanset om det er udendørs eller fx på et løbebånd – har en positiv effekt på menneskers evne til at finde på nye idéer. En simpel gåtur kan bogstaveligt talt sætte skub i din kreative hjerne.

Gå-filosoffen over dem alle, Søren Kierkegaard (1813-55)  har sagt det så rammende: “Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”. Han gik hver dag i Københavns gader og fandt nye idéer gennem sin bevægelse.

Historien og videnskaben er enige med det, jeg også oplever: Vandring booster den kreative tænkning. Så næste gang du mangler en idé til din tekst, kan det betale sig at snøre skoene og gå en tur.

3. Gåture bryder skriveblokering og skaber flow

Har du prøvet at stirre frustreret på en blank skærm uden at kunne komme i gang? Mit bedste råd mod sådan en skriveblokering er at gå en tur. Der sker noget forunderligt, når man bogstavelig talt går væk fra problemet et øjeblik. Hjernen får lov at omorganisere sig, og ofte kommer flowet snigende igen. Fysisk bevægelse har en dokumenteret positiv indvirkning på hjernen.

Når vi går, øges blodgennemstrømningen til hjernen, og det forbedrer vores kognitive funktioner. Selv en kort gåtur øger koncentrationsevnen og energiniveauet markant. Alene rytmen af dine egne skridt – venstre, højre, venstre, højre – kan virke nærmest meditativ. Den rytme løsner op for tankerne, så idéer og sætninger kan flyde mere frit.

Bevægelsen under åben himmel hjælper også med at løfte humøret. Forskere peger på, at vi ofte tænker mere kreativt, når vi er i godt humør, mens stress og negative følelser reducerer kreativitet.

Mange forfattere har gennem tiden brugt gåture bevidst for at holde skrivningen i flow. Man “går sig til” inspirationen og lader kroppen hjælpe hjernen videre. Næste gang du mærker en blokering, så prøv at forlade skrivebordet og gå en tur – du vil ofte vende tilbage med fornyet energi og en løsning, der dukkede op undervejs.

4. Naturen giver nye sanseindtryk og inspiration

At skrive kræver input – nye idéer, billeder og indtryk at omsætte til ord. Naturen er en sand skattekiste af sanseindtryk. Brug den som en uudtømmelig inspirationskilde, som kan berige dit sprog og dine tanker. Øv dig i at sætte ord på naturen. Hvordan vil du beskrive havets bevægelser i svag vind? Eller træerne, når vinden tager i dem om efteråret?

Aktivér dine sanser og giv dig selv den udfordring at beskrive det, du ser, hører og føler. Det kan være farvespillet på himlen, lyden af en rislende bæk, duften af våd skovbund eller følelsen af bark under fingerspidserne. Alle disse indtryk kan senere finde vej ind i dine tekster som levende beskrivelser eller metaforer. Det er langt mere stimulerende end at stirre på den samme væg ved skrivebordet dag ud og dag ind.

Forskning understøtter også, at naturens mangfoldighed vækker vores nysgerrighed og idérigdom. Når vi går i naturen, ændrer omgivelserne sig konstant – lyset, lydene, vejret, årstidernes skiften – intet sted er det samme fra dag til dag. Denne foranderlighed får os til at undre os, være til stede og være åbne for nye indtryk. Naturen føles fri og uden faste rammer. Præcis den frihed kan åbne op for nye kreative tanker.

5. Mange store tænkere har gjort det – fordi det virker

Lige for tiden er jeg i gang med research omkring forfattere, der i tidens løb har brugt vandring i naturen som kilde til kreativitet. Det er som en sal, jeg er gået ind i, hvor der hele tiden dukker flere interessante deltagere op til det bal, der er i gang.

Nogle af historiens største tænkere og forfattere gik tur for at tænke og skrive. Blandt de mest kendte eksempler er:

Jean-Jacques Rousseau (1712–1778): Den franske filosof og forfatter var berømt for sine lange spadsereture i naturen. Rousseau skrev ligefrem, at:

“Jeg kan kun meditere når jeg går; hvis jeg stopper, holder jeg op med at tænke; mit sind fungerer kun sammen med mine ben.”

For ham var det fysisk at gå en forudsætning for, at tankerne overhovedet flød. Hans værk “En enlig vandrers drømmerier” er et godt eksempel på, hvordan vandring og tanker hang uløseligt sammen.

Søren Kierkegaard (1813–1855): Vores egen danske filosof gik dagligt ture rundt i København og Frederiksberg Have for at klare tankerne. For ham var gåturen en nødvendighed for det mentale velvære og de gode idéer. Han har bl.a. skrevet:

”Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. […] Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”

Friedrich Nietzsche (1844–1900): Den tyske filosof og forfatter tilbragte timer på vandrestierne i Alperne og i Italiens landskaber, mens han udklækkede sine banebrydende idéer. Nietzsche var overbevist om, at store tanker kræver, at man bevæger sig. Han skrev bl.a.:

At sidde så lidt som muligt: ikke stole på nogen tanke, der ikke er frembragt i det fri, under kroppens fri bevægelse – ikke på nogen idé, hvor ikke også musklerne er med til festen. Enhver fordom kommer fra indvoldene. At have bly i røven er, gentager jeg, den egentlige synd mod ånden.

Vil du have nogle mere nutidige, danske eksempler, så har forfattere som bl.a. Peter Laugesen, Merete Pryds Helle, Josefine Klougart og Maja Lucas fortalt, at de går i naturen for at finde inspiration.

Træd ind i traditionen med at skrive i naturen

Pointen er: Vandring som kreativ praksis har dybe historiske rødder. Når du går og skriver i naturen, træder du ind i en tradition, hvor krop og sind arbejder sammen. Nogle af de klogeste hoveder gennem tiden har fået deres ideer gennem vandring.

Det kan være motiverende at tænke på, at din egen lille gåtur med noterne i rygsækken sætter dig i selskab med Rousseau, Kierkegaard, Nietzsche og mange andre, der bruger fødderne til at tænke.