Når ord bliver til bog – kom med til bogreception

Når ord bliver til bog – kom med til bogreception

af | maj 7, 2025 | Skrivning

Endelig nærmer udgivelsesdagen for min roman “Et skridt på vejen” sig. Det er som en ekstremt lang graviditet, der lige om lidt resulterer i en bog, som skal ud og leve sit eget liv ude hos læserne. Det skal fejres! 

Jeg er så heldig, at dygtige folk hos Forlaget Heimdal og i Sønderbro kirke i Horsens vil være med til at gøre det til en festlig begivenhed med musik, samtale og bobler. Ikke mindst håber jeg, DU har lyst til at komme og være med!

Kom til bogreception

Tirsdag den 27. maj 2025 kl. 16-18

Sønderbro Kirke, Bygholm Parkvej 1, Horsens

Receptionen byder på fællessang, musikalske indslag ved organist Lotte Sevel Bille og en minitalk mellem forfatteren og kirke- og kulturmedarbejder Katja Mathilda Christensen.

Præst ved Sønderbro Kirke Thea Køllgaard Olsen fortæller om pilgrimstanken. Der bliver selvfølgelig også tid til hyggeligt samvær og fejring med bobler. Det er muligt at købe bogen til en særlig receptionspris (250 kr.).

Hærvejen-Birgit

Romanen har været undervejs i mere end 7 år. Billedet her er fra 2018, hvor jeg var på researchvandretur på Hærvejen ved Dollerup Bakker.

Syrener

Om “Et skridt på vejen”

Ramt af stress og fyret på sin 47-års fødselsdag beslutter Mona, at der skal ske noget drastisk. Hun snører vandrestøvlerne og forlader familien for at få ro på tankerne. Ikke på Caminoen i Spanien, den er for langt væk. Målet er Frederikshavn langs den gamle, jyske handelsvej, Hærvejen, med start ved den tyske grænse i Padborg.

Det bliver et skridt på vejen til at forstå sig selv gennem landskaber og mennesker. Det bliver også en tur, hvor minder vælter frem og giver nutiden ny betydning. En vandring på treogtyve dage, hvor tanker og følelser forløses af oplevelserne i naturen.

Romanen er et øjebliksbillede af et kvindeliv. Det er også en skildring af, hvad vandring i naturen kan gøre for det moderne menneske. Spændt ud mellem kravene som mor og et moderne arbejdsliv med ønske om selvrealisering vandrer Mona for at finde en ny retning i livet.

Bogreception - Notesbog
Book en Writer's Walk
Fem grunde til at skrive i naturen – vandring booster din kreativitet

Fem grunde til at skrive i naturen – vandring booster din kreativitet

af | apr 8, 2025 | Skrivning, Vandring

Måske kender du det fra dig selv? Nogle af de bedste idéer og formuleringer dukker op, når du er på gåtur i naturen. Der sker noget, når du vandrer ad en skovsti, hører fuglene synge og mærker vinden i ansigtet. Men hvorfor? Det dykker jeg ned i dette blogindlæg.

1. Naturen giver ro og klarhed i tankerne

Den mentale stilhed, du finder under trækronerne, giver en dyb ro i sindet, som gør det lettere at fokusere på dine tanker og ord. Forskning viser, at når vi opholder os i naturen, slapper vores mentale system af – stressniveauet falder, kroppen falder til ro, og vi begynder at se ting mere klart. I den tilstand kan løsninger på problemer dukke op som ud af det blå, når hjernen får mulighed for at bearbejde dem uden forstyrrelser. Naturen hjælper med at nulstille hjernen og skabe klarhed. Det er guld værd, hvis du skal skrive og have idéerne til at flyde.

Det kan føles som spild af tid at rejse sig fra skrivebordet for at gå en tur, når der er noget der skal være færdigt – eller man bare gerne vil have skrevet noget. Men efter en times vandring i skoven føler jeg mig ofte mere klar i hovedet. Det er ikke tilfældigt. Undersøgelser har vist, at naturen markant mindsker stress og giver en følelse af tryghed og harmoni. Når det mentale støjfilter forsvinder, står de vigtige idéer tydeligere frem.

Den amerikanske digter og filosof Henry David Thoreau (1817-62) skrev i ”The Walden”, om hvordan han levede primitivt i naturen to år og hver dag tilbragte mange timer udenfor. Han er blevet et eksempel på den indre ro og klarhed, som naturen giver.

Fem grunde til at skrive i naturen

2. Vandring booster den kreative tænkning

Udover roen fra naturen, så er selve bevægelsen ved vandring en katalysator for kreativitet. Det bakkes op af forskning fra bl.a. Stanford University, der har vist, at kreativiteten kan stige markant, når man går i stedet for at sidde. Den fysiske aktivitet ved at gå – uanset om det er udendørs eller fx på et løbebånd – har en positiv effekt på menneskers evne til at finde på nye idéer. En simpel gåtur kan bogstaveligt talt sætte skub i din kreative hjerne.

Gå-filosoffen over dem alle, Søren Kierkegaard (1813-55)  har sagt det så rammende: “Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”. Han gik hver dag i Københavns gader og fandt nye idéer gennem sin bevægelse.

Historien og videnskaben er enige med det, jeg også oplever: Vandring booster den kreative tænkning. Så næste gang du mangler en idé til din tekst, kan det betale sig at snøre skoene og gå en tur.

Blå anemoner - fem grunde til at skrive i naturen

3. Gåture bryder skriveblokering og skaber flow

Har du prøvet at stirre frustreret på en blank skærm uden at kunne komme i gang? Mit bedste råd mod sådan en skriveblokering er at gå en tur. Der sker noget forunderligt, når man bogstavelig talt går væk fra problemet et øjeblik. Hjernen får lov at omorganisere sig, og ofte kommer flowet snigende igen. Fysisk bevægelse har en dokumenteret positiv indvirkning på hjernen.

Når vi går, øges blodgennemstrømningen til hjernen, og det forbedrer vores kognitive funktioner. Selv en kort gåtur øger koncentrationsevnen og energiniveauet markant. Alene rytmen af dine egne skridt – venstre, højre, venstre, højre – kan virke nærmest meditativ. Den rytme løsner op for tankerne, så idéer og sætninger kan flyde mere frit.

Bevægelsen under åben himmel hjælper også med at løfte humøret. Forskere peger på, at vi ofte tænker mere kreativt, når vi er i godt humør, mens stress og negative følelser reducerer kreativitet.

Mange forfattere har gennem tiden brugt gåture bevidst for at holde skrivningen i flow. Man “går sig til” inspirationen og lader kroppen hjælpe hjernen videre. Næste gang du mærker en blokering, så prøv at forlade skrivebordet og gå en tur – du vil ofte vende tilbage med fornyet energi og en løsning, der dukkede op undervejs.

Bevidste pauser - solnedgang

4. Naturen giver nye sanseindtryk og inspiration

At skrive kræver input – nye idéer, billeder og indtryk at omsætte til ord. Naturen er en sand skattekiste af sanseindtryk. Brug den som en uudtømmelig inspirationskilde, som kan berige dit sprog og dine tanker. Øv dig i at sætte ord på naturen. Hvordan vil du beskrive havets bevægelser i svag vind? Eller træerne, når vinden tager i dem om efteråret?

Aktivér dine sanser og giv dig selv den udfordring at beskrive det, du ser, hører og føler. Det kan være farvespillet på himlen, lyden af en rislende bæk, duften af våd skovbund eller følelsen af bark under fingerspidserne. Alle disse indtryk kan senere finde vej ind i dine tekster som levende beskrivelser eller metaforer. Det er langt mere stimulerende end at stirre på den samme væg ved skrivebordet dag ud og dag ind.

Forskning understøtter også, at naturens mangfoldighed vækker vores nysgerrighed og idérigdom. Når vi går i naturen, ændrer omgivelserne sig konstant – lyset, lydene, vejret, årstidernes skiften – intet sted er det samme fra dag til dag. Denne foranderlighed får os til at undre os, være til stede og være åbne for nye indtryk. Naturen føles fri og uden faste rammer. Præcis den frihed kan åbne op for nye kreative tanker.

Forfattere der går - grunde til at skrive i naturen

5. Mange store tænkere har gjort det – fordi det virker

Lige for tiden er jeg i gang med research omkring forfattere, der i tidens løb har brugt vandring i naturen som kilde til kreativitet. Det er som en sal, jeg er gået ind i, hvor der hele tiden dukker flere interessante deltagere op til det bal, der er i gang.

Nogle af historiens største tænkere og forfattere gik tur for at tænke og skrive. Blandt de mest kendte eksempler er:

Jean-Jacques Rousseau (1712–1778): Den franske filosof og forfatter var berømt for sine lange spadsereture i naturen. Rousseau skrev ligefrem, at:

“Jeg kan kun meditere når jeg går; hvis jeg stopper, holder jeg op med at tænke; mit sind fungerer kun sammen med mine ben.”

For ham var det fysisk at gå en forudsætning for, at tankerne overhovedet flød. Hans værk “En enlig vandrers drømmerier” er et godt eksempel på, hvordan vandring og tanker hang uløseligt sammen.

Søren Kierkegaard (1813–1855): Vores egen danske filosof gik dagligt ture rundt i København og Frederiksberg Have for at klare tankerne. For ham var gåturen en nødvendighed for det mentale velvære og de gode idéer. Han har bl.a. skrevet:

”Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. […] Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”

Friedrich Nietzsche (1844–1900): Den tyske filosof og forfatter tilbragte timer på vandrestierne i Alperne og i Italiens landskaber, mens han udklækkede sine banebrydende idéer. Nietzsche var overbevist om, at store tanker kræver, at man bevæger sig. Han skrev bl.a.:

At sidde så lidt som muligt: ikke stole på nogen tanke, der ikke er frembragt i det fri, under kroppens fri bevægelse – ikke på nogen idé, hvor ikke også musklerne er med til festen. Enhver fordom kommer fra indvoldene. At have bly i røven er, gentager jeg, den egentlige synd mod ånden.

Vil du have nogle mere nutidige, danske eksempler, så har forfattere som bl.a. Peter Laugesen, Merete Pryds Helle, Josefine Klougart og Maja Lucas fortalt, at de går i naturen for at finde inspiration.

Træd ind i traditionen med at skrive i naturen

Pointen er: Vandring som kreativ praksis har dybe historiske rødder. Når du går og skriver i naturen, træder du ind i en tradition, hvor krop og sind arbejder sammen. Nogle af de klogeste hoveder gennem tiden har fået deres ideer gennem vandring.

Det kan være motiverende at tænke på, at din egen lille gåtur med noterne i rygsækken sætter dig i selskab med Rousseau, Kierkegaard, Nietzsche og mange andre, der bruger fødderne til at tænke.

Book en Writer's Walk
Sådan bliver du forfatter – 10 konkrete råd om at skrive

Sådan bliver du forfatter – 10 konkrete råd om at skrive

af | mar 1, 2025 | Skrivning

Hvis du vil være forfatter, handler det ikke kun om talent. Det handler om praksis, vedholdenhed og en lyst til at udforske din egen kreativitet. Der er mange veje til at udvikle skrivetalentet – og få gang i skrivelysten. Noget må du arbejde med på egen hånd, men der er mange muligheder for at udvikle sig sammen med andre.

Her er mine bedste råd til, hvordan du kan styrke din skrivning og gøre skrivningen til en større del af din hverdag.

1. Lav skriveøvelser og leg med sproget

Skriveøvelser er en sjov og uforpligtende måde at træne din skrivning på. Øvelser kan hjælpe dig med at tænke anderledes og skrive uden at have den kritiske overdommer siddende på din skulder. Der findes masser af skriveøvelser online. Du kan også finde dem i bøger om kreativ skrivning.

Prøv for eksempel at skrive en tekst, hvor hvert ord starter med samme bogstav, eller skriv en scene uden at bruge tillægsord. Du vil blive overrasket over, hvor meget der kan opstå, når du skriver for sjov.

Sådan bruger du AI til din skrivning - mand skriver

2. Bliv en del af en skrivegruppe

Skrivning kan være en ensom proces, men du behøver ikke gøre det alene. En skrivegruppe giver dig mulighed for at sparre med andre, få feedback og holde dig selv til ilden. I en god skrivegruppe kan I enten skrive sammen, udveksle tekster eller hjælpe hinanden med at udvikle idéer. Det kan både give motivation og skubbe din skrivning i nye retninger, når du deler sin skriveproces med andre.

Der er Facebook-grupper for forfatterspirer og skrivende, hvor du kan finde andre, der skriver. Et godt sted at møde ligesindede at skrive sammen med kan også være skrivekurser. Jeg har selv mødt de kvinder, jeg er i skrivegruppe med, på en workshop om skrivning og feedback.

3. Skriv morgensider – eller dagbog

Morgensider er en teknik, hvor du hver morgen skriver tre sider i hånden uden at tænke for meget over det. Det kan også være en dagbog, hvor du bare skriver frit om dine tanker. Pointen er, at du skriver uden at redigere, uden at bedømme – bare lader ordene flyde.

Det er en skabende praksis, der løsner op for kreativiteten og giver plads til nye idéer. Læs mere om morgensider i artiklen her.

Udgivelse - jagten på et forlag - papirbunke

4. Tag på skriveophold – giv din skrivning plads

Nogle gange har din skrivning brug for luftforandring. Et skriveophold kan give dig den tid og ro, du har brug for til at fordybe dig i dit projekt – hvad enten det er at skrive nyt eller redigere noget, du allerede har skrevet. Det kan være et refugium, et sommerhus eller bare en uge væk fra hverdagen.

Det vigtigste er, at du skaber et rum, hvor du kan fokusere på at skrive uden forstyrrelser. Charlotte Heje Haase har lavet en liste over refugier mv. som du finder her på hjemmesiden Bare Skriv.

5. Deltag i et skrivekursus

Hvis du gerne vil have mere struktur på din skrivning, kan et skrivekursus være en god investering. Som tidligere nævnt er det samtidig et godt sted at møde andre, der også gerne vil skrive, så du bliver en del af et fællesskab. Der findes både onlinekurser og fysiske skriveskoler, hvor du kan få undervisning, feedback og sparring fra professionelle. Jeg har haft glæde af Skriveværkstedets kurser.

På et kursus lærer du nye teknikker og får en ramme, der kan hjælpe dig videre med din skrivning. Writers Walk tilbyder også skrivekurser, hvor du kombinerer skrivning med naturoplevelser – en inspirerende måde at få gang i dit forfatterskab på. En vandring kan blive startskud på at skrive din bog.

Endelave Madpakkehuset Writers Walk

6. Prøv en skrivechallenge

Tag en udfordring op og skriv ud fra et koncept, hvor du bliver tvunget til at skrive. Der findes mange skrivechallenges, hvor du skal skrive en bestemt mængde ord på tid eller eksperimentere med korte tekster.

  • FebruaryFICTION: En udfordring i februar, hvor du skriver ultrakorte historier på maks. 100 ord. ( Vil du se eksempler, jeg har lavet, så er der en samling her.)
  • NaNoWriMo (National Novel Writing Month): En vild, men effektiv udfordring i november, hvor du skriver en roman på 50.000 ord på én måned.
  • Der findes mange andre skriveudfordringer, så hold øje med Instagram og Facebook og andre skrivemiljøer – måske finder du en challenge, der passer perfekt til dig.

7. Bliv en del af et skrivefællesskab

Hvis du gerne vil have et større netværk af skrivende mennesker, kan du overveje at melde dig ind i et skrivefællesskab. Et godt fællesskab kan give dig både inspiration, støtte og adgang til værdifulde ressourcer.

Forfatterhouse er et eksempel på et fællesskab, hvor forfattere mødes, deler erfaringer og hjælper hinanden videre. Det har jeg selv haft meget glæde af, og jeg er stadig medlem.

Kærestebrev - valentinsdag

8. Læs – og læs meget

At skrive godt hænger uløseligt sammen med at læse meget. Læs både inden for og uden for din genre, studér hvordan andre forfattere bygger deres historier op, og lad dig inspirere af deres skrivestil. Prøv også at analysere, hvorfor en bestemt bog fanger dig – hvad gør forfatteren godt? Hvad kan du lære af det?

Der findes også en masse bøger om det at skrive. Det er bestemt en god ide at læse sådan nogle fagbøger også. En praktisk guide er “6 stjerner” fra Skriveværkstedet. En underholdende bog er Stephen Kings “Om at skrive”. Tag en tur på biblioteket og gå på opdagelse på hylden med bøger om at skrive.

9. Skriv hver dag – også når du ikke har lyst

Den bedste måde at blive bedre på er simpelthen at skrive. Gør det til en vane – selv de dage, hvor det føles umuligt (morgenskrivning gør det muligt). Det behøver ikke være langt. Det behøver ikke være godt. Det vigtigste er, at du skriver. Hvis du vil blive en bedre forfatter, så gør skrivningen til en del af din daglige rutine.

Prøv fx i en periode at stå op en halv time tidligere for at skrive. Eller sæt tid af i kalenderen, hvor du lover dig selv at skrive – og så holder løftet til dig selv.

10. Gå en tur, lad tankerne flyve og ordene komme

Det er videnskabeligt bevist, at bevægelse kan booste din kreativitet. En gåtur i naturen kan løsne op for tanker og få ideer til at flyde. Writers Walk kombinerer netop vandring og skrivning, fordi naturen kan hjælpe dig med at finde nye perspektiver og inspiration til dine tekster. Så næste gang du sidder fast i din skrivning, så prøv at gå en tur – du vil blive overrasket over, hvor meget det kan hjælpe.

Som Søren Kierkegaard har skrevet helt tilbage i 1847:

Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den.

Skriveblokering - Birgit i skoven

Klar til at tage din skrivning alvorligt?

At blive en bedre forfatter kræver tid, øvelse og vilje til at eksperimentere. Uanset om du vælger at tage på skriveophold, deltage i en skrivegruppe eller bare sætte dig ned og skrive hver dag, så er det vigtigste, at du bliver ved.

Den ungarske forfatter Agota Kristof skriver i sin selvbiografi “Analfabeten”:

Man bliver forfatter ved at skrive med tålmodighed og stædighed, uden nogensinde at tabe troen på det man skriver.

Del meget gerne i kommentarerne herunder, hvis du har gode tip til at blive forfatter – eller få en praksis som skrivende – som andre kan have glæde af.

God skrivelyst!

 

Book en Writer's Walk
En mors rejse gennem sorg og håb

En mors rejse gennem sorg og håb

af | feb 4, 2025 | Gæsteblog

Gæsteblog: Sidste sommer var jeg så heldig at lære Alice Marianne Larsen at kende, da hun meldte sig til Writers Walk-retreat på Holmely. Hun kom med det klare formål at komme igang med at skrive sin søns historie. Det var stærke ord, hun skrev, og det var tydeligt for mig, at hun brændte for at få dem ud. 

Det er de nu kommet i bogen “Fortællingen om Thomas”.

Her fortæller hun generøst om vejen dertil.

At miste et barn er en af de mest hjerteskærende og overvældende oplevelser, en forælder kan gennemgå. Hvordan overvinder man tabet af en, man selv har født? Hvordan lader det sig gøre?

Dette er historien om min rejse gennem sorgen efter tabet af min søn, som kun blev 45 år gammel. Den handler om, hvordan jeg fandt styrken til at overleve, og hvordan jeg gennem skrivning og støtte fra andre lærte at leve med sorgen.

Sorggruppen og betydningen af at skrive

Min søn var en lysende diamant, men også en person, der kæmpede med psykisk skrøbelighed. Hans bortgang efterlod mig i en overvældende sorg og følelse af magtesløshed. Hvordan kommer man videre? Kan det overhovedet lade sig gøre?

At rejse gennem sorgen krævede en enorm styrke, som jeg på det tidspunkt ikke havde. Jeg blev optaget i en sorggruppe under NEFOS (Netværket For Selvmordsramte), og det blev et sted, hvor jeg følte mig blandt ligesindede. Det var her, jeg lærte betydningen af at skrive sig gennem sorgen.

Drømmen om en bog til min søn

Skrivningen blev en vigtig del af min sorgproces. Ved at sætte ord på mine følelser og oplevelser kunne jeg bearbejde min sorg på en konstruktiv måde. Det virkede så godt, at jeg fik lyst til at udgive fortællingen om min søn som bog. Det var ikke et ønske om at blive forfatter, men snarere et ønske om at give min søn det bedste eftermæle. At skabe noget blivende om ham, som jeg altid kunne have hos mig.

En mors vej - Karlsø

Et Writers Walk-retreat som vendepunkt

Men hvordan griber man det an, når man ønsker at udgive en bog? Det anede jeg ikke noget om, så jeg søgte på nettet. Der måtte være et højskoleophold eller lignende, hvor man kunne lære lidt om, hvordan man skriver en bog. Det var der også. Jeg faldt for et opslag fra Writers Walk – et tredages ophold i Søhøjlandet for forfatterspirer. Selvforkælelse for kvinder, stod der i opslaget. Jamen, hvem kan ikke bruge det?

Opholdet levede til fulde op til mine forventninger. Det var mange år siden, at jeg havde sovet i telt, og nu skulle jeg for første gang prøve glamping. Fornemmelsen af at ligge i en dejlig varm seng og sove ind til naturens lyde er uovertruffen. Lyden af træernes blade, som rasler i vinden, er beroligende og god til at falde i søvn til. Det samme var morgenen, når solen stod op, og naturen vågnede. Jeg følte mig i live.

En mors vej - skrivestop

Vandring, skrivning og nærvær

Den første dag skulle vi gå tolv kilometer. Jeg var ikke vant til at gå så meget, men da der var mange skrivepauser indlagt, tænkte jeg, at det nok gik an. Mine vandrestøvler var gode og nye, og jeg havde yderligere forsynet dem med effektive indlægssåler, så jo – jeg var helt klar og parat.

Det er ikke for ingenting, at det hedder Søhøjlandet! Vi vandrede op ad bakker og ned i dale, og da vi sad på en udsigtspost højt oppe over Bryrup Langsø, følte jeg mig tæt på min søn. Det var sådan et smukt øjeblik, som gav mening og gav mig styrke til at fortsætte med at skrive. For mig er det vigtigt at formidle, hvordan psykisk skrøbelige og socialt udsatte ofte er blandt samfundets mest sårbare.

Skrivetips og inspiration fra Writers Walk

Jeg blev bestyrket i min tro på, at det, jeg skrev, var værd at læse, og jeg fik gode tips og ideer med mig hjem, så jeg havde lidt mere begreb om, hvordan jeg kunne komme videre med skrivningen.
“Bare skriv, hvad der falder dig ind,” sagde Birgit. “Du kan altid rette til og ændre senere. Det er ikke så vigtigt i første omgang.“

En mors vej - Alice og Diana

Det gjorde jeg så. Det gik nemt og hurtigt. Nogle hændelser fik jeg beskrevet flere gange, og kapitlerne var rodede og usammenhængende. Men jeg fik dog sammensat noget, som jeg kunne sende til betalæsning.

Fra manuskript til udgivelse

Alle forfatterspirer bør have en betalæser. Det giver god mening, og det hjælper bogen godt på vej. Da manuskriptet kom retur fra læsningen, var det med masser af gode råd og vejledning. Jeg blev anbefalet at slette flere kapitler (som jeg ellers var glad for), og jeg blev vejledt i, at det var vigtigt at kende sin målgruppe. Hvem er det, bogen skrives til? Det er vigtigt at vide, for så er det nemmere at forme teksten, så den rammer målgruppen præcist.

Efter betalæsning var tiden inde til at finde et forlag, som var villigt til at udgive bogen. Jeg fandt et medudgiverforlag, som gerne ville hjælpe mig. Det blev en proces fyldt med læring for en novice som mig. Jeg lærte nye termer som dialogbokse, ombrydning og opsætning. I perioder anede jeg næsten ikke, hvad der var op og ned på noget, men det var en stor tilfredsstillelse at modtage bogen, da den endelig blev til virkelighed. Bogen blev udgivet i december 2024, og planen er nu at afholde foredrag om den. Det er det, jeg arbejder på i øjeblikket.

Sorg og håb - fortællingen om Thomas

At skrive som en vej gennem sorgen

At skrive denne bog har været en rejse gennem sorg og håb, en måde at bearbejde tabet af min søn og finde en vej tilbage til livet. Det er mit håb, at min historie kan give andre, der oplever lignende tab, en følelse af fællesskab og håb. Gennem sorgen har jeg lært, at selv midt i den dybeste smerte kan vi finde styrke og mening i at ære dem, vi har mistet – og i at dele vores historier med verden.

Alice Marianne Larsen: Fortællingen om Thomas

Udgivet på Forlaget Forfatterskabet, december 2024.

Alice holder foredrag om sin bog på Fredericia Bibliotek onsdag den 12. marts 2025 kl. 18.00-19.30.

Det koster 50 kr. som kan betales ved indgangen.

Sorg og håb - rose

Læs mere om Writers Walk-retreat på Holmely, som afholdes igen torsdag den 12. – lørdag den 14. juni 2025.

Skriveinspiration til øret: De bedste danske podcasts om at skrive

Skriveinspiration til øret: De bedste danske podcasts om at skrive

af | maj 29, 2024 | Skrivning

Mangler du inspiration til podcasts om at skrive, så er her en guide. Det er podcasts med indsigt, inspiration og konkrete tips fra erfarne forfattere – hjulpet godt på vej af engagerede værter.

Er du en af dem, der elsker at have en podcast eller en lydbog i ørerne på din gåtur? Måske lytter du, mens du er optaget af alt muligt andet end lige at skrive. Jeg er vild med podcasts af og med forfattere, hvor de deler deres tanker om skriveprocessen og de værker, der kommer ud af den.

Podcasts om at skrive kan opdeles i flere kategorier: 1) de private, engagerede podcasts typisk drevet af værter, der selv skriver, 2) podcasts fra radiokanaler 3) forlagenes egne podcasts og 4) øvrige, hvor jeg placerer fx Københavns Bibliotekers podcast. Derudover er der podcasts, som aktuelt udgiver episoder og der er arkivguldet af podcasts, som ikke længere sender nye episoder, men har arkiver med masser af værdifuldt indhold.

Forfattere der laver podcasts om at skrive

For øjeblikket er min egen yndlingspodcast om at skrive ”Bogskaberiet” med forfatterne Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen. De fortæller personligt og ærligt om deres egen skriveproces og deler læssevis af gode råd til andre skrivende om alle dele af forfatterlivet. Der er for eksempel afsnit om økonomi, forlag, skrivekriser og heldigvis: opture!

Find “Bogskaberiet” her.

Podcast om at skrive - Bogskaberiet

Maratonpodcast

”Plotcast” er en imponerende konsistent podcast med over 100 episoder tilgængelige. Den har forfatter Palle Schmidt som vært, men i de første mange episoder høres også Malene Kirkegaard, som var med til at starte ”Plotcast” (hun har i dag travlt med skrivefællesskabet ”Forfatterhouse”). Plotcast er ”samtaler med forfattere om det at skrive”. Episoderne når naturligt nok vidt omkring emnemæssigt. Jeg har hørt mange episoder og vil anbefale, at du kigger i kataloget for at finde emner, der interesserer dig.

“Plotcast” finder du her.

En podcast, jeg ikke har lyttet så meget til, er ”Forfatterterapi” af og med forfatter Jesper Riel. Det er ligesom ”Plotcast” personlige samtaler med forfattere. Han er god til at skabe et fortroligt rum, så der skabes interessante samtaler. Mit indtryk er, at det primært er fantasyforfattere, der er i stolen. 

Her ligger “Forfatterapi”

Bibliotekets podcast

En podcast, jeg hører stort set hver gang, der kommer et nyt afsnit, er ”Månedens forfatter” fra Københavns Biblioteker. Programmet varer normalt en time og har Claus Vittus (med en behagelig blød stemme) som vært. Nogle gange er programmerne optaget live med skiftende værter ved arrangementer på Hovedbiblioteket i København. Her får man fornemmelsen af publikum og liv i salen med i købet.

Emnet for programmerne er altid en forfatter og vedkommendes aktuelle værk. Find “Månedens forfatter” her.

Podcasts - Kbh bib

Radioprogrammer der også er podcasts

DR’s litteraturprogram ”Skønlitteratur” på P1 sendes en gang om ugen og bestyres af Nanna Mogensen, som har en meget personlig stil. Jeg lytter til den, når emnet interesserer mig, men kan godt synes, det bliver lige lovlig nichet og elitært. Det kan omvendt være en styrke, for det faglige niveau er tårnhøjt. Bliver et af de emner, man interesserer sig for taget op, er man garanteret en særdeles lytteværdig time.

På Radio4 har de podcasten ”Mellem linjerne”. Det er en podcast, der især vil afdække forfatternes arbejde bag bøgerne. Det er en interessant podcast, som jeg har hørt en del programmer fra. Jeg er dog også nødt til indrømme, at jeg har en irrationel modvilje mod værten, Karoline Kjær Hansen. Det er som med oplæsere af lydbøger; nogle stemmer tager bare fokus væk fra indholdet, og jeg er ret flov over at have den følelse – men sådan er det. Det skal ikke hindre dig i at lytte.

Litteraturprogrammet ”Bogstaveligt talt” er et samarbejde mellem r8Dio og Gyldendal. Så her handler podcasten om udgivelser fra Gyldendal. Denne podcast er jeg først for nylig begyndt at lytte til. Vært er Molly Balsby og emnerne kan være ét værk eller et emne, der dækker flere værker og forfattere.

Podcasts - Bogstavelig talt

Forlagenes egne samtaler med deres forfattere

Naturligvis har de store forlag materiale på deres hjemmeside med deres forfattere. Videoer og podcasts er en selvfølge i markedsføringen af forfattere i dag. Jeg har ikke givet mig i kast med dem, men vil alligevel nævne dem kort.

Gyldendal har et imponerende udvalg af både video og lyd, bl.a. podcasten ”Blixen eller kaos”. Den seneste udgivelse er fra 23. september 2023, men Gyldendal har en overflod af videomateriale på hjemmesiden.

Gutkind har et udvalg af forfattersamtaler m.m. liggende på hjemmesiden her.

Politikens Forlag lavede indtil 2022 en fortrinlig podcast, der hed(der) “Tid til bøger”. De virkelig mange gode afsnit kan findes i arkivet her.

Er du abonnent på Politiken, kender du måske allerede podcasten “Bogfolk”. Det er en podcast om bøger og dem, der skriver dem. Den lyttede jeg meget til, da den var gratis. På mit forfatterbudget er der desværre ikke plads til (endnu et) avisabonnement, men ’Bogfolk’ kunne bestemt være en vægtig grund til at finde penge til det, for det er en god podcast!

Podcasts om at skrive - AI-genereret billede

Masser af gode arkiver

Podcasts kommer og går, men heldigvis ligger mange af dem i arkiv, så selvom der ikke kommer nye afsnit, ligger de gamle på nettet, så du kan gå på opdagelse i dem. Mange afsnit er fagligt inspirerende og interessante, selvom de ikke er dagsaktuelle.

I den kategori er “Forfatterhjørnet” med Charlotte Heje Haase, hvis seneste afsnit er fra marts 2023. Der ligger mange spændende samtaler om det at være forfatter i arkivet.

”Om at skrive” med forfatterne Jacob Ulrich og Pernille Nielsen er ikke udkommet siden 2020. Det er en podcast, der tager fat i mange helt konkrete problematikker om det at skrive. Værterne tager ofte udgangspunkt i andre forfatteres bøger og råd om at skrive. Der ligger en del episoder tilgængelige, som er inspirerende at lytte til for deres store nærvær.

Frøkjær & forfatterne er en serie forfatterinterviews med Cecilie Frøkjær som vært. Serien er lavet for Jyllandsposten og kan findes i forskellige podcastapps.  Serien sluttede i 2018, men der er 85 afsnit med forfattere, der fortæller om bøger, der var aktuelle i 2017 og ’18.

Mobiltelefon og kop paa bord

God lyttelyst!

Der er efterhånden så stort et udvalg af podcasts – også om at skrive – at man må prioritere sin lytning. Der skal jo også være tid til at lytte til de bøger, der kommer ud af forfatternes anstrengelser!

Skriv meget gerne i kommentarerne under indlægget, hvis der er podcasts, du vil anbefale.

Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

Vejen til udgivelse – tag med på forlagsjagt

af | jun 26, 2023 | Skrivning

Hvordan udgiver jeg en bog? Fra idéen om en bog til den kommer ud i verden, er der langt. Drømmen om at se sit værk stå hos boghandleren, på biblioteket eller hjemme i reolen er forjættende for alle med en spirende forfatter i maven.

Jeg har tænkt mange gange på at skrive dette blogindlæg. Når jeg ikke har gjort det tidligere, er det fordi, det føles sårbart at dele jagten på udgivelse af sit værk, mens den står på. Egentlig er det lidt mærkeligt, for alle ved, at det er en lang proces at komme igennem til et forlag. (Update: Læs nederst i blogindlægget, hvad der er sket, siden jeg udgav det i 2023.)

Stephen King skriver om det i sin bog ”Om at skrive” (virkelig anbefalelsesværdig bog for alle skrivende!): Det er en lang, sej kamp at finde nogen, der vil udgive din tekst. Og hvem kender ikke historien om, at J.K. Rowling fik afslag fra 12 forlag, inden megasuccesen om troldmandslærlingen Harry Potter blev udgivet?

Alligevel er det en drøm, at lige præcis MIN bog er så uimodståelig, at den straks må udgives. Selvfølgelig springer det første forlag, jeg kontakter til, fordi de ikke vil gå glip af manuskriptet. Håbet er lysegrønt.

Mine erfaringer med at finde forlag

Det er ingen skam at skulle gennem en lang proces, før man får sin tekst udgivet. Derfor vil jeg skrive om mine egne erfaringer med at finde forlag, selvom jeg ikke er i mål med at finde et forlag til min roman. 

Jeg har dog samlet temmelig meget erfaring og viden, som jeg gerne vil dele med dig, der læser med her. Nogle gange er det rart bare at læse andres erfaringer. Også dem der er midt i processen.

Udgivelse - jagten på et forlag - papirbunke

Jeg skriver dette til dig, der ikke allerede er velbevandret indenfor emnet ’forlagsjagt’. Måske drømmer du om at skrive en bog og vil gerne vide, hvordan processen hen mod udgivelse af en bog er. Jeg har erfaringer med både faglitteratur og skønlitteratur, og der er stor forskel på udgivelsesprocessen hos forlagene.

Faglitteratur

Min første bog hørte under kategorien ’Faglitteratur’. Da jeg fik udgivet biografien ”Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft” henvendte jeg mig til forlag med en synopsis for bogen med kapiteloversigt og de første kapitler. Når det drejer sig om faglitteratur vil forlagene gerne tidligt ind i processen, så der er mulighed for at tilrette det faglige indhold. Jeg henvendte mig til tre forlag, der gav afslag. De to af dem med begrundelser og anbefalinger til den videre proces.

Biografien blev antaget hos Unitas Forlag (der siden har skiftet navn til Eksistensen). Da de besluttede at udgive bogen, gik en redigeringsproces i gang, hvor forlagets redaktør var tæt på arbejdet. Det betød, at vi lavede nogle justeringer i opbygningen, og jeg skrev en stor del af bogen, efter aftalen var indgået. Vi havde så en løbende dialog, hvor jeg rettede til undervejs.

Fiktion og skønlitteratur

Arbejdet med skønlitteratur er meget anderledes. Her fortæller du en historie, som skal tale til et publikum – og forlaget skal tro på, at bogen kan sælges. Du skal både have et interessant, velskrevet budskab med din fortælling og nogle læsere, der har lyst til at læse det. Man kommer ikke uden om, at det er nemmere at få udgivet noget, hvis man har et navn, der er kendt i forvejen. Simpelthen fordi det er nemmere at sælge bøger, som køberne allerede har en relation til.

Udgivelse - jagten på et forlag - hald hovedgaard

Julia Cameron (hende med morgensider og bogen ”Kreativitet”) pointerer, hvor vigtigt det er ikke at fokusere på slutresultatet, mens du skriver. Hvis du tror, du skal skrive en prisvindende bog, som alle falder i svime over, kommer du aldrig i gang af bare præstationsangst. Du skal bare koncentrere dig om at skrive. Ingen andre kan skrive DIN bog. Det er det eneste, du skal huske på.

Når du har skrevet den – og brugt tid, energi og måske penge på at redigere og rette til – kan du gå i gang med at finde forlag.

Lang proces

Den bog, jeg har skrevet og søger forlag til nu, er en udviklingsroman. Sådan en vil forlagene have så gennemarbejdet som muligt. Det er kun veletablerede forfattere, der får skønlitteratur antaget, før det faktisk er skrevet.

Det betyder, at jeg har skrevet og redigeret på mit værk LÆNGE. Jeg skrev første udkast i 2017. Jeg havde ret hurtigt en betalæser på, som gav mig feedback til at forbedre teksten. Jeg har deltaget i skriveklubber siden 2020. Tre gange har jeg været afsted på en uges skriveophold for at kunne koncentrere mig 100% om at få skrevet.

Da jeg endelig sendte til det første forlag, følte jeg mig derfor helt klar. Halvanden måned senere kom et afslag på tre linjer. Ingen begrundelse eller noget at arbejde videre på. Nedtur.

Redaktørhjælp

Jeg vidste, jeg ikke kunne komme videre uden hjælp og tog derfor kontakt til en freelanceredaktør, som jeg betalte for en manuskriptvurdering. Simpelthen fordi jeg ikke ville opgive, men havde brug for at vide, hvordan jeg skulle komme videre.

Redaktøren, Birgitte Vestergaard fra Vejle, læste og gav mig en grundig tilbagemelding med forslag til forbedringer på de overordnede linjer. Med den vurdering af at der faktisk var håb og med påpegning af svage punkter, kunne jeg redigere igen og sende til et nyt forlag.

Efter to måneders ventetid kom et nyt afslag – uden begrundelse. Jeg tog en dyb indånding og drak et glas vin. (Og slettede forlaget fra mine sociale medier og abonnementet på deres nyhedsbreve – lidt retfærdighed må der vel være.)

Udgivelse - jagten på et forlag - korrektur

Så valgte jeg, hvilket forlag jeg derefter kunne tænke mig at tilbyde manuskriptet til. Rettede følgebrevet til og sendte manuskriptet afsted. Nu med al god energi rettet mod lige præcis dét forlag. En pointe omkring forlagene er jo, at de skal vælge mellem mange indsendte manuskripter, og det er mange ting, der er afgørende for, om de vælger at udgive et manuskript.

Forlagenes valg

Bogen skal passe ind i deres profil. Den må ikke ligge tæt op af andre udgivelser. Måske ønsker forlaget en særlig forfatterprofil; det kan være de har for mange i en særlig aldersgruppe eller mangler nogle særlige profiler. Og så er smag bare forskellig.

Det siges, at følgebrevet, man sender med sit manuskript, hvori man fortæller om sit manuskript, er vigtigt. Jeg har også brugt oceaner af tid på at formulere, hvad det er for en bog, jeg har skrevet, og hvad jeg vil med den. Derudover har jeg skrevet kort om mig selv og min baggrund for at skrive. Et spændende følgebrev kan nok tænde forventningerne til manuskriptet, men om det har afgørende betydning, for om man kommer gennem nåleøjet, ved jeg ikke.

Lige nu er jeg i venteposition. Jeg vil gerne udkomme på et forlag, fordi jeg gerne vil have den hjælp, der indgår i et forlagssamarbejde. Både redaktionelt og markedsføringsmæssigt. Det betyder også noget for mig, at der er en vis blåstempling i at blive godkendt af et forlag.

Udgivelse - jagten på et forlag - portræt

Selvudgivelse er en mulighed

Det betyder dog ikke, at en forlagsudgivelse er den eneste mulighed, jeg kan forestille mig. Da jeg anmeldte bøger på min bogblog, læste jeg flere kvalitetsbøger, der var selvudgivet. Du kan købe dig til hjælp fra en redaktør, så kvaliteten af din bog sikres. (Jeg kan anbefale Birgitte.)

Fordelen ved at selvudgive er også, at du selv beholder alle rettigheder og indtægter fra salget af bøger. På et forlag får forfatteren typisk 15% af indtægterne fra bogen. Lav selv regnestykket for en bog, der er kommet på udsalg.

Del dine erfaringer

Nåleøjet til forlag er lille, og der er mange måder at udgive sin bog på. Jeg er i proces og ved ikke, hvor min roman ender. Men nu har jeg i hvert fald delt nogle af mine erfaringer og overvejelser omkring det.

Del gerne dine egne overvejelser eller spørgsmål i kommentarfeltet herunder.

………….

Update juni 2024

Min forlagsjagt er slut! Jeg har skrevet kontrakt med det unge Forlaget Heimdal om udgivelse af “Et skridt på vejen”. Udgivelsesdatoen bliver formentlig i foråret 2025. Det endte med at være forlag nummer 13, der sagde ja tak til min roman. Det kræver tålmodighed at finde det rette forlag. Du skal bare ikke give op.

Mine bedste råd er:

  • Få hjælp til at gøre manuskriptet bedre, hvis du får afslag efter afslag
  • Overvej alternative udgivelsesmuligheder, og om du overhovedet skal udgive dette manuskript
  • Skriv på noget nyt og genfind din skriveglæde
  • Hold dig opdateret omkring forlag og research grundigt på hvilke, der udgiver den slags litteratur, du skriver

 

Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

Derfor skal du elske at ”kill your darlings”

af | maj 9, 2023 | Skriveøvelser

Det lyder drabeligt: at slå dine elskede ihjel – men tag det ikke så bogstaveligt. ”Kill your darlings” betyder, at du har skrevet så meget, at du skal redigere og kun bruge det, der gør den endelige tekst fantastisk. Det er en nødvendig proces.

Skrivning har to overordnede faser: Først skriver du – så meget, så lystbetonet og så intuitivt, du kan. Dernæst redigerer du det skrevne, så du ender med en velkomponeret, gennemarbejdet og læseværdig tekst.

Når du redigerer, skal du fjerne noget af det, du allerede har skrevet. ”Kill your darlings” – betyder at fjerne tekst eller elementer, du faktisk er glad for. Du har jo skrevet det af en grund. Men det kan være nødvendigt at fjerne det for at få det vigtige i teksten til at stå tydeligere frem. Og intet er spild af tid – det er en nødvendig del af processen, at du får skrevet tekst, der kan redigeres i.

Du kan ikke tænke dig til ’perfekt’ tekst

Det kan føles hårdt at fjerne tekst, men der er ingen vej udenom. De to faser af skriveprocessen er lige vigtige. Du kan ikke tænke dig frem til ’perfekt’ tekst, hvor alt skal med i det endelige produkt. Men hvis du ikke kommer i gang og får skrevet noget, du kan redigere i, får du aldrig et færdigt produkt.

Måske har du prøvet at gå i stå fra starten af skriveprocessen, fordi du sidder og ser på det blanke papir eller den blinkende cursor på skærmen. Ordene vil ikke komme, for du tror, du skal skrive noget genialt. Der kommer bare ikke noget.

Skriveøvelser - notesbog

Jeg har selv lige gået rundt og tænkt over, hvad jeg skulle skrive og ikke rigtig kunnet komme i gang. Så hjælper det at lukke ned for al indre kritik og tvinge sig selv til at skrive nonstop.

Ofte vil du efter meget kort tid opleve flow, hvor ordene flyder ud af dig. Der kommer nye ideer strømmende helt af sig selv. Når først du har fået ryddet ud i de tanker, der lå øverst, bliver der plads til nogle nye.

Bevægelse sætter gang i det hele

Skriver du på en opdigtet historie, skriver du måske en scene eller opdigter en fantasihistorie, der vokser vildt. Måske dukker der en person op i historien, som du ikke havde forestillet dig, før du begyndte at skrive. Skriver du på faglitteratur kommer der måske en idé, du ikke havde tænkt på, før du tvang dig selv til at skrive.

Det er bevist, at man bliver mere kreativ af at gå en tur. Frisk luft og bevægelse sætter simpelthen gang i hjernecellerne, så der kommer gang i idéer og kreativitet (professor Bente Klarlund gennemgår det fx i ”Gå-bogen”). Giver du dig selv en skriveøvelse – eller finder/får en – sætter det gang i en tankerække, du ikke havde forestillet dig. Det er fantasien, der tager over. Aktiverer helt friske tanker og fremkalder glemte minder og erfaringer.

Når jeg har deltagere med på Writer’s Walk handler det om at få gang i skriveprocessen. Det er den første del af skrivningen, hvor der skal tekst på papiret. Her lader du alt finde vej til papiret. Du tømmer hovedet og lader fantasien eller tankestrømmen løbe løbsk.

lang vandretur med skrivning - træer

Glemte minder og erfaringer hentes frem

Når vi er i naturen, og jeg giver en opgave på en Writer’s Walk, oplever jeg, at de skrivende får adgang til erindringer, de ikke har tænkt på i årevis. Det kan være en duft fra en blomst, der minder om bedstefars særlige lugt, når han røg pibe. Eller når mor en sjælden gang bagte pandekager. Eller når to søstre får forskellige minder om den samme hændelse.

Måske kan du bruge teksten senere til at skrive på din livshistorie eller til at skrive videre på en anden slags tekst. Måske kommer du aldrig til at læse teksten igen, men du har fået fornemmelsen af, hvordan du udløser din skrivelyst ved at skrive derudaf på en opgave eller en øvelse.

Kill your darlings med den røde pen

Redigeringsprocessen er den del af skriveprocessen, der gør din tekst læseværdig for andre end dig selv. Her skal du hente din indre kritiker frem og spidse den røde rettepen. Det er også her, du kan være nødt til at slette tekst, du var glad for – ”kill your darlings”. Det har alle skrivende været ude for. Og det er kun godt. Det betyder, at du har skrevet så meget, at du er nødt til at tage noget ud for, at det, der bliver tilbage, står klarere.

Jeg har selv fjernet uanede mængder af tekst fra den roman, jeg i øjeblikket har liggende til vurdering hos forlag. En redaktør anbefalede mig at fjerne de to første kapitler af bogen og gøre det til en prolog. Det skar mig i hjertet, men jeg ved, at det er det rigtige at gøre.

Derfor er de to kapitler på i alt 20 sider kogt ned til ½ sides prolog. De to kapitler har jeg selvfølgelig stadig. Måske det første kapitel bliver til en novelle. Måske var de mange sider et nødvendigt forarbejde. Jeg holder stadig af dem, selvom de ikke kommer ud til et bredere publikum.

Alt er en del af processen.

Gode bøger om at skrive

Stephen King: “Om at skrive – En forfatters erindringsbog om håndværket”

Dette er med rette en meget berømmet bog, der giver praktiske anvisninger til at skrive på en humoristisk og konkret måde. Stephen King har om nogen bevist, at han gør, hvad han siger: Er konsekvent, skriver hver dag, læser en masse for at lære af andre.

Bogen findes også på Mofibo som lydbog, hvor forfatteren selv læser op – sådan hørte jeg den, og det var en stor oplevelse.

Julia Cameron: “Kreativitet”

Bogen om morgensider, som er udformet som et skrivekursus på 12 uger, der får dig i gang med at skrive intuitivt. Giver masser af vitaminer til din skrivelyst, så du får skrevet tekst, der kan redigeres. Læs mit blogindlæg om bogen her.

 

Du kan også tage med på Writer’s Walk og selv opleve at få skubbet gang i skrivelysten med spændende skriveøvelser ude i naturen.

Find og book en Writer's Walk
Sådan kommer du i gang med at skrive en bog

Sådan kommer du i gang med at skrive en bog

af | mar 9, 2023 | Skriveøvelser

Hvordan skriver jeg en bog? Det er et spørgsmål, jeg får med jævne mellemrum. Det er også grunden til at en del af mine deltagere på Writers Walk kommer med ud for at gå og skrive.

En kvinde spurgte efter et oplæg, jeg havde holdt, hvordan hun skulle skrive sin bog.

”Hvad vil du gerne skrive?” spurgte jeg.

”En krimi! Jeg har det hele linet op inde i mit hoved,” svarede hun.

”Er du gået i gang med at skrive?” spurgte jeg.

”Nej, jeg ved ikke hvordan!” var hendes svar.

Bare skriv!

Hvis du står med en lignende udfordring, så er svaret: Bare gå i gang. Sæt dig og skriv. Skriv hvad som helst. Et brudstykke af historien. En scene der står klart for dig, som du forestiller dig skal være i din bog. En dialog mellem to karakterer i din bog. Hvad siger de til hinanden? Beskriv det mest tydelige billede, du har i dit hoved af, hvad der skal ske. Giv det liv med sanser, detaljer og følelser.

Det allervigtigste for at skrive en bog er det nærmest snublende enkle, men også svære: At begynde at skrive. Uden at vurdere eller være kritisk overfor dig selv og din tekst.

Skriv om din bogs baggrund

Du kan også prøve at skrive noget om de karakterer, der skal være i din bog. Hvad er deres historie? Hvad vil de? Hvorfor er de vigtige at fortælle om, og hvad er deres projekt?

Da jeg selv skrev fiktion første gang, føltes det grænseoverskridende at skrive noget, som kom 100% ud af min fantasi. Opfinde en samtale, som aldrig havde fundet sted i virkeligheden. Det er langt fra sikkert, at dét du skriver i begyndelsen ender med at komme med i den endelige historie.

Skriv masser af tekstbidder

Du skal skrive masser af brudstykker af tekst, som efterhånden giver dig en fortrolighed med at skrive. Til sidst vil du have et lager af tekster, du kan stykke sammen til din bog. Måske kan du bruge noget af det direkte. Måske er det bare inspiration – små skridt på vejen mod målet.

Hvis du forestiller dig, at du skal sætte dig ned og skrive en krimi eller en anden slags roman perfekt fra start til slut, bliver du skuffet. Som med alt muligt andet skal du øve dig.

Flowskrivning i hånden

Hvordan skal bogen udgives?

Du skal gøre dig klart, om du ønsker at skrive noget, der skal udgives på et forlag, eller du vil udgive din bog selv. Eller måske bare skrive noget, der kan printes og uddeles til familie og venner. Det kan også have stor værdi at give sin historie som gave til dem, man holder af.

Der findes selvudgiver- og medudgiverforlag, hvor du betaler for at udgive din bog. Så er du sikker på at få bogen trykt og kan sælge den til venner, bekendte eller andre du kan nå igennem din egen markedsføring. Der er stor forskel på, hvor meget hjælp, man får hos disse forlag.

Hvis du skriver for at blive udgivet

Hvis du går efter at blive udgivet på et forlag, skal du skrive noget, der har så høj kvalitet, at et forlag tror på, at de kan sælge det. Forlagsvirksomhed er en forretning, som skal løbe rundt. Derfor er den bog, man som forfatter drømmer om at få ud i verden ikke bare ens eget isolerede projekt, men noget, der skal have en plads i et marked.

Der er ingen grund til at skjule, at det er et nåleøje, som mange aspirerende forfattere drømmer om at komme igennem. Så hvis du vil lykkes med det, skal du arbejde med din tekst. Du kan læse om min vej til at finde forlag til mine to bøger i blogindlægget “Vejen til udgivelse”. 

skriveredskaber - hvornår er man forfatter
Det er jo slet ikke umuligt. Du kommer bare ikke sovende til det. Du skal skrive en hel masse. Alt muligt. Uden at dømme dig selv og tro, det ikke er godt nok. Det er en god idé at finde et skrivefællesskab. Det kan være et skrivekursus, en online skriveklub eller en skrivegruppe med andre skrivefæller. Jeg selv er medlem af Forfatterhouse og har tidligere været medlem af Klub Bare Skriv – begge har min varme anbefaling.

Livshistorier

Er det din egen livshistorie, du vil i gang med at skrive, vil jeg anbefale dig at lave en tidslinje over dit liv. Bagefter skal du notere, hvor der har været vendepunkter. Hvornår er der sket en stor ændring, der fik livet til at tage en drejning? Lav nedslag i din historie og skriv om de korte tidsrum, hvor vendepunkterne fandt sted.

En ældre kvinde fortalte mig, at hun havde dagbøger fra mere end 50 år. De fyldte flere hyldemeter, og hun vidste ikke, hvordan hun skulle få dem omsat til en overskuelig fortælling til hendes efterkommere.

For hende er der en guldgrube at dykke ned i og hente inspiration, når hun skal skrive om vendepunkterne. Det er ikke dagbøgerne i sig selv, hun skal samle til sin livshistorie. Ud fra dagbøgerne kan hun derimod skrive sin historie på en levende og nærværende måde med detaljer, de fleste ville have glemt.

Hent inspiration til at skrive en bog

Der findes masser af bøger om at skrive, skriveklubber og uddannelser, som du kan opsøge, hvis du vil videre med at skrive din bog. Men det allervigtigste og det, der egentlig er supernemt at komme i gang med, er simpelthen at skrive.

Sæt dig og skriv nogle få linjer i dag. Skriv så igen i morgen. Saml dine små tekster sammen og på et tidspunkt får du noget, der kan blive til en bog.

Du kan finde mere inspiration i artiklen ”Tolv uger med morgensider”, hvor jeg skriver om morgensider. De kan inspirere dig til at komme i gang med at skrive, hvis du synes det er svært.

Et andet blogindlæg, du kan finde interessant er ”Hvornår er man forfatter?”

Et godt sted at begynde kan også være at tage på skrivekursus eller tage med Writers Walk på en vandretur i naturen, hvor vi laver skriveøvelser undervejs. Du vil opleve, hvor meget du kan skrive, hvis du får den rette kreative inspiration. Det er et godt skridt til at komme i gang med det, du gerne vil skrive.

Book din Writer's Walk
Skriveblokering kan gås væk

Skriveblokering kan gås væk

af | nov 2, 2022 | Skriveøvelser

Skriveblokering er en frygtet følgesvend for de fleste skrivende. Ind imellem går man simpelthen i stå. Sidder bare og glor ind i skærmen og kan ikke finde de ord, fingrene skal taste ind i dokumentet.

Skriveblokeringen kan have forskellige årsager. For mange er det den indre kritiker, der sidder derinde bag hjerneskallen og siger, at det, du vil skrive, ikke er godt nok. De perfekte ord, du forestiller dig, bliver til den perfekte tekst, vil bare ikke komme.

Forsøg at sænke dine forventninger.

Det er bare en tekst, du skal skrive. Ikke nødvendigvis en god tekst. Det kan den måske blive, men i første omgang er det bare en tekst. Ord på papir (eller skærm – du ved, hvad jeg mener).

Gå dig fra din skriveblokering

Der er hjælp at hente. I første omgang opfordrer jeg dig til at forlade skriveværelset og komme ud i naturen. En af de mest effektive måder at komme af med en skriveblokering er at gå en tur og få gang i kroppen. Frisk luft og gang i blodomløbet sætter også gang i kreativiteten.

Mens du går, kan du for eksempel fundere over din motivation for at skrive. Hvorfor vil du skrive den tekst, du ikke rigtig kan komme i gang med? Hvis det er, fordi du er tvunget til det, kan du så finde ind til en mere lystbetonet grund til det?

Prøv om du med sætningen: ”Jeg vil fortælle at …” kan finde ind til kernen af det, du skal skrive. Det kan være, svaret er langt og indviklet, men jo mere du kan koge det ned, jo tættere kommer du på din grund til at skrive, og jo nemmere bliver det at skrive.

Skriveblokering - gå en tur

Læs for at skrive

Hvis du vil blive bedre til at skrive, skal du læse. Det råd har du sikkert hørt før. Det er udviklende for din egen skrift at finde inspiration i andre skrivendes tekster. Både de tekster, der ligner dét, du selv vil skrive, og tekster der ligger langt fra dig stil- og indholdsmæssigt.

Variationen smitter af og kan give dig idéer til at skrive, så det bliver afvekslende og interessant at læse dine tekster. Føler du dig skriveblokeret, så prøv at læse noget, der er meget forskelligt fra det, du selv er i gang med. Læs gerne højt for at mærke sprogets rytme. Eller lyt til lydbøger. Det giver en anderledes fornemmelse for sproget, når du ikke ser skriften, men lytter til den.

Hvad skal du skrive?

Din skriveblokering kan også bunde i, at du er i tvivl om, hvad du skal skrive. Det er den blokering, som mange af os selvstændige (og forfattere) løber ind i, når vi hele tiden skal gøre os synlige på de sociale medier. Kravet om indholdsproduktion er umætteligt i den konstante nyhedsstrøm. Den skriveblokering kan afhjælpes ved, at du laver planer for dit indhold, så du ikke både skal skrive OG finde på, hvad indholdet skal være.

En teknik der ofte virker for mig, hvis jeg er gået i stå (ud over at gå en tur) er at skrive flowskrivning. Det går helt enkelt ud på, at jeg sætter en timer til fx 10 minutter, og så skriver jeg uafbrudt, indtil uret ringer. Hvis jeg går i stå undervejs, skriver jeg, at jeg går i stå. Der kommer altid uventet tekst, når du tvinger dig selv til at skrive.

Vil du vide mere om flowskrivning, kan du tjekke Bo Skjoldborgs hjemmeside. Tilmeld dig hans gratis nyhedsbrev, som er et skrivekursus, der introducerer til flowskrivning.

Skriveblokering - notesbog

Lav research

Lad være med at slå dig selv i hovedet over, at du er gået i stå. Gør noget andet i stedet for at sidde og glo ind i et tomt dokument. Lav research på emnet. Lav en liste over emner, du kan skrive om (hvis det er emner til dine sociale medier, du mangler). Så længe dine overspringshandlinger har et formål, er det jo ikke spild af tid, vel? Og det er i orden at følge sin lyst ind imellem.

Har du lyst til at skrive, men mangler et emne at skrive om, kan du lave skriveøvelser. Der findes mange på nettet (jeg har også nogle her på min blog). Det eneste formål med skriveøvelser er at lade fantasien blomstre og skrive af ren lyst og sproglig legesyge. Det gode ved skriveøvelser er, at du ikke skal bruge teksten til noget, og kan lade din indre kritiker holde sig i ro.

Skriv morgensider

Skriveblokering er et velkendt og udbredt fænomen. Julia Cameron har med sin bog ”Kreativitet” (originaltitel ”The Artist’s Way”) introduceret begrebet ’Morgensider’ som en vej til at undgå skriveblokeringer og fremme sin kreativitet. Jeg skriver selv morgensider hver morgen og har gjort det snart et halvt år.

Pointen er, at du ved at tømme hovedet og skrive tankerne ned i en flydende strøm med håndskrift i en notesbog, frigør din kreativitet, så du kan skrive – eller på anden måde udfolde dig kreativt. Læs mere om bogen her.

Har du råd eller kommentarer til, hvad der virker for dig, så del dem endelig i kommentarfeltet herunder. 

Rigtig god skrivelyst!

Hvornår er man forfatter?

Hvornår er man forfatter?

af | aug 21, 2022 | Livsstil

Hvis du skriver, bare fordi du kan lide det, har du sikkert tænkt tanken: ”Tænk at være forfatter.” Men hvornår er man egentlig det?

Så snart man sætter sig og skriver tekst med udgivelse for øje? Når man siger højt til andre, at man skriver? Når man lægger tekster på sociale medier? Når man har selvudgivet? Når man har fået udgivet noget på et forlag? Skal man kunne leve af det på fuldtid, før det tæller? – Eller i hvert fald have en vis indtægt på det?

Jeg tror, tvivlen er der hos mange. Lige som lysten til at skrive en bog findes hos mange. De fleste, der skriver, har oplevet, at bordherren/-damen begynder at fortælle om den bog, de selv drømmer om at skrive, hvis man fortæller, at man skriver.

Der er noget ærefrygtindgydende ved forfattertitlen. Som om man skal bevise et vist niveau for at kunne tage titlen på sig. Og hvordan beviser man det – både for sig selv og andre?

Du skal ikke have tilladelse til at skrive

Julia Cameron skriver i ”The Artist’s Way” (”Kreativitet”), at du ikke skal have tilladelse af nogen andre end dig selv til at skrive eller udgive en bog. Det er en vigtig pointe.

Alle har en stemme. Alle har lov at bruge den. Du må gerne kalde dig forfatter eller kunstner, hvis du arbejder med din kreativitet.

Hvordan resultatet bliver, kan du så arbejde for at gøre så læseværdigt som muligt, så bogen/teksten finder det publikum, du ønsker.

skriveredskaber - hvornår er man forfatter

Drømmen om en bog

Jeg udgav en faglitterær bog i 2011. En biografi om min veninde Lone Nørgaard Jensen, der var kræftramt og levede med en dødsdom. Bogen blev udgivet på Unitas Forlag (nu Eksistensen), og den blev både omtalt og anmeldt.

Det var en drøm for mig at udgive en bog. Pudselig var historien lige foran mig, og det var en stor tilfredsstillelse at få den ud i verden. Både for mig og for Lone.

Jeg tjente ikke meget på bogen i forhold til den store indsats – altså var det ikke mit job. Jeg fik ikke engang bibliotekspenge udbetalt, fordi bagatelgrænsen var ret høj.

Men historien var ude og blev læst og værdsat. Det var det vigtigste.

Siden blev jeg overrumplet af livet og fik ikke prioriteret at skrive. Min skrivning var der stadig, bare i små, mere faglige tekster. Jeg havde nogle historier i baghovedet, men de kom ikke ned på papir (eller rettere i computeren).

Smid den indre kritiker overbord

I 2017 gik jeg i gang med at skrive min første roman. Startskuddet blev skriveprojektet National Novel Writing Month (NaNoWriMo), som gav mig rygstødet til at smide den indre kritiker overbord og bare gå i gang (konceptet er at man skal skrive 50.000 ord op en måned).

Fra at have skrevet det første udkast til en roman og til det færdige produkt, er der dog usandsynlig langt. Redigering er en lang, sej proces.

Arbejdet med et skønlitterært værk er meget specielt som debutant, for mens man arbejder på det, ved man ikke, om der overhovedet er et forlag, der i sidste ende vil være interesseret i at udgive det. Man er forfatter af noget, som ikke eksisterer for andre end én selv. Der fylder det til gengæld ufattelig meget.

Skrivning i sommerhus

Er der ingen forlag, der vil udgive ens værk, kan man selvudgive, og så går en proces i gang med at forbedre manuskriptet og selv sørge for alt det praktiske med at trykke og markedsføre bogen.

Der er masser af tidspunkter undervejs, hvor man får lyst til at opgive. Der er lang vej fra de første euforiske sider, der næsten skriver sig selv, til man står med et sammenhængende værk, der fungerer og giver en længere, samlet fortælling uden plothuller, usammenhængende karakterer eller inkonsistens.

Ens eget forventningspres er stort.

Hvornår er man så forfatter?

Jeg kan efter de fleste definitioner kalde mig selv forfatter, for jeg har en bog på værklisten. Og jeg skriver. Alligevel rammes jeg af impostersyndrom, når jeg tager forfattertitlen på mig. Men der er ingen, der siger, man skal sammenligne sig med J.K. Rowling, Bjarne Reuter eller en af de topsælgende forfatterstjerner for at være forfatter.

Du er forfatter, når du selv føler, du er det. Og du skal ikke have tilladelse af nogen til at kalde dig det. Det må være svaret på det svære spørgsmål.

Skriv gerne en kommentar om dine overvejelser: Hvornår synes du, man kan kalde sig forfatter?

 

Writers walk - notesbog
Prøv en Writers Walk

Prøv en Writers Walk

Få en video tilsendt, hvor jeg guider dig på en Writers Walk. Videoen koster dig kun din mailadresse.

Og du får derudover en masse tips til at skrive og vandre. 

Tak! Nu skal du bare bekræfte din tilmelding i mailen, jeg har sendt til dig.

Ved at modtage velkomstgaven fra Writers Walk giver du samtykke til, at jeg må kontakte dig pr. e-mail med nyhedsbreve og tilbud. Du kan til hver en tid afmelde dig igen.