#forfatter Arkiv - Writers Walk

Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

af Birgit Juel Martinsen | jun 26, 2023 | Skrivning

Hvordan udgiver jeg en bog? Fra idéen om en bog til den kommer ud i verden, er der langt. Drømmen om at se sit værk stå hos boghandleren, på biblioteket eller hjemme i reolen er forjættende for alle med en spirende forfatter i maven.

Jeg har tænkt mange gange på at skrive dette blogindlæg. Når jeg ikke har gjort det tidligere, er det fordi, det føles sårbart at dele jagten på udgivelse af sit værk, mens den står på. Egentlig er det lidt mærkeligt, for alle ved, at det er en lang proces at komme igennem til et forlag.

Stephen King skriver om det i sin bog ”Om at skrive” (virkelig anbefalelsesværdig bog for alle skrivende!): Det er en lang, sej kamp at finde nogen, der vil udgive din tekst. Og hvem kender ikke historien om, at J.K. Rowling fik afslag fra 12 forlag, inden megasuccesen om troldmandslærlingen Harry Potter blev udgivet?

Alligevel er det en drøm, at lige præcis MIN bog er så uimodståelig, at den straks må udgives. Selvfølgelig springer det første forlag, jeg kontakter til, fordi de ikke vil gå glip af manuskriptet. Håbet er lysegrønt.

Mine erfaringer med at finde forlag

Det er ingen skam at skulle gennem en lang proces, før man får sin tekst udgivet. Derfor vil jeg skrive om mine egne erfaringer med at finde forlag, selvom jeg ikke er i mål med at finde et forlag til min roman.

Jeg har dog samlet temmelig meget erfaring og viden, som jeg gerne vil dele med dig, der læser med her. Nogle gange er det rart bare at læse andres erfaringer. Også dem der er midt i processen.

Udgivelse - jagten på et forlag - papirbunke

Jeg skriver dette til dig, der ikke allerede er velbevandret indenfor emnet ’forlagsjagt’. Måske drømmer du om at skrive en bog og vil gerne vide, hvordan processen hen mod udgivelse af en bog er. Jeg har erfaringer med både faglitteratur og skønlitteratur, og der er stor forskel på udgivelsesprocessen hos forlagene.

Faglitteratur

Min første bog hørte under kategorien ’Faglitteratur’. Da jeg fik udgivet biografien ”Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft” henvendte jeg mig til forlag med en synopsis for bogen med kapiteloversigt og de første kapitler. Når det drejer sig om faglitteratur vil forlagene gerne tidligt ind i processen, så der er mulighed for at tilrette det faglige indhold. Jeg henvendte mig til tre forlag, der gav afslag. De to af dem med begrundelser og anbefalinger til den videre proces.

Biografien blev antaget hos Unitas Forlag (der siden har skiftet navn til Eksistensen). Da de besluttede at udgive bogen, gik en redigeringsproces i gang, hvor forlagets redaktør var tæt på arbejdet. Det betød, at vi lavede nogle justeringer i opbygningen, og jeg skrev en stor del af bogen, efter aftalen var indgået. Vi havde så en løbende dialog, hvor jeg rettede til undervejs.

Fiktion og skønlitteratur

Arbejdet med skønlitteratur er meget anderledes. Her fortæller du en historie, som skal tale til et publikum – og forlaget skal tro på, at bogen kan sælges. Du skal både have et interessant, velskrevet budskab med din fortælling og nogle læsere, der har lyst til at læse det. Man kommer ikke uden om, at det er nemmere at få udgivet noget, hvis man har et navn, der er kendt i forvejen. Simpelthen fordi det er nemmere at sælge bøger, som køberne allerede har en relation til.

Udgivelse - jagten på et forlag - hald hovedgaard

Julia Cameron (hende med morgensider og bogen ”Kreativitet”) pointerer, hvor vigtigt det er ikke at fokusere på slutresultatet, mens du skriver. Hvis du tror, du skal skrive en prisvindende bog, som alle falder i svime over, kommer du aldrig i gang af bare præstationsangst. Du skal bare koncentrere dig om at skrive. Ingen andre kan skrive DIN bog. Det er det eneste, du skal huske på.

Når du har skrevet den – og brugt tid, energi og måske penge på at redigere og rette til – kan du gå i gang med at finde forlag.

Lang proces

Den bog, jeg har skrevet og søger forlag til nu, er en udviklingsroman. Sådan en vil forlagene have så gennemarbejdet som muligt. Det er kun veletablerede forfattere, der får skønlitteratur antaget, før det faktisk er skrevet.

Det betyder, at jeg har skrevet og redigeret på mit værk LÆNGE. Jeg skrev første udkast i 2017. Jeg havde ret hurtigt en betalæser på, som gav mig feedback til at forbedre teksten. Jeg har deltaget i skriveklubber siden 2020. Tre gange har jeg været afsted på en uges skriveophold for at kunne koncentrere mig 100% om at få skrevet.

Da jeg endelig sendte til det første forlag, følte jeg mig derfor helt klar. Halvanden måned senere kom et afslag på tre linjer. Ingen begrundelse eller noget at arbejde videre på. Nedtur.

Redaktørhjælp

Jeg vidste, jeg ikke kunne komme videre uden hjælp og tog derfor kontakt til en freelanceredaktør, som jeg betalte for en manuskriptvurdering. Simpelthen fordi jeg ikke ville opgive, men havde brug for at vide, hvordan jeg skulle komme videre.

Redaktøren, Birgitte Vestergaard fra Vejle, læste og gav mig en grundig tilbagemelding med forslag til forbedringer på de overordnede linjer. Med den vurdering af at der faktisk var håb og med påpegning af svage punkter, kunne jeg redigere igen og sende til et nyt forlag.

Efter to måneders ventetid kom et nyt afslag – uden begrundelse. Jeg tog en dyb indånding og drak et glas vin. (Og slettede forlaget fra mine sociale medier og abonnementet på deres nyhedsbreve – lidt retfærdighed må der vel være.)

Udgivelse - jagten på et forlag - korrektur

Så valgte jeg, hvilket forlag jeg derefter kunne tænke mig at tilbyde manuskriptet til. Rettede følgebrevet til og sendte manuskriptet afsted. Nu med al god energi rettet mod lige præcis dét forlag. En pointe omkring forlagene er jo, at de skal vælge mellem mange indsendte manuskripter, og det er mange ting, der er afgørende for, om de vælger at udgive et manuskript.

Forlagenes valg

Bogen skal passe ind i deres profil. Den må ikke ligge tæt op af andre udgivelser. Måske ønsker forlaget en særlig forfatterprofil; det kan være de har for mange i en særlig aldersgruppe eller mangler nogle særlige profiler. Og så er smag bare forskellig.

Det siges, at følgebrevet, man sender med sit manuskript, hvori man fortæller om sit manuskript, er vigtigt. Jeg har også brugt tid på at formulere, hvad det er for en bog, jeg har skrevet, og hvad jeg vil med den. Derudover har jeg skrevet kort om mig selv og min baggrund for at skrive. Et spændende følgebrev kan nok tænde forventningerne til manuskriptet, men om det har afgørende betydning, for om man kommer gennem nåleøjet, tvivler jeg på.

Lige nu er jeg i venteposition. Jeg vil gerne udkomme på et forlag, fordi jeg gerne vil have den hjælp, der indgår i et forlagssamarbejde. Både redaktionelt og markedsføringsmæssigt. Det betyder også noget for mig, at der er en vis blåstempling i at blive godkendt af et forlag.

Udgivelse - jagten på et forlag - portræt

Selvudgivelse er en mulighed

Det betyder dog ikke, at en forlagsudgivelse er den eneste mulighed, jeg kan forestille mig. Da jeg anmeldte bøger på min bogblog, læste jeg flere kvalitetsbøger, der var selvudgivet. Du kan købe dig til hjælp fra en redaktør, så kvaliteten af din bog sikres. (Jeg kan anbefale Birgitte.)

Fordelen ved at selvudgive er også, at du selv beholder alle rettigheder og indtægter fra salget af bøger. På et forlag får forfatteren typisk 15% af indtægterne fra bogen. Lav selv regnestykket for en bog, der er kommet på udsalg.

Del dine erfaringer

Nåleøjet til forlag er lille, og der er mange måder at udgive sin bog på. Jeg er i proces og ved ikke, hvor min roman ender. Men nu har jeg i hvert fald delt nogle af mine erfaringer og overvejelser omkring det.

Del gerne dine egne overvejelser eller spørgsmål i kommentarfeltet herunder.

Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

af Birgit Juel Martinsen | maj 9, 2023 | Skriveøvelser

Det lyder drabeligt: at slå dine elskede ihjel – men tag det ikke så bogstaveligt. ”Kill your darlings” betyder, at du har skrevet så meget, at du skal redigere og kun bruge det, der gør den endelige tekst fantastisk. Det er en nødvendig proces.

Skrivning har to overordnede faser: Først skriver du – så meget, så lystbetonet og så intuitivt, du kan. Dernæst redigerer du det skrevne, så du ender med en velkomponeret, gennemarbejdet og læseværdig tekst.

Når du redigerer, skal du fjerne noget af det, du allerede har skrevet. ”Kill your darlings” – betyder at fjerne tekst eller elementer, du faktisk er glad for. Du har jo skrevet det af en grund. Men det kan være nødvendigt at fjerne det for at få det vigtige i teksten til at stå tydeligere frem. Og intet er spild af tid – det er en nødvendig del af processen, at du får skrevet tekst, der kan redigeres i.

Du kan ikke tænke dig til ’perfekt’ tekst

Det kan føles hårdt at fjerne tekst, men der er ingen vej udenom. De to faser af skriveprocessen er lige vigtige. Du kan ikke tænke dig frem til ’perfekt’ tekst, hvor alt skal med i det endelige produkt. Men hvis du ikke kommer i gang og får skrevet noget, du kan redigere i, får du aldrig et færdigt produkt.

Måske har du prøvet at gå i stå fra starten af skriveprocessen, fordi du sidder og ser på det blanke papir eller den blinkende cursor på skærmen. Ordene vil ikke komme, for du tror, du skal skrive noget genialt. Der kommer bare ikke noget.

Jeg har selv lige gået rundt og tænkt over, hvad jeg skulle skrive og ikke rigtig kunnet komme i gang. Så hjælper det at lukke ned for al indre kritik og tvinge sig selv til at skrive nonstop.

Ofte vil du efter meget kort tid opleve flow, hvor ordene flyder ud af dig. Der kommer nye ideer strømmende helt af sig selv. Når først du har fået ryddet ud i de tanker, der lå øverst, bliver der plads til nogle nye.

Bevægelse sætter gang i det hele

Skriver du på en opdigtet historie, skriver du måske en scene eller opdigter en fantasihistorie, der vokser vildt. Måske dukker der en person op i historien, som du ikke havde forestillet dig, før du begyndte at skrive. Skriver du på faglitteratur kommer der måske en idé, du ikke havde tænkt på, før du tvang dig selv til at skrive.

Det er bevist, at man bliver mere kreativ af at gå en tur. Frisk luft og bevægelse sætter simpelthen gang i hjernecellerne, så der kommer gang i idéer og kreativitet (professor Bente Klarlund gennemgår det fx i ”Gå-bogen”). Giver du dig selv en skriveøvelse – eller finder/får en – sætter det gang i en tankerække, du ikke havde forestillet dig. Det er fantasien, der tager over. Aktiverer helt friske tanker og fremkalder glemte minder og erfaringer.

Når jeg har deltagere med på Writer’s Walk handler det om at få gang i skriveprocessen. Det er den første del af skrivningen, hvor der skal tekst på papiret. Her lader du alt finde vej til papiret. Du tømmer hovedet og lader fantasien eller tankestrømmen løbe løbsk.

Glemte minder og erfaringer hentes frem

Når vi er i naturen, og jeg giver en opgave på en Writer’s Walk, oplever jeg, at de skrivende får adgang til erindringer, de ikke har tænkt på i årevis. Det kan være en duft fra en blomst, der minder om bedstefars særlige lugt, når han røg pibe. Eller når mor en sjælden gang bagte pandekager. Eller når to søstre får forskellige minder om den samme hændelse.

Måske kan du bruge teksten senere til at skrive på din livshistorie eller til at skrive videre på en anden slags tekst. Måske kommer du aldrig til at læse teksten igen, men du har fået fornemmelsen af, hvordan du udløser din skrivelyst ved at skrive derudaf på en opgave eller en øvelse.

Kill your darlings med den røde pen

Redigeringsprocessen er den del af skriveprocessen, der gør din tekst læseværdig for andre end dig selv. Her skal du hente din indre kritiker frem og spidse den røde rettepen. Det er også her, du kan være nødt til at slette tekst, du var glad for – ”kill your darlings”. Det har alle skrivende været ude for. Og det er kun godt. Det betyder, at du har skrevet så meget, at du er nødt til at tage noget ud for, at det, der bliver tilbage, står klarere.

Jeg har selv fjernet uanede mængder af tekst fra den roman, jeg i øjeblikket har liggende til vurdering hos forlag. En redaktør anbefalede mig at fjerne de to første kapitler af bogen og gøre det til en prolog. Det skar mig i hjertet, men jeg ved, at det er det rigtige at gøre.

Derfor er de to kapitler på i alt 20 sider kogt ned til ½ sides prolog. De to kapitler har jeg selvfølgelig stadig. Måske det første kapitel bliver til en novelle. Måske var de mange sider et nødvendigt forarbejde. Jeg holder stadig af dem, selvom de ikke kommer ud til et bredere publikum.

Alt er en del af processen.

Gode bøger om at skrive

Stephen King: “Om at skrive – En forfatters erindringsbog om håndværket”

Dette er med rette en meget berømmet bog, der giver praktiske anvisninger til at skrive på en humoristisk og konkret måde. Stephen King har om nogen bevist, at han gør, hvad han siger: Er konsekvent, skriver hver dag, læser en masse for at lære af andre.

Bogen findes også på Mofibo som lydbog, hvor forfatteren selv læser op – sådan hørte jeg den, og det var en stor oplevelse.

Julia Cameron: “Kreativitet”

Bogen om morgensider, som er udformet som et skrivekursus på 12 uger, der får dig i gang med at skrive intuitivt. Giver masser af vitaminer til din skrivelyst, så du får skrevet tekst, der kan redigeres. Læs mit blogindlæg om bogen her.

Du kan også tage med på Writer’s Walk og selv opleve at få skubbet gang i skrivelysten med spændende skriveøvelser ude i naturen.

Find og book en Writer's Walk

Sådan kommer du i gang med at skrive en bog

af Birgit Juel Martinsen | mar 9, 2023 | Skriveøvelser

Hvordan skriver jeg en bog? Det er et spørgsmål, jeg får med jævne mellemrum. Det er også grunden til at en del af mine deltagere på Writers Walk kommer med ud for at gå og skrive.

En kvinde spurgte efter et oplæg, jeg havde holdt, hvordan hun skulle skrive sin bog.

”Hvad vil du gerne skrive?” spurgte jeg.

”En krimi! Jeg har det hele linet op inde i mit hoved,” svarede hun.

”Er du gået i gang med at skrive?” spurgte jeg.

”Nej, jeg ved ikke hvordan!” var hendes svar.

Bare skriv!

Hvis du står med en lignende udfordring, så er svaret: Bare gå i gang. Sæt dig og skriv. Skriv hvad som helst. Et brudstykke af historien. En scene der står klart for dig, som du forestiller dig skal være i din bog. En dialog mellem to karakterer i din bog. Hvad siger de til hinanden? Beskriv det mest tydelige billede, du har i dit hoved af, hvad der skal ske. Giv det liv med sanser, detaljer og følelser.

Det allervigtigste for at skrive en bog er det nærmest snublende enkle, men også svære: At begynde at skrive. Uden at vurdere eller være kritisk overfor dig selv og din tekst.

Skriv om din bogs baggrund

Du kan også prøve at skrive noget om de karakterer, der skal være i din bog. Hvad er deres historie? Hvad vil de? Hvorfor er de vigtige at fortælle om, og hvad er deres projekt?

Da jeg selv skrev fiktion første gang, føltes det grænseoverskridende at skrive noget, som kom 100% ud af min fantasi. Opfinde en samtale, som aldrig havde fundet sted i virkeligheden. Det er langt fra sikkert, at dét du skriver i begyndelsen ender med at komme med i den endelige historie.

Skriv masser af tekstbidder

Du skal skrive masser af brudstykker af tekst, som efterhånden giver dig en fortrolighed med at skrive. Til sidst vil du have et lager af tekster, du kan stykke sammen til din bog. Måske kan du bruge noget af det direkte. Måske er det bare inspiration – små skridt på vejen mod målet.

Hvis du forestiller dig, at du skal sætte dig ned og skrive en krimi eller en anden slags roman perfekt fra start til slut, bliver du skuffet. Som med alt muligt andet skal du øve dig.

Hvordan skal bogen udgives?

Du skal gøre dig klart, om du ønsker at skrive noget, der skal udgives på et forlag, eller du vil udgive din bog selv. Eller måske bare skrive noget, der kan printes og uddeles til familie og venner. Det kan også have stor værdi at give sin historie som gave til dem, man holder af.

Der findes selvudgiver- og medudgiverforlag, hvor du betaler for at udgive din bog. Så er du sikker på at få bogen trykt og kan sælge den til venner, bekendte eller andre du kan nå igennem din egen markedsføring. Der er stor forskel på, hvor meget hjælp, man får hos disse forlag.

Hvis du skriver for at blive udgivet

Hvis du går efter at blive udgivet på et forlag, skal du skrive noget, der har så høj kvalitet, at et forlag tror på, at de kan sælge det. Forlagsvirksomhed er en forretning, som skal løbe rundt. Derfor er den bog, man som forfatter drømmer om at få ud i verden ikke bare ens eget isolerede projekt, men noget, der skal have en plads i et marked.

Der er ingen grund til at skjule, at det er et nåleøje, som mange aspirerende forfattere drømmer om at komme igennem. Så hvis du vil lykkes med det, skal du arbejde med din tekst.

skriveredskaber - hvornår er man forfatter

Det er jo slet ikke umuligt. Du kommer bare ikke sovende til det. Du skal skrive en hel masse. Alt muligt. Uden at dømme dig selv og tro, det ikke er godt nok. Det er en god idé at finde et skrivefællesskab. Det kan være et skrivekursus, en online skriveklub eller en skrivegruppe med andre skrivefæller. Jeg selv er medlem af Forfatterhouse og har tidligere været medlem af Klub Bare Skriv – begge har min varme anbefaling.

Livshistorier

Er det din egen livshistorie, du vil i gang med at skrive, vil jeg anbefale dig at lave en tidslinje over dit liv. Bagefter skal du notere, hvor der har været vendepunkter. Hvornår er der sket en stor ændring, der fik livet til at tage en drejning? Lav nedslag i din historie og skriv om de korte tidsrum, hvor vendepunkterne fandt sted.

En ældre kvinde fortalte mig, at hun havde dagbøger fra mere end 50 år. De fyldte flere hyldemeter, og hun vidste ikke, hvordan hun skulle få dem omsat til en overskuelig fortælling til hendes efterkommere.

For hende er der en guldgrube at dykke ned i og hente inspiration, når hun skal skrive om vendepunkterne. Det er ikke dagbøgerne i sig selv, hun skal samle til sin livshistorie. Ud fra dagbøgerne kan hun derimod skrive sin historie på en levende og nærværende måde med detaljer, de fleste ville have glemt.

Hent inspiration til at skrive en bog

Der findes masser af bøger om at skrive, skriveklubber og uddannelser, som du kan opsøge, hvis du vil videre med at skrive din bog. Men det allervigtigste og det, der egentlig er supernemt at komme i gang med, er simpelthen at skrive.

Sæt dig og skriv nogle få linjer i dag. Skriv så igen i morgen. Saml dine små tekster sammen og på et tidspunkt får du noget, der kan blive til en bog.

Du kan finde mere inspiration i artiklen ”Tolv uger med morgensider”, hvor jeg skriver om morgensider. De kan inspirere dig til at komme i gang med at skrive, hvis du synes det er svært.

Et andet blogindlæg, du kan finde interessant er ”Hvornår er man forfatter?”

God skrivelyst!

Book din Writer's Walk

Skriveblokering kan gås væk

af Birgit Juel Martinsen | nov 2, 2022 | Skriveøvelser

Skriveblokering er en frygtet følgesvend for de fleste skrivende. Ind imellem går man simpelthen i stå. Sidder bare og glor ind i skærmen og kan ikke finde de ord, fingrene skal taste ind i dokumentet.

Skriveblokeringen kan have forskellige årsager. For mange er det den indre kritiker, der sidder derinde bag hjerneskallen og siger, at det, du vil skrive, ikke er godt nok. De perfekte ord, du forestiller dig, bliver til den perfekte tekst, vil bare ikke komme.

Forsøg at sænke dine forventninger.

Det er bare en tekst, du skal skrive. Ikke nødvendigvis en god tekst. Det kan den måske blive, men i første omgang er det bare en tekst. Ord på papir (eller skærm – du ved, hvad jeg mener).

Gå dig fra din skriveblokering

Der er hjælp at hente. I første omgang opfordrer jeg dig til at forlade skriveværelset og komme ud i naturen. En af de mest effektive måder at komme af med en skriveblokering er at gå en tur og få gang i kroppen. Frisk luft og gang i blodomløbet sætter også gang i kreativiteten.

Mens du går, kan du for eksempel fundere over din motivation for at skrive. Hvorfor vil du skrive den tekst, du ikke rigtig kan komme i gang med? Hvis det er, fordi du er tvunget til det, kan du så finde ind til en mere lystbetonet grund til det?

Prøv om du med sætningen: ”Jeg vil fortælle at …” kan finde ind til kernen af det, du skal skrive. Det kan være, svaret er langt og indviklet, men jo mere du kan koge det ned, jo tættere kommer du på din grund til at skrive, og jo nemmere bliver det at skrive.

Læs for at skrive

Hvis du vil blive bedre til at skrive, skal du læse. Det råd har du sikkert hørt før. Det er udviklende for din egen skrift at finde inspiration i andre skrivendes tekster. Både de tekster, der ligner dét, du selv vil skrive, og tekster der ligger langt fra dig stil- og indholdsmæssigt.

Variationen smitter af og kan give dig idéer til at skrive, så det bliver afvekslende og interessant at læse dine tekster. Føler du dig skriveblokeret, så prøv at læse noget, der er meget forskelligt fra det, du selv er i gang med. Læs gerne højt for at mærke sprogets rytme. Eller lyt til lydbøger. Det giver en anderledes fornemmelse for sproget, når du ikke ser skriften, men lytter til den.

Hvad skal du skrive?

Din skriveblokering kan også bunde i, at du er i tvivl om, hvad du skal skrive. Det er den blokering, som mange af os selvstændige (og forfattere) løber ind i, når vi hele tiden skal gøre os synlige på de sociale medier. Kravet om indholdsproduktion er umætteligt i den konstante nyhedsstrøm. Den skriveblokering kan afhjælpes ved, at du laver planer for dit indhold, så du ikke både skal skrive OG finde på, hvad indholdet skal være.

En teknik der ofte virker for mig, hvis jeg er gået i stå (ud over at gå en tur) er at skrive flowskrivning. Det går helt enkelt ud på, at jeg sætter en timer til fx 10 minutter, og så skriver jeg uafbrudt, indtil uret ringer. Hvis jeg går i stå undervejs, skriver jeg, at jeg går i stå. Der kommer altid uventet tekst, når du tvinger dig selv til at skrive.

Vil du vide mere om flowskrivning, kan du tjekke Bo Skjoldborgs hjemmeside. Tilmeld dig hans gratis nyhedsbrev, som er et skrivekursus, der introducerer til flowskrivning.

Lav research

Lad være med at slå dig selv i hovedet over, at du er gået i stå. Gør noget andet i stedet for at sidde og glo ind i et tomt dokument. Lav research på emnet. Lav en liste over emner, du kan skrive om (hvis det er emner til dine sociale medier, du mangler). Så længe dine overspringshandlinger har et formål, er det jo ikke spild af tid, vel? Og det er i orden at følge sin lyst ind imellem.

Har du lyst til at skrive, men mangler et emne at skrive om, kan du lave skriveøvelser. Der findes mange på nettet (jeg har også nogle her på min blog). Det eneste formål med skriveøvelser er at lade fantasien blomstre og skrive af ren lyst og sproglig legesyge. Det gode ved skriveøvelser er, at du ikke skal bruge teksten til noget, og kan lade din indre kritiker holde sig i ro.

Skriv morgensider

Skriveblokering er et velkendt og udbredt fænomen. Julia Cameron har med sin bog ”Kreativitet” (originaltitel ”The Artist’s Way”) introduceret begrebet ’Morgensider’ som en vej til at undgå skriveblokeringer og fremme sin kreativitet. Jeg skriver selv morgensider hver morgen og har gjort det snart et halvt år.

Pointen er, at du ved at tømme hovedet og skrive tankerne ned i en flydende strøm med håndskrift i en notesbog, frigør din kreativitet, så du kan skrive – eller på anden måde udfolde dig kreativt. Læs mere om bogen her.

Har du råd eller kommentarer til, hvad der virker for dig, så del dem endelig i kommentarfeltet herunder.

Rigtig god skrivelyst!

Hvornår er man forfatter?

af Birgit Juel Martinsen | aug 21, 2022 | Livsstil

Hvis du skriver, bare fordi du kan lide det, har du sikkert tænkt tanken: ”Tænk at være forfatter.” Men hvornår er man egentlig det?

Så snart man sætter sig og skriver tekst med udgivelse for øje? Når man siger højt til andre, at man skriver? Når man lægger tekster på sociale medier? Når man har selvudgivet? Når man har fået udgivet noget på et forlag? Skal man kunne leve af det på fuldtid, før det tæller? – Eller i hvert fald have en vis indtægt på det?

Jeg tror, tvivlen er der hos mange. Lige som lysten til at skrive en bog findes hos mange. De fleste, der skriver, har oplevet, at bordherren/-damen begynder at fortælle om den bog, de selv drømmer om at skrive, hvis man fortæller, at man skriver.

Der er noget ærefrygtindgydende ved forfattertitlen. Som om man skal bevise et vist niveau for at kunne tage titlen på sig. Og hvordan beviser man det – både for sig selv og andre?

Du skal ikke have tilladelse til at skrive

Julia Cameron skriver i ”The Artist’s Way” (”Kreativitet”), at du ikke skal have tilladelse af nogen andre end dig selv til at skrive eller udgive en bog. Det er en vigtig pointe.

Alle har en stemme. Alle har lov at bruge den. Du må gerne kalde dig forfatter eller kunstner, hvis du arbejder med din kreativitet.

Hvordan resultatet bliver, kan du så arbejde for at gøre så læseværdigt som muligt, så bogen/teksten finder det publikum, du ønsker.

Drømmen om en bog

Jeg udgav en faglitterær bog i 2011. En biografi om min veninde Lone Nørgaard Jensen, der var kræftramt og levede med en dødsdom. Bogen blev udgivet på Unitas Forlag (nu Eksistensen), og den blev både omtalt og anmeldt.

Det var en drøm for mig at udgive en bog. Pudselig var historien lige foran mig, og det var en stor tilfredsstillelse at få den ud i verden. Både for mig og for Lone.

Jeg tjente ikke meget på bogen i forhold til den store indsats – altså var det ikke mit job. Jeg fik ikke engang bibliotekspenge udbetalt, fordi bagatelgrænsen var ret høj.

Men historien var ude og blev læst og værdsat. Det var det vigtigste.

Siden blev jeg overrumplet af livet og fik ikke prioriteret at skrive. Min skrivning var der stadig, bare i små, mere faglige tekster. Jeg havde nogle historier i baghovedet, men de kom ikke ned på papir (eller rettere i computeren).

Smid den indre kritiker overbord

I 2017 gik jeg i gang med at skrive min første roman. Startskuddet blev skriveprojektet National Novel Writing Month (NaNoWriMo), som gav mig rygstødet til at smide den indre kritiker overbord og bare gå i gang (konceptet er at man skal skrive 50.000 ord op en måned).

Fra at have skrevet det første udkast til en roman og til det færdige produkt, er der dog usandsynlig langt. Redigering er en lang, sej proces.

Arbejdet med et skønlitterært værk er meget specielt som debutant, for mens man arbejder på det, ved man ikke, om der overhovedet er et forlag, der i sidste ende vil være interesseret i at udgive det. Man er forfatter af noget, som ikke eksisterer for andre end én selv. Der fylder det til gengæld ufattelig meget.

Er der ingen forlag, der vil udgive ens værk, kan man selvudgive, og så går en proces i gang med at forbedre manuskriptet og selv sørge for alt det praktiske med at trykke og markedsføre bogen.

Der er masser af tidspunkter undervejs, hvor man får lyst til at opgive. Der er lang vej fra de første euforiske sider, der næsten skriver sig selv, til man står med et sammenhængende værk, der fungerer og giver en længere, samlet fortælling uden plothuller, usammenhængende karakterer eller inkonsistens.

Ens eget forventningspres er stort.

Hvornår er man så forfatter?

Jeg kan efter de fleste definitioner kalde mig selv forfatter, for jeg har en bog på værklisten. Og jeg skriver. Alligevel rammes jeg af impostersyndrom, når jeg tager forfattertitlen på mig. Men der er ingen, der siger, man skal sammenligne sig med J.K. Rowling, Bjarne Reuter eller en af de topsælgende forfatterstjerner for at være forfatter.

Du er forfatter, når du selv føler, du er det. Og du skal ikke have tilladelse af nogen til at kalde dig det. Det må være svaret på det svære spørgsmål.

Skriv gerne en kommentar om dine overvejelser: Hvornår synes du, man kan kalde sig forfatter?

Tolv uger med morgensider og Julia Camerons ”Kreativitet”

af Birgit Juel Martinsen | aug 12, 2022 | Skriveøvelser

Hvordan får du skrevet den bog, du føler, du har i dig? Eller malet, tegnet, spillet musik som du føler brænder inden i dig? Det lover Julia Cameron at hjælpe dig med, hvis du bruger tiden på at læse hendes bog ”Kreativitet” – og gør, hvad hun sætter dig til.

Måske har du hørt om morgensider. Idéen om at skrive tre siders uredigeret tøm-hovedet-tekst som det første om morgenen, når du står op. Det er den ene grundpille i Julia Camerons bog ”Kreativitet” – på engelsk ”The Artist’s Way”, som udkom i 1992. Bogen er siden blevet en bibel for mange kreative mennesker.

Da jeg for tredje gang var blevet mødt med spørgsmålet: ”Har du læst ”Kreativitet” af Julia Cameron?”, besluttede jeg, at det måtte jeg gøre. Om ikke andet kunne jeg da svare: ”Ja, det har jeg.” For helt ærligt havde jeg ikke regnet med, at bogen ville flytte en hel masse for mig.

Plads til mere kreativitet

Jeg følte mig allerede langt i min proces for at give kreativiteten plads i min liv. Har jeg måske ikke slået ind på en friere levevej, hvor jeg indpasser kreativiteten og netop lærer andre at slå den indre kritiker fra, så de kan opleve friheden ved at skrive?

Så det var med en vis skepsis, at jeg gik i gang med bogen. I første omgang lånte jeg den på biblioteket. Jeg læste de første kapitler og besluttede at gennemføre det 12 ugers kursus, som bogen er bygget op som. Hurtigt besluttede jeg, at jeg måtte eje bogen. Jeg kunne jo ikke være sikker på at genlåne den gennem hele forløbet, men jeg vidste også hurtigt, at jeg ville beholde den.

Citater som ”Perfektionisme er, når man ikke vil give sig selv lov til at komme videre” ramte mig lige i maven. Ja, det er sådan, det er. Så jeg begyndte at skrive morgensider. Tre sider hver dag med alle de ord, der fandt vej fra tanke til tekst.

The Artist’s Date

Den anden grundpille i Julia Camerons ”Kreativitet” er den ugentlige oplevelse. På engelsk: ”The Artist’s Date”. Altså en aftale med dig selv, hvor du skal forkæle din indre kunstner med noget, der morer dig og nærer kreativiteten. Det kan være en gåtur, en tur på museum, en film eller en eftermiddag med saks, papir og lim, hvor du laver en collage.

,Julia Cameron forklarer de to elementer sådan her:

”Evnen til at lytte er en evne, vi dyrker både med morgensideme og ugens oplevelse. Morgensiderne træner os i at høre andet end vor indre kritiker. Ugens oplevelse hjælper os med at høre inspirationens stemme.”

Svært at finde på kunstnerdate

Det overraskede mig, hvor svært det var at finde på og at gennemføre kunstnerdaten med mig selv. Ofte har jeg skubbet det foran mig, som noget jeg lige skulle huske at gøre, men som hele tiden blev nedprioriteret. Det har været en øjenåbner, at jeg skulle gøre så stor en indsats for at nære mig selv og min kunstneriske nysgerrighed.

Samtidig har det været en fornøjelse at gennemføre det – og nyde, hvad jeg forkælede mig selv med. Nogle gange bare tid. Den seneste date jeg havde med mig selv var et par timer på stranden, hvor jeg lavede en naturmandala. Det føltes så befriende at tillade mig selv at lege med former og farver og give fantasien fri.

Morgensider

De daglige sider skriver jeg tidligt om morgenen, før resten af familien står op (eller når jeg er alene på Endelave). Det har været nemmere, end jeg troede at skrive de tre sider hver morgen. Dog er det blevet noget tidskrævende, efter jeg gik fra min notesbog i A5-størrelse til en ny i A4. Cameron mener, at store sider skaber store tanker. Det ved jeg ikke rigtig, om jeg giver hende ret i. Men det kræver vedholdenhed at fylde tre A4-sider hver morgen. Det er en god øvelse i en periode.

Bogen er bygget op med indledende kapitler om morgensiderne og den ugentlige kunstnerdate. Derefter følger et kapitel for hver uge. Hver uge er der fokus på et særligt emne, og Julia Cameron stiller en række spørgsmål og giver øvelser til uddybning af temaet. Desuden er der spørgsmål til ugens status, som du opfordres til at lave sidst på ugen. Mine kursusuger gik fra fredag til fredag, så jeg skrev status for ugen og læste næste uges kapitel om torsdagen.

Skabelsesprocessen

Julia Cameron taler en del om den kunstneriske skabelsesproces som en guddommelig kraft. Som læser må man give sig hen til dette. Det giver en stor frihed at turde stole på, at du vil få friheden til at skabe dit værk – hvadend det er – hvis du giver dig hen til det og lytter til din indre kunstner.

Jeg hørte i en podcast Julia Cameron fortælle, at ”The Artist’s Way” i første omgang udkom som en selvudgivelse. Hun lod sig ikke bremse af, om et forlag ville udgive hendes bog. Hun følte bare behovet for at skrive den, fordi hun havde noget at fortælle verden. Noget hun havde oplevet – en stemme hun måtte dele med verden.

Kun du kan skrive DIN bog

På samme måde opfordrer hun alle til at lade deres egen stemme blive hørt. Der er ingen andre end DIG, der kan fortælle DIN historie med præcis din stemme. Du skal ikke have tilladelse af nogen til at skrive dit værk, male dit maleri, spille din musik. Du skal bare gøre det.

“Det er et sundt led i kreativiteten – at slippe værket. Man gør altid det bedste man formår ved det lys, der nu er at se ved.”

Julia Cameron: “Kreativitet”

Selvfølgelig skal du arbejde med værket og gøre det så godt, som du kan. Der er ingen, der lover dig, at dit værk bliver en succes, men du skal turde lave noget dårligt, før du kan lave noget godt.

Nu har jeg afsluttet de 12 uger, men jeg fortsætter morgensiderne og ugens oplevelse. I hvert fald 12 uger mere, for jeg har lovet mig selv, at jeg skal nå nogle mål inden næste forløb er slut, og så må jeg jo blive ved.

P.S. Et surt opstød om forlagsarbejdet

Til sidst er jeg simpelthen nødt til at harcelere over den sjuskede udgave af bogen, som man er henvist til at erhverve sig, hvis man køber bogen her 30 år efter den første udgivelse. 2. L&R udgave virker, som om den er tekstscannet fra en tidligere udgave og så sat nødtørftigt op uden, nogen har gidet læse korrektur på den.

Der mangler et utal af punktummer, men man kan jo regne ud, hvor de skulle have været ud fra de ord, der står med stort. Det er så grelt med den manglende korrektur, at de ti grundprincipper er blevet til 11, fordi der er et umotiveret linjeskift i grundprincip 4, og autonummereringen så skifter til nr. 5 midt i en sætning.

Sidehenvisninger er konsekvent forkerte, da de formentlig henviser til en anden udgave af bogen. Jeg lånte en anden udgave på biblioteket, som virkede meget lækrere sat op med alle citaterne i bogen markeret tydeligt i marginen. Hvorfor man ikke bare kunne genoptrykke den, er mig en gåde.

Nå, men min anbefaling må nok være at anskaffe sig bogen på engelsk eller forsøge at få fat i en anden udgave end 2. L&R-udgave.

Gæst på bloggen: Giv mig en pause, nu tak!

af Birgit Juel Martinsen | aug 3, 2022 | Gæsteblog

Dette indlæg er skrevet af Susie Kierkegaard, psykoterapeut MPF, forfatter og foredragsholder – samt initiativtager til Sommerfuglebevægelsen. Susie skriver om en helt særlig dag på Endelave i september 2021. ”Giv mig en pause, nu tak!” var det hun tog med sig fra dagen – og gik hjem og gjorde noget ved det.

D. 8. 9. 2021 var jeg med på Birgits Writers Walk på Endelave.

Det var surrealistisk om morgenen at køre nordpå ad motorvejen – landet var sandelig kommet i gang igen efter nedlukningen. 3 rækker af biler strømmede hastigt den modsatte vej, mens jeg kørte mod Snaptun og skulle med færgen.

Der var diset i Jylland og skyerne hang ind over land.

Jo nærmere færgen kom til Endelave, jo lysere blev det og der var et hul i skyerne, hvor solen strålede ned over øen, mens vi nærmede os.

Det var let at finde Birgit med hendes skilt, da vi kom fra færgen og hun tog imod os på havnen.

Vi startede med at gå til højre hen langs stranden og da vi nåde et område med nogle store sten satte vi os og fik hver udleveret en bog vi kunne skrive i og en kuglepen.

10 minutters flowskrivning over et tema – som jeg ikke vil afsløre, det skal man selv opleve 😊

Bagefter gik vi op til Endelave Lægeurtehave, som har adskillige smukke bede med sjældne planter – både spiselige og giftige.

Lilla lyng mellem små egetræer

Her fik vi først en rundvisning, derefter frokost og så lavede vi endnu en skriveøvelse.

Nu skulle vi tværs over øen i stille vandring og til venstre.

Vi gik ca. en times tid og så en masse kaninhuller langs med stranden, til vi kom til Birgits sommerhus.

Lyngen blomstrede med lilla blomster mellem små egetræer som dannede en fin åbning ned mod havet når man sad på verandaen og kiggede. Solens stråler glimtede gyldent i havets blå.

Vi fik kaffe og lun hjemmebagt blommekage og lavede naturligvis endnu en skriveøvelse.
Så gik vi retur over øen et nyt sted og tilbage til havnen.

Mens vi sad og ventede på færgen, fik vi den sidste øvelse. Vi skulle læse det igennem som vi havde skrevet i løbet af dagen og samle det i et ord eller en sætning.

Vi fik en rund skive træ, som vi kunne skrive det på.

Giv mig en pause

På den ene side skrev jeg; ’Giv mig en pause’ og på den anden side; ’Nu, tak’

Da jeg kom hjem, tilføjede jeg; ’Under Nåde & på en hel perfekt måde.’

Pauser kan man jo få på mange måder og jeg ville gerne være fit for fight, hellere end at ligge ned.
Kort tid efter tilbød min mand at han ville betale for at jeg kunne holde 3 måneders orlov. Tusind tak for det!

I den periode fik jeg min børnebog Sofia & Stjernekatten færdig og udgivet 😊

Tusind tak Birgit for en livsforvandlende tur Endelave rundt med Writers Walk.

PS. Skriften er falmet af at stå i vindueskarmen i solens lys i et års tid.

Skriv på din gåtur

af Birgit Juel Martinsen | jan 20, 2021 | Skriveøvelser, Vandring

Indlægget blev første gang publiceret på birgitjuelmartinsen.dk 29. marts 2020.

Skriveøvelser er en effektiv måde at stimulere sin kreative muskel på. Gåture er en dejlig måde at få renset hjernen på, samtidig med at du får god energi. Hvad sker der, hvis du kombinerer de to? Så går du en Writers Walk.

Der sker noget godt i bevidstheden, når man går en tur. For mig er det bedste at gå i naturen, hvor indtrykkene stimulerer alle sanser. Fuglesang, rislen fra en bæk, bølgeslag, træer, vilde blomster, summende bier varierende med årstiden. Der er så meget at blive betaget af, mens tankerne får lov at flyve.

Et citat af Søren Kierkegaard lyder: ”[…] jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke kan gaae fra den.” Som skrivende har jeg løst mange tekstknuder ude på stierne og indtalt nye ideer på min telefon, mens jeg gik.

I det skønne forårsvejr har jeg afprøvet en ny slags gåtur: En Writers Walk. En vandretur hvor jeg i forvejen havde lavet nogle opgaver til mig selv, som jeg skulle skrive løs på, når jeg kom til bestemte steder.

KANINOEN SOM WRITERS WALK

Jeg startede min tur ved solopgang – ikke fordi jeg er A-menneske (overhovedet!), men for at få oplevelsen af den opstigende sol med. Ruten var Kaninoen – det vil sige Endelave rundt – men med start fra vores sommerhus på Lynger og i modsat retning af, hvad vi ellers gør, når vi går de organiserede ture på Kaninoen i regi af Aktiv Ø. Forklaringen er, at der er et langt stykke langs vestenden af Endelave (Kloben), hvor man er nødt til at gå på store sten på stranden, og det ville jeg gerne have overstået først på ruten.

Solen var en brændende orange skive, der lå helt tyndt over træerne bag mig, da jeg gik hjemmefra lidt over 6. Den klare nat havde været kold, og græsset var hvidt af rimfrost. Vinden var kun en let brise, der knapt kunne få vandet i bevægelse. Fuglenes sang overdøvede den rolige klukken fra havet, der slog let mod stenene. Det var helt lyst, men himlen havde stadig et lyserødt morgenskær.

FØRSTE SKRIVEØVELSE: MORGENSOL

Mit første stop var efter omkring 7,5 kilometer. Jeg havde gået ca. halvanden time i udfordrende terræn, men med en stigende sol på den flotteste morgen. Kaniner pilede frem foran mig med jævne mellemrum. Flere steder undervejs på turen svømmede svanepar ved kysten, og fuglene lød som naturens pigekor.

På stranden tæt ved Endelave by ligger en række væltede gamle træer, hvor jeg satte mig og fandt skrivegrejet frem. Så satte jeg stopuret på min telefon til seks minutter og skrev den første øvelse: ’Sådan så det ud, da solen stod op’. Det er overraskende, hvor meget man kan nå at skrive på seks minutter og virkelig skønt at sidde midt i naturen og gøre det.

ANDEN SKRIVEØVELSE: EN UDFORDRING

Jeg fortsatte vandringen gennem den tomme by til Strandvejen, der løber langs vaderne i bugten, hvor Endelave slår et knæk. Det er et langt, fladt stykke på grusvej, hvor tankerne let kommer til at flyve, fordi der ikke er så meget til at tage opmærksomheden. Jeg nåede til heden og fyrreskoven på Øvre lidt efter kl. 9.30. Der står et bord-bænkesæt, hvor jeg havde planlagt at lave skriveøvelse to – og holde spisepause.

Anden øvelse lød: ’Hvad er din største udfordring lige nu?’ Da vandringen gik godt, kom svaret til at handle om mere generelle overvejelser. Igen utroligt så meget man kan nå på seks minutter. Da jeg fortsatte min vandring var jeg i nogle nye tankerækker, som fik lov at flyde. Efter et stykke vej gennem lav, tæt fyrreskov blandet med birketræer og en bund af vinterslidt lyng og græs kom jeg ud til den flade strandeng, hvor man kan se langt frem og bliver meget opmærksom på sine egne skridt.

Det var blæst op, og jeg kunne høre havet som en svag, bagvedliggende brusen. I ca. 8 kilometer havde jeg gået på grus- og sandvej, men nu skulle jeg igen ud og gå langs stranden. Benene havde det heldigvis godt, og stranden havde områder med fast sand og grus, så udfordringen var til at klare.

TREDJE SKRIVEØVELSE: ET MINDE

Omkring midt på strækningen står der et bord med to bænke. Her holdt jeg tredje skrivepause. Opgaven lød: ’Skriv om et minde, der dukker op gennem noget i omgivelserne omkring dig’. Spontant kom der et minde op fra min tidlige barndom. Det kom faktisk bag på mig, hvor meget denne øvelse hentede frem fra et skjult sted.

Nu var jeg kun omkring tre kilometer hjemmefra. Solen stod et godt stykke over øjenhøjde på den knaldblå himmel, og den havde magt, så jeg begyndte at svede i mine vandretøjslag. Alligevel fortsatte jeg og rundede Lynger Hage. Her lagde vinden sig, og bølgerne blev til små skvulp i vandkanten. Det er fascinerende at opleve forskellen på, hvor vinden kommer fra.

Våd af sved ankom jeg tilbage på den lune terrasse og fik alle lagene af tøj af. Jeg smed mig på en blød stol med en kop kaffe og lavede den sidste skriveøvelse, som selvfølgelig handlede om turen: ’Hvordan var din Writers Walk, og hvordan føles kroppen lige nu?’

LÆR AT GIVE SLIP OG BARE SKRIV på din gåtur

Det vigtigste med disse skriveøvelser er ikke så meget, det der bliver skrevet, men følelsen af at skrive af lyst og overskud. At skrive uden andet formål end at formulere det, der lige kommer ud af hovedet og ned på blokken. Du kan træne at få skrivelysten tilbage, hvis den har det svært. Hvis du er kørt fast i noget, som ikke rigtig rykker sig ud af stedet.

Du kan også bruge det, hvis det er en arbejdstekst, du er gået i stå med. En rapport, en afhandling eller et andet større skriftligt arbejde, der er store krav til, bliver nemmere at få hul på, hvis du tør give slip og skrive uden pres.

Din Writers Walk behøver naturligvis ikke være 21 kilometer lang. Tag din notesbog med ud på en gåtur og sæt dig et sted og skriv. Du kan selvfølgelig skrive de løse tanker, der kommer til dig, men du kan også udfordre dig selv med en skriveøvelse. Hvis du ikke på forhånd vil vide, hvad øvelsen skal gå ud på, kan du lave nogle sedler til dig selv og trække en udfordring, når du sidder derude.

God tur og god skrivelyst!