Writers Walk

Vandringer der sætter gang i ordene

Writers Walk

Vandringer der sætter gang i ordene

Find ind til dine bedste idéer

Vandring åbner døre til dit indre liv. Skrivning sætter ord på det, du møder.

Writers Walk kombinerer natur, vandring og faciliteret skrivning. På Writer’s Walk  fordyber deltagerne sig i naturen og sætter på pauser undervejs ord på tanker og overvejelser.

Writers Walk er for dig der:

  • har en kritisk overdommer siddende på skulderen, som siger, at du ikke kan skrive
  • vil bruge skrivning til at få ord på dine tanker i den situation, du står i
  • vil have en dag med fokus på dig

Writers Walk er også for grupper der:

  • vil have en unik fælles oplevelse
  • vil arbejde med det samme emne eller udviklingsprojekt
  • vil sikre at alle i gruppen bidrager med deres unikke input

Retreat: Endnu mere fordybelse og forkælelse til dig!

Kom med på nogle dejlige dage med fokus på dig. Vi vandrer, skriver, spiser og nyder i en lille gruppe, hvor der både er fokus på samvær og alenetid.

Læs mere om forkælelsesretreatet for kvinder, Holmely den 13.-15. juni 2024

 

Giv et gavekort

Hvis du vil give en bæredygtig gave, der forandrer og glæder. Læs og bestil her.

Troldeslugten - Writers Walk konceptet
Konceptet

Læs mere

Writers walk - notesbog - kvadrat
Skriveøvelser

Læs mere

Lyng - Øvre - Endelave
Vandring

Læs mere

Hortenseia - årstider i Writers Walk
Årstider

Læs mere

Ro og nærvær i naturen

Ord i bevægelse

Writers Walk er opstået af min kærlighed til at skrive og til at vandre.

Vandring åbner døre til dit indre liv, som får et unikt udtryk, hvis du lader det flyde ud af pennen, mens du er midt i naturen. 

Derfor har jeg lavet Writers Walk.

Få en smagsprøve på en Writer’s Walk

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så sender jeg dig en video, hvor jeg guider dig gennem din egen Writer’s Walk.

Du får link til en video, som du skal starte i begyndelsen af din vandretur. Undervejs skal du sætte den på pause et par gange, mens du udfører de opgaver, jeg giver dig.

Videoen koster dig kun din mailadresse. Så vil jeg fremover sende dig tips til at skrive og vandre. Og har du ikke længere brug for vandre- og skrivetips, kan du altid afmelde dig igen.

krakeleret baggrund forside
rod og skygger
Giv et gavekort
Ture for grupper
skriveøvelser på vandring - gl skole
Endelave

Nogle af aktiviteterne i Writers Walk foregår på Endelave – en lille ø i Kattegat, der ligger ud for Horsens fjord. Her er fred og ro – og en masse kaniner.

Jeg har sommerhus på Endelave og har tidligere passet Lægeurtehaven, der ligger i udkanten af Endelave by. Når vi går Writer’s Walk på Endelave går vejen derfor forbi Lægeurtehaven, hvor vi holder en skrivepause.

Vandrere på strand - forside
Ikon - grøn
Ind i skrivningens verden

Med en baggrund som cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter guider jeg dig ind i skrivningens verden.

En Writer’s Walk er et anderledes skrivekursus, der hjælper dig med at komme i gang – eller videre – med din skrivning.

Vi vandrer og holder pauser, hvor vi skriver. Med en retning jeg sætter, men frit fra dit hjerte.

Få en smagsprøve på en Writer’s Walk

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, så sender jeg dig en video, hvor jeg guider dig gennem din egen Writer’s Walk.

Du får link til en video, som du skal starte i begyndelsen af din vandretur. Undervejs skal du sætte den på pause et par gange, mens du udfører de opgaver, jeg giver dig.

Videoen koster dig kun din mailadresse. Så vil jeg fremover sende dig tips til at skrive og vandre. Og har du ikke længere brug for vandre- og skrivetips, kan du altid afmelde dig igen.

Testimonials

Sådan har andre oplevet Writers Walk

Gode skriveøvelser

Jeg har været på en Writers Walk med Birgit i Boller skov. Det var en smuk naturoplevelse. Stemningen på hele turen var rolig og afstressende. Der var mulighed for at snakke med de andre deltagere, og der var afsat tid til stilhed, hvor vi alle kunne nyde naturen og få ro til at tænke.

Vi fik gode skriveøvelser undervejs på turen og fik indblik i hinandens skriverier. Det var virkelig sjovt at høre. Skrivestil og hvordan vi havde løst øvelserne var vidt forskellige. Jeg blev helt klart inspireret til at komme i gang med at skrive - og kunne godt forestille mig et længerevarende forløb.

Camilla Simonsen, Tekstsprutten/Camillasimonsen.com

Manner for en oplevelse!

Hvornår var du sidst i flow? Du ved, dér hvor alting lykkes og bare glider som smurt i olie – og alt andet bli’r ligegyldigt. Et flow som overfylder hjernen med dopamin og endorfiner, og hvor man kan det hele. Alt.

? ? ?

Jeg var der i går. Og ikke bare lige, men HELE dagen – JA, for sgu – i flow hele dagen !!! Og jeg er stadig 198% høj på oplevelsen: Writer’s Walk på Endelave – så dagen startede alt for tidligt og med langt mere bilkørsel end sundt (for mig) – og så lige en times færgefart. Men så! Jeg siger jer: Den bedste dag meget, meget længe. Vandring i smuk natur kombineret med stilhed (- også snak indimellem, bevares 😉) og guidet flowwriting.

Og det virkede. Jeg kom i det vildeste flow – runners’ high gone wild – og jeg har ingen planer om at lande igen foreløbig 🙂 ( – eller: Jeg skal ha fundet de samme knapper at dreje på i hverdagen.)

Mette Lindquist, tekstforfatter

En rigtig spændende måde at arbejde på

I Det Modige Selskab (Netværk for kvindelige selvstændige med holistisk tilgang til forretningsudvikling) har vi afholdt et Writers Walk arrangement sammen med Birgit. Det var en virkelig fed oplevelse.

Alle deltagere skulle arbejde på deres “Om Mig”-side til deres virksomheder, og Birgit gav os konkrete skriveøvelser som til sidst blev spundet sammen til en ny tekst til hjemmesiden. Det var en rigtig spændende måde at arbejde på, og vores medlemmer var vilde med konceptet. Birgit er både sød, nærværende og professionel i sin måde at være på, og hendes metoder er meget effektive til at åbne for sindet og lade ordene flyde.

Vi giver vores bedste anbefalinger til Birgit.

Zoey Elinor, Medejer af Det Modige Selskab

En tur der gik rent ind

Jeg nød virkelig meget vores Writers Walk. Jeg gik hjem med en dejlig følelse i krop og sjæl, din rolige facon på turen og dine inspirerede skriveøvelser.
Jeg har selvfølgeligt tænkt på, hvorfor din tur gik rent ind hos mig.

Jeg tror, det var, fordi der ikke på noget tidspunkt blev lagt et pres på, at vi skulle præstere. Du havde nogle klare udmeldinger, hvor og hvornår vi skulle skrive. Du havde fundet steder, hvor vi skulle skrive, og hvad vi skulle tage udgangspunkt i.

Dit koncept med at blande natur og skrivning sammen passer fint til mig, og jeg tror, at mange vil føle det samme. Følelsen af velvære i sindet, som naturen kan give, blandet med ord, som bliver gemt på papiret, det kan kun være godt for os, som føler verden vibrere og gerne vil fange de lyriske strofer og fastholde dem.

Aase Nørgaard, pensionist og forfatter

Megagod kombination

Jeg oplevede, at Writers Walk gav mulighed for fordybelse. Samtidig var det spontane i opgaverne meget inspirerende. Skrivning er for mig en nydelse i sig selv. Men det kan også være et middel til noget andet i livet.

Det er både en terapiform og noget, jeg gerne vil blive bedre til. Jeg opdagede, at jeg ikke har en skriveblokering, når bare rammerne og opgaven er de rigtige.

Opgaverne ramte helt i plet for mig. Det var overraskende, hvor forløsende især den første var for mig. Jeg var også glad for balancen mellem at tale og tie, mens vi gik.

Tinna Knudsen, konsulent

En lille tidslomme

En helt igennem fantastisk oplevelse med stort nærvær, indlevelse, tid og rum til refleksion og inspiration🦋🙏 Hvis du længes efter ro, at genfinde din lyst til at skrive, formidle eller blot sætte ord på det der fylder, betyder og banker på, kan en Writers Walk vise vejen og måske åbne op for noget uforløst i dig🌸

Rammerne sættes på smukkeste vis; sanserne vækkes og fantasien får frit løb. Et fantastisk møde med 2 fine kvinder, der hurtigt talte samme sprog, delte og sammen skabte en lille tidslomme, som jeg genbesøger i mine tanker, imens smilet finder vej til mit ❤️ og skaber glæde i mit sind🙏. Den lille sorte bog er nu med mig på mine ture og mit helt eget ord MÆRK har taget bo i min bevidsthed og er blevet min følgesvend🧚‍♀️. Tak Birgit❤️🙏

Heidi Gøta, pædagog

Skriveri i eget tempo

For mig var Writers Walk på Endelave en fantastisk oplevelse, afslappende, afstressende. Min egen tid, hvor jeg blev forkælet og holdt en pause fra hverdagen.

Lyset, stilhed og hvor kommer jeg fra, hang sammen. Det med forundring var et andet tema. Men en øvelse i opmærksomhed på hvad jeg ser.

Jeg vil beskrive en Writers Walk som skriveri i eget tempo og stor inspiration fra naturens side, hvor du, Birgit, er en god formidler.

Susanne Pedersen, lærer

Et dejligt frikvarter

Writers Walk på Endelave var et dejligt frikvarter, fordybelse, Ulla-tid, ro til at tænke tanker og mærke efter. SKØNT med frisk vind og naturen!

Skriveøvelserne havde gode emner, som var nemme at forholde sig til. Inspirerende at høre lidt om, hvad de andre havde gjort sig af tanker.

Jeg synes, det var SUPER godt at gå i stilhed eller have begrænsninger i samtaleemner, det skal du endelig holde fast i 🙂

Ulla Sørensen, sales manager

Kom med

Writers Walk sætter fokus på lysten og modet til at skrive.